Kategoriarkiv: vejrfænomener

se min udsigt

se min udsigt 

den er fin som sneen 

alt hvad jeg ejer 

er farverne jeg ser 

det er fordi 

jeg elsker lyse nætter 

og fordi 

i morgen er min ven 

se min udsigt 

jeg ser den skifte farve 

det eneste jeg vil er 

at se ethvert sekund 

det er fordi 

jeg eksisterer bedre 

når jeg holder 

solen i min hånd 

se mine øjne 

de giver mig alt 

jeg ønsker 

alt jeg vil 

er at blive lige her 

det er fordi

jeg elsker lyse dage 

og fordi 

i morgen er en drøm 

se mine tanker 

jeg ser dem flyve videre 

med havets bølger 

sendes de afsted 

det er fordi 

jeg ser oktober falme 

og nu har jeg 

verden i min hånd 

hvor verden ender

en sommernat
så stjerneklar
så kold og mat
som dine hænder
vi husker på
at gå i stå
vi er derude
hvor verden ender
fuglesang
endnu en gang
et glimt i dine øjne
det blik du har
for alt der var
jeg glemmer dine løgne
minderne
der flyver væk
indtil du og jeg forsvinder
det bliver flot
det ved jeg godt
når en dag jeg lykken finder
skovens dyr
et stort postyr
jeg ser mig selv forsvinde
for det jeg var
er alt jeg har
og hvem ved
hvad jeg ellers kan finde
jeg tror måske
at jeg er nok
mit liv er alt der tæller
for lykken er
jo lige her
og det er nu det gælder
et liv der går
jeg husker hvor
du gik
da jeg stod stille
når jeg forgår
med hud og hår
så ved jeg
du er hjemme
skygger på en bakketop
jeg vil så gerne
helt derop
jeg ser dig
gå til grunde
vi bliver til
et puslespil
jeg er ude
hvor jeg ikke kan bunde
jeg ser mig selv
om hundrede år
jeg er alt det
der ikke kan ses
men det jeg vil
når jeg forgår
er bare
at have været til

solnedgangen er min ven

jeg har alt lige her

kaffe

ild

og en svævende måne

jeg tror måske

at jeg er hel igen

lige her

hvor jeg er

jeg tror måske

at vi er ilden

vi lyser aftenen op

når solen siger godnat

vi knitrer og brænder

til luften siger stop

vi lover hinanden

at det her varer ved

vi ser flammerne i hinandens øjne

klarere end før

varmere og dybere

med helt andre blikke

vi brændemærker hinandens indre

vi vil aldrig glemme os selv

for her har vi alt

og det er godt at være til

solen går ned

og vi ryster af kulde

så vi tager med

og glemmer alt det vi skulle

jeg håber

at vi ses igen

kan i høre at jeg råber

at solnedgangen er min ven

hvis jeg var forelsket

hvis jeg var forelsket
så ville jeg skrive noget
der kunne få tårerne frem
i dine øjne
noget i retning af dette:
“en stjerne
et liv
en måned
en dag
en solnedgang
en snestorm
og alt midt imellem
er det jeg ser i dig
du er et vindstød
på en sommerdag
ved vesterhavet
du er slagregn
der vækker mig om morgenen
du er en hund der gør
når jeg er vågen i natten
tak for det
du minder mig om
jeg lever
det ved jeg nu”
men jeg tror måske bare
at dagens forelskelse
var i en solnedgang
og den er væk nu
her er mørkt
og alt jeg har er månen
og stjernerne
på en mørk og skummel vej
hvor jeg ingenting kan se
internettet er brudt sammen
og jeg er meget langt væk
jeg vil skrive noget dybt
noget skelsættende
og det skal gerne rime
men jeg tror måske ikke
at det kommer til at ske i dag
jeg håber
at verden rimer i morgen
så tror jeg nok
at det hele skal ende godt

