Spændende info

Hej verden.

dsc_0169.jpg

Jeg er idealist, alternativist, feminist/humanist, cyklist, psykologistuderende, tidligere bogopsætter, selvlært guitarist (med tvivlsomme evner), hundeejer og begejstret for Pepsi Max, grøn te, frostvejr, skoven, stranden, solnedgange og folk, der kan sætte komma.
Mine yndlingsbeskæftigelser er bl.a. at synge på cykelstien, at skrive digte (som ikke rimer), at betragte forskellige vejrfænomener, at grine af mig selv, at male og at have eksistentialistiske diskussioner. Desuden bruger jeg meget af min tid på at stoppe min hund (Kalle) i at spise sten/tøjklemmer/træ/andre genstande. Det er tidskrævende.

image-aa5b577a7be3474b9f40981c0cc946d026b8fe2d9db6480b0ceee4ed715effcd-v.jpg

Jeg har en yderst mangelfuld stedsans, hvilket ofte resulterer i, at jeg kommer på eventyr i hverdagen, fordi jeg er gået den forkerte vej.

På nuværende tidspunkt har jeg været i 12 lande: Norge (10 gange), Sverige, Tyskland, Holland (meget kort), Schweiz, Belgien, Frankring, Italien, Østrig, Spanien, Tyrkiet (meget kort) og Israel.

Listen over ting jeg ikke kan lide er utroligt lang, og den indebærer særligt storcentre, Føtex, Bilka, dårlig popmusik, folk der råber og skriger, fremmedhadske/fordomsfulde mennesker, dårlige bøger, oliven, amerikanske børneprogrammer og ordene “mums”, og “skattemus”.

img_20161203_165057.jpg

Dette er min yndlingssang:

Selvom jeg også er fan af denne:

Jeg går ind for lighed for ALLE i verden, og generelt vil jeg gerne ændre verden til det bedre, hvilket jeg håber vil lykkes i løbet af mit liv.

 

Hyg jer.

image
(Jeg holder også af at lave snobrød, selvom det kun er sket én gang indenfor de sidste 10 år).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *