Livsvisdom | Verdens længste sommerferie #8

Hej verden.

Fordi jeg gerne vil fremstå relevant og spændende, kommer her et indlæg omhandlende kloge udsagn, man kan leve sit liv efter. Jeg gider ikke at citere nogen direkte, men hvis jeg kan huske, hvem der har sagt det/hvor jeg har hørt det, så lover jeg at angive det. Det er ikke fordi, at jeg vil tage æren for nogle andres dybe udtalelser, men jeg kan jo ikke gå rundt og huske på, hvor alt i hele verden stammer fra, så ja, nu prøver vi:

“Hvis det er din hest, så kommer den tilbage” – Hella Joof (der vist har det fra nogle folk, der levede engang)

“Alt handler om balance” – Iris, min fine ven

“It does not do to dwell on dreams and forget to live” – J.K. Rowling

“Alle veje fører til Rom” – Flyvende Farmor (min yndlingsfilm)

“Jeg går op og lægger mig” – Matador

(Selvom det måske ikke er så god en idé at leve sit liv efter dette)

“Det handler om rejsen, ikke destinationen” (det er sandt, selvom det er åndssvagt)

“En god huskeregel er, at fløde skal piskes indtil, at du kan vende skålen på hovedet, uden at fløden vælter ned i dit ansigt” – min far (der ikke helt var klar over, at der er forskel på fløde og æggehvider)

“Jeg forstår ikke, hvorfor Aarhus er et internationalt rejsemål. Vi er der jo kun, når vi skal på sygehuset eller skal købe noget brugt” – min bror

“Vi siger farvel og tak. Vi skal hjem for at se fjernsyn” – min bedstefar

Og dermed farvel og tak for i dag. Dette udviklede sig i en useriøs retning, men det afspejler meget godt, at jeg ikke helt kan tage mig selv alvorligt.

Det er et godt og smukt liv, og min vindueskarm gør mig virkeligt glad.

Hyg jer.

//A

Tilfældige ting | Verdens længste sommerferie #7

Hej verden.

Det er nu over en uge siden, at jeg sidst har skrevet noget, der ikke er et digt, og af en eller anden grund, kan jeg ikke rigtigt få færdiggjort noget af alt det, jeg ellers har (haft) store planer om at ville skrive. Jeg arbejder pt. på et indlæg kaldet “At finde hjem”, men det er bare som om, at det ikke rigtigt bliver, som jeg har tænkt, at det skulle blive.

Jeg vil gerne skrive noget dybt, men samtidig er der nogle andre ting, som jeg langt hellere vil lige pt. Det er en underlig oplevelse. Normalt plejer jeg at leve efter den overbevisning, at hvis jeg ikke skriver, så mister jeg mig selv. Men jeg føler egentligt ikke, at jeg er i gang med at miste mig selv, nærmere det modsatte. Jeg er lidt distraheret af livet for tiden, men det er kun på en god måde, og det er jo ikke fordi, at jeg har mistet evnen til at formulere mig, for det går da meget fint. Jeg skal nok bare acceptere, at det nok ikke er lige nu, at jeg kommer til at skrive en masse dybe indlæg, for det er ikke det, der er vigtigst for mig lige nu. Det er interessant, som nogle ting i livet gør, at man begynder at se helt anderledes på alting.

Nåh, dette er sådan set bare ren clickbait, da jeg ikke har tænkt mig at fortælle noget detaljeret om, hvorfor jeg ikke kan koncentrere mig. Så for at dette indlæg ikke skal være helt meningsløst, kommer her nogle billeder af tilfældige ting (hvilket primært er mig selv, mad jeg har lavet og min lejlighed, fordi jeg tilsyneladende er narcissist)

(Jeg og John, min nye støvsuger)

Hyg jer – og husk at lukke vinduerne på altanen (det er egentligt bare mig, der skal huske det, selvom jeg ikke engang kan huske, om jeg har åbnet dem)

Suk.

//A

vi er grønne blade 

vi vokser op 

imens vi ser os omkring 

og her på dette sted 

kan vi klare os med ingenting 

vi er sandslotte 

bestående af guld 

vi er mere end flotte 

selv når vi bliver til kul 

vi er solsystemer 

der lyser op i natten 

vi er mere end planeter 

der kun kan ses

hver aften efter atten

vi er julesalmer 

som synges hånd i hånd 

engang når bladene falmer

og vi løber rundt 

med sovs

og pakker med bånd 

vi er trefarvet is 

der går i et 

med jer andre 

vi er en simreret med ris 

når vi alle hjemad vandrer 

vi er gulerødder 

der lever godt i jeres have 

vi bor ved jeres fødder

til os alle

er vi en gave 

vi er grønne blade

og håbet bor i vores jord 

vi har ingen facade 

i denne verden

med en lykke så stor 

En livsopdatering eller noget i den stil | Verdens længste sommerferie #6

Hej verden.

