der var ild i verden

der var ild i verden
og jeg blev inden døre
jeg turde først gå ud igen
da min stemme var blevet større
jeg satte mig på en stol
da havets bølger var lune
forblændet af en sol
blev jeg væk i en anden kommune
jeg brændte mig
på et dørhåndtag
for alt jeg så var dig
jeg troede du kunne fjerne
mit mørke og mit ubehag
med din hjerne
og din varme
på din oplyste vej
flammerne lyste dig op
fra alle dine mørke sider
jeg nåede først at sige stop
da varmen var drevet videre
alle dine løgne
som månen viser mig i natten
de skinner i dine grønne øjne
hver aften efter atten
men ilden gik ud
og du kølede mig ned
du tog min varme
og du løb selv afsted
du nev mig i armen
og trak mig ned i mit hul igen
jeg ville jo bare mærke varmen
jeg ville jo bare have en ven
jeg så en himmel af stjerner
når jeg kiggede på dig
en verden af varme og lys
på en kold og nedkølet vej
men inderst inde i mig
var dine hænder et koldt gys
alt jeg blev for dig
var et undetrykt nys
jeg troede det var mig
du ikke så en udløbsdato på
jeg troede jeg skulle vise dig
hele den verden du aldrig så
men ilden i dine øjne
brændte ud da du så væk
da fuglene var fløjne
og ordene stod med blæk
der findes mere
end det jeg så i dig
for dagene blev kun flere
hvor du ikke kunne høre mig
du må selv finde ud af
hvem der skal følge dig hjem
for alt det jeg gav
får du aldrig tilbage igen
så gå hjem med dine kolde arme
og prøv at leve med dig selv
når du må sove uden varme
og radiatoren ikke vil slå til
for livet er nu
og her kan jeg se
at jeg og du
ikke var mere end tøsne
det var os mod verden
det troede jeg engang
men med åbne øjne kan jeg se
at jeg kommer længst med fællessang
jeg tror måske jeg ved
hvad meningen med det hele er
for her på dette sted
er verden sammen om det her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.