Kategoriarkiv: uni

jeg prøver at se vigtig ud


jeg læser og læser
imens jeg transporterer mig selv
her det hverken regner eller blæser
det er vel nok et heldjeg prøver at se vigtig ud
mit pendlerliv er interessant
jeg kan sagtens koncentrere mig her
det lover jeg er sandtjeg ser frem til
at jeg snart er fremme
for i dine øjne
er jeg altid hjemme

2017 | et digt

januar
du gjorde mig hel
jeg lærte at se
at jeg var mere end en del
februar
du gjorde min puls utroligt høj
måske fordi
jeg fyldte mit liv med støj
marts
du gav mig lyset tilbage
enogtyve år
endnu en af mine fødselsdage
april
du gav mig nogle nye ting
og jeg glemte vel nok
at jeg manglede ingenting
maj
på køkkengulvet smeltede jeg
du fik mig til at se
at jeg var gået den forkerte vej
juni
med glæde holdt jeg fri
jeg vandt over virkeligheden
og nød at kunne gå i hi
juli
du føltes så rigtig
et pænt goddag
til en der blev meget vigtig
august
du var også ret flot
jeg håber du ved
at du gjorde det godt
september
du gjorde mig træt
for med en forelsket hjerne
går læsningen ikke så let
oktober
der var noget dystert over dig
men jeg endte med
at finde min egen nye vej
november
nu mødes vi snart igen
og ved du hvad
i år vil jeg gerne være din ven
december
næsten alle elsker dig
og jeg håber bare
at du vil lyse på min vej

Starten på den længste sommerferie nogensinde | Verdens længste sommerferie #1

Hej verden.

I dag er jeg iført hat, da jeg følte en trang til det, og eftersom at jeg blev enig med mig selv om, at det ville være underligt at tage min studenterhue på, blev det til at jeg iførte mig denne stråhat. Derefter tog min bror og jeg i Kvickly, da vi følte for at markere det faktum, at vi begge har sommerferie nu. Vi købte sennep og jeg investerede i tre guldteskeer (der selvfølgelig ikke er lavet af guld), så jeg nu har fire af dem i alt. Det er muligvis den mest åndssvage og samtidig bedste investering, jeg har foretaget i nyere tid.

Jeg havde desuden store planer om at få læst en bog i dag, men det lykkedes ikke. Til gengæld fik jeg set størstedelen af en genudsendelse af Aftenshowet fra i går. Det er på mange måder et fuldstændig ligegyldigt program, og jeg lærte intet af at se det, men jeg har ferie, så det er ok.

Med andre ord er jeg et frit menneske de næste 11 uger (det er fandme lang tid), og så igen er jeg egentligt ikke et frit menneske, da jeg stadig er underlagt samfundets lov og orden, uanset om jeg har sommerferie eller ej. Men alligevel.

Jeg har fri, og jeg har gennemført det semester, som en masse folk siger er det hårdeste på bacheloruddannelsen. Det er lidt vildt. Dog skal man som bekendt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, så jeg må hellere lige vente et par uger og se, om jeg har bestået, før jeg bliver alt for højt på strå. Man ved jo aldrig.

Jeg føler en trang til, at dette indlæg skal omhandle noget dybt, men jeg tror ikke, at det kommer til at ske, så her er et billede af nogle sten som jeg har tegnet på:

I morgen skal jeg til Tyskland med min bror, hvilket bliver interessant.

Jeg håber, at min kreativitet snart kommer i gang igen, så jeg kan skrive noget, der er lidt mere sindsoprivende end dette indlæg har været.

Hyg jer.

//A

 

Vi ses på den anden side

Hej verden.

