Kategoriarkiv: uni

Guide til din studiestart

Hej verden.

For første gang i årevis kommer her et indlæg, der har til formål, at andre mennesker rent faktisk kan få noget konkret ud af at læse det. Denne blog er jo grundlæggende et egocentrisk projekt (hvilket jeg også tror mange andre blogs er, men det skal jeg nok passe på med at udtale mig om). Jeg har ikke en stor læserskare, og derfor er jeg (heldigvis) ikke tvunget til at skulle skrive om noget, som mange kan relatere til – selvom jeg da håber, og sådan set også ved, at der findes folk, der får noget ud af at læse min blog. Så hurra for det, og lad os nu komme til sagen:

Nu bliver det relevant for titusinde vis af mennesker (potentielt set). For nylig er der nemlig mange, der har fået besked om, at de er blevet optaget på en videregående uddannelse, som de skal starte på om et par uger. Og hurra og tillykke til alle dem/jer – må I blive glade for jeres nye uddannelser! Hurra for at leve i et land, hvor vi frit kan uddanne os, det synes jeg, at vi fejrer alt for lidt.

Men hvad gør man så, når man skal starte på en videregående uddannelse? Jeg husker den panik, jeg selv oplevede, da jeg for tre år siden skulle starte på uni. Den startede sådan set mange måneder før, jeg vidste, at jeg var optaget – bare tanken om at skulle på universitetet, syntes jeg var ufatteligt skræmmende. Jeg følte mig ikke voksen nok, ikke klar nok. Men alligevel havde jeg en fornemmelse af, at det var det rigtige for mig. Så jeg startede på psykologi og holdt fast i det, og nu er jeg pludselig færdig med bacheloruddannelsen og starter på kandidaten om to uger. Sikke en omgang, og sikke mange ting, jeg ville ønske, at jeg havde tænkt på, inden og under min opstart på studiet. Derfor kommer her den officielle Studiestartsguide 2019 af A. Thylkjær (den store blogger og digter, der dog først bliver kendt ca. 200 år efter sin død, så det har lange udsigter endnu).

Jeg vil forsøge at lave en punktopstilling med 10 punkter, men det vil muligvis blive et uoverskueligt og meget langt indlæg alligevel. Nyd det =)

10 ting der er gode at vide/overveje/reflektere over i forbindelse med din studiestart

1. Gå ikke i panik, hvis studiet ikke er, som du havde forventet. Forsøg at give slip på den stress, du kan føle, hvis du er usikker på, om du nu har valgt rigtigt. Giv det noget tid, og forsøg at skrue ned for forventningerne – både til dig selv, dine medstuderende, dine undervisere og uddannelsen i det hele taget! Forsøg at slippe idéen om, at din uddannelse skal være meningsfuld og være en kæmpe del af din identitet (det ved jeg dog ikke engang, om jeg selv kan finde ud af..) Men forsøg virkelig at skrue ned for dine forventninger, og lad være med at dømme dig selv for hårdt, hvis det er svært i starten! Det må gerne være svært.

2. Accepter, hvis det ikke fungerer for dig at studere. Det er ingen skam at skifte uddannelse, eller at gøre noget andet end at uddanne sig. Der kan være rigtigt mange grunde til, at du er i en situation, hvor det bare ikke er optimalt for dig at studere. Hvis du efter at have været igang med din uddannelse i et stykke tid bare kan mærke, at det ikke er rigtigt for dig, så gør noget ved det. Lad være med at lade dig selv blive helt ødelagt psykisk, fordi du har bildt dig selv ind, at du absolut skal gennemføre denne uddannelse, som du er startet på. Du skal ingenting. Du skal bare tage ansvar for dig selv (hvilket også er svært nok i sig selv). Måske er det helt essentielt, at du skifter retning, eller at du måske tager et (ekstra) sabbatår, hvis det er det, du har brug for. Det er noget, du bedst kan mærke selv, men det kan være vanvittigt svært. Jeg har i hvert fald kunnet mærke på mig selv igennem min tid på uni, at jeg, på trods af at have haft diverse kriser særligt i starten af studiet, alligevel har været sikker på, at jeg ville fortsætte det, jeg havde sat i gang. Jeg kunne mærke, at det var det rigtige, og at de problemer/udfordringer, jeg løb ind i, var nogen, jeg godt kunne håndtere, og som jeg var nødt til at håndtere. Jeg så det ikke som en god mulighed at droppe ud af studiet på noget tidspunkt, da jeg hele tiden har vidst, at det var dette studie, der ville kunne give mig de bedste muligheder for at beskæftige mig med det, der giver mest mening for mig. På den måde var det faktisk rart, at det var svært til tider, da det betød, at jeg fik overvejet grundigt, om jeg var i gang med det rigtige – om det var besværet værd. Det konkluderede jeg, at det var, men det kan være, at du ender med at konkludere noget andet for dig selv. Og det er helt ok! Jeg vil ikke opfordre nogen, til at droppe ud ligeså snart, at der opstår et problem eller at noget er træls, for så vil du muligvis allerede overveje at droppe ud i rusugen, hvis du minder det mindste om jeg selv. Nej, sørg for at have gennemtænkt det og gjort brug af den hjælp og rådgivning du kan få at studievejledere og evt. psykologer på dit uddannelsessted, hvis det er svært for dig at træffe beslutningen. Undersøg evt. om du kan tage orlov eller udskyde nogle fag – det kan måske også være en hjælp!

