Ferie

Det er fandme for dårligt, at jeg ikke har skrevet nogle indlæg i en hel uge. Men jeg orkede det ikke lige.
Havde egentlig tænkt mig, at jeg ville skrive et langt indlæg om folkeskolereformen, men det er ikke blevet til noget endnu.
Havde også tænkt mig, at jeg skulle lave noget af min matematikaflevering i dag, men det er heller ikke blevet til noget. Min hjerne er gået på ferie.
Jeg indså lige, at jeg teknisk set har haft ferie i 8 dage nu. Det har bare ikke føltes sådan. Jeg fik ferie fra skolen torsdag formiddag. Så arbejdede jeg torsdag, fredag og lørdag. Søndag holdt jeg fri. Mandag arbejdede jeg også. Tirsdag havde vi besøg af familien fra Grenaa. Onsdag arbejdede jeg 4 timer. Og så var der rigtig ferie, eftersom biblioteket er lukket i helligdagene. Så igår torsdag var jeg hjemme ved min ven Bokka, hvilket var mega hyggeligt som altid. Vi så Scream 1 og 2, selvom vi har set dem i forvejen begge to. De var ikke specielt uhyggelige. De var faktisk så lidt uhyggelige, at Bokka faldt i søvn midt i den anden film, på trods af at lyden var skruet helt op, og omkring 5 mennesker blev dræbt i de 10 minutter hun sov.
Hvem elsker ikke langt ude splatterfilm?

Nåh. Men i dag skal jeg ikke lave noget, selvom jeg har lyst til at lave noget produktivt. Jeg gider bare ikke. Det er et paradoks af dimensioner.
I morgen ved jeg ikke hvad vi skal. Heller ikke søndag. Eller mandag. Jeg ved faktisk ikke rigtig noget.

Ellers er der ikke rigtig sket noget. Jo, jeg er gået på sukkerafvænning. I dag er det 3. dag uden sukker, og det går faktisk ret godt. Der er mange grunde til at jeg har valgt, at jeg ikke vil spise sukker længere, men primært skyldes det, at jeg vurderede, at jeg ikke blev gladere af at spise ubegrænsede mængder af kage hele tiden.
Indtil videre har jeg ikke været ved at falde i, selvom jeg godt kan mærke, at min krop ind i mellem skriger på sukker. Men det gør mig kun mere motiveret, for jeg hader tanken om at være afhængig af noget.

Jeg ved ikke om det er pga. sukkerafvænningen, men lige før blev jeg mega vred og sur, fordi jeg så, at der var en eller anden jeg ikke kender, som havde lavet en grammatisk fejl på Twitter, efterfulgt af 4 punktummer. FUCK hvor gjorde det mig vred. Det er helt vildt. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor.
Det samme skete igår, da jeg skulle cykle hjem, og det regnede og vinden samtidig var røvirriterende. Det gjorde mig også skidesur. Det var koldt og der var vand over det hele, og aaarrrggghhh!!!!!

Ja.. Det siger lidt om, hvor store problemer jeg har for tiden.

Jeg indså også lige før, at der kun er en måned til læseferien. Og jeg indser lige nu, i dette øjeblik, at der kun er TO UGER til vi trækker emner til KS-eksamen. AAARRRGGHHH!! Der er overhovedet ikke lang tid til!! Jeg har hele tiden tænkt, at der var mega længe til og alt muligt pis, men det er der ikke længere.
Ikke fordi jeg er stresset over det. Det er bare underligt. Men det bliver nok lidt stressende i den kommende periode, så nu har jeg tænkt mig at holde ferie nogle dage endnu, og derefter tage mig sammen og lave noget produktivt.

Ja ok. Dette indlæg er meget tæt på at være ligegyldigt. Men hvad helvede.

Hyg jer.
/A

En tanke om “Ferie

  1. PARADOKS XD (du har lært noget~ yay, dette er et tegn på at vi HAR hørt efter i religion) 😉

    Det er snart sommerferie ÒwÓ (<– dette er en meget glad og selvtilfreds smiley!)

    Når vi ses på… … … fredag?… er det ikke fredag, med Edith, eller er det sener…?? ligegyldigt, vi ses på et tidspunkt 😉

    – Fra Den Almægtige Gud (jeg er en næsten retfærdig gud!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.