her går det godt

her går det godt
og alle her kan se
at jeg klarer det så flot
for i dag er jeg en succes
her går det som smurt
for jeg har styr på det her
og hvad skulle jeg dog have gjort
hvis jeg ikke var den jeg er
her ser jeg alt
for jeg har glemt solbrillerne
jeg tror jeg har valgt
at bryde ud af muslingeskallerne
her er jeg glad
for alt det jeg gør
jeg tager et bad
i alt det jeg tør
her finder jeg mig selv
for skoven er min stue
og til havet står jeg i gæld
her er jeg fri som en due
her hører jeg alt
men kun det gode
for jeg er løbet tør for salt
jeg kan hælde i såret
her er der ro
og jeg hører mine tanker
her vil jeg bo
selv når regnen på ruden banker
ja her er jeg
og jeg er nok
jeg skal denne vej
for her går det godt

der hvor solen helst vil bo

tillykke med livet
i alle til mig sagde
du skal aldrig tages for givet
for nu er lyset jo tilbage
alderdommen nærmer sig
med sine hastige tunge skridt
men i dag er jeg bare mig
for jeg føler mig så let
nu finder jeg hjem
i et stearinlys og i en sol
når lyset kommer frem
og når marken bliver gul
jeg tror ikke
at jeg vil med hjem igen
for jeg er blevet forelsket i en bølge
og skoven er min ven
vi fortæller solstrålehistorier
for mørket er taget hjem
se her hvor det spirer og gror
så hør efter og kom frem
festen er slut
og flagene er gået på halv
men jeg bliver ikke stille og mut
når jeg tænker på alt jeg skal
vi faldt engang
men vi spirer og vokser påny
vi synger vores sang
her i træernes by
der var engang
hvor jeg drømte om dig
et håb om en sang
der ikke tilhører mig
solen går ned
og nu kører vi hjem
jeg tror jeg er i sorg
men jeg ved vi ses igen
har du husket alt det andet
heriblandt din sjæl
nej den er ved vandet
der finder jeg den nok igen
jeg kigger op
på en himmel af stjerner
når aldrig at sige stop
før de alle tanker fjerner
i morgen kommer solen frem
for glæden er tilbage
vi klarede vinteren
se nu bare hvad jeg sagde
vi smeltede sneen
og satte stormen i bero
for vi er lige her
der hvor solen helst vil bo
jeg smiler til mig selv
med klarere øjne end før
for solen er min sjæl
og jeg kan alt det jeg tør

At (gen)finde sig selv (igen) | Tilbage Til Naturen #12

Hej verden.

Som man vil vide, hvis man har læst den novelle, jeg skrev igår (og hvis man har regnet ud, at den nærmest ingen fiktive elementer indeholder, og faktisk bare omhandler mig), så er jeg taget ud i sommerhuset. Jeg stod op kl. 6 i morges og tog afsted kl. 8 og var herude omkring 9.45 (jeg skulle lige købe rismælk, appelsinjuice og broccoli først, lidt godt skal jeg vel have lov til at have det (og nej, jeg er ikke veganer, at jeg bruger rismælk i min kaffe i stedet for almindelig mælk betyder ikke, at jeg ikke spiser store mængder kød, når lejligheden byder sig til det).

I dag var en virkeligt flot dag, fra start til slut. Der var så lyst og landskabet var så åbent og det virkede som om, at alt det jeg gerne ville have var blevet til virkelighed. Det føles som om, at det er en evighed siden, at det var mørkt og trit, og jeg var i dårligt humør og følte, at jeg ikke havde overblik over noget som helst – men det er kun et par dage siden.
I dag var sådan en dag, hvor jeg kunne mærke, at jeg rent faktisk slappede af. Det var en interessant oplevelse, da jeg ikke tror, at jeg har slappet rigtigt af i en måned. Det opdagede jeg i hvert fald, da jeg blev mindet om, hvordan det føles at slappe af. Men alt er noget andet herude, der er noget over det her sted der får min vejrtrækning til at føles rigtig. Der er noget over det her sted, der får alting til at føles rigtigt.

