At vælge sine kampe, og at tage ved lære af historien

Hej verden.

I forbindelse med, at min mor i går skrev et indlæg på sin blog, som for en gangs skyld ikke handlede om kager eller brød, men om Danmarks befrielse og modstandsbevægelsen, har jeg lige nogle tanker, jeg føler for at dele.

Læs hendes indlæg her(hvis du vil)

9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Der gik 5 år, før befrielsen, som snart er 70 år siden.
2. verdenskrig var brutal og uretfærdig, og alt for mange uskyldige mennesker mistede livet. Det er på mange måder en periode i historien, som vi helst vil lade som om, ikke har fundet sted, da det ikke er rart at tænke på, at det kunne gå så galt, for så relativt kort tid siden. Ligesom alle andre ubehagelige ting, har vi ikke lyst til at tænke på det og vil helst bare videre i livet. Vi har travlt med at gå på arbejde, følge med i ligegyldige reality-shows, gå til spinning, vand-zumba og familiesvømning. Vi brokker os over lange køer i supermarkedet, at børnene får serveret kage med SUKKER i til børnefødselsdage i børnehaven/skolen, og vi føler os stressede 24 timer i døgnet. Vi står op kl. 4 om morgenen for lige at nå at smække et stenalderbrød sammen, inden Villads og Tristan skal køres til deres respektive institutioner.

Vi har travlt med alt muligt – så travlt, at vi glemmer at tage os tid til at reflektere over, hvad der skete for 75 år siden, hvorfor det skete, og hvordan det påvirkede folk, der levede i den tid.
Vi er ligeså langsomt igang med at glemme, hvad krigen egentlig handlede om, midt i vores fortravlede hverdagsliv, hvor vi foretager os alt muligt, som vi bilder os selv ind, er SÅ vigtigt.

Jeg håber, at folk vil benytte 70-årsdagen for Danmarks befrielse d. 5 maj, til at tage sig tid til at overveje, hvor godt vi faktisk har det i dag, sammenlignet med hvordan nationens tilstand så ud dengang.

Krig er en forfærdelig opfindelse, det kan vi hurtigt blive enige om, men vi har som mennesker i dag, efter min mening, pligt til at huske vores fortid. At huske hvordan hverdagen så ud for folk i 1940’erne, og at få sat det hele lidt i perspektiv.

Vi bor i et land, og vi lever i en tid, hvor der er utroligt meget styr på tingene, og hvor vi har det godt. Vi har tag over hovedet (i hvert fald langt størstedelen af befolkningen), vi har gode arbejdsforhold, vi har en velfærdsmodel der beundres over hele verden og vi har alle mulighed for at få noget ud af vores liv. Vi har så uendeligt mange muligheder. Og vi kan oveni det føle os trygge.

Vi skal ikke være bange for, at vores familie fra det ene minut til det andet, pludselig er væk for altid, eller at vores by pludselig bliver bombet om natten. Vi skal ikke leve i den konstante trussel og utryghed, som folk levede med under 2. verdenskrig.

Dengang kunne man tale om, at folk havde reelle problemer. De var truet på livet, og mange satsede alt i forbindelse med mostandskampen. De vidste ikke hvordan fremtidsudsigterne så ud, og om de nogensinde ville være frie igen.

Prøv lige at tænk på det, bare nogle sekunder, folk.

wpid-wp-1430311086904.jpeg

 

Vi har det så godt i dag, sammenlignet med dengang. Det kan godt være, at der er arbejdsløshed og at dagpengeperioden er blevet forkortet, og det er da træls og alt muligt, men helt ærligt så er det småting i forhold til at leve midt i en krig, og aldrig kunne føle sig tryg.

Der er så meget, som vi kan lære af 2. verdenskrig, og derfor er det meget vigtigt, at vi ikke glemmer den, og bare tænker på den som endnu en krig.
Vi er forpligtede til at lære af den, og jeg mener at det vigtigste vi bør tage med os, er at vi skal huske os selv på at vælge de rigtige kampe. De kampe, der virkelig betyder noget, og som kan gøre en forskel for andre mennesker, ligesom modstandsbevægelsen dengang gjorde.
Jeg siger ikke, at vi alle skal sætte vores liv på spil for at redde andre, men jeg mener, at vi kan hjælpe os selv og andre, ved at fokusere mere på de ting, som rent faktisk har en betydning.
Vand-zumba og stenalderbrød er ikke en af de vigtige ting, nej.

wpid-wp-1430311078434.jpeg

Hvis vi nu trådte lidt ud af vores egen stress-boble og i stedet tænkte på, om det måske ikke var en bedre idé at gøre noget godt for andre mennesker og verden i stedet for at fokusere så meget på at tjene penge og at have et perfekt hjem, så tror jeg, at vi kunne løse mange problemer. Både vores egne og verdens. For når alt kommer til stykket, så er vi allesammen små ubetydelige individer, og (størstedelen af os) vil være glemt om 100 år. Uanset hvor mange penge vi tjener eller hvor mange efteruddannelser vi tager og hvor mange spinningtimer vi går til, så vil vi blive glemt.
Som enkeltperson har man ikke den store betydning – men hvis vi alle gik sammen om, at arbejde på de ting, som har en betydning for verden, både nu og i fremtiden, så kunne vi gøre en forskel. Ligesom modstandsbevægelsen.

Vi skal alle vælge vores kampe, og tit har vi en tendens til at vælge de forkerte. Men hvis vi tager ved lære af historien og indser, at vi har utroligt små problemer i dag, og at vores såkaldte problemer nok nærmere skyldes, at vi har for lidt virkelig at kæmpe for, så kan det ændre sig.

Danmark i dag er et virkelig godt sted – men vi kan gøre det endnu bedre for os selv og hinanden ved at huske os selv på, at vi skal stoppe med at flippe ud over små ubetydelige ting, og i stedet bruge energi på at kæmpe for det, som kan gøre en forskel – om det så er miljøet, mindre madspild, bedre dyrevelfærd, nødhjælpsarbejde eller bare at være venlig overfor andre mennesker.

Det var alt jeg havde at sige for nu.
/A

P.S: Hvis man vil læse mere om krigen og dens inflydelse på folk, så kan jeg stærkt anbefale bogen All The Light We Cannot See af Anthony Doerr. Jeg har læst en tredjedel af den indtil videre, og det er en af de bedste bøger jeg har læst længe. Historien foregår i Paris og i Tyskland, hvor man får to forskellige perspektiver på krigen, og jeg kan stærkt anbefale den, da den er meget tankevækkende og velskrevet.

wpid-wp-1430311067815.jpeg

2 tanker om “At vælge sine kampe, og at tage ved lære af historien

  1. Jeg syndes det er mere 1. verdenskrig der bliver glemt, da danskerne ikke havde den store rolle i den. men den krig var forfærdenlig, da man ikke længere kæmpede en soldat mod en anden soldat, men istedet brugte automat våben og kunne dræbe mange mennesker på alt for kort tid.
    Krig burde generealt ikke være en nødvendighed i 2015 da vi burde være udviklede nok til at kunne have en fredlig diskusion istedet for at dræbe folk. folk dør på grund af folk ikke kan finde ud af at kommunikere.

    🙂

    1. Enig, 1. Verdenskrig bliver endnu mere glemt, da der ikke er nogen tilbage der var oplevet den.
      Sandt, jeg mener heller ikke at det er en løsning på noget, men på den anden side tror jeg altid folk vil finde ting at være uenige om, og altid finde åndssvage måder at “løse” problemerne på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.