Jeg er stadig et udmattet, lykkeligt menneske med en æstetisk vindueskarm. Desuden ejer jeg nu både smør og honning, hvilket vil sige, at mit hjem rent faktisk er et hjem. Og så alligevel ikke 100 %, eftersom der stadig står to fyldte flyttekasser på mit gulv, som jeg endnu ikke har fået pakket ud. Der ligger også to tomme flyttekasser midt på gulvet, og der har de ligget i en uge. Lad os sige det sådan, at livet er godt i en sådan grad for tiden, at jeg ikke har skænket dem en tanke. Det er lidt noget pis, eftersom jeg får diverse gæster i den kommende uge, som alle har indtryk af, at min lejlighed er virkeligt pæn og fantastisk. Det er den også, men jeg skal fandme have ryddet op, for det bliver ikke ved med at gå. Desuden har jeg et uafsluttet stoleprojekt, der også har ligget på gulvet i en uge, og så har jeg stadig ikke fået vasket gulv eller støvsuget (eftersom jeg ikke ejer en støvsuger).

 

Men så igen, jeg har faktisk kun haft lejligheden i 15 dage, og det er lidt vildt at tænke på, eftersom det meget hurtigt er begyndt at føles som et hjem, selvom jeg teknisk set kun har sovet her fem gange. Der er noget interessant over at flytte for sig selv. På den ene side er det fuldstændig som jeg havde tænkt/håbet, at det ville blive, og på den anden side er det slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Men på en god måde. Primært har det bare overrasket mig, at det har været så udramatisk (hvis man ser bort fra den syv timer lange IKEA tur, der endte med is fra McDonalds kl. 23 om aftenen). Jeg, dramatisk som jeg er, havde nok bare bygget en forventning op om, at det at var en enorm begivenhed, der ville vende op og ned på alt, og at intet nogensinde ville blive det samme igen, og at der ville være tårer og store følelser involveret. Men det har der ikke rigtigt været noget af, i hvert fald ikke mere end der normalt er. Det føles bare meget rigtigt det hele, og selvom jeg i situationen har det svært med at skulle forlade Kalle (hunden), så kommer jeg hurtigt på andre tanker. Det er lidt underligt, at det kan være sådan, når jeg har levet i en symbiose med den hund i to år, men jeg tror, at det er godt for os begge at være lidt adskilt (eller det er hvad jeg forsøger at bilde mig selv ind, da det for Kalle bare betyder færre gåture og mindre selskab, men det skal vi ikke tænke på).

En anden interessant ting ved min lejlighed er dens beliggenhed. Den ligger lige overfor en kirke (som jeg går ud fra hedder Dronningborg Kirke, da det ville give mening, men hvem ved), og det vil sige, at jeg bliver vækket af kirkeklokkerne hver morgen kl. 7 og igen kl. 9. Så jeg er en glødende ateist, der lever overfor en kirke, og jeg kan egentlig godt lide det.
Desuden føler jeg, at jeg bor midt i storbyen, eftersom det kun tager 35 minutter at gå fra mit hjem og til banegården. Det vil nogle mene er utroligt lang tid, men i mit hoved er det ingenting. Desuden tager det mig to-tre minutter at gå i Netto, hvilket er en surrealistisk oplevelse. Jeg har aldrig oplevet at bo så tæt på en dagligvareforretning før, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg kan jo alt nu (jeg bor også tæt på en bager, et pizzeria, et solcenter, en blomsterhandler, Rema 1000 osv). Det er interessant.

Generelt er det et godt og smukt liv for tiden (hvilket jeg ofte siger, men lige nu er det et ekstra godt og smukt liv, og jeg har det lidt som om, at jeg lever i en boble fyldt med håb, lykke, god kaffe og alle andre gode ting i livet).

Tak til universet for det.

Jeg ved ikke, hvad jeg vil med dette indlæg, andet end at plapre løs om mig selv, så det beklager jeg, men jeg nød det (lidt narcissistisk anlagt er man vel altid).

Hyg jer.

//A

Liv og glade dage | Verdens længste sommerferie #5

Hej verden.

Jeg er et udmattet, lykkeligt menneske med en æstetisk vindueskarm.

