Tag-arkiv: jerusalem

Se mig, jeg har været i Mellemøsten (og teknisk set Asien, uha) – DEL 2

Hej verden.
Dette er indlæg nr. 4 indenfor de sidste 6 dage, det er længe siden, at jeg har fået skrevet så meget inden for så kort tid (specielt hvis man medregner de 30 siders kemi-noter jeg også har skrevet inden for den sidste uge). Generelt har jeg følt mig produktiv, men ikke specielt stresset, så hurra. Jeg har også fået malet 3 “malerier” (jeg føler ikke, at det helt kan kaldes malerier, da de alle er malet med vandfarver fra Tiger, der har kostet 20 kroner, men så igen, kunst kan ikke defineres, så skidt med det) (Opdatering: jeg har nu fået mig nogle ordentlige akvarelfarver, så jeg har fået lavet flere malerier, men jeg gider ikke at sætte billeder ind af dem i dette indlæg, da det ikke er kunst det skal handle om)

img_20160518_213747.jpg

(Jeg fik inspirationen til dette af at se solnedgangen på Hammelvej, det så slet ikke sådan ud, faktisk var det ikke noget specielt, men af en grund følte jeg mig inspireret)

 

Nåh, nu videre til det som det egentligt handler om, nemlig anden del af Israel-turen:

Onsdag, 4. maj:

Onsdag var den sidste dag vi havde i Tel Aviv, så vi startede dagen med at spise morgenmad og derefter pakke vores ting, så vi kunne komme afsted. Jeg havde det fint med at skulle forlade hotellet, det var et godt sted, men jeg følte, at jeg havde fået set nok af byen, og at det var fint at skulle videre.
Vi tog en taxa ned til det sted, hvor vi skulle hente den bil, vi havde lejet (der var godt 4 km derned og vi havde for meget baggage til at kunne gå hele vejen (jeg hader mig selv for at skrive sådan noget, men det er sandheden). Da vi så havde bilen lagde vi vores baggage i den og parkerede den tæt ved stranden i et skummelt parkeringshus, som lå nedenunder hvad der lignede en form for stripklub, der var i hvert fald et stort skilt hvorpå der stod “Pussycat”, og så var bygningen i øvrigt utroligt trist og meget slidt at se på, jeg ønsker ikke at vide hvorfor.
Nåh, men så havde vi ellers nogle idylliske timer som charterturister, hvor vi sad nede på en café ved stranden, fik friskpresset appelsinjuice, spiste og havde utroligt god tid (billedet taler vist for sig selv).dsc_4658.jpg

Desuden havde vi udsigt til strandens udendørs træningsområde, hvilket primært blev brugt af 4-5 årige børn og muskuløse mænd, som af en eller anden grund følte for at lave armbøjninger osv. i 32 graders varme.
Vi fik også den obligatoriske sodavandsis, og jeg fik min far til at købe en t-shirt hvor der stod “I LOVE ISRAEL” (vel at mærke til ham selv), så vi var de gode turister.
dsc_4642.jpg

dsc_4643.jpg

Derefter fandt vi bilen og startede anden del af turen, nemlig rejsen mod Jerusalem!! Som endte op med at tage to timer, fordi vi var fanget i myldretids-trafikken, fordi vi er nogle idioter. Men det var faktisk meget hyggeligt, vi hørte musik for at undgå at falde i søvn, blandt andet disse sange:


Det interessante er, at der (normalt, hvis trafikken ellers opfører sig ordentligt) kun er godt 45 minutters kørsel dertil fra Tel Aviv, og alligevel er der en virkelig stor kontrast mellem de to byer, særligt når det kommer til, hvor synlig religion er i gadebilledet. Derfor følte jeg mig først også en smule utryg, da Jerusalem ikke minder om en europæisk storby, ligesom Tel Aviv på mange punkter gør. Jeg blev i hvert fald mindet om, at jeg var langt væk hjemmefra (hvilket jeg også var, godt 6000 km).

Men vores hotel var godt, jeg kunne på en måde bedre lide det end hotellet i Tel Aviv (dog ikke på alle punkter). Nåh, men da vi den aften gik ud for at finde noget at spise, var stort set alt lukket, hvilket vi konkluderede nok skyldtes, at onsdag aften var en form for hellig aften. Vi indså så dagen efter, at det skyldtes, at det var 4. maj, hvilket jo forståeligt nok betød, at det meste lukkede tidligt den dag. Men vi endte med at spise aftensmad på et andet hotels restaurant, her fik vi nogle wienerschnitzler, fordi man jo tager til Israel for at få mad, man kunne have fået på en tankstation i Slagelse. (Primært valgte vi det fordi vi var sultne og trætte og ville have noget mad, vi vidste hvad var).

Torsdag, 5. maj

Torsdag oplevede vi en masse ting. Det startede med, at vi mødtes med min fars kollega og hans kone, som jeg ikke kendte i forvejen, som også var dernede, og som vi derfor havde aftalt at følges med de sidste par dage dernede (da vi så kunne leje bilen sammen osv.)
Umiddelbart er jeg ikke en person, der er stor fan af grupperejser, da jeg meget hurtigt bliver uudholdelig at være sammen med, hvis jeg føler, at min personlige frihed bliver taget fra mig, og at jeg ikke har mulighed for at få fred ind imellem, så derfor var jeg spændt på, hvordan det ville gå. Men man må jo udfordre sig selv her i livet, så derfor valgte jeg at tage det som en oplevelse.
Torsdag var generelt en god og varm dag, som vi brugte på at gå rundt i Jerusalem, primært i Den Gamle By (som ikke må forveksles med Den Gamle By i Aarhus).
Dette var jeg ikke helt tryg ved, da jeg havde læst flere steder, at der ofte er uro og ballade der, men min far mente, at der ikke ville ske noget, så vi gjorde det, og jeg kan afsløre, at der intet skete. Og alligevel skete der en hel del, det involverede bare ikke vold eller røverier.
Det startede med, at vi ankom til indgangen, der førte ind til Grædemuren. Her kom en mand, meget målrettet, i mod os, og sagde, at han var guide, og om vi ville have en guidet tur på tre timer. Så sagde jeg, at tre timer måske lige var i overkanten, og så sagde de andre to timer, og så blev vi enige om det, også selvom han virkede en smule skummel. (Det endte så med at tage tre en halv time). Nåh, men han viste os rundt de forskellige steder, og efter min mening var det hele ret opreklameret, især Grædemuren/The Western Wall. Det er ikke andet end en mur, som folk tilbeder og sidder foran med deres bibel imens de siger mystiske ting. Desuden er den delt op, så der er en side for kvinder og en anden for mænd. Og kvinder skal have benene tildækket (mændene skal ikke), hvilket er dybt åndssvagt efter min mening, da der var høj sol og 35 grader, og desuden fordi jeg ikke kan se hvad problemet er med, at man som kvinde har ben. Men ja, sådan er det vel i nogle kulturer.

image-1cf34f71d5eeb7ae88d874d0caabc7c15251d75c0dfeb13def96dd45f92fed2f-v.jpg

Efter det så vi forskellige steder, hvor man påstår, at Jesus har været (min ateistiske hjerne kunne ikke helt tage det alvorligt, men jeg undlod at sige noget af det højt, da man ALDRIG skal tale om religion eller politik i Israel). Vi så bl.a. hvor Jesus har vasket sit ansigt (det er åbenbart en begivenhed der er værd at huske i over 2000 år, hvis den overhovedet har fundet sted, hvilket er tvivlsomt). Nåh, men vi så også div. andre ting, som jeg kan huske overraskende lidt af nu. Jo, vi så en sten, som folk stod i en lang kø for at tilbede, det var vældig interessant.

image-c1010810c0f4fa2ac88861d703b9dd083b15e0938137b506b487cee7324b822e-v.jpg
Jeg er ret sikker på, at vores guide var korrupt på den ene eller anden måde, han gjorde i hvert fald hvad han kunne for at få os til at betale en masse og købe ting i hans fætters forretning. Han sagde desuden flere gange, at han ville give min far 10.000 kameler og 5 æsler for mig, (dette sagde min far heldigvis nej til), og at han ville give os rabat pga. mine “very beautiful eyes” (sagt med en stærk israelsk accent) .Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal føle mig udnyttet, smigret eller irriteret, da han tydeligvis ikke havde nogle kameler og i hvert fald ikke så mange, men jeg har valgt at tage det som en oplevelse, tror jeg. image-e87029b1cdbc499901b49eabae6654fdb4a2c4affbd45755645e12618998ab16-v.jpg