Jeg sagde jo, at jeg tog herud for at finde mig selv igen, og det lykkedes meget hurtigt. Det er svært at forklare, men lige så snart jeg kom ned til vandet og alt var så klart og lyst, og solens stråler varmede og lyste verden op, var det som om, at al stress fløj langt væk og ikke kom tilbage. Det var som om, at intet nogensinde havde været galt, og at intet nogensinde ville føles træls igen, for havet var der, og jeg var der, og ingen andre var der, og jeg havde en kop god kaffe (med rismælk) med i mit termokrus, og for en stund var livet simpelt og godt. Jeg tænkte positive tanker og begyndte at tænke på alle de muligheder, der er i den kommende periode. Foråret er her og sommeren er på vej, og jeg kan godt lide mit liv, og jeg har en lang sommerferie hvor jeg har mulighed for at se de folk, jeg holder af, og som jeg har en tendens til ikke at se ofte nok. Og inden det kommer påskeferien, hvor jeg også har nogle sociale aftaler, og har en aftale med sommerhuset om, at vi skal have noget kvalitetstid sammen. Desuden er jeg igang med at studere et fag, som jeg faktisk finder utroligt interessant, og som jeg er nået til en erkendelse af, er det rigtige valg af studie for mig. Og det er rart at kunne tænke på det og føle en lettelse indeni, i stedet for kun at tænke på, at jeg skal læse 200-250 sider hver uge det næste stykke tid, og at jeg ikke ved, hvordan jeg skal klare alting uden at føle, at jeg konstant er bagud.


I dag fik jeg en følelse af, at jeg faktisk har styr på det, og at jeg føler, at jeg har lært en masse og bliver ved med at lære alt muligt interessant. Og at jeg måske er kommet et skridt tættere på en viden om, hvad jeg skal gøre for at være den mest optimale studerende på min egen måde, så det bliver rart for mig.
Desuden fandt jeg ud af, at jeg sagtens kan føle mig afslappet og have det godt, samtidig med at jeg læser. Jeg fik læst 60 sider (hvilket ikke lyder af meget, men det synes jeg det er), og det betød ikke, at jeg skulle sidde og have det forfærdeligt og have vildt travlt. Nej, derimod sad jeg først nede ved stranden i lidt over en time og læste en tekst, og derefter gik jeg tilbage til sommerhuset og sad udenfor indtil ved 17-tiden, hvor jeg fik læst et grundbogskapitel. Og det var sgu rart. Jeg har en god følelse indeni af at have udrettet noget og samtidig at have det godt indeni.

Man siger jo at “nissen flytter med”, og at ens problemer ikke forsvinder, bare fordi man rejser et andet sted hen. Men der er noget over det her sted, der giver mig en følelse af, at der ikke er nogle problemer. For i dag er der ingen problemer. Jeg føler mig så distanceret fra den stressende hverdag, når jeg er herude. Jeg føler mig så langt væk fra de negative tanker og selvbebrejdelsen og “aarrhh, jeg har intet overblik, hvordan skal jeg nå at læse og samtidig have tid til andre mennesker”-tankerne. For det føles bare som om, at det er ok nu. Det er ok, at jeg ikke kan alting. Det er ok, at jeg synes, at det hele er for meget nogen gange, og det er ok, at jeg ikke gider at flytte til Aarhus, og det er ok, at jeg siger nej til ting. For jeg prøver. Jeg prøver at gøre det så godt jeg kan, og jeg kan se nu, at jeg gør det rigtigt godt – meget bedre end jeg engang ville have troet.
Der er noget ved det her sted (sommerhuset og stranden), der virkeligt gør noget godt for mig. Det er en ret interessant oplevelse at finde hjem.
Jeg husker alle de gode følelser, jeg havde herude i januar, og alle de gode oplevelser, jeg har haft det her sted på så kort tid, både med mig selv og andre. Jeg ser mig omkring, og der er åbent og flot og så stille, at jeg glemmer alt om, hvor mørkt og trist der var i mandags. Det føles som om, at det er flere år siden, og at det er en helt anden tidsalder nu, for der ser så lyst og flot ud (ok, lige nu er klokken over 23, så der er ret mørkt), at det smitter af på min sjæl. Lyder det ikke fjollet? Det er sådan, at det er. Min sjæl bliver lysere herude på dage som denne, og jeg er virkeligt, virkeligt taknemmelig for denne dag, for den var lige hvad jeg havde brug for, og den har været den bedste i lang tid.

