de siger

at det sker

når du mindst venter det

en dag ser du ind i nye øjne

og tænker

hov

det er jo dig

er det mon sådan her

det fungerer

jeg var blevet væk

men i dine øjne

fandt jeg hjem

du lyste verden op

og sammen fandt vi vej

vi så ikke

at vi blev væk fra start

vi lovede for meget

og vidste for lidt

jeg ville redde dig

fjerne stenene på din vej

men tiden løb ud

og nu må du redde dig selv

årstiderne skifter

dage bliver til måneder

solen genopstår

og dit grin er det eneste

jeg nogensinde har hørt

men jeg ved ikke

hvilke sko jeg skal tage på

for jeg finder stadig hjem

i dine øjne

så kig den anden vej

hvorfor tror du

at jeg flygter fra mig selv

jeg lærer at leve

og solen bor i mig

men tro ikke

at jeg vil leve

for andre end mig selv

jeg leder ikke længere

for du skal findes

af dig selv

jeg tager vestpå

for alle de brudte bølger

har hjemme i havet

når regnen kommer igen

når solen går i hi

står jeg klar

for jeg har købt en paraply

og et termokrus

fra nu af

er min sjæl altid varm