Jeg har officielt fået læseferie nu, hvilket betyder, at virkeligheden har ramt mig. Jeg har hele semestret udskudt at læse en del tekster, fordi jeg vidste, at jeg ville få (næsten) tre ugers læseferie, og at jeg derfor godt ville kunne nå at læse det hele senere hen. Og det tidspunkt er så kommet nu – tidspunktet, hvor jeg skal læse alt det, jeg hidtil ikke har nået/ikke har taget mig tid til/ikke har kunnet koncentrere mig om at læse. Så jeg har lavet en liste over alt det, jeg skal have læst, og det er en rimeligt omfattende liste. Jeg tror nu nok, at jeg skal nå det, for nu har jeg sat mig for, at jeg vil det, men det indebærer, at jeg må vælge nogle ting fra i de kommende uger, hvis jeg skal kunne fokusere på at få udrettet noget/klare mig i præstationsræset. Så jeg er nået til den konklusion, at jeg er nødt til at sige til mig selv, at jeg ikke skal bruge tid på at skrive blogindlæg og digte i den kommende periode – i hvert fald i 1-2 uger, for jeg har ikke tid til at distrahere mig selv med en masse filosofiske tanker og poetiske udskejelser lige pt. Det føles lidt trist, da jeg på mange måder er mere passioneret omkring min blog end at læse om multidimensionelle modeller om emotionsgenerering, men jeg tror, at det er det bedste. Jeg kan ikke alting på én gang, og at jeg må nedprioritere min poetiske side for en stund er egentligt ok, da jeg igennem dette semester har tilladt mig at bruge tid på min blog og de ting, der gør mig glad. Det betyder så, at jeg har mere at se til nu, end jeg ville have haft, hvis jeg allerede havde læst alt i stedet for at skrive om småkagerkærlighed og at hidse mig op over navnet på en bumsecreme. Men jeg fortryder intet. Livet er mere end eksamener og fancy akademiske udtryk, og jeg vil altid prioritere mig selv og min egen glæde højere end at læse pensum 100 % grundigt, hvis det sker på bekostning af mit eget psykiske velvære, for jeg bliver ikke en god psykolog af at være en perfektionist, der ikke giver mig selv plads til at gøre det, der gør mig glad.
Men i de kommende par uger vil jeg alligevel fokusere på at få læst så meget som muligt og få overblik over, hvad det egentligt er, at jeg har lært på dette semester – ikke kun fordi at eksamen nærmer sig, men ligeså meget fordi, at jeg ikke ønsker at spilde min tid – der er en grund til, at jeg har valgt dette studie, og jeg vil gerne have noget ud af det, nu hvor jeg har muligheden for det. Så nu er det slut med at udskyde læsningen og tid til at fokusere i stedet for. Jeg vil stadig gå ture ved stranden og gøre andre ting, der gør mig glad, men denne blog bliver nedprioriteret i de næste par uger, og det er en god ting, for det er ofte en god ting at få en pause.

Hyg jer – og husk solcremen!!!

 

//A

idealjeg | et digt om alt det, der ikke er mig

jeg lytter til fransk musik
og jeg læser les misèrables
for min egen fornøjelses skyld
jeg sluger de lange romaner
men jeg læser også alle andre genrer
jeg læser på flere forskellige sprog
for oversættelser er ikke gode nok til mig
se mig
jeg er interessant
jeg er sofistikeret
mit studie er spændende og eftertragtet
så det gør mig vigtig
se her
hvor spændende det er
se hvor lange sætninger
jeg kan danne
tilmed elsker jeg alle fag
jeg er god til alting
jeg kan lære det hele
både dansk og kemi og historie
jeg ved alt
så bare spørg mig
jeg har svaret
og ved du hvad
jeg er også sjov
jeg er hysterisk morsom
og alle flokkes om mig
jeg holder af at læse digte og bøger
som ingen forstår
jeg bruger rismælk i min kaffe
for plantemælk skader ingen
og kartonen er så æstetisk
jeg spiser chiagrød
som ikke rigtigt er en grød
men det er super sundt
chiaslim er godt for din tarm
jeg går også på café
jeg sidder ved åen
og spiser noget smart
som ingen helt ved hvad er
se hvor spændende jeg er
se mig
jeg er en kunstnerisk type
der maler i fritiden
jeg maler til langt ud på natten
jeg hører gammel musik
og synger med
jeg synger utroligt godt
du skulle bare vide
se mig
jeg er spændende
jeg er sjov og jeg har tilmed en frisure
der passer til min ansigtsform
og ved du hvad
jeg klipper mig selv
og jeg er aldrig sur
jeg får det bedste ud af alting
og jeg lever i nuet
jeg holder mig i form
og følger med i politik
jeg har en nuanceret holdning til alting
og alle beundrer
at jeg har ordet i min magt
men hvad nu
hvis jeg ikke kan lide fransk musik
hvad nu
hvis det tog mit et halvt år
at læse den skide lange bog
der hang mig ud af halsen
hvad nu
hvis jeg synes plantemælk er for dyrt
hvad nu
hvis jeg ikke gider
at holde mig i form
og hvad nu
hvis jeg er skide sur
og synger af helvede til
hver anden dag
hvad så
hvis jeg bare vil drikke kaffe
indtage småkager
og spise pølser med kartoffelsalat til aftensmad
hvad så