3. Lad være med at flytte i forbindelse med din studiestart, hvis du kan undgå det.
Du behøver ikke at bo i den by, du skal studere i – fair nok, hvis du virkeligt gerne vil, men man kan godt glemme, at det er en mulighed at pendle. Hvis du i forvejen bor et sted, du elsker, og er i en overskuelig afstand til din nye uddannelse, så vil jeg råde dig til at vente med at tage beslutningen om, hvorvidt du skal flytte tættere på dit studie (jeg er selv endt med at flytte længere væk fra mit studie, end jeg startede ud med). Dette råd kan I muligvis ikke bruge til noget nu, men det er også mere for at pointere, at der er andre muligheder, end at bo lige op og ned af din nye skole. Du kan spare mange penge ved at flytte til en nærliggende by og pendle derfra.

4. Studiet behøver ikke at være hele dit liv. Du må gerne beholde dit gamle liv imens du studerer! Har du en fritidsinteresse, du elsker at dyrke, så hold fast i den så vidt muligt, og hold fast i de mennesker, der gør dig glad. Dit nye studie behøver ikke at blive hele din identitet, faktisk vil jeg mene, at det er en fordel, hvis du ikke ændrer alt i dit liv, blot fordi du skal til at studere. Det er jo sådan set bare en ny skole, du skal starte på, det behøver ikke at være “starten på de bedste 5 år i dit liv!” eller hvad folk ellers går rundt og siger. Med andre ord; slap helt af og sæt ikke dit nye studie op på en piedestal!

5. Vent med at få et studiejob, hvis det er muligt for dig. Opstarten er stressende nok i sig selv, og jeg ved, at mange stresser over at skulle have et job – måske fordi de føler, at de bør få et studiejob, men egentlig ikke helt kan overskue det. Der er selvfølgelig mange, der ikke kan klare sig uden den ekstra indtægt, og derfor kan det jo være en nødvendighed med et arbejde i fritiden. Men hvis du sådan set godt kan klare dig uden et job, i hvert fald i en periode, så kan det være en kæmpe lettelse ikke at have et arbejde, og særligt i det første års tid af studiet. Det er alligevel svært at få et studierelevant arbejde, lige når man er startet på sit studie, og så er det bare fedt at kunne bruge sin energi på sit studie fremfor sit job. Dette er selvfølgelig forskelligt fra person til person – nogen folk elsker at have travlt og keder sig uden et job – og andre er ligesom mig, og har behov for også at kunne slappe af og tage tingene mere i eget tempo. Der er nok at lave på et fuldtidsstudie, og derfor skal man virkelig ikke føle sig forkert, hvis man ikke har overskud til at arbejde ved siden af.

6. Du behøver ikke at deltage i rusugen, hvis du ikke har lyst! Heller ikke selvom alle mulige folk vil forsøge at presse dig til det og komme med argumenter som “denne uge er fundamentet for din sociale fremtid på studiet” og “det er en fed mulighed for at lære sine medstuderende at kende, hvis du ikke deltager kommer du udenfor fællesskabet fra start”. Intet af det er rigtigt, og det er begrænset, hvor meget man skal lytte til mennesker, der slet ikke kender en, men alligevel giver en “gode råd”. Ja, jeg er ikke fan af rusuge-konceptet, da man virkelig kan føle sig totalt forkert fra dag 1, hvis man ikke kan holde til at være i gang fra kl. 8 om morgenen til 2 om natten for at socialisere med tonsvis af folk, man aldrig før har mødt. Rusugen kan være hård for de introverte typer, og særligt hvis man er ung og har svært ved at sige fra og stå ved sine grænser. Man kan nemt blive presset ud i noget, man ikke har lyst til, hvilket jeg synes er ærgerligt. Rusugerne forløber forskelligt fra studie til studie, men jeg oplevede i hvert fald et meget uoverskueligt og omfattende program. Dog vil jeg ikke råde jer til at droppe rusugen helt, for den består af mange forskellige aktiviteter, heriblandt også faglige aktiviteter, der er gode at deltage i. Desuden ER det en god mulighed for at møde sine medstuderende og lære deres navne igennem de obligatoriske navnelege (…), men man skal bare ikke presse sig selv ud i en total overstimulation. Det er ikke rigtigt, at man bliver kørt ud på et sidespor, hvis man ikke deltager i hele rusugen – man har jo reelt 3-5 år til at lære sine medstuderende rigtigt at kende, og dette kan ikke gøres på 5 dage plus en hyttetur. Så derfor, deltag i det, du har lyst til, og forsøg at hvile så meget i dig selv, at du er i stand til at sige “tak for i dag, nu vil jeg gå hjem og slappe af”, når klokken er 17 og udklædningsfesten skal til at starte. Det er ok ikke at deltage i alting! Ingen opdager det, da alle er så fokuserede på selv at passe ind og finde nogle nye gode venner, at de slet ikke vil tænke over, hvorfor du ikke var med til fest tirsdag aften. Og du kan være SIKKER på, at der er mange introverte i flokken af nye medstuderende, og at du langt fra er den eneste, der bare gerne vil hjem og sidde i stilhed lidt. Det er mega hårdt at starte et nyt studie, og du skal ikke forvente af dig selv, at du skal blive en anden person, bare fordi der er rusuge. Du er ok som du er! Og du kommer meget længere med at stå ved dig selv.

