Fredag 2. maj

Så er det fandme maj. Sjovt. Tiden flyver afsted.

I dag var en vigtig dag, eftersom vi skulle trække emner til KS-eksamen. Helt indtil i går var jeg af den overbevisning, at jeg var ufatteligt rolig omkring det, men da jeg vågnede i morges, indså jeg, at det ikke helt var tilfældet. Jeg vil ikke sige, at jeg var nervøs, men nok nærmere at jeg var meget opsat på, at det var i dag, at vi skulle trække. Nu har vi snakket eksamen næsten hele året, og vi har brugt så lang tid på at spekulere over hvilke emner vi helst ville have, så det var helt underligt at det pludselig skulle afgøres.
Mødte klokken 11, og pinen skulle selvfølgelig trækkes ud så længe som muligt, så derfor skulle vi trække som de ALLERSIDSTE af alle på skolen. Wuhuu. Så vi ventede helt ind til 15.00.
Vi kunne trække enten Muhammedkrisen/kultursammenstød, Nazismen, Terrorisme eller Kina. Jeg ville helst have Kina, eftersom det er et omfattende emne, der samtidig hænger utrolig godt sammen. Så jeg blev mega lettet, da det endelig blev vores tur, og vi rent faktisk trak Kina!! Det er virkelig heldigt, for nu har jeg rigtig gode muligheder for at klare eksamen yderst optimalt.

Men det var faktisk en skide hyggelig dag. Det var sidste gang NOGENSINDE at vi havde KS, så læreren havde taget chips og slik med til alle. Det skabte en hyggelig stemning, selvom jeg ikke spiste noget af det. I stedet holdt jeg mig til min rugbrødsbolle, som ikke var specielt god, eftersom jeg var kommet til at tage den fra igår med, i stedet for en af dem min mor bagte i morges. Den var ret splattet og samtidig tør, hvilket  resulterede i, at Iris meget åbent og ærligt indrømmede, at den så en smule klam ud inden i. Det måtte jeg give hende ret i. Hun er et meget ærligt menneske, hvilket faktisk er utrolig rart, eftersom der ikke er ret mange ærlige mennesker tilbage på denne planet, som samtidig er høflige.
Nåh. Men vi lavede ikke så meget udover at sidde og snakke, og se to tv-programmer. Det var ret hyggeligt.

Jeg er ret melankolsk og nostalgisk anlagt, så når der er noget godt der slutter, har jeg det med at gøre det til en mega stor ting, og flippe helt ud over at det er slut. Sådan havde jeg det også i dag, selvom jeg prøver at arbejde på det. Men jeg er sådan set ikke trist. Egentlig bare glad. Det har uden tvivl været det skoleår hvor jeg har lært mest, på alle planer. Jeg har lært nogle hyggelige mennesker at kende, og det kan aldrig komme dårligt tilbage.

Nu kommer de næste 6-7 uger til at gå med eksamenslæsning, og jeg har en god fornemmelse omkring det. Jeg må nok erkende, at jeg faktisk har ret store forventninger til mig selv, selvom jeg ikke har tænkt det sådan. Det er ikke sådan at jeg kun synes at det er godt nok, hvis jeg får 12 i alle fag. Slet ikke. Det handler ikke om karakteren men derimod den indsats man har gjort. Jeg kan godt lide følelsen af, at jeg har gjort det så ultimativt godt som jeg overhovedet kan. Jeg kan godt lide at kunne bevise overfor mig selv, at jeg kan det jeg bestemmer mig for, at jeg vil. Og ja for satan, jeg kan godt lide følelsen af at få 12, og vide, at det ikke kunne blive bedre.
Det er en meget svær balancegang mellem at ville klare sig godt, og sindssyge. Men hvad fanden. Det er vel ok at være en smule sindssyg nogen gange, hvis det er nødvendigt.

Hyg jer.
/A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.