 

Det føles som at genfinde mig selv – det skrev jeg også et indlæg om for præcis et halvt år siden. Selvom det var en helt anden tid dengang på flere måder, så kan jeg tydeligt huske den følelse jeg havde indeni, da jeg skrev det indlæg. Jeg havde en fri-weekend, hvor jeg bare skulle være hjemme og ingen planer havde, for første gang i 7-8 uger. Det var en periode, hvor jeg både fløj rundt på lyserøde skyer, forsøgte at lære at gå på universitetet, mødte oceaner af nye mennesker, havde sidste arbejdsdag på biblioteket og alt muligt. Det var en periode fyldt med forandringer, og i bagklogskabens lys var jeg nok mere stresset, end jeg var villig til at erkendte på det tidspunkt. Jeg havde virkeligt brug for at slappe af og bare være mig selv, og det opdagede jeg den weekend, hvor solen skinnede og jeg intet skulle. Jeg følte mig virkeligt frisk og inspireret hele dagen, og jeg malede indtil kl. 1 om natten og følte, at jeg var i kontakt med mine kreative sider. Det var sgu en rar følelse, men jeg kan se nu, at jeg måske skulle have lyttet lidt mere til min krop, da den jo egentlig prøvede at fortælle mig, at jeg skulle have mere alenetid og tid til kreative projekter tilbage i mit liv. Jeg vidste jo godt, at jeg ikke pludselig var blevet ramt af et evigt overskud og en evne til at være social hele tiden. Jeg vidste jo godt, at forandring stadig var meget overvældende for mig. Men jeg tror på en måde, at jeg havde brug for ikke at tage så meget hensyn til alt det på det tidspunkt. Jeg havde brug for at komme ud af komfortzonen for en stund, og det var jeg ikke kommet, hvis jeg havde siddet derhjemme og tænkt “nu må jeg hellere sige nej til alle de her ting, så jeg ikke bliver træt”. Jeg havde brug for at gøre nogle ting, som var nye for mig, og som jeg ikke altid helt kunne se mig selv i. Jeg havde brug for at opleve noget og lære af det. Og sådan har det været alle de gange, jeg har været stresset (enten med god eller dårlig stress) – jeg har lært virkeligt meget af det.

Og så igen, så er jeg lidt i tvivl om, hvad jeg egentligt har lært – for selvom jeg kan opremse alt muligt, jeg har lært igennem tiden, når jeg enten har haft det godt eller dårligt, så er det jo ikke fordi, at jeg har ændret mig drastisk og har fået fuldstændig styr på mig selv, og hvad jeg skal gøre, for altid at have det godt. Jeg ved heller ikke, hvornår jeg skal sige stop inden bægeret flyder over, og jeg pludselig ikke kan overskue mig selv og har mistet overblikket. Nogle gange skal der mindre til end andre gange, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde ud af, hvad der er hvad.
Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal “lytte til mig selv” uden at lytte for meget til mig selv. For jeg går glip af ting, når jeg siger nej til alting. Men at lytte til mig selv er vel ikke ensbetydende med at sige nej – sådan har jeg bare en tendens til at tænke, at det er.
At lytte til mig selv er jo også at sige ja til de rigtige ting, og at sige ja til de rigtige mennesker. For hvis jeg siger ja til de rigtige ting, er jeg dermed også nødt til at sige nej til de forkerte ting, og så vil det ske helt automatisk og meget lettere, fordi jeg ikke vil føle, at jeg mister noget (eller noget i den stil, det lyder i hvert fald dybt).