Generelt var det dog en stressende oplevelse at være i Den Gamle By, der var for mange smalle gader, for mange mennesker der prøvede at sælge mig ting, og for få ordentlige toiletter. Men sådan er det når man rejser, man må være åben for lidt af hvert, og jeg overlevede.
Vi fik middagsmad på en form for restaurant, hvor vi bestilte nogle forskellige ting, så det blev en form for tapas (dette var min fars kollegas idé, han var primært den eneste grund til, at vi fik prøvet så meget nyt på den tur, hvilket nok er meget godt, selvom det er helt modsat min natur. På et tidspunkt nærmest råbte han “JEG ELSKER BARE AT PRØVE NYE TING!!!! DET ER BARE FEDT!!”, hvilket mindede mig om, hvor tilbøjelig jeg er til altid at vælge det jeg plejer. Så det var meget godt, vi fik bl.a. hummus (jeg har glemt navnene på alt det, jeg ikke vidste hvad var, jeg er en dårlig turist). Min far og hans kollega snakkede om diverse tekniske ting, blandt andet fortalte de en (meget dramatisk) historie fra et tidspunkt, hvor de havde lavet nogle ændringer med en firewall, og et eller andet (det var rent faktisk dramatisk, jeg kan bare ikke huske hvorfor).

Efter maden gik vi rundt lidt mere, og jeg tror den blev 16 før jeg umiddelbart havde fået nok, så min far og jeg gik tilbage til hotellet imens de andre tog i et storcenter.
Så slappede jeg af i nogle timer indtil det var tid til aftensmaden, hvor vi endte på en meget hyggelig restaurant, hvor vi igen bestilte diverse forskellige ting, så vi kunne prøve så meget nyt som muligt (det viste sig at være en god idé. selvom jeg aldrig selv ville have foreslået det).
Generelt var det faktisk en hyggelig aften, jeg hyggede mig overraskende meget, jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg syntes for en gangs skyld, at det blev hyggeligere da de andre begyndte at drikke rødvin. Det sker umiddelbart sjældent at jeg synes det, men jeg tror, at det skyldes, at de ikke drak voldsomme mængder, og at det egentlig bare bidragede til, at samtalen blev lidt festligere, men samtidigt også dybere, så det var meget godt. Jeg hyggede mig i hvert fald, og da vi kom tilbage til hotellet følte jeg mig ikke særligt træt, hvilket ikke harmonerede med, at vi havde haft så lang en dag, og at jeg teknisk set burde være både fysisk og psykisk udmattet. Men det beviser bare, at man ikke altid kan forudsige, hvordan man har det, og hvorfor man har det, som man har det, man kan oftest ikke gøre andet end at acceptere det og ikke tænke for meget over det, og i stedet bare lade sig selv eksistere.

 

Fredag, 6. maj:

Fredag startede med tekniske problemer. Det tog os en halv time at få startet bilen, fordi den generelt bare var træls, men det virkede til sidst. Så begyndte det at regne, men det stoppede igen (surprise) og vi kørte afsted mod Massada (som er et højt sted, hvor folk plejede at bo, hvilket var smart, da ingen andre kunne komme derop og dermed ikke kunne dræbe dem eller starte en krig). Men der var meget flot, jeg fik også i den forbindelse købt en solhat, så hurra for det. Der var også skidhamrende varmt, så det var godt, at jeg havde den gode solcreme med, det er ikke for sjov at glemme den på sådan et sted.
Efter halvanden times tid havde jeg dog fået nok af varmen, så min far og jeg gik ned for at finde noget mad, og sad og ventede i det dejligt afkølede caféteria indtil de andre også kom ned. Det var en interessant sted, der var katte indenfor, bl.a. på bordene, og fugle der havde reder derinde, Fødevarestyrelsen havde lukket det hele på stedet. Nåh men vi fik så et pitabrød med shawarma, der var store mængder dressing i det, men man skal vel leve lidt engang i mellem.