Opskrift på Amanda Thylkjærs havregryns-cookies med mandler – der ser sundere ud end de er

Hej verden.

I går sagde jeg spontant ja til at tage kage med på uni i dag, så jeg måtte igang i køkkenet (i sommerhuset vel at mærke). Jeg anvendte for en gangs skyld en opskrift, og derfor kan jeg skrive dette indlæg, da jeg har målt af, hvad jeg har blandet sammen (i hvert fald næsten det hele, dog har jeg ikke skrevet det ned, så det bliver efter hukommelsen)

Jeg ved ikke, præcist hvor mange kager der bliver, men der er i hvert fald nok til hele klassen plus din nærmeste familie, og så er også rigeligt tilbage, som du selv kan sidde og hygge dig med over aftenkaffen efter en lang og opslidende dag. Selvom det afhænger af, hvor stor din klasse er, og om den består af typer, der er gode til at møde op til timen.

Amanda Thylkjærs havregryns-cookies med mandler

(en opskrift, der er heftigt inspireret af min mors opskrift, der dog ikke indeholder mandler eller æg men i stedet en chokoladebar)

-225 gram smør (tror jeg nok
-190 gram sukker
-6 spsk. sirup
-250 gram havregryn
-240 gram mel
-1 tsk natron
-1 tsk salt
-1 tsk vaniljesukker
-Et uvist antal hakkede mandler – omkring 20-30 stk. (som kan udelades eller erstattes af fx chokolade)
-Et spontant æg (da det ikke står i den oprindelige opskrift, men jeg følte for at leve på kanten og tilsætte det alligevel, da det giver dejen en mere sammenhængende konsistens)

Sådan gør du:

  1. Find en gryde, der er tilstrækkeligt stor, men heller ikke alt for stor, da det er spild af varme og det generelt er træls at håndtere store gryder, medmindre der er et reelt formål med at gøre det. Så en kasserolle bør du nok bruge (en kasserolle er bare en lille gryde, hvis du ikke skulle være i besiddelse af denne viden i forvejen)
  2. Find en køkkenvægt, og stil gryden ovenpå denne (lad være med at forvarme gryden, da du så smelter din køkkenvægt, hvilket er virkeligt træls (jeg taler ikke af erfaring))
  3. Mål smør, sukker og sirup af.
  4. Flyt gryden fra køkkenvægten og hen på komfuret.
  5. Tænd for kogepladen, bare på fuld knald (hvilket betyder, at du skal skrue så meget op som muligt)
  6. Rør rundt i substansen, og skru lidt ned, når den er blevet tilstrækkeligt varm – medmindre du ønsker, at den skal brænde på.
  7. Når smøret er ved at være smeltet, så sluk for varmen og rør rundt i det indtil det er helt smeltet sammen.
  8. Hak mandlerne og tilsæt dem til det varme sukker-smør.
  9. Tag en skål og mål havregryn og mel af og tilsæt natron, vaniljesukker og salt.
  10. Hvis din gryde er stor nok, så tilføj de tørre ingredienser til smørblandingen i gryden, og hvis den er for lille, så tilsæt smørblandingen til skålen med de tørre ingredienser (hvis din skål heller ikke er stor nok, så find en ordentlig skål, hvor der er plads, ellers kan det hurtigt ende ud i et værre rod).
  11. Bland det hele sammen. Tilsæt ægget (hvis du har lyst, i teorien bør du kunne undvære det, men jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvordan resultatet så bliver).
  12. Tænd ovnen (dette bør du nok gøre lidt før, at du er færdig med dejen, men det kan du nok selv regne ud).
  13. Tag nogle bageplader og beklæd dem med bagepapir.
  14. Brug to teskeer til at fordele dejen, så der bliver 16 kager pr. plade.
  15. Hov, vent, ovnen skal stå på 175 grader varmluft, det glemte jeg at nævne før.
  16. Sæt kagerne i ovnen, evt. en plade ad gangen, så du kan genbruge den første plade til den tredje plade (det er dårligt formuleret, men jeg gider ikke mere nu).
  17. Bag alle kagerne.
  18. De skal have ca. 10 minutter ifølge den oprindelige opskrift, men jeg vil gerne opfordre til, at du i stedet får en føling med dit bagværk, så du ikke er nødsaget til at sætte en alarm til og stresse over det. Se i stedet på kagerne, og vurder, hvornår du synes, at de har fået nok. De skal være lidt brune men ikke mørkebrune, så held og lykke med at finde ud af det.
  19. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
  20. Anret dem på et fad (der i teorien er et skærebræt, men man kan ikke få alt i verden) og stil dem udenfor og tag et flot billede af dem.
  21. Server dem for folk og se dig selv stige drastisk på popularitetsskalaen (jeg blev overøst med komplimenter, folk komplimenterede både kagerne og min personlighed, de sværmede rundt om mig).
  22. Tillykke med at være en succes, både i køkkenet og i den akademiske verden. Smør og sukker er vejen frem, så længe du forklæder det, så det ser lidt sundt ud, så skal alle de kommende psykologer (eller hvem du ønsker at servere kagerne for/imponere) nok tage for sig.

Det var det.

Hyg jer.

//A

 

En af de gode dage – og lidt om virksomhedsteori

Hej verden.

Her er et billede af vindueskarmen i køkkenet, som det ikke rigtigt skal omhandle nu, men jeg synes, at den er æstetisk.

Jeg sidder endelig ned efter en meget lang dag – 12 timer ude i samfundet.

Det interessante er, at det har været en af de bedste dage længe, ligesom for nogle uger siden, hvor jeg var afsted i 15 timer. Det var dog lidt for meget, og jeg skulle bruge et par dage på at blive mig selv igen efter det (vi havde to forelæsninger den dag, 7 timer i alt indtil kl. 21 og jeg var desuden social hele dagen).
Men efter i dag føler jeg mig ikke helt lige så udmattet (hvis jeg gjorde, ville jeg nok ikke være vågen kl 23 for at skrive dette). Og det er rart.

Der har generelt været noget virkeligt rart over denne dag. Jeg startede dagen med at holde oplæg om en lidt svær tekst, der omhandlede en kritik af nogle neurovidenskabelige studier af den fri vilje (det var en fantastisk tekst, selvom den ikke lyder særligt sjov). Derefter arbejdede vi med virksomhedsteori (Leontjev, 2002 – Virksomhed, bevidsthed, personlighed) hvilket var hyggeligt, eftersom ingen rigtigt forstod noget. Det skabte en følelse af fællesskab og sammenhold, fordi vi sammen forsøgte at finde frem til, hvad helvede meningen er med teorien. Desuden spiste vi jordbærtærte, og jeg havde (som altid) en kop god kaffe med i mit termokrus. Det var bare rart og godt, og jeg deltog aktivt og følte for første gang i lang tid, at jeg var så godt forberedt som muligt. Så hurra for det.

Efter det var jeg hjemme hos en fra min studiegruppe, hvilket var hyggeligt som altid. Vi drak kaffe og snakkede om neuropsykologi, eftersom eksamen nærmer sig (25 dage). Efter lidt tid kom en af de andre fra vores hold/klasse over, og derefter døde koncentrationen ud og vi drak mere kaffe og snakkede om forskellige ting, og derefter tog vi til forelæsning.

Forelæseren var en vældig interessant type, som virkeligt ligner Pedersen (fra Pedersen og Findus, hvis I skulle være i tvivl). Han snakkede om virksomhedsteori og kritiserede vores grundbog i kognitionspsykologi, fordi den giver ham kvalme og hænger ham langt ud af halsen. Det var meget ærligt sagt, og det kunne jeg godt lide, eftersom jeg godt kan følge hans begrundelse for at sige det. Han mener alt muligt, men kort sagt at den psykologiske forskning må foretages på en anden måde, hvis psykologien skal blive en rigtig videnskab.
Han snakkede desuden om, at han generelt kun er stødt på tyske lærebøger i kognitionspsykologi, der har været gode nok, og at det er ærgerligt, at så mange af os unge i dag ikke behersker det tyske sprog. Det har han sikkert ret i, men jeg har fandme ikke tid til at lære tysk igen på nuværende tidspunkt, det må vente til pensionsalderen (dvs. når jeg bliver 90 år).

Nåh, men nu tilbage til pointen med dette indlæg: i dag var en god dag. Og jeg er glad for de gode dage. De gode dage kommer ikke dårligt tilbage, og selvom den kommende eksamensperiode bliver en smule krævende og hård, så er jeg stadigvæk bare glad for, at jeg har haft en god dag. For jeg har brug for de gode dage. Det kan jeg mærke på en dag som denne. Selvom det kræver de sidste rester af min energi at deltage i alle disse ting, så giver det mig også meget godt, da det medfører at jeg har en følelse af, at jeg rent faktisk lærer ting og gør ting sammen med folk, i stedet for bare at sidde og være stresset over alt det, jeg skal have læst. Og det er meget rart (til en afveksling). Det gør mig glad at føle, at jeg deltager, og at jeg er en del af andet end mit eget hoved engang imellem.

Jeg tror det hele for mig handler om at finde balancen mellem både at have tid til at lære på min egen og mest optimale måde, og samtidig have et overskud til at deltage i ting, hvor jeg får snakket om det, jeg lærer, og bliver mindet om, at det ikke kun er mig, der føler mig presset til tider/det meste af tiden. Der er noget befriende over at blive mindet om, at alle andre egentligt er i samme situation, selvom jeg nogen gange kan have en tendens til at tro, at folk har vildt meget styr på alting.

Men vi er i det her sammen. Det hele. Både på studiet og i livet generelt, er vi jo allesammen i det her sammen, og det skal vi minde os selv om i stedet for at blive så individualistiske, at vi glemmer, at der eksisterer nogen andre udenfor os selv.

Hvis jeg skulle opsummere, hvad jeg tænker om denne dag og livet generelt i et digt på fire linjer (jeg kan ikke huske, om det hedder strofer eller vers, da det vist er omvendt når det kommer til digte, men det er ligemeget), så kan det siges meget simpelt:

jeg tror måske jeg ved 
hvad meningen med det hele er
for her på dette sted 
er vi sammen om det her 

 

Jeg håber, at du – hvor end du er, og hvem end du er – også oplever følelsen af, at du er i det, du er i (uddannelse, livet generelt m.m.) sammen med mange/alle andre. At du ved at det, du synes er svært, nærmest altid er noget, alle andre også finder svært på et eller andet plan. Og at det handler om at hjælpe hinanden igennem alt det, ingen forstår, og at forsøge at sætte sig ind i, hvorfor folk reagerer forskelligt på de samme ting. For bare fordi vi udsættes for det samme, og skal igennem det samme (pensum, livet osv.) betyder det ikke, at vi er ens, eller at vi har de samme måder at opnå vores mål på. Og det er der egentlig noget smukt over. Der er altid et subjektivt aspekt inde over, og derfor opfatter vi ting forskelligt og handler forskelligt for at opnå vores mål.
På en måde handler dette egentlig om virksomhedsteorien af Leontjev, da den netop er baseret på, at vi er subjekter, der interagerer med objekter i omverdenen, hvilket sker igennem vores virksomhed – og virksomheden er det, der forbinder os med verden, og gør os i stand til at få realiseret vores motiver. Og alt dette kan kun ske, fordi mennesket har en samfundsmæssighed – en evne til at samarbejde med andre om at udføre bestemte operationer igennem bestemte handlinger, der opfylder vores mål, og som er en del af vores samlede virksomhed – en virksomhed, der kun eksisterer, fordi vi er en del af noget mere, end os selv. Virksomheden er aktivitet, der er genstands- og målrettet, og det er den fordi vi er en del af noget større, end os selv. Hvis der ikke fandtes en kollektiv virksomhed, som vi var en del af, ville vi ikke have vores egen virksomhed, for vi ville ikke have nogen måde hvorpå vi kunne realisere vores motiver – vi ville ikke have mulighederne for at gøre det uden et samfund og relationer til andre i samfundet.

Dette giver muligvis ingen mening for folk, der ikke kender til virksomhedsteorien, og klokken nærmer sig 24, og måske giver det ikke mening for mig i morgen, men det tror jeg. Måske. Min pointe er i hvert fald, at vi mennesker er mere end os selv, og at vi ikke ville være de samme, hvis der ikke fandtes andre end os selv.

Vi er en del af noget. Og det skal vi huske.

(Selvom jeg i morgen ser frem til at bruge dagen for mig selv og drikke kaffe i stilhed)

(Et symbol på, hvor træt jeg egentligt er, selvom jeg lader som noget andet)

Hyg jer.

//A

du er alt du har

når verden er ligeglad 

og alle tramper dig ihjel 

når du er træets sidste blad 

der sidder tilbage for dig selv 

når alting er en blind vej 

og alle har solbriller på 

når skyerne omringer dig 

og du tror du ikke selv kan gå 

når dit liv er en novellesamling 

og du sidder og får træk 

når din krop tilhører en anden 

og dine sko er blevet væk 

når alle du kender er fremmede 

og dine venner har nye stemmer 

når du aldrig mere er hjemme 

og du alt det gode glemmer 

når du taber dig selv 

så husk hvem du var 

dengang du var til 

for du er alt du har 

når solen genopstår 

og du kan se dig selv igen 

så tror jeg du forstår 

at du må være din egen ven 

At (gen)finde sig selv (igen) | Tilbage Til Naturen #12

Hej verden.

Som man vil vide, hvis man har læst den novelle, jeg skrev igår (og hvis man har regnet ud, at den nærmest ingen fiktive elementer indeholder, og faktisk bare omhandler mig), så er jeg taget ud i sommerhuset. Jeg stod op kl. 6 i morges og tog afsted kl. 8 og var herude omkring 9.45 (jeg skulle lige købe rismælk, appelsinjuice og broccoli først, lidt godt skal jeg vel have lov til at have det (og nej, jeg er ikke veganer, at jeg bruger rismælk i min kaffe i stedet for almindelig mælk betyder ikke, at jeg ikke spiser store mængder kød, når lejligheden byder sig til det).

I dag var en virkeligt flot dag, fra start til slut. Der var så lyst og landskabet var så åbent og det virkede som om, at alt det jeg gerne ville have var blevet til virkelighed. Det føles som om, at det er en evighed siden, at det var mørkt og trit, og jeg var i dårligt humør og følte, at jeg ikke havde overblik over noget som helst – men det er kun et par dage siden.
I dag var sådan en dag, hvor jeg kunne mærke, at jeg rent faktisk slappede af. Det var en interessant oplevelse, da jeg ikke tror, at jeg har slappet rigtigt af i en måned. Det opdagede jeg i hvert fald, da jeg blev mindet om, hvordan det føles at slappe af. Men alt er noget andet herude, der er noget over det her sted der får min vejrtrækning til at føles rigtig. Der er noget over det her sted, der får alting til at føles rigtigt.

Jeg sagde jo, at jeg tog herud for at finde mig selv igen, og det lykkedes meget hurtigt. Det er svært at forklare, men lige så snart jeg kom ned til vandet og alt var så klart og lyst, og solens stråler varmede og lyste verden op, var det som om, at al stress fløj langt væk og ikke kom tilbage. Det var som om, at intet nogensinde havde været galt, og at intet nogensinde ville føles træls igen, for havet var der, og jeg var der, og ingen andre var der, og jeg havde en kop god kaffe (med rismælk) med i mit termokrus, og for en stund var livet simpelt og godt. Jeg tænkte positive tanker og begyndte at tænke på alle de muligheder, der er i den kommende periode. Foråret er her og sommeren er på vej, og jeg kan godt lide mit liv, og jeg har en lang sommerferie hvor jeg har mulighed for at se de folk, jeg holder af, og som jeg har en tendens til ikke at se ofte nok. Og inden det kommer påskeferien, hvor jeg også har nogle sociale aftaler, og har en aftale med sommerhuset om, at vi skal have noget kvalitetstid sammen. Desuden er jeg igang med at studere et fag, som jeg faktisk finder utroligt interessant, og som jeg er nået til en erkendelse af, er det rigtige valg af studie for mig. Og det er rart at kunne tænke på det og føle en lettelse indeni, i stedet for kun at tænke på, at jeg skal læse 200-250 sider hver uge det næste stykke tid, og at jeg ikke ved, hvordan jeg skal klare alting uden at føle, at jeg konstant er bagud.


I dag fik jeg en følelse af, at jeg faktisk har styr på det, og at jeg føler, at jeg har lært en masse og bliver ved med at lære alt muligt interessant. Og at jeg måske er kommet et skridt tættere på en viden om, hvad jeg skal gøre for at være den mest optimale studerende på min egen måde, så det bliver rart for mig.
Desuden fandt jeg ud af, at jeg sagtens kan føle mig afslappet og have det godt, samtidig med at jeg læser. Jeg fik læst 60 sider (hvilket ikke lyder af meget, men det synes jeg det er), og det betød ikke, at jeg skulle sidde og have det forfærdeligt og have vildt travlt. Nej, derimod sad jeg først nede ved stranden i lidt over en time og læste en tekst, og derefter gik jeg tilbage til sommerhuset og sad udenfor indtil ved 17-tiden, hvor jeg fik læst et grundbogskapitel. Og det var sgu rart. Jeg har en god følelse indeni af at have udrettet noget og samtidig at have det godt indeni.

Man siger jo at “nissen flytter med”, og at ens problemer ikke forsvinder, bare fordi man rejser et andet sted hen. Men der er noget over det her sted, der giver mig en følelse af, at der ikke er nogle problemer. For i dag er der ingen problemer. Jeg føler mig så distanceret fra den stressende hverdag, når jeg er herude. Jeg føler mig så langt væk fra de negative tanker og selvbebrejdelsen og “aarrhh, jeg har intet overblik, hvordan skal jeg nå at læse og samtidig have tid til andre mennesker”-tankerne. For det føles bare som om, at det er ok nu. Det er ok, at jeg ikke kan alting. Det er ok, at jeg synes, at det hele er for meget nogen gange, og det er ok, at jeg ikke gider at flytte til Aarhus, og det er ok, at jeg siger nej til ting. For jeg prøver. Jeg prøver at gøre det så godt jeg kan, og jeg kan se nu, at jeg gør det rigtigt godt – meget bedre end jeg engang ville have troet.
Der er noget ved det her sted (sommerhuset og stranden), der virkeligt gør noget godt for mig. Det er en ret interessant oplevelse at finde hjem.
Jeg husker alle de gode følelser, jeg havde herude i januar, og alle de gode oplevelser, jeg har haft det her sted på så kort tid, både med mig selv og andre. Jeg ser mig omkring, og der er åbent og flot og så stille, at jeg glemmer alt om, hvor mørkt og trist der var i mandags. Det føles som om, at det er flere år siden, og at det er en helt anden tidsalder nu, for der ser så lyst og flot ud (ok, lige nu er klokken over 23, så der er ret mørkt), at det smitter af på min sjæl. Lyder det ikke fjollet? Det er sådan, at det er. Min sjæl bliver lysere herude på dage som denne, og jeg er virkeligt, virkeligt taknemmelig for denne dag, for den var lige hvad jeg havde brug for, og den har været den bedste i lang tid.