7. Snak med dine medstuderende om det, du synes, der er svært! Jeg ville ØNSKE, at jeg i højere grad havde gjort dette, men det var som om, at der ikke rigtigt var nogen, der turde, før vi var kommet længere i studiet. Dette er selvfølgelig meget forskelligt fra studie til studie, men jeg oplevede i hvert fald, at vi alle prøvede at bevare en facade i starten og ikke rigtigt talte om, hvor svært det hele kunne være. Jeg ville ønske, at jeg bare havde turdet at være mere sårbar og stå ved det, jeg følte, men det var ikke tilfældet. Og det er en utrolig svær disciplin at indrømme, at man synes noget er hårdt – om det så er en tekst, man ikke forstår, et fag man synes er uendeligt hårdt eller studielivet i det helet taget. Men jeg ved, at det hele bliver så meget nemmere, når man deler det med nogen. Så udnyt at du har medstuderende, der går i gennem det samme som dig, og som derfor sandsynligvis vil have nogle af de samme tanker selv – på trods af, at de ikke fortæller det! Der er jo nogen, der skal starte med at åbne op, ellers kan alle gå og holde deres problemer inde (også, når man går på psykologistudiet). Det er så dumt, at alle går rundt og føler sig forkerte, fordi de tror, at alle andre har styr på det – hvilken ingen har, selvom det kan se sådan ud.
Tal med hinanden! Skammen vil fylde meget mindre, hvis du taler højt om det, der er svært, og hvis du møder forståelse fra andre – hvilket jeg er meget sikker på, at du vil!

8. I forlængelse af ovenstående: lad være med at sammenligne dig selv med dine medstuderende! Det er en FORFÆRDELIG idé, og det vil intet godt gøre for dig, andet end at give dig mindreværdskomplekser, og skabe en unødig distance mellem dig og dine medstuderende.

9. Det er ok, hvis du ikke forstår, hvad videnskabsteori er. Og det er også ok, hvis du heller ikke forstår det efter at have gennemført din bacheloruddannelse. Jeg har ikke orket at sætte mig ind i det, og det har heller ikke været nødvendigt. Dette kan selvfølgelig afhænge af, hvilket studie du går på, så det er måske ikke godt at følge dette råd. Men jeg ville ønske, at jeg selv havde vidst det for tre år siden – og at jeg ikke havde forsøgt at lade som om, at jeg godt forstod det, når vi skulle lave gruppearbejde. Generelt er det en dårlig idé at lade som om, at man forstår noget, da det er en pinagtig situation at sidde i. Indrøm hellere, at du intet forstår – det får du mere ud af i længden.

10. Accepter, at du kommer til at begå dine egne fejl, og at det er helt ok, da du vil lære af dem! (forhåbentlig..) Så kan du engang udfærdige din egen liste med råd til kommende studerende og give dine erfaringer videre – og de kan læse den, og alligevel gøre alt det, du fraråder dem at gøre. For når det kommer til stykket er vi nødt til at gøre os vores egne erfaringer – man kan ikke bare læse en eller anden guide på en tilfældig persons blog og så få en perfekt studiestart (øv).

Jeg håber alligevel, at I har fået noget ud af at læse dette indlæg, og at det ikke har afskrækket jer helt fra at skulle studere. Jeg tror bare på, at det er en fordel at have realistiske forventninger til sin studiestart, og det er svært at få, hvis man kun hører og læser om, hvor fedt det er, når man starter på “drømmestudiet” (hvilket i øvrigt er et udtryk, der virkeligt irriterer mig grænseløst, det sætter urealistiske forventninger op, og man kan kun blive skuffet, hvis man tror, at et bestemt studie kan kaldes drømmestudiet (hej, jeg er pessimist)). “Svesken på disken”, som min farmor siger, eller også er det min mor, der siger det. Men det er sådan set også lige meget for jer, konklusionen er bare, at vi ligeså godt kan være ærlige overfor hinanden og lade være med at lade som om, at alting er perfekt og problemfrit.

Jeg kunne skrive meget mere, men det må stoppe nu.

Hyg jer, og glædelig studiestart om en måned =)

//A

Siden sidst

Hej verden.