Derefter skulle vi i en creme-forretning, som lå lige ved siden af. Det var generelt en butik der gjorde alt hvad de kunne for at få en til at købe så meget som muligt. Det var kun meningen, at vi skulle have ÈN CREME men vi endte op med at komme ud med NI INDIVIDUELLE CREME-BØTTER (eller hvad det hedder) PLUS en “gratis gave” jeg var dybt imod det, særligt fordi vi dermed var med til at støtte den industri, der får det Døde Hav til hurtigt at forsvinde (hvis det fortsætter sådan, vil hele det døde hav være væk inden år 2050). Nåh, men sådan er det, nu bliver min farmor og bedstemor i hvert fald glade for at modtage masser af creme, der kan vare de næste 2-3 år.

Efter creme-eventyret kørte vi ned til det døde hav, hvor vi havde besluttet at skulle bade, da det siges at være en oplevelse for livet (afsløring: det var ikke en oplevelse for livet). Det tog os godt en time at finde et ordentligt sted at bade (det skal være et offentligt sted, da det er en dårlig idé bare at bade fra et tilfældigt sted). Der var på dette tidspunkt 39 GRADER!! og min positive energi var på dette tidspunkt forsvundet, men vi kom ned til vandet, og jeg gik ud i det, og det var vildt ubehageligt, da vandet presser en opad pga. det høje saltindhold, og derfor blev jeg en smule paranoid. Desuden var jeg vildt bange for at falde og få hovedet under vand, da det er sindssygt farligt at få vandet i øjnene/i ansigtet generelt. Så jeg var i vandet i godt et minut, blev enig med mig selv om, at jeg ikke kunne lide det (jeg har aldrig kunnet lide at flyde, det gør mig panisk), så jeg gik op og forsøgte derefter at skylle saltet af min krop og stod derefter og mærkede hvordan jeg blev kogt indefra. Men de andre nød det, så det var meget godt. dsc_4693.jpg

Om ikke andet, er jeg glad for, at jeg nu har været der, og at jeg i 2070, når jeg er gammel og grå kan sige, at jeg har badet i det døde hav, som på det tidspunkt er forsvundet, og derved kan fremstå meget vigtig og som en, der rigtigt har oplevet verden (man kan håbe).

Om aftenen spiste vi på en restaurant, som en af min far og hans kollegas kontakters fætter havde (jeg orker ikke at omformulere det), hvilket var rigtig godt, maden var utroligt fancy og de gav os gratis myntete til sidst, fordi vi kendte en, som de også kendte (dvs. jeg kendte ingen, jeg lod bare som om, at jeg vidste hvad der foregik), så det var meget godt.

Lørdag, 7. maj:

Det var meningen, at vi denne dag skulle have kørt til Eilat, som er Israels sydligste punkt, men dette indebærte at køre 8-9 timer i alt på én dag, hvoraf halvdelen af turen ville være den samme tur, som vi havde kørt om fredagen, så derfor blev min far og jeg enige om at tage en rolig dag i Jerusalem i stedet for, da ingen af os følte for at køre så langt på vores sidste dag. Så vi tog på Israels Nationalmuseum, hvilket var en god oplevelse. Vi var der i flere timer, da der var så meget at se. Derefter var vi i parken, hvor vi fik juice og is og så på lokalbefolkningen, der var masser af dem.
Efter det gik vi tilbage til hotellet, og derefter tog vi ud for at spise aftensmad med de andre. De fleste steder åbnede dog først kl. 20 pga. at de holdt shabbat, hvilket primært betyder, at de gør så lidt som overhovedet muligt fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang. De meget religiøse jøder tror på, at de slet ikke må arbejde overhovedet i det tidsrum. På vores hotel betød dette bl.a. at den ene elevator stoppede på alle etager, og desuden kørte meget langsomt, så man kunne gå ind og ud af den uden at skulle trykke på knappen (da det kan opfattes som værende arbejde). Jeg forstår ikke, hvordan de får deres samfund til at hænge sammen på den måde, men det må de jo om.
Vi endte med at spise pizza, hvilket var meget fint men også voldsomt, da der var lidt for store mængder ost til stede efter min mening (first world problems). Generelt var jeg bare træt og trængte på dette tidspunkt til at komme hjem. Jeg havde en vildt god tur, og jeg er meget glad for at have haft muligheden for at komme afsted, men det betyder ikke, at jeg ikke så frem til at komme hjem igen.