 

Det føles som at genfinde mig selv – det skrev jeg også et indlæg om for præcis et halvt år siden. Selvom det var en helt anden tid dengang på flere måder, så kan jeg tydeligt huske den følelse jeg havde indeni, da jeg skrev det indlæg. Jeg havde en fri-weekend, hvor jeg bare skulle være hjemme og ingen planer havde, for første gang i 7-8 uger. Det var en periode, hvor jeg både fløj rundt på lyserøde skyer, forsøgte at lære at gå på universitetet, mødte oceaner af nye mennesker, havde sidste arbejdsdag på biblioteket og alt muligt. Det var en periode fyldt med forandringer, og i bagklogskabens lys var jeg nok mere stresset, end jeg var villig til at erkendte på det tidspunkt. Jeg havde virkeligt brug for at slappe af og bare være mig selv, og det opdagede jeg den weekend, hvor solen skinnede og jeg intet skulle. Jeg følte mig virkeligt frisk og inspireret hele dagen, og jeg malede indtil kl. 1 om natten og følte, at jeg var i kontakt med mine kreative sider. Det var sgu en rar følelse, men jeg kan se nu, at jeg måske skulle have lyttet lidt mere til min krop, da den jo egentlig prøvede at fortælle mig, at jeg skulle have mere alenetid og tid til kreative projekter tilbage i mit liv. Jeg vidste jo godt, at jeg ikke pludselig var blevet ramt af et evigt overskud og en evne til at være social hele tiden. Jeg vidste jo godt, at forandring stadig var meget overvældende for mig. Men jeg tror på en måde, at jeg havde brug for ikke at tage så meget hensyn til alt det på det tidspunkt. Jeg havde brug for at komme ud af komfortzonen for en stund, og det var jeg ikke kommet, hvis jeg havde siddet derhjemme og tænkt “nu må jeg hellere sige nej til alle de her ting, så jeg ikke bliver træt”. Jeg havde brug for at gøre nogle ting, som var nye for mig, og som jeg ikke altid helt kunne se mig selv i. Jeg havde brug for at opleve noget og lære af det. Og sådan har det været alle de gange, jeg har været stresset (enten med god eller dårlig stress) – jeg har lært virkeligt meget af det.

Og så igen, så er jeg lidt i tvivl om, hvad jeg egentligt har lært – for selvom jeg kan opremse alt muligt, jeg har lært igennem tiden, når jeg enten har haft det godt eller dårligt, så er det jo ikke fordi, at jeg har ændret mig drastisk og har fået fuldstændig styr på mig selv, og hvad jeg skal gøre, for altid at have det godt. Jeg ved heller ikke, hvornår jeg skal sige stop inden bægeret flyder over, og jeg pludselig ikke kan overskue mig selv og har mistet overblikket. Nogle gange skal der mindre til end andre gange, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde ud af, hvad der er hvad.
Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal “lytte til mig selv” uden at lytte for meget til mig selv. For jeg går glip af ting, når jeg siger nej til alting. Men at lytte til mig selv er vel ikke ensbetydende med at sige nej – sådan har jeg bare en tendens til at tænke, at det er.
At lytte til mig selv er jo også at sige ja til de rigtige ting, og at sige ja til de rigtige mennesker. For hvis jeg siger ja til de rigtige ting, er jeg dermed også nødt til at sige nej til de forkerte ting, og så vil det ske helt automatisk og meget lettere, fordi jeg ikke vil føle, at jeg mister noget (eller noget i den stil, det lyder i hvert fald dybt).

Men noget har jeg lært i dag – også selvom jeg ikke ved, hvad jeg føler i morgen, og hvad jeg føler, næste gang det regner.

Jeg har lært, at jeg ikke er blevet væk.

Det handler “bare” om at lede de rigtige steder – det gjorde jeg i dag, og jeg fandt mig selv med det samme.

Jeg tror på, at vi kan finde os selv i mange forskellige ting. Jeg kan både finde mig selv i musik, ord, solnedgange og i andre mennesker. I dag fandt jeg mig selv ved havet – og hvem ved, hvor jeg finder mig selv i morgen.

Det er et godt liv, det kan jeg mærke i dag.

Hvor finder du dig selv?

//A