de siger
at det sker
når du mindst venter det
en dag ser du ind i nye øjne
og tænker
hov
det er jo dig
er det mon sådan her
det fungerer
jeg var blevet væk
men i dine øjne
fandt jeg hjem
du lyste verden op
og sammen fandt vi vej
vi så ikke
at vi blev væk fra start
vi lovede for meget
og vidste for lidt
jeg ville redde dig
fjerne stenene på din vej
men tiden løb ud
og nu må du redde dig selv
årstiderne skifter
dage bliver til måneder
solen genopstår
og dit grin er det eneste
jeg nogensinde har hørt
men jeg ved ikke
hvilke sko jeg skal tage på
for jeg finder stadig hjem
i dine øjne
så kig den anden vej
hvorfor tror du
at jeg flygter fra mig selv
jeg lærer at leve
og solen bor i mig
men tro ikke
at jeg vil leve
for andre end mig selv
jeg leder ikke længere
for du skal findes
af dig selv
jeg tager vestpå
for alle de brudte bølger
har hjemme i havet
når regnen kommer igen
når solen går i hi
står jeg klar
for jeg har købt en paraply
og et termokrus
fra nu af
er min sjæl altid varm
En tanke om “kig den anden vej”