Først og fremmest: JEG FIK 10 FOR MIN BACHELOROPGAVE!!! Hvilket er vanvittigt (min opgave var god og velskrevet, men jeg synes sgu det er vildt at få 10 på universitetsniveau). Det er en kæmpe lettelse, og nu kan jeg omsider ånde lettet op op for alvor holde sommerferie (jeg afleverede i slutningen af maj, men fik først karakter+feedback for to dage siden). Alligevel valgte jeg at tage chancen og holde bachelorsommerfest for 25 mennesker for en uge siden, før jeg havde fået min karakter (da jeg godt turde antage, at jeg ikke ville dumpe). Og  det er jeg så glad for, at jeg valgte at gøre, for det var virkelig en fin oplevelse. Vi holdt det i sommerhuset og det var et skønt arrangement. Jeg havde planlagt, at vejret skulle blive godt, og det blev det søreme også. Vi kunne være udenfor hele dagen, og vi sad ude indtil kl 23, hvor de sidste gæster tog hjem. En vidunderlig dag, og fedt at markere, at jeg er færdig med min bachelor, for det har satme været noget af et arbejde! Jeg kan ikke helt forstå, at det allerede er tre år siden, at jeg startede på uni, men så igen, tiden går bare hurtigt. Og om to år er jeg HELT færdig!! Det er vanvittigt.


(min mor og jeg og en distraheret svigerfar, der muligvis kigger på et fly)

Generelt har jeg brugt min sommerferie på nogle gode ting, indtil videre. Jeg har lavet en masse sociale ting, hvilket har været mega befriende efter en lang periode, hvor jeg pga. opgaveskrivning ikke har haft særligt meget social energi. Og så har jeg læst to romaner indenfor en uge, og det er mange år siden det sidst er sket i det tempo – hvilket er skide godt. Jeg mærker hvor meget jeg har savnet at læse for fornøjelsens skyld. Jeg er også begyndt at tage på cykeltur – har godt nok kun gjort det to gange her i ugen, men det har været overraskende sjovt og ikke lige så hårdt som jeg havde forventet, så jeg ved, at det er noget jeg vil fortsætte med at gøre (bare ikke, når der er 28 grader varmt, ligesom der har været i dag).

Noget andet, der er godt og rart og samtidig vildt, er at jeg om en uges tid har været sammen med S i to år (!!) Det betyder, at jeg ENDELIG er berettiget til at sige ting som “efter alle disse år….” og “tak for alle de år, vi har haft sammen”, og det er sgu fedt.

Jeg kunne skrive så meget om S, og om hvor glad jeg er for ham, og noget om, at kærligheden er større end alt andet osv. Men det er bare ikke særlig lærerigt eller interessant for jer at læse om, så det vil jeg spare jer for. Jeg vil hellere skrive om det, der er udfordrende ved at være i et parforhold, men det gemmer jeg lige til en anden god gang.

Hurra for S, hurra for sommerferien, hurra for alle vidunderlige folk i mit liv, og hurra for, at jeg gør de ting, jeg elsker. Og hurra for jer, der har læst dette indlæg – jeg skal lige have oppet/uppet mit game lidt, som de unge siger, men jeg har næsten glemt, hvordan jeg plejer at skrive blogindlæg – jeg foretrækker at udtrykke mig igennem dige, men lige i dette tilfælde ville det være noget rod.

God sommerferie til jer allesammen, også jer, der ikke har sommerferie : )

Hyg jer!

//A

jeg prøver at se vigtig ud


jeg læser og læser
imens jeg transporterer mig selv
her det hverken regner eller blæser
det er vel nok et heldjeg prøver at se vigtig ud
mit pendlerliv er interessant
jeg kan sagtens koncentrere mig her
det lover jeg er sandtjeg ser frem til
at jeg snart er fremme
for i dine øjne
er jeg altid hjemme

2017 | et digt

januar
du gjorde mig hel
jeg lærte at se
at jeg var mere end en del
februar
du gjorde min puls utroligt høj
måske fordi
jeg fyldte mit liv med støj
marts
du gav mig lyset tilbage
enogtyve år
endnu en af mine fødselsdage
april
du gav mig nogle nye ting
og jeg glemte vel nok
at jeg manglede ingenting
maj
på køkkengulvet smeltede jeg
du fik mig til at se
at jeg var gået den forkerte vej
juni
med glæde holdt jeg fri
jeg vandt over virkeligheden
og nød at kunne gå i hi
juli
du føltes så rigtig
et pænt goddag
til en der blev meget vigtig
august
du var også ret flot
jeg håber du ved
at du gjorde det godt
september
du gjorde mig træt
for med en forelsket hjerne
går læsningen ikke så let
oktober
der var noget dystert over dig
men jeg endte med
at finde min egen nye vej
november
nu mødes vi snart igen
og ved du hvad
i år vil jeg gerne være din ven
december
næsten alle elsker dig
og jeg håber bare
at du vil lyse på min vej

Starten på den længste sommerferie nogensinde | Verdens længste sommerferie #1

Hej verden.

