Kategoriarkiv: november

mod nord

jeg vågnede op
blev forelsket i en ny sang
og et par støvler
jeg pudser dem ugentligt
fra nu af passer jeg på
for læder har ikke godt af vand
vi vidste det jo godt
img_0310
jeg smider planerne til storskrald
fremtiden er en illusion
nuet er alt vi har
det du havde
fylder dig op
kan aldrig smides helt ud
heller ikke det gamle kakkelbord
skraldespanden er fyldt igen
måske affaldssortering er løsningen
img_0202
jeg fandt vanterne frem
de passer ikke i dag
må prøve igen i morgen
måske skal jeg finde nogle nye
jeg var jo en anden
da jeg sidst havde dem på
så mange solnedgange
jeg ikke havde set
dsc_0273_7.jpg
jeg åbnede døren
november
er du blevet klippet
eller hvad foregår der
kan slet ikke kende dig
sådan så du ikke ud sidste år
du var en anden
dine øjne
kulsorte øjne
hvor er de nu
nu mødes vi påny
men hvordan ved jeg
om du er til at stole på
at dit lys ikke går ud igen
lover du ikke at sprænge flere bomber
når min puls er lav
lover du ikke at træde ind i min sjæl
med støvler på
og smide al dit affald
jeg gider ikke rydde op efter dig igen
img_0212
jeg gik ned til træet
med nye øjne
kan du klare kulden
eller er kulden lavet af dig
gør det ondt
når dine blade fryser til is
vil du have et tæppe
eller et par støvler
kan jeg ikke hjælpe dig
dsc_0296.jpg
ved du hvad
kære træ
sammen klarer vi det
november kan blive din ven
se på udsigten
mærk den
sug de sidste solstråler til dig
husk at tage dine vitaminer
varm dig på minderne
de kan aldrig flyve væk
de lader dig ikke fryse alene
for du er lavet af dem
husk på det
vi drømte om i foråret
sommeraftenerne
hvor vi havde det hele
glem regnvejret
vi tørrede jo igen
vi tørrer altid
sneen smelter
og før du ved af det
har du fået nye blade
dsc_0407.jpg
14550646_10210559376405710_1418705112_o
du er regnen
ødelægger altid min frisure
holder mig vågen
gør mig forfrossen
giver mig lyst til at blive inde
du skifter tilstandsform hver gang jeg ser dig
ved du godt
at du gør cykelstien livsfarlig
hver morgen
lad mig nu bare tørre
regn på nogle andre end mig
så ses vi vel i træerne til sommer
dsc_0326.jpg
du er bladene
du skifter farve
giver slip
løsriver dig
falder og flyver væk
hvirvler rundt i luften
ingen sans for retning
ingen tanke for hvor du lander
eller hvem du lander på
jeg prøver at samle dig sammen
men du flyver videre
mine arme er for korte
når sneen kommer
når nattefrosten tager magten
når du ikke er til at se
hvor er du så
kan du se mig
jeg vinker nu
ja
jeg er træet
received_10209791702770560.jpeg
img_0249img_0248
kom nu
vi stikker af
kun os
en sydhavsø
friskpresset juice
grønt vand
vi trænger jo bare til at få varmen igen
DSC_0413 (1)
img_0228
november kom
luften blev koldere
et træ uden blade
på vej mod nord
alene flyver jeg afsted
mod frihed
for du er fuglene
flyver helst i flok
og jeg venter ikke længere
har fået nye vanter
mine støvler ved
hvad jeg har brug for
fødderne bliver ikke kolde igen
fra nu af
skal jeg se alle solopgangene
slå rødder et andet sted
have nye blade
jeg sender nok et postkort
eller to
men følg ikke efter
mig indhenter du aldrig igen

img_0314

November, min ven

Hej verden.

