At (gen)finde sig selv

Hej verden.

I går og især i dag, har jeg været i et fortræffeligt humør.

Hvordan kan det være, spørger den opmærksomme læser så.

Og det er et godt spørgsmål, som jeg ikke fuldt ud kender svaret på. Dog er jeg nået frem til, at det primært skyldes en følelse af, at jeg er ved at genfinde mig selv.

Det lyder virkeligt plat, men det er sådan jeg har det.

Indenfor de sidste to måneder er der sket meget nyt i mit liv. Gode ting, som jeg er meget taknemlig for. Ting, der på mange måder har vendt op og ned på det meste. Ting, der har fået mig til at fokusere på alt muligt andet, og glemme meget af det jeg plejede at fokusere på.

dsc_0570.jpg

Jeg har været optaget af at læse om evolutionspsykologi og bruge timevis på at kæmpe mig igennem lange, engelske forskningsartikler omhandlende moral og altruisme. Jeg har været til forelæsninger og forsøgt at finde den ideelle måde at tage noter på. Jeg har brugt næsten alle weekender sammen med min kæreste. Jeg har deltaget i videnskabelige undersøgelser og spist melorme. Jeg har mødt en masse nye mennesker, været nye steder og brugt masser af tid på offentlig transport.

En masse nye ting, som jeg virkelig har nydt og stadig nyder (ja, også den offentlige transport og de engelske forskningsartikler, det meste af tiden i hvert fald). Jeg er virkeligt glad for, hvordan mit liv for tiden ser ud.

20160924_173917.jpg

Men ærlig talt, så har jeg haft gang i alt for mange ting på én gang. Mit optimale stimulationsniveau (OSN) er det samme, som det altid har været, og (blandt andet) takket være Henrik Høgh-Olesens forelæsning i sidste uge, omhandlende personlighedsstrukturer, har jeg indset nogle ting. I løbet af denne uge, er det som om, at jeg er begyndt at se på mit liv fra et andet perspektiv. Jeg er kommet til at tænke på alt det, jeg har nedprioriteret, særligt efter at jeg er startet på uni. For i og med, at jeg har brugt min tid på en masse nye og gode ting, er der andre (også gode) ting, som jeg har glemt at anerkende vigtigheden af. Stimulationsniveauet har været for højt, og jeg har glemt at få det ned igen.

Det meste af tiden har jeg haft fokus på det næste jeg skulle; hvad jeg skulle nå at læse den pågældende dag, hvornår jeg skulle cykle hjemmefra for at nå bussen/toget, hvornår jeg skulle gå i seng for at få nok søvn.

dsc_0263.jpg

Jeg har været vildt dårlig til at være i nuet, især når jeg har været alene. Mine tanker har været overalt, i fremtiden og fortiden, og ærligt talt har jeg ikke været i balance, rent psykologisk set (uden at opdage det før nu), selvom jeg har været vildt glad. Det handler ikke bare om at give mig selv tid til at slappe af og se bagevideoer, for det har jeg skam gjort. Det handler om, at jeg ikke har gjort så meget for selv at gøre mig glad.

Hvad mener jeg så med det, spørger den nysgerrige læser.

Det jeg mener, er, at det meste af min glæde er kommet fra ydre stimuli. Dvs. andre mennesker og forskellige oplevelser, som jeg har fyldt min tid ud med, og blevet glad af.
Det er intet problem i sig selv, da vi mennesker har brug for andre end os selv, og at opleve noget med andre end os selv.
Men jeg er en person, der for at være i balance med mig selv og mit optimale stimulationsniveau, har ligeså meget brug for den glæde, der kommer indefra, som den, der kommer udefra. En glæde, der kommer af at gøre noget for mig selv uden tanke for andet, end hvad jeg har lyst til at gøre. En glæde, der kommer af at gøre noget, der ingen andre mennesker involverer end mig selv. En glæde, der kommer af at høre sange som disse:

En glæde, der kommer af at gøre de ting, der før har gjort mig glad. Alle de ting, der gør mig rolig indeni. De ting, jeg har glemt at huske mig selv på at holde fast i. De ting, jeg (midlertidigt) har glemt værdien og nødvendigheden af midt i det nye. Alt det, der minder mig om, hvem jeg engang var, hvem jeg er nu, og hvem jeg vil blive ved med at være.

