når verden er ligeglad
og alle tramper dig ihjel
når du er træets sidste blad
der sidder tilbage for dig selv
når alting er en blind vej
og alle har solbriller på
når skyerne omringer dig
og du tror du ikke selv kan gå
når dit liv er en novellesamling
og du sidder og får træk
når din krop tilhører en anden
og dine sko er blevet væk
når alle du kender er fremmede
og dine venner har nye stemmer
når du aldrig mere er hjemme
og du alt det gode glemmer
når du taber dig selv
så husk hvem du var
dengang du var til
for du er alt du har
når solen genopstår
og du kan se dig selv igen
så tror jeg du forstår
at du må være din egen ven