Jeg har hele året jævnligt tænkt på og snakket om, hvor træt jeg er af november og at jeg frygtede novembers tilbagevenden. Når jeg har tænkt på november, har jeg fået masser af dårlige associationer til tider, der har været mørke. Tider, hvor det føltes som om, at lyset aldrig ville komme tilbage og det bare handlede om at få overstået dagene og måneden. Og det giver god mening, at jeg får de associationer, for november ER en mørk måned, hvor jeg ofte har været mere tilbøjelig til at tænke negative tanker og at føle mig fastlåst.

img_0314

Det er kun et par uger siden, at jeg sidst tænkte “åh nej, november bliver igen forfærdelig og mørk og trist”. Men imens jeg tænkte det, kunne jeg mærke, at jeg faktisk ikke rigtigt troede på det. Noget indeni mig nægtede at give efter for tanken, for jeg gad virkeligt ikke. Og jeg gider stadig ikke at give efter for frygten. For det, der er ved det hele, er at jeg har et ansvar for mig selv. Et ansvar for at tænke de rigtige tanker og ikke bilde mig selv ind, at en bestemt måned har magten over mig. For hvis jeg først begynder på det, så kan jeg fortsætte med at tro på det hele livet og begynde at tro, at jeg ingen selvbestemmelse har. Og det er en virkeligt dårlig idé. Så i år har jeg en ny tilgang til november og til efteråret generelt: Jeg har nemlig tænkt mig at tage ansvar for mig selv.

mobile-26087-1392920775-5

Når jeg tænker efter, kan jeg komme på masser af gode oplevelser jeg igennem årene har haft i november. Men min hjerne (og menneskehjernen generelt) har en tendens til at huske de negative oplevelser tydeligere, da det påvirker os mere at “miste” noget fremfor at opnå noget (da det truer vores eksistens og dermed vores mulgihed for overlevelse og reproduktion, hvis vi mister nogle ressourcer). Dermed husker vi de negative oplevelser mere end de positive (tak til Aarhus Universitet for at have beriget mig med den viden). Men mennesket har heldigvis også en fri vilje, og derfor kan jeg aktivt vælge at huske mig selv på alle de gode oplevelser. For der er så mange minder, der er tilgængelige, hvis bare jeg tænker efter – og langt de fleste er gode. Så det er jo det, jeg skal fokusere på i stedet for at tænke på de dage sidste år, hvor jeg ikke kunne overskue andet end at ligge ned os se alle Harry Potter filmene igen og igen (ikke, at der er noget galt med Harry Potter, det var mere det mildt sagt forfærdelige humør, som jeg helst ikke vil opleve igen).

img_20161101_172304.jpg

Jeg har flere gange i år sagt, at 2016 er det bedste år i mit liv, og det holder jeg fast ved (til nytår skriver jeg sikkert 50000 ord om, hvorfor jeg synes det). Så hvorfor helvede skulle jeg bilde mig selv ind, at alting pludselig bliver træls, bare fordi november er her og her bliver mørkere og jeg var i dårligt humør sidste år? (Hvilket jeg ikke engang var hele måneden, der var også nogle gode dage).

Jeg tager magten tilbage over mit liv, og ja, jeg er godt klar over, at jeg ikke kan kontrollere alt, der sker, men jeg kan kontrollere min tilgang til hverdagen og livet og det, jeg vælger at tro på og fortælle mig selv. Jeg kan selv styre, hvordan jeg bruger min tid, og jeg kan selv tage ansvar for at gøre de ting, jeg ved hjælper i denne periode.
Jeg er så heldig, at jeg langt de fleste dage i ugen har mulighed for at tage ud at gå om formiddagen inden jeg tager ned på uni, og at jeg desuden selv kan planlægge en stor del af min tid. Jeg er ikke tvunget til at skulle være på arbejde hver dag fra 8-16 som mange andre mennesker er; jeg har mulighed for at komme ud og få sollys, når det er der. Og det er da et privilegie, som jeg har tænkt mig at værdsætte mere end jeg hidtil har gjort.

img_0300

Jeg har desuden i løbet af dette år indset vigtigheden af at få motion, og har opdaget, hvor stor en forskel det gør på både mit fysiske og psykiske helbred. Så det er endnu en ting, jeg kan holde fast i for at få et godt efterår med mere energi end tidligere år.