I dag er jeg iført hat, da jeg følte en trang til det, og eftersom at jeg blev enig med mig selv om, at det ville være underligt at tage min studenterhue på, blev det til at jeg iførte mig denne stråhat. Derefter tog min bror og jeg i Kvickly, da vi følte for at markere det faktum, at vi begge har sommerferie nu. Vi købte sennep og jeg investerede i tre guldteskeer (der selvfølgelig ikke er lavet af guld), så jeg nu har fire af dem i alt. Det er muligvis den mest åndssvage og samtidig bedste investering, jeg har foretaget i nyere tid.

Jeg havde desuden store planer om at få læst en bog i dag, men det lykkedes ikke. Til gengæld fik jeg set størstedelen af en genudsendelse af Aftenshowet fra i går. Det er på mange måder et fuldstændig ligegyldigt program, og jeg lærte intet af at se det, men jeg har ferie, så det er ok.

Med andre ord er jeg et frit menneske de næste 11 uger (det er fandme lang tid), og så igen er jeg egentligt ikke et frit menneske, da jeg stadig er underlagt samfundets lov og orden, uanset om jeg har sommerferie eller ej. Men alligevel.

Jeg har fri, og jeg har gennemført det semester, som en masse folk siger er det hårdeste på bacheloruddannelsen. Det er lidt vildt. Dog skal man som bekendt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, så jeg må hellere lige vente et par uger og se, om jeg har bestået, før jeg bliver alt for højt på strå. Man ved jo aldrig.

Jeg føler en trang til, at dette indlæg skal omhandle noget dybt, men jeg tror ikke, at det kommer til at ske, så her er et billede af nogle sten som jeg har tegnet på:

I morgen skal jeg til Tyskland med min bror, hvilket bliver interessant.

Jeg håber, at min kreativitet snart kommer i gang igen, så jeg kan skrive noget, der er lidt mere sindsoprivende end dette indlæg har været.

Hyg jer.

//A

 

Vi ses på den anden side

Hej verden.

Jeg har officielt fået læseferie nu, hvilket betyder, at virkeligheden har ramt mig. Jeg har hele semestret udskudt at læse en del tekster, fordi jeg vidste, at jeg ville få (næsten) tre ugers læseferie, og at jeg derfor godt ville kunne nå at læse det hele senere hen. Og det tidspunkt er så kommet nu – tidspunktet, hvor jeg skal læse alt det, jeg hidtil ikke har nået/ikke har taget mig tid til/ikke har kunnet koncentrere mig om at læse. Så jeg har lavet en liste over alt det, jeg skal have læst, og det er en rimeligt omfattende liste. Jeg tror nu nok, at jeg skal nå det, for nu har jeg sat mig for, at jeg vil det, men det indebærer, at jeg må vælge nogle ting fra i de kommende uger, hvis jeg skal kunne fokusere på at få udrettet noget/klare mig i præstationsræset. Så jeg er nået til den konklusion, at jeg er nødt til at sige til mig selv, at jeg ikke skal bruge tid på at skrive blogindlæg og digte i den kommende periode – i hvert fald i 1-2 uger, for jeg har ikke tid til at distrahere mig selv med en masse filosofiske tanker og poetiske udskejelser lige pt. Det føles lidt trist, da jeg på mange måder er mere passioneret omkring min blog end at læse om multidimensionelle modeller om emotionsgenerering, men jeg tror, at det er det bedste. Jeg kan ikke alting på én gang, og at jeg må nedprioritere min poetiske side for en stund er egentligt ok, da jeg igennem dette semester har tilladt mig at bruge tid på min blog og de ting, der gør mig glad. Det betyder så, at jeg har mere at se til nu, end jeg ville have haft, hvis jeg allerede havde læst alt i stedet for at skrive om småkagerkærlighed og at hidse mig op over navnet på en bumsecreme. Men jeg fortryder intet. Livet er mere end eksamener og fancy akademiske udtryk, og jeg vil altid prioritere mig selv og min egen glæde højere end at læse pensum 100 % grundigt, hvis det sker på bekostning af mit eget psykiske velvære, for jeg bliver ikke en god psykolog af at være en perfektionist, der ikke giver mig selv plads til at gøre det, der gør mig glad.
Men i de kommende par uger vil jeg alligevel fokusere på at få læst så meget som muligt og få overblik over, hvad det egentligt er, at jeg har lært på dette semester – ikke kun fordi at eksamen nærmer sig, men ligeså meget fordi, at jeg ikke ønsker at spilde min tid – der er en grund til, at jeg har valgt dette studie, og jeg vil gerne have noget ud af det, nu hvor jeg har muligheden for det. Så nu er det slut med at udskyde læsningen og tid til at fokusere i stedet for. Jeg vil stadig gå ture ved stranden og gøre andre ting, der gør mig glad, men denne blog bliver nedprioriteret i de næste par uger, og det er en god ting, for det er ofte en god ting at få en pause.

Hyg jer – og husk solcremen!!!

 

//A

idealjeg | et digt om alt det, der ikke er mig

jeg lytter til fransk musik
og jeg læser les misèrables
for min egen fornøjelses skyld
jeg sluger de lange romaner
men jeg læser også alle andre genrer
jeg læser på flere forskellige sprog
for oversættelser er ikke gode nok til mig
se mig
jeg er interessant
jeg er sofistikeret
mit studie er spændende og eftertragtet
så det gør mig vigtig
se her
hvor spændende det er
se hvor lange sætninger
jeg kan danne
tilmed elsker jeg alle fag
jeg er god til alting
jeg kan lære det hele
både dansk og kemi og historie
jeg ved alt
så bare spørg mig
jeg har svaret
og ved du hvad
jeg er også sjov
jeg er hysterisk morsom
og alle flokkes om mig
jeg holder af at læse digte og bøger
som ingen forstår
jeg bruger rismælk i min kaffe
for plantemælk skader ingen
og kartonen er så æstetisk
jeg spiser chiagrød
som ikke rigtigt er en grød
men det er super sundt
chiaslim er godt for din tarm
jeg går også på café
jeg sidder ved åen
og spiser noget smart
som ingen helt ved hvad er
se hvor spændende jeg er
se mig
jeg er en kunstnerisk type
der maler i fritiden
jeg maler til langt ud på natten
jeg hører gammel musik
og synger med
jeg synger utroligt godt
du skulle bare vide
se mig
jeg er spændende
jeg er sjov og jeg har tilmed en frisure
der passer til min ansigtsform
og ved du hvad
jeg klipper mig selv
og jeg er aldrig sur
jeg får det bedste ud af alting
og jeg lever i nuet
jeg holder mig i form
og følger med i politik
jeg har en nuanceret holdning til alting
og alle beundrer
at jeg har ordet i min magt
men hvad nu
hvis jeg ikke kan lide fransk musik
hvad nu
hvis det tog mit et halvt år
at læse den skide lange bog
der hang mig ud af halsen
hvad nu
hvis jeg synes plantemælk er for dyrt
hvad nu
hvis jeg ikke gider
at holde mig i form
og hvad nu
hvis jeg er skide sur
og synger af helvede til
hver anden dag
hvad så
hvis jeg bare vil drikke kaffe
indtage småkager
og spise pølser med kartoffelsalat til aftensmad
hvad så

Opskrift på Amanda Thylkjærs havregryns-cookies med mandler – der ser sundere ud end de er

Hej verden.

I går sagde jeg spontant ja til at tage kage med på uni i dag, så jeg måtte igang i køkkenet (i sommerhuset vel at mærke). Jeg anvendte for en gangs skyld en opskrift, og derfor kan jeg skrive dette indlæg, da jeg har målt af, hvad jeg har blandet sammen (i hvert fald næsten det hele, dog har jeg ikke skrevet det ned, så det bliver efter hukommelsen)

Jeg ved ikke, præcist hvor mange kager der bliver, men der er i hvert fald nok til hele klassen plus din nærmeste familie, og så er også rigeligt tilbage, som du selv kan sidde og hygge dig med over aftenkaffen efter en lang og opslidende dag. Selvom det afhænger af, hvor stor din klasse er, og om den består af typer, der er gode til at møde op til timen.

Amanda Thylkjærs havregryns-cookies med mandler

(en opskrift, der er heftigt inspireret af min mors opskrift, der dog ikke indeholder mandler eller æg men i stedet en chokoladebar)

-225 gram smør (tror jeg nok
-190 gram sukker
-6 spsk. sirup
-250 gram havregryn
-240 gram mel
-1 tsk natron
-1 tsk salt
-1 tsk vaniljesukker
-Et uvist antal hakkede mandler – omkring 20-30 stk. (som kan udelades eller erstattes af fx chokolade)
-Et spontant æg (da det ikke står i den oprindelige opskrift, men jeg følte for at leve på kanten og tilsætte det alligevel, da det giver dejen en mere sammenhængende konsistens)

Sådan gør du:

  1. Find en gryde, der er tilstrækkeligt stor, men heller ikke alt for stor, da det er spild af varme og det generelt er træls at håndtere store gryder, medmindre der er et reelt formål med at gøre det. Så en kasserolle bør du nok bruge (en kasserolle er bare en lille gryde, hvis du ikke skulle være i besiddelse af denne viden i forvejen)
  2. Find en køkkenvægt, og stil gryden ovenpå denne (lad være med at forvarme gryden, da du så smelter din køkkenvægt, hvilket er virkeligt træls (jeg taler ikke af erfaring))
  3. Mål smør, sukker og sirup af.
  4. Flyt gryden fra køkkenvægten og hen på komfuret.
  5. Tænd for kogepladen, bare på fuld knald (hvilket betyder, at du skal skrue så meget op som muligt)
  6. Rør rundt i substansen, og skru lidt ned, når den er blevet tilstrækkeligt varm – medmindre du ønsker, at den skal brænde på.
  7. Når smøret er ved at være smeltet, så sluk for varmen og rør rundt i det indtil det er helt smeltet sammen.
  8. Hak mandlerne og tilsæt dem til det varme sukker-smør.
  9. Tag en skål og mål havregryn og mel af og tilsæt natron, vaniljesukker og salt.
  10. Hvis din gryde er stor nok, så tilføj de tørre ingredienser til smørblandingen i gryden, og hvis den er for lille, så tilsæt smørblandingen til skålen med de tørre ingredienser (hvis din skål heller ikke er stor nok, så find en ordentlig skål, hvor der er plads, ellers kan det hurtigt ende ud i et værre rod).
  11. Bland det hele sammen. Tilsæt ægget (hvis du har lyst, i teorien bør du kunne undvære det, men jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvordan resultatet så bliver).
  12. Tænd ovnen (dette bør du nok gøre lidt før, at du er færdig med dejen, men det kan du nok selv regne ud).
  13. Tag nogle bageplader og beklæd dem med bagepapir.
  14. Brug to teskeer til at fordele dejen, så der bliver 16 kager pr. plade.
  15. Hov, vent, ovnen skal stå på 175 grader varmluft, det glemte jeg at nævne før.
  16. Sæt kagerne i ovnen, evt. en plade ad gangen, så du kan genbruge den første plade til den tredje plade (det er dårligt formuleret, men jeg gider ikke mere nu).
  17. Bag alle kagerne.
  18. De skal have ca. 10 minutter ifølge den oprindelige opskrift, men jeg vil gerne opfordre til, at du i stedet får en føling med dit bagværk, så du ikke er nødsaget til at sætte en alarm til og stresse over det. Se i stedet på kagerne, og vurder, hvornår du synes, at de har fået nok. De skal være lidt brune men ikke mørkebrune, så held og lykke med at finde ud af det.
  19. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
  20. Anret dem på et fad (der i teorien er et skærebræt, men man kan ikke få alt i verden) og stil dem udenfor og tag et flot billede af dem.
  21. Server dem for folk og se dig selv stige drastisk på popularitetsskalaen (jeg blev overøst med komplimenter, folk komplimenterede både kagerne og min personlighed, de sværmede rundt om mig).
  22. Tillykke med at være en succes, både i køkkenet og i den akademiske verden. Smør og sukker er vejen frem, så længe du forklæder det, så det ser lidt sundt ud, så skal alle de kommende psykologer (eller hvem du ønsker at servere kagerne for/imponere) nok tage for sig.

Det var det.

Hyg jer.

//A

 

En af de gode dage – og lidt om virksomhedsteori

Hej verden.

Her er et billede af vindueskarmen i køkkenet, som det ikke rigtigt skal omhandle nu, men jeg synes, at den er æstetisk.

Jeg sidder endelig ned efter en meget lang dag – 12 timer ude i samfundet.

Det interessante er, at det har været en af de bedste dage længe, ligesom for nogle uger siden, hvor jeg var afsted i 15 timer. Det var dog lidt for meget, og jeg skulle bruge et par dage på at blive mig selv igen efter det (vi havde to forelæsninger den dag, 7 timer i alt indtil kl. 21 og jeg var desuden social hele dagen).
Men efter i dag føler jeg mig ikke helt lige så udmattet (hvis jeg gjorde, ville jeg nok ikke være vågen kl 23 for at skrive dette). Og det er rart.

Der har generelt været noget virkeligt rart over denne dag. Jeg startede dagen med at holde oplæg om en lidt svær tekst, der omhandlede en kritik af nogle neurovidenskabelige studier af den fri vilje (det var en fantastisk tekst, selvom den ikke lyder særligt sjov). Derefter arbejdede vi med virksomhedsteori (Leontjev, 2002 – Virksomhed, bevidsthed, personlighed) hvilket var hyggeligt, eftersom ingen rigtigt forstod noget. Det skabte en følelse af fællesskab og sammenhold, fordi vi sammen forsøgte at finde frem til, hvad helvede meningen er med teorien. Desuden spiste vi jordbærtærte, og jeg havde (som altid) en kop god kaffe med i mit termokrus. Det var bare rart og godt, og jeg deltog aktivt og følte for første gang i lang tid, at jeg var så godt forberedt som muligt. Så hurra for det.

Efter det var jeg hjemme hos en fra min studiegruppe, hvilket var hyggeligt som altid. Vi drak kaffe og snakkede om neuropsykologi, eftersom eksamen nærmer sig (25 dage). Efter lidt tid kom en af de andre fra vores hold/klasse over, og derefter døde koncentrationen ud og vi drak mere kaffe og snakkede om forskellige ting, og derefter tog vi til forelæsning.