Søndag, 8. maj:

Dette var dagen hvor vi skulle rejse hjem, så vi pakkede alt og spiste morgenmad, der var af en eller anden grund masser af tyskere på hotellet, mange af dem var enormt uhøflige og pudsede næse højlydt ved bordet, det tog jeg som et tegn på, at det var på tide at komme hjem.
Så kl. 8.45 kørte vi afsted mod lufthavnen. Der ankom vi noget tid senere, og så skulle vi aflevere vores udlejningsbil, og vidste ikke, hvad vi så skulle gøre, for at komme hen til den rigtige terminal. Vi mødte så tilfældigvis nogle andre danskere, der fortalte os, at vi bare skulle gå et sted hen, hvor der så ville komme en minibus og hente os, hvilket der så også gjorde. Det var meget godt, da der var flere kilometer hen til terminalen. Så kom vi ind i selve lufthavnen, hvor der var en sikkerhedsperson der ville vide, om vi havde taget imod gaver eller andre ting fra fremmede, og hvad relationen var imellem min far og jeg, og så kiggede hun på vores pas og stirrede på os i nogle sekunder. Så fik vi lov til at gå hen og tjekke vores baggage ind, og så skulle vi igennem sikkerhedskontrollen, hvilket gik overraskende let, jeg blev næsten helt skuffet, da der intet dramatisk skete. Derefter sad vi i et stykke tid og drak kaffe og cola, og derefter gik vi rundt i butikkerne fordi vi havde dårlig samvittighed over ikke at have købt nogle ordentlige gaver. Derefter gik vi hen til gaten, og ind i flyet, og så tog vi afsted, vi skulle heldigvis ikke mellemlande. Vi fik spændende flymad og jeg fik for første gang afprøvet flytoilettet, det gik ad helvede til (jeg kom til at trykke på en nødhjælpsknap derinde, da jeg er en idiot, der troede, at det var sådan jeg låste døren op), men personalet havde vist oplevet det før, da de intet gjorde, så det var meget godt. Ellers husker jeg ikke noget særligt fra den flytyr.
Da vi ankom til Kastrup forsøgte vi at handle så hurtigt så muligt, så vi kunne nå toget. Det endte med, at vi var så hurtige, at vi lige akkurat nåede at kaste os ind i det tidlige tog, før dørene lukkede, så det var en succes. I København skulle vi så skifte tog, hvilket også gik godt. Vi mødte nogle spejdere i toget som vi spillede kort med, det var vældig interessant, de havde overnattet i et buskads på Amager om natten, set en form for kendis der vist hed “Lebbe Lone”, jeg er ikke klar over, hvem hun er, og havde ellers været på spejdertur.
Men så ankom vi til Nyborg, og her skulle vi skifte til en togbus (som DSB mener, at de skal kalde de busser, der kører i stedet for togene, selvom det er almindelige busser, og ikke tog). Det gik dog ok, og det rigtige problem opstod først, da vi ankom til Odense (for sent), og vores tog var kørt, selvom vi havde fået at vide, at det først ville køre senere. Vi skulle så vente i en time på det næste tog, og dette tog stoppede i Aarhus, hvor vi så skulle vente yderligere en time for at komme til Randers. Det endte så med, at min mor hentede os i Aarhus, da det var hurtigere, men vi var stadig hjemme halvanden time senere end forventet, så jeg var ikke glad for DSB den dag, men sådan er det (vi har desuden klaget og har fået refunderet 75 % af vores biletter pga. forsinkelsen, så det hjælper lidt på vreden).
Men det var vildt godt at komme hjem igen. Det var en god tur, som jeg er glad for at have haft muligheden for at komme på, og jeg føler, at jeg fik meget ud af det på mange planer. Desuden fik jeg sagt fra mange gange og fik dermed indset, at det sagtens kan lade sig gøre at rejse med andre folk, hvis man bare respekterer hinandens behov, hvilket jeg føler vi gjorde, så hurra. Det var rart, at jeg først havde nogle dage for mig selv, og derefter nogle dage med de andre, da jeg føler, at det var en god blanding. Det var generelt en rigtigt god tur, så ja, der er ikke så meget mere at sige til det.

Jeg har desuden lavet denne video der primært handler om turen og resten af maj måned, så den kan I se hvis I føler for det:

(Har også lavet denne, der handler om min weekend i sommerhuset, det er muligvis ikke så sjovt for andre at se, men hvem ved:

Og det var vist det, nu har jeg officielt ikke mere at sige.

Hyg jer.

/A