Gode dage, genforeninger og duftlys uden duft

Hej verden.

Jeg føler, at jeg har lært en masse i løbet af denne uge. Også selvom det kun er torsdag på nuværende tidspunkt. Det skyldes nok, at jeg rent faktisk har været ude i samfundet alle dage i denne uge, og at jeg har været social (chokafsløring). Og det har været fænomenalt.

Jeg har snakket virkeligt meget i denne uge, nok mere end jeg sammenlagt snakkede i januar (da alle de samtaler, jeg har haft med mig selv, ikke rigtigt tæller med i regnskabet). Og selvom jeg holder af stilhed, så holder jeg samtidig af at blive mindet om, at jeg også kan være det modsatte af stille. 

Jeg holder også af at blive mindet om, hvor befriende det føles at genforenes eller reconnecte, som de smarte typer siger, med folk jeg ikke har set i noget tid. Det er nu sket to gange i denne uge med to forskellige personer, og det har været lige, hvad jeg har haft brug for. Der er et eller andet over det, der gør mig enormt glad og lettet indeni. I januar og indtil starten af februar, var jeg så meget i min egen verden, og fokuserede så meget på at have nok i mit eget selskab, at jeg lidt endte med at glemme, at jeg faktisk virkeligt godt kan lide andre mennesker, og at jeg virkeligt kan nyde folks selskab – når jeg er i det rigtige selskab, vel at mærke. Og i de seneste dage er det igen gået op for mig, at jeg fandme er nødt til at bruge mere tid sammen med de mennesker, som jeg kan snakke med i timevis uden på noget tidspunkt at tænke “hvad skal jeg sige”.  De mennesker, der har kendt den 16-17 årige version af mig, og som ved, hvem jeg er. De mennesker, der bliver ved med at kunne huske mit had til storcentre og forkortelsen “remo” (eller mayo, det er lige så irriterende). De mennesker, der rent faktisk går op i, hvordan jeg har det, og spørger ind til det og lytter. Dem, der får mig til at se på klokken og ønske, at tiden gik langsommere. Og dem, som minder mig om, at jeg har formået at sætte aftryk, og ikke bliver glemt, uanset hvor mange måneder der går.

Det at genforenes med folk, føles lidt som den dag, hvor jeg ryddede op og fandt 100 kroner, som jeg havde glemt, at jeg havde lagt i en æske et år tidligere. For selvom relationen har ligget i en æske i et stykke tid, har den jo været der hele tiden, og har været indenfor rækkevidde, selvom jeg ikke har kunnet se den. Og jeg har i perioder glemt alt om indholdet af den æske, og glemt alt om, hvor fedt det er at finde 100 kroner. Men jeg har samtidig tænkt på, hvor fedt det kunne være at finde 100 kroner. Og så sker det en dag, og jeg bliver altid overrasket over, hvor fantastisk det føles, at få 100 kroner af mit fortidige jeg.

Med andre ord, så elsker jeg at se folk, som jeg holder af, igen, når jeg ikke har set dem længe, for det minder mig om, hvem jeg er, hvem jeg var, og hvem jeg ønsker at blive. Og nogen gange er det bare en enorm befrielse at omgås folk, der kender mig, så alt ikke hele tiden er nyt og forvirrende.


(Ja, jeg bruger blandt andet min fritid på at spille og synge “Leaving on a Jetplane” og optage det (fordi det er den eneste sang, jeg kan spille/synge, uden at mindst en af delene lyder forfærdeligt. Men jeg har ikke tænkt mig at dele det med internettet)).


(En beskedudveksling, jeg havde med min bror tidligere i dag – han er i Norge lige pt.)

Desuden holder jeg også af at blive mindet om, at jeg elsker Queen, og særligt denne sang:

Og lige for tiden er jeg også fan af denne sang, den har noget desperat over sig på en god måde:

Jeg købte nogle duftlys i tirsdags, og jeg tror muligvis, at det var en forfærdelig investering, eftersom de ikke har duftet på noget tidspunkt. Måske skyldes det, at rummet jeg sidder i, er for stort, og duften derfor spredes til så stort et areal, at den udtyndes, og jeg derfor ingen duftindtryk modtager. Eller noget i den stil.

Jeg har også fået kringle i denne uge, og fundet ud af, hvor Institut for Fysik ligger. Hvad mere kunne jeg ønske mig?

Desuden har jeg anskaffet mig en ny hue, i håbet om at komme til at ligne en af dem fra SKAM, men jeg ligner mere en kriminel eller bare en, der har skumle planer.

Jeg har også købt fire nye krus hos forskellige keramikere i Ebeltoft, og det gør mig glad indeni.

Og jeg har været på uni og lært ting og for en gangs skyld begyndt at få følelsen af, at jeg nok skal klare alting og at jeg godt kan finde ud af at være studerende. Og at jeg faktisk godt kan lide det.

Jeg har både fundet mig selv i solnedgangene, og jeg har fundet mig selv i andre mennesker. Desuden fandt jeg lige før mig selv i en kop pebermynte-te.

Jeg synes faktisk, at det er et godt liv. Og jeg er virkeligt glad for, at jeg bliver ved med at lære.

Hyg jer – og husk at bruge jeres tid sammen med dem, der giver jer en følelse af, at I aldrig har været alene.

//A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.