Tag-arkiv: eksamen

Vi ses på den anden side

Hej verden.

Jeg har officielt fået læseferie nu, hvilket betyder, at virkeligheden har ramt mig. Jeg har hele semestret udskudt at læse en del tekster, fordi jeg vidste, at jeg ville få (næsten) tre ugers læseferie, og at jeg derfor godt ville kunne nå at læse det hele senere hen. Og det tidspunkt er så kommet nu – tidspunktet, hvor jeg skal læse alt det, jeg hidtil ikke har nået/ikke har taget mig tid til/ikke har kunnet koncentrere mig om at læse. Så jeg har lavet en liste over alt det, jeg skal have læst, og det er en rimeligt omfattende liste. Jeg tror nu nok, at jeg skal nå det, for nu har jeg sat mig for, at jeg vil det, men det indebærer, at jeg må vælge nogle ting fra i de kommende uger, hvis jeg skal kunne fokusere på at få udrettet noget/klare mig i præstationsræset. Så jeg er nået til den konklusion, at jeg er nødt til at sige til mig selv, at jeg ikke skal bruge tid på at skrive blogindlæg og digte i den kommende periode – i hvert fald i 1-2 uger, for jeg har ikke tid til at distrahere mig selv med en masse filosofiske tanker og poetiske udskejelser lige pt. Det føles lidt trist, da jeg på mange måder er mere passioneret omkring min blog end at læse om multidimensionelle modeller om emotionsgenerering, men jeg tror, at det er det bedste. Jeg kan ikke alting på én gang, og at jeg må nedprioritere min poetiske side for en stund er egentligt ok, da jeg igennem dette semester har tilladt mig at bruge tid på min blog og de ting, der gør mig glad. Det betyder så, at jeg har mere at se til nu, end jeg ville have haft, hvis jeg allerede havde læst alt i stedet for at skrive om småkagerkærlighed og at hidse mig op over navnet på en bumsecreme. Men jeg fortryder intet. Livet er mere end eksamener og fancy akademiske udtryk, og jeg vil altid prioritere mig selv og min egen glæde højere end at læse pensum 100 % grundigt, hvis det sker på bekostning af mit eget psykiske velvære, for jeg bliver ikke en god psykolog af at være en perfektionist, der ikke giver mig selv plads til at gøre det, der gør mig glad.
Men i de kommende par uger vil jeg alligevel fokusere på at få læst så meget som muligt og få overblik over, hvad det egentligt er, at jeg har lært på dette semester – ikke kun fordi at eksamen nærmer sig, men ligeså meget fordi, at jeg ikke ønsker at spilde min tid – der er en grund til, at jeg har valgt dette studie, og jeg vil gerne have noget ud af det, nu hvor jeg har muligheden for det. Så nu er det slut med at udskyde læsningen og tid til at fokusere i stedet for. Jeg vil stadig gå ture ved stranden og gøre andre ting, der gør mig glad, men denne blog bliver nedprioriteret i de næste par uger, og det er en god ting, for det er ofte en god ting at få en pause.

Hyg jer – og husk solcremen!!!

 

//A

Torsdag 22. maj – årets første eksamen

HEJ!