Forelæseren var en vældig interessant type, som virkeligt ligner Pedersen (fra Pedersen og Findus, hvis I skulle være i tvivl). Han snakkede om virksomhedsteori og kritiserede vores grundbog i kognitionspsykologi, fordi den giver ham kvalme og hænger ham langt ud af halsen. Det var meget ærligt sagt, og det kunne jeg godt lide, eftersom jeg godt kan følge hans begrundelse for at sige det. Han mener alt muligt, men kort sagt at den psykologiske forskning må foretages på en anden måde, hvis psykologien skal blive en rigtig videnskab.
Han snakkede desuden om, at han generelt kun er stødt på tyske lærebøger i kognitionspsykologi, der har været gode nok, og at det er ærgerligt, at så mange af os unge i dag ikke behersker det tyske sprog. Det har han sikkert ret i, men jeg har fandme ikke tid til at lære tysk igen på nuværende tidspunkt, det må vente til pensionsalderen (dvs. når jeg bliver 90 år).

Nåh, men nu tilbage til pointen med dette indlæg: i dag var en god dag. Og jeg er glad for de gode dage. De gode dage kommer ikke dårligt tilbage, og selvom den kommende eksamensperiode bliver en smule krævende og hård, så er jeg stadigvæk bare glad for, at jeg har haft en god dag. For jeg har brug for de gode dage. Det kan jeg mærke på en dag som denne. Selvom det kræver de sidste rester af min energi at deltage i alle disse ting, så giver det mig også meget godt, da det medfører at jeg har en følelse af, at jeg rent faktisk lærer ting og gør ting sammen med folk, i stedet for bare at sidde og være stresset over alt det, jeg skal have læst. Og det er meget rart (til en afveksling). Det gør mig glad at føle, at jeg deltager, og at jeg er en del af andet end mit eget hoved engang imellem.

Jeg tror det hele for mig handler om at finde balancen mellem både at have tid til at lære på min egen og mest optimale måde, og samtidig have et overskud til at deltage i ting, hvor jeg får snakket om det, jeg lærer, og bliver mindet om, at det ikke kun er mig, der føler mig presset til tider/det meste af tiden. Der er noget befriende over at blive mindet om, at alle andre egentligt er i samme situation, selvom jeg nogen gange kan have en tendens til at tro, at folk har vildt meget styr på alting.

Men vi er i det her sammen. Det hele. Både på studiet og i livet generelt, er vi jo allesammen i det her sammen, og det skal vi minde os selv om i stedet for at blive så individualistiske, at vi glemmer, at der eksisterer nogen andre udenfor os selv.

Hvis jeg skulle opsummere, hvad jeg tænker om denne dag og livet generelt i et digt på fire linjer (jeg kan ikke huske, om det hedder strofer eller vers, da det vist er omvendt når det kommer til digte, men det er ligemeget), så kan det siges meget simpelt:

jeg tror måske jeg ved 
hvad meningen med det hele er
for her på dette sted 
er vi sammen om det her 

 

Jeg håber, at du – hvor end du er, og hvem end du er – også oplever følelsen af, at du er i det, du er i (uddannelse, livet generelt m.m.) sammen med mange/alle andre. At du ved at det, du synes er svært, nærmest altid er noget, alle andre også finder svært på et eller andet plan. Og at det handler om at hjælpe hinanden igennem alt det, ingen forstår, og at forsøge at sætte sig ind i, hvorfor folk reagerer forskelligt på de samme ting. For bare fordi vi udsættes for det samme, og skal igennem det samme (pensum, livet osv.) betyder det ikke, at vi er ens, eller at vi har de samme måder at opnå vores mål på. Og det er der egentlig noget smukt over. Der er altid et subjektivt aspekt inde over, og derfor opfatter vi ting forskelligt og handler forskelligt for at opnå vores mål.
På en måde handler dette egentlig om virksomhedsteorien af Leontjev, da den netop er baseret på, at vi er subjekter, der interagerer med objekter i omverdenen, hvilket sker igennem vores virksomhed – og virksomheden er det, der forbinder os med verden, og gør os i stand til at få realiseret vores motiver. Og alt dette kan kun ske, fordi mennesket har en samfundsmæssighed – en evne til at samarbejde med andre om at udføre bestemte operationer igennem bestemte handlinger, der opfylder vores mål, og som er en del af vores samlede virksomhed – en virksomhed, der kun eksisterer, fordi vi er en del af noget mere, end os selv. Virksomheden er aktivitet, der er genstands- og målrettet, og det er den fordi vi er en del af noget større, end os selv. Hvis der ikke fandtes en kollektiv virksomhed, som vi var en del af, ville vi ikke have vores egen virksomhed, for vi ville ikke have nogen måde hvorpå vi kunne realisere vores motiver – vi ville ikke have mulighederne for at gøre det uden et samfund og relationer til andre i samfundet.

Dette giver muligvis ingen mening for folk, der ikke kender til virksomhedsteorien, og klokken nærmer sig 24, og måske giver det ikke mening for mig i morgen, men det tror jeg. Måske. Min pointe er i hvert fald, at vi mennesker er mere end os selv, og at vi ikke ville være de samme, hvis der ikke fandtes andre end os selv.

Vi er en del af noget. Og det skal vi huske.

(Selvom jeg i morgen ser frem til at bruge dagen for mig selv og drikke kaffe i stilhed)

(Et symbol på, hvor træt jeg egentligt er, selvom jeg lader som noget andet)

Hyg jer.

//A