Jeg er for træt til at skrive et digt, men jeg føler for at skrive noget, da min hjerne ellers muligvis sprænger i luften indenfor den nærmeste fremtid.

Men jeg vil gøre det kort.

Jeg vil bare sige, at det er et godt og smukt liv, og at jeg er forelsket i min nye boligsituation og alt det, den indebærer. Jeg er i gang med at udvikle dybe følelser for (blandt andet) min vindueskarm, og jeg kan stadig ikke komme mig over det faktum, at jeg har et badeværelse, hvor der rent faktisk er en indbygget bruseniche, så jeg ikke skal bade ovenpå toilettet.

Desuden kender jeg utroligt mange gode mennesker, og jeg føler mig så heldig og priviligeret, at jeg lidt har lyst til at lægge mig ned på det kolde, grimme køkkengulv i sommerhuset og græde. Samtidig har jeg lyst til at høre sange som disse og synge med imens jeg vasker op/koger pasta/bager boller/indsæt selv vilkårlig aktivitet:

Det er et godt og smukt liv, og jeg føler lidt, at der aldrig kommer til at blive helt mørkt, uanset om solen går ned eller ej.

Uha, hvor dybt. Eller også er jeg bare mere udmattet, end jeg selv er klar over. Hvem ved.

Hyg jer – og husk solcremen, medmindre det er overskyet, så går det nok.

//A

vil du være så venlig 

vil du være så venlig 

at fortælle mig 

hvordan det kan gå til 

at der her i verden 

er så mange ting 

som jeg gerne vil 

kan du sige mig 

om der findes gardiner 

der kan tage lyset tilbage 

så jeg måske engang 

kan være udhvilet 

i et par dage

kan du give mig lidt info 

om hvordan det kan være 

at alt jeg har her 

er den største form for ære 

vil du fortælle hvorfor 

ingen tid her går baglæns 

i en verden så stor 

hvor jeg selv 

er mit eget kirkekor 

kan det mon passe 

at det kun er mig 

der går ned 

ad denne henrivende vej 

jeg er en huskeseddel 

jeg er en huskeseddel 

som du skriver 

på en sen tirsdag aften 

jeg er en indkøbsliste 

som du knuger dig til 

når du står i ikea 

og helst ikke 

vil trampes ihjel 

//

jeg er alt det 

du skriver 

på bagsiden af papiret 

men du kan lige vove på 

at viske mig ud 

for jeg er vigtig 

selvom du krøller mig sammen 

når jeg har mindet dig om alt det

du har glemt 

//

så måske du skulle overveje 

at komme mig i glas og ramme 

som en hæder for alt det 

jeg sparede dig for 

måske 

jeg er mere 

end en lap papir 

det her kan jeg godt 

jeg lover mig selv 

at jeg kan klare det her 

jeg hvisker til mig selv 

at det i morgen 

bliver et bedre vejr 

//

jeg ser ud på verden 

med øjne så blå 

fra nu af

har jeg måske 

kun mig selv at stole på 

//

jeg glemmer vel nok

at jeg kan mere end jeg tror

det her kan jeg godt

for jeg har aldrig prøvet det før

//

når lortet brænder på 

og loftet falder ned 

så ved jeg 

at jeg jo bare 

kan ringe til mig selv 

//

jeg ved ikke alting 

men jeg ved selv 

hvad jeg vil 

det hele bliver

smukt og flot 

for jeg ved selv 

hvad der skal til 

jeg er en snegl

 
jeg er en snegl
som hviler i mig selv
så du skal ikke forvente
at jeg er interesseret
i at løbe med dig
medmindre
at du er en sten
på min vej
så kan du måske
blive en kommende ven
//
folket falder i søvn
under hele byens tage
og her er jeg
en snegl af talte dage
jeg mig i vandpytten spejler
og jeg skal ikke skynde mig
når jeg mig fremad snegler
for se her
jeg er altid hjemme
mit hjem er alt jeg er
//
når mørket falder på
går jeg ind i mig selv
jeg ser mit indre
og hviler øjnene
til lyset endnu en gang
går igennem mit hus
og se her
jeg lever i sus og dus
//
jeg sidder på et fortov
og jeg arbejder på
at jeg ikke skal føle mig flov
fordi i er hurtigere
til at gå
for mange bække små
gør en stor å
og jeg skal vise jer
engang om nogle år
når jeg endelig en dag
helt selv målet når
//
jeg er en snegl
og lad venligst være
med at træde på mig
for se her
jeg er mit eget hus