I dag har været en awesome dag. Den har været så god, at jeg er helt psykisk overvældet.
Dagen startede generelt bare godt. Da jeg vågnede, vidste jeg, at det ville blive en god dag. Det var meget heldigt, eftersom at jeg skulle til min første eksamen i dag. Faktisk min første eksamen på en gymnasial uddannelse nogensinde! Uha. Det var mundtlig matematik, og jeg er ligeglad med om dette får mig til at lyde som et egocentrisk selvhelligt møgsvin, men jeg var totalt rolig hele vejen igennem, eftersom jeg havde forberedt mig virkelig godt og havde styr på alle emnerne.
Ja. Desværre. Der er ikke nogen simpel opskrift på at klare sig fejlfrit igennem eksamen, udover hårdt arbejde. (Eller der er selvfølgelig altid nogen som bare kan gå ind og lire et eller andet af uden at have forberedt sig overhovedet, men efter min mening er det på den lange bane at foretrække at man rent faktisk har forstået det man står og siger).
Jeg var på skolen en time før jeg skulle ind, eftersom jeg godt kan lide at være i god tid. Jeg sad og snakkede med nogle af de andre fra mit hold, hvilket var meget hyggeligt. Efter 10 minutter kom Svane ud. Hun var den første af alle. Og hun fik 12, hvilket var awesome og totalt fuldt fortjent. Jeg blev virkeligt glad på hendes vegne, for hun har virkeligt arbejdet for det.
Da klokken blev omkring 9.40 fik jeg at vide at jeg gerne måtte komme ind og trække et emne, eftersom den person der skulle have været før mig, ikke var mødt op. Det sagde jeg ja til, eftersom jeg ikke rigtigt kunne se grunden til at sidde og vente 24 minutter mere.
Nåh. Men så kom jeg ind, og der lå nogle spillekort på bordet med forsiden nedad (surprise). Jeg trak hjerter 3, hvilket vil sige spørgsmål 3 (igen, surprise), som var geometri og trigonometri; retvinklede trekanter og pythagoras.
Det var jeg meget glad for, eftersom jeg har øvet mig en del på beviset for Pythagoras sætning i denne uge, og jeg både forstod og kunne huske det. (Hvilket var meget praktisk, eftersom man ikke må have nogle noter med ind til selve eksamen overhovedet).
Først havde jeg 24 minutters forberedelse. Hvem helvede er det der har besluttet, at det lige præcis skal være 24 minutter? Undervisningsministeriet har tilsyneladende haft det sjovt.
Det var upraktisk, eftersom der ikke var noget ur inde i forberedelseslokalet. Så jeg kunne ikke holde øje med, hvor hurtigt de 24 minutter gik. Men det var ikke et problem. Jeg havde lavet gode noter hjemmefra, og jeg havde forstået meningen med det hele, så jeg gjorde ikke så meget andet end at sidde og kigge det igennem og skrive en disposition, som blev meget kort, og som jeg slet ikke kiggede på til selve eksamen.
Nåh. Men så gik de 24 minutter, og jeg kom ind, og begyndte at tale. Og så begyndte jeg samtidig at skrive ting op på tavlen og tegne retvinklede trekanter, hvilket gik skide godt. Igen, nu lyder jeg som en egocentrisk idiot, men hold kæft hvor følte jeg at jeg ownede lokalet.
Det hele gik som smurt lige ind til at jeg var igang med at bevise pythagoras sætning, og de spurgte mig, hvorfor (a+b) * (a+b) = a^2+b^2+2ab. Jeg sagde noget med, at sådan var det bare når man gangede ind i paranteser, og havde slet ikke tænkt over, at jeg skulle sige, at når man ganger to paranteser med hinanden, skal man gange alle led med hinanden. Det vidste jeg jo godt, og da de spurgte lidt ind til det, kunne jeg også godt huske det.
Men det var en mindre detalje, og de spurgte kun ind til det, fordi jeg havde nået at sige alt andet og virkede til at vide hvad jeg talte om, så derfor håbede de, at jeg ville kunne forklare det. Men nej.
Og så var tiden pludselig gået, og de sagde tak. Så kom jeg ud, og alle var sådan “uha hvordan gik det”, og jeg var sådan “det gik godt”, og så var de færdige med at votere og jeg skulle ind igen, og så sagde de, at de var enige om at give mig 12.
FUCK YEAH!!
Jeg vil ikke sige, at jeg blev overrasket, for jeg havde faktisk set det komme. Hele skoleåret i matematik har været én stor fest rent fagligt, og jeg har været virkeligt god til at forberede mig i dagene op til. Jeg havde altså fortjent det, synes jeg selv.
Det føltes så underligt at komme ud igen. Alle var sådan “wuhuu tillykke”, og jeg kunne allerede der mærke tomheden komme snigende. Hvad fanden skulle jeg nu lave, når jeg ikke skulle koncentrere mig om at huske cosinusrelationen og arealformlen mere? Totalt antiklimaks.
Men det føltes skide godt. Jeg ringede først til min mor, som blev helt forvirret fordi hun troede jeg først kom ud 10.48, og så sagde jeg “Jeg fik 12”, og så blev hun som altid helt chokeret, og var sådan “nej! Er det rigtigt?! Det er løgn! Neeej Amanda!! HUN FIK 12!!! Arrhhh!”, og fortalte sine kolleger det og var utroligt begejstret og alt muligt. Det er altid så sjovt når hun reagerer sådan.
Derefter sad jeg og snakkede med de andre i relativt lang tid, imens jeg lavede den obligatoriske “jeg har fået 12 i matematik” status på Facebook. (Mine statusopdateringer handler 90% af tiden om, at jeg har fået 12 i et eller andet). Jeg skrev til folk, og ringede til min far, som først havde glemt at jeg var til eksamen, men derefter var meget glad og begejstret.
Jeg sad på skolen indtil klokken 12, hvor jeg havde fået snakket en del med de andre om hvordan de syntes det var gået og alt muligt. Det var skide hyggeligt.

Derefter cyklede jeg hjem i den frygtelige varme.

Beviset for pythagoras, som jeg tegnede den anden dag, da jeg øvede mig.
Jeg giver min læderjakke en del af æren for at det gik godt. Det går altid godt, når jeg har den på. Selvom jeg dog ikke havde den på inde til eksamen, da der var skide varmt.
Nåh. Men derefter var jeg ret træt. Jeg var hjemme i tre timer inden jeg skulle arbejde klokken 16. Der skete ikke noget specielt vildt derinde, udover at der var varmt og at jeg fandt denne bog:
Jeg er bange.
Nåh ja, da jeg fik fri mødte dette syn mig: en stor form for bus der reklamerede for Dansk Folkeparti. Udenfor den stod Kristian Thulesen Dahl. Jeg stod og stirrede lidt ondt på ham, indtil min far kom og hentede mig. Men han opdagede mig ikke.
Nu tror jeg ikke der er så meget mere at sige. Denne dag var mega vellykket. Nu kan jeg holde lidt fri indtil den næste eksamen. I morgen skal jeg arbejde om formiddagen, og derefter skal jeg hjem til Iris for at se hendes lejlighed. Det bliver en god dag. Lørdag skal jeg intet, for en gangs skyld. Søndag er valgdag. Mandag skal jeg arbejde, og derefter på café med Randi og Bokka, som jeg ikke har set i lang tid.
Livet er godt for tiden.
Hyg jer.
/A