du blev alt det
der ikke var dig
brænder dine lys
i de forkerte ender
se nu efter
hvor du går
se tilbage
husk dig selv
når du krydser vejen
fra nu af
må du selv finde spor tre
lov mig
at du kan huske
din vej hjem
i dag
må du redde dig selv
flaget blev hvidt
på din fødselsdag
tillykke med at være i live
husk det
jeg sagde dengang
træerne bliver hvor de er
spørg dem om vej
hvis det er
jeg er udenfor rækkevidde
december bankede på
november
hvor skal du hen nu
kom og få en krammer
du er god nok
som du er
lov mig
at jeg ser dine solnedgange igen
husk dig selv
og dine blå øjne
du satte aftryk
jeg venter på dig
til næste år
en strandtur
en skovtur
med andre
end mig selv
med hue og vanter
nye støvler
og nye planer
minderne i luften
kan blive hængende
her er alt
udenfor rækkevidde
jeg skal en anden vej nu
til det sted
hvor jeg kan nå det hele
fryser du
nej nej
ellers tak
jeg prøver bare
at starte en ny trend
vil du være med
frostvejr er godt for hukommelsen
betragt dig selv
lad lynet slå ned
giv slip på dine grene
bliv hul indeni
mist dit indre
ryd ud
tab din sjæl på gulvet
se den flyve væk
i modvind
giv resten væk til genbrug
rummet i dig
kan ingen udfylde
lad dig skille ad
glæd dig over noget
der ikke er et menneske
spørg dig selv
er du glad
hvorfor give mere
end du får
hvorfor ikke
være din egen ven
omdøb din stilhed
skriv din egen sang
syng den
på cykelstien
når du lukker øjnene
hvad ser du
ræk ud
du har hænder nok
red dig
fra dig selv
bliv til noget andet
end de andre
hvorfor gå den lige vej hjem
tænd lyset i mørket
så du kan se
din skygge er med dig
hvor du træder
er du aldrig alene
du vil nedbrydes
skilles ad
og gendannes
gør oprør
imens du kan
dans i regnen
syng din egen sang
i harmoni med dig selv
flyv med fuglene
vær et blad
i modvind
giv slip
på alt du kender
hvis du tør
kast paraplyen i havet
hvor den hører til
hvorfor gemme dig
bagved det
der ikke er dig
En tanke om “aftryk”