En anden ting som jeg har genopdaget vigtigheden af, er hypnose. Jeg har en app der hedder “Hypnose” (surprise) som jeg brugte for nogle år siden, og som jeg er begyndt at bruge igen, og jeg kan mærke, at det også gør en stor forskel. Lige for tiden lytter jeg til en session der hedder “Jeg kan, hvad jeg vil”, hvilket lyder lidt åndssvagt, men faktisk er vildt godt. Jeg kan virkeligt mærke på mig selv dagen efter, at jeg har lyttet til det, og det giver mig også en bedre søvn (jeg hører det om aftenen inden jeg falder i søvn). Det er også en rar og positiv måde at afslutte dagen på fremfor at ligge og tjekke Instagram eller noget andet (det gør jeg egentligt ikke ret ofte, men I ved, hvad jeg mener).

Så konklusionen er, at jeg har taget magten tilbage over november og ikke lader november tage magten over mig. Og indtil videre går det utroligt godt. Faktisk startede november (dvs. i dag) med, at jeg vågnede op til den mest positive kommentar jeg nogensinde har fået på denne blog:

20161101_072555.jpg

Ihh altså!! Jeg blev så glad, da jeg læste det, og samtidig en smule chokeret, da jeg ikke var klar over, at jeg havde andre faste læsere end min far, farmor og Iris. Det føles stadig lidt surrealistisk, da jeg ofte glemmer, at min blog kan findes af alle og at det jo er rigtige mennesker, der læser med. På det seneste har jeg faktisk bare skrevet for min egen skyld, da det giver mig flow og god energi, og det interessante er, at jeg har fået/får mange flere positive tilbagemeldinger nu (også i det virkelige liv) end jeg tidligere har fået, og at jeg tager dem til mig på en anden måde. For jeg skriver ikke for at opnå anerkendelse – jeg skriver for at udtrykke mig selv, og gerne på en kreativ måde, for tiden i form af digte, da jeg føler, at det er et befriende format. Jeg kan bruge billedsprog, metaforer eller almindelige hverdagssætninger og betragtninger og sætte det sammen lige, som jeg har lyst til. Og det at vide, at andre mennesker kan spejle sig i det, jeg skriver, gør det hele meget mere meningsfyldt. At vide, at der sidder en person ude i verden, som jeg ikke kender, men som kan genkende sig selv i mine ord, er rimelig vildt. Det får mig til at føle, at alting giver mening på en ny måde. For hvis det ikke er succes, så ved jeg ikke hvad succes er. Så tak for rosen, det betyder mere, end jeg vidste.

img_0319

Jeg gik en tur på en hel time med Kalle i formiddags, da vejret var godt, og fordi jeg ved, at det er med at udnytte det. Jeg fik også læst og skrevet noter, og jeg følte mig næsten i flow flere gange, selvom jeg var så frisk og energisk, at jeg på et tidspunkt overbeviste mig selv om, at jeg lige skulle organisere alle julegaverne og finde ud af, hvem der skal have hvad (ja, alle julegaverne er indtil videre udindpakkede og ligger i en indkøbspose på mit gulv). Så det fik jeg gjort, og nu glæder jeg mig til jul, fordi jeg synes, at de gaver jeg har købt, og har planer om at købe, er fantastiske (ja, man må godt rose sig selv).

img_0309

I går var det jo som bekendt Halloween, hvilket jeg normalt er virkeligt meget i mod og sur på og træt af. Men i år gjorde det mig ikke noget. Alle mulige folk lagde billeder ind af dem selv i udklædning og virkede glade, og jeg fik en anledning til at have min heksehat på og mine strømper med spindelvæv på (som er meget fancy men som har en tendens til at lukke for blodtilførslen til mine underben, når jeg har haft dem på for længe). Jeg købte heksehatten for to år siden, da jeg skulle til Halloween hos Randi, og der kommer sjældent andre anledninger til at tage den på, specielt ikke nu, hvor jeg ikke arbejder på biblioteket mere (ikke, at jeg gik rundt med heksehat til hverdag, det var kun, når vi afholdt Halloween aften i børnebiblioteket, ellers ikke). Så jeg hyggede mig med at være iført heksehat, og det fik mig til at genopdage min entusiasme for sjove hatte (ja, min studenterhue tæller også som en sjov hat).