Simple, men vigtige ting, som fx at være alene hjemme på en solskinsdag, høre musik og bage bananmuffins. Ikke fordi jeg skal have kage med og ønsker at imponere nogen, eller fordi der kommer gæster, eller at jeg vil tage billeder af resultatet og blive populær på internettet (jeg har faktisk ingen billeder), men bare fordi jeg har lyst til det, og fordi det minder mig om de utallige gange, jeg tidligere har bagt dem.
Eller at sove “længe” (dvs. til klokken 9), tage et bad og være ligeglad med, hvor lang tid det tager. At gøre badeværelset rent, høre Bon Iver og spise morgenmad klokken 11. Drikke grøn te hver dag igen, efter ikke at have gjort det i nogle måneder. At læse en skønlitterær bog for første gang i over fem uger, bare fordi jeg har lyst til det.  At sidde i haven, betragte skyerne og flyene på himlen og bare eksistere uden tanke for, hvornår jeg skal noget igen. At lade som om, at jeg kan finde ud af at spille guitar/ukulele. At male (dvs. billeder og IKKE fodlister, det er et helvedes arbejde). At cykle 30 km imens jeg ser Natholdet med min bror. At føle mig overskudsagtig, filosofisk og at mærke idéerne komme væltende ind til alt muligt, jeg kunne lave.
At føle mig fri og uafhængig (selvom jeg selvfølgelig ikke er det, men det gør ikke noget). At nyde det, jeg har lige nu, og samtidig glæde mig til det, der kommer.

At bruge tre timer på at skrive dette blogindlæg, og at føle, at den tid var godt givet ud. Og at se frem til, at jeg om lidt har planer om at spise aftensmad foran TV’et.

Nogen gange er en weekend, hvor der intet bestemt skal ske, det bedste man kan give sig selv, hvilket jeg først virkeligt har indset nu.

dsc_0284.jpg

Som Iris altid siger: “Balance er vigtigt”. (Ja, jeg citerer mine venner, hvis de har fortjent det). Og endnu en gang har hun ret. Nogle gange skal man bare have det hele lidt på afstand, før man indser, hvor simpelt det er at få balancen tilbage, og hvor vigtigt det er at få den tilbage igen, hvilket jeg føler, at jeg har fået/er i gang med at få.

Jeg tror ikke på, at man er nødt til at tage til Asien for at finde (eller genfinde) sig selv. Jeg fandt i hvert fald ikke mig selv, da jeg var i Asien (dvs. Israel). Derimod tror jeg, at det handler om at finde tilbage til de ting, der tidligere har gjort en glad. Både de ydre faktorer, dvs. andre mennesker og oplevelser med dem, men specielt også det, der ikke kræver andre end en selv (og måske en god bog).

Jeg er så glad for alt det nye, der er blevet en del af mit liv nu, og jeg har det rigtig godt med, at jeg kommer meget mere ud og oplever noget nu, end jeg gjorde for et år siden. Men jeg er stadig mig. Jeg har stadig brug for tid, hvor jeg bare er mig selv og kan gøre lige det, jeg har lyst til. At prioritere at være sammen med min familie, læse fordi jeg har lyst til det og at have dage, hvor jeg kan spise pasta med masser af hvidløg og ikke engang overveje at tage make-up på. Og spise muffins i stedet for en reel middagsmad (hovsa). For hvis jeg ikke prioriterer de ting ligeså højt som alt andet, så prioriterer jeg ikke min egen glæde, og hvad skulle formålet så være med at gøre noget som helst?

mms_20160917_131647.jpg

(Tak til Mads for at formå at tage et billede af mig ved stranden, hvor min frisure for en gangs skyld ikke er helt ad helvede til).

På mandag ser jeg Rebekka og Randi igen. Efter ikke at have set dem i 15 MÅNEDER!! (Ret imponerende taget i betragtning af, at de begge kun bor 10 km væk fra mig). Det passer meget godt ind i mit “find tilbage til alle de gode ting”-projekt.

Det er et godt liv. Hurra.

// A

En tanke om “At (gen)finde sig selv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.