Men noget har jeg lært i dag – også selvom jeg ikke ved, hvad jeg føler i morgen, og hvad jeg føler, næste gang det regner.

Jeg har lært, at jeg ikke er blevet væk.

Det handler “bare” om at lede de rigtige steder – det gjorde jeg i dag, og jeg fandt mig selv med det samme.

Jeg tror på, at vi kan finde os selv i mange forskellige ting. Jeg kan både finde mig selv i musik, ord, solnedgange og i andre mennesker. I dag fandt jeg mig selv ved havet – og hvem ved, hvor jeg finder mig selv i morgen.

Det er et godt liv, det kan jeg mærke i dag.

Hvor finder du dig selv?

//A

 

foråret er på vej

i dag er jeg en anden
en du aldrig før har set
jeg vænner mig til tanken
om alt det der er sket
jeg ved jo godt at solen
vil skinne skarpt en dag
men alt jeg ser er regnen
som jeg jo selv står bag
for regnen til mig siger
at den jo er min sjæl
i dag er jeg en kriger
der kæmper med mig selv
jeg dvæler ved alt det
der tynger mig ned
alt jeg aldrig har set
for regnen bliver ved
der kommer andre somre
men ikke flere med dig
jeg bliver ældre og ældre
og jeg skal en anden vej
min hjerne er en krigszone
men i morgen er en ny dag
måske med en højere tone
en lyd af glæden der ligger bag
de siger i radioen
at foråret kommer i næste uge
vi må jo bevare troen
og ikke lade os true
så indtil da vil jeg sidde her
og tænke på solens stråler i dit hår
refleksioner af alt jeg ser
fra dengang sidste år
lov mig at du husker på
da vinden skubbede os hjem
da dagene var få
og ingen tid var nem
måske vi ses igen
hvis du ser den anden vej
engang var jeg jo den
der fandt et hjem i dig
jeg hører mig selv sige
nu hvor mørket er faldet på
hvordan skal jeg så vide
hvornår jeg skal gå til ro
for jeg er lavet af regn
og mit indre bliver aldrig tørt
når jeg leder efter tegn
på alt hvad du har rørt
så i dag bliver jeg herinde
med alt der sker i mig
en tanke jeg vil dig sende
for foråret er på vej

jeg skal afsted

den eneste sandhed

jeg kendte til

var dig

du var regnen

mod ruderne

på en efterårsdag

men jeg kender dig ikke mere

jeg ser ud

og jeg ser mig selv

nede på gaden

refleksioner fra dengang

regnen holdt mig fast

jeg troede engang

at jeg var som regnen

men det var jo ikke mig

der kølede verden ned

jeg kender dig ikke mere

så nu cykler jeg

i regn og slud

i solskin og fuglesang

dag og nat

altid en ny vej

for jeg skal ud

jeg smiler til alle

og ingen forsinker mig

jeg synger på cykelstien

og bremser ikke længere

på vej ned ad bakkerne

for jeg skal afsted

i dine øjne

du bankede på

og lukkede dig selv ind

jeg satte døren på klem

du tog min tid

og kølede rummet ned

du er en kop økologisk kaffe

klokken to om natten

en håbløs idé

der vækker mig natten lang

du er bunkerne af ting

jeg falder over hver morgen

du er alt det

jeg aldrig får brug for igen

du er vejsalt

i mine øjne

du finder ind

til alle sår

du er en snestorm

der spænder ben

når jeg vil afsted

du tog min sjæl

og smed den til storskrald

du tog min stemme

og prøvede at skrue ned

du så aldrig

at solen bor i mine øjne

for du beholdt solbrillerne på

selv på de mørkeste dage

du var en tynd kop kaffe

men solen er tilbage

og jeg ændrer retning

jeg skal en anden vej nu

måske skal jeg længere nordpå

på nye eventyr

for her

i dine øjne

finder jeg aldrig hjem