dsc_0278.jpg
Nåh, men det, jeg egentlig ville sige med alt dette, var at det i går bankede på døren. Jeg var den eneste, der var hjemme, så jeg åbnede døren og så, at det var to børn.
“Slik eller ballade”, sagde de (og så faktisk lidt bange ud, også selvom jeg ikke havde heksehatten på, på det tidspunkt).
“Uhhh, vent lige lidt, jeg går lige ind og ser, om vi har noget” sagde jeg, og hastede ind til slikskuffen som jeg rodede igennem med lynets hast for at finde noget slik, som ingen ville blive sure over, at jeg havde givet væk, og som i øvrigt var magen til hinanden (man må jo ikke gøre forskel på børnene). Jeg endte med at finde to chokoladejulesnemænd (ja, det er et begreb) og to pakker frugtkarameller.
“Værso børn, og kan I så have en rigtigt god tur, og en fortryllende og uhyggelig Halloween!” (det sagde jeg ikke, men det lyder godt).

Så havde jeg det godt med mig selv i nogle sekunder, og gik derefter tilbage i køkkenet og så på pakken med karameller, som børnene havde fået de sidste to af. “Mindst holdbar til 01-2014” stod der bag på pakken. Hovsa.

img_0345

Noget andet, jeg også vil nævne i dette indlæg, er at jeg er blevet forelsket i mine støvler. Det er i teorien ikke en nyhed, da I nok har regnet det ud, ud fra alle de billeder, jeg har lagt ind af mine fødder iført støvlerne. Men mine følelser for mine støvler har udviklet sig i en meget interessant retning. Da jeg fik dem for næsten tre uger siden, var det mere eller mindre kærlighed ved første blik. Både fordi, at de var pænere i virkeligheden, mere skinnende og mindede mig om Pippi Langstrømpes støvler. Og da jeg så oveni købet kunne passe dem, var lykken gjort.

img_20161014_173656.jpg

Indtil nu, har jeg altid haft den holdning til sko, at de fremfor alt skal være praktiske, og at hvis man ikke kan gå 10 km på stranden i dem uden at få vabler og våde fødder, så er det ikke nogle sko, jeg skal have i mit liv.
Den holdning fastholder jeg stadig TIL DELS.
For jeg har pludselig indset, at det kan føles som en kæmpe befrielse at have nogle sko, der ikke kan bruges til alle formål, men som stadig er rare at have på og gå i. Desuden handler det om, hvad skoene repræsenterer for mig, for det er ikke bare et par sko – jeg fik dem på det HELT rigtige tidspunkt i mit liv, af flere grunde, uden at jeg overhovedet var klar over det, og flere gange i de seneste par uger har jeg taget dem på og med et fået det bedre (det lyder virkeligt åndssvagt, men det er sådan, jeg har oplevet det). De giver mig en god følelse, da det var et sats at købe dem. Jeg vidste ikke, om jeg ville kunne passe dem, og jeg vidste ikke, hvad jeg ville synes om dem med tiden. Jeg tog chancen, og gjorde noget, som jeg ikke ville have gjort for et år siden. Og det føles bare som en stor befrielse at gøre sådan noget, for på en eller anden måde ser jeg det som et symbol på min identitetssøgen, og at jeg føler, at jeg for tiden er igang med at finde ud af, hvem jeg egentlig er og at finde en sammenhæng mellem den, jeg var engang, den jeg er nu, og den, jeg er igang med at blive til. Pippi Langstrømpe sagde: “Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”. Og når jeg har støvlerne på har jeg hele tiden den tanke i baghovedet, og det er sgu meget rart, eftersom jeg er igang med alt muligt, jeg aldrig har prøvet før, men som det viser sig, at jeg sagtens kan klare. Og det hjælper støvlerne mig med at huske på.

img_0335

Så ja, jeg er forelsket i mine støvler/sko (jeg er ikke helt sikker på, om det er støver eller sko eller støvletter eller ankelstøvler), og kærligheden vokser dag for dag, for nu har vi været igennem nogle vigtige oplevelser sammen, og har hjulpet hinanden igennem meget. Desuden skal skoene pudses og imprægneres en gang om ugen, hvilket jeg hygger mig gevaldigt med, da det er sjovt.

img_0329

Jeg er også blevet foresket i en sang:

Og en mere:

Og en mere:

Alle tre nogle sange, jeg hører dagen lang hvis jeg kan komme til det, og som både har noget lidt dystert, underfundigt, melankolsk, eksistentialistisk og håbefuldt over sig, hvilket jeg synes passer meget godt lige for tiden (selvom jeg ikke føler mig specielt dyster).

img_0343

img_0344

Tænk jer. Fra nu af og indtil mit (og dit) liv engang slutter, vil jeg hver dag fortsat lære noget nyt, både om mig selv og om verden. Jeg vil fortsat møde mennesker, der vil være med til at forme mig til den, jeg bliver, og jeg vil være med til at forme dem. Jeg vil huske alle dem, der har været med til at forme mig, til den jeg er, og selvom jeg vil komme til at sige farvel til alle på et tidspunkt, så er der aldrig nogen, jeg vil miste helt, og der er heller aldrig nogen, der vil miste mig. For minderne kan ingen tage fra os. Og vi kommer alle sammen til at blive ved med at lære af vores minder, for tiden har en evne til at vise alting fra et andet perspektiv, end vi før har kunne se det fra. Og der vil altid være mere at lære. Der vil altid være nye relationer at få, nye sider af sig selv at se, nye steder at se i verden og nye ord at lære betydningen af. Der vil være så mange solnedgange, at det er umuligt at se dem allesammen. Der er smil og grin der venter. Og i en eller anden grad vil vi alle blive husket. På mange flere måder, end vi kan forestille os. Og af mange flere, end vi er klar over.

img_20150413_225904.jpg

 

Mod frihed.
(Iris’ kampråb, som jeg har tilladt mig at stjæle)

//A

slik eller ballade

tralalala
tågen lettede
i dag er jeg et filter
aldrig mere en svamp
lukker kun det gode ind
registrerer hvad du siger
hører det halve
“se, en video af en hund der kælker”
“hvor har den det godt”
fra nu af bliver alle dage sådan her
filterdage
img_0286
pyt med igår
i dag ser vi fremad
brugte en ny shampoo i morges
hvorfor gjorde jeg ikke det noget før
rulleskøjter er mit nye livsmål
kan jeg blive 9 år igen
eller brække en hoftedsc_0273.jpg
slik eller ballade
rigtige børn
udenfor
hvad er meningen
skide amerikanisering
roder skabene igennem
her har i nogle gamle karameller
forældede konserveringsmidler
kan i have en god tur børn
hej hej
img_0224
november banker på dagen lang
“om to timer skal du lukke op”
“ellers bliver jeg en måned ekstra”
“jeg finder mig ikke i det pis”
“det kunne desuden være hyggeligt med lidt hjemmebag”
“hører du mig”
november
ved du hvad
du har bare at indordne dig
for kontrollen har jeg
og jeg bager kun til dem
der gør sig fortjent til det
du tager mere end du giver
og jeg er ligeglad med
hvordan du foretrækker din te
pak den passive aggressivitet væk
og brug dørklokken
det gør alle de andre måneder
tro ikke
at du kan gøre hvad du vil
og slippe afsted med alt
for jeg har kontakter
et netværk
du ikke ønsker at stifte bekendtskab med
hvis du vil være venner
må du fandme stramme dig an
img_20160203_182331.jpg
lad december tage sig af snevejret
respekter andre end dig selv
du har rigeligt med lig i lasten
stop din grænsesøgende adfærd
utilpasset
det er hvad man kalder en som dig
en vitaliseringsrelation
det er lige hvad du har brug for
jeg tror på potentialet i dig
det lyser ud af dine øjne
til tider
forresten ønsker jeg mig bestik og stegepander til jul
det kan du jo tænke over
dsc_0270.jpg

ekko

nedtælling
optælling
julelysene blev tændt
i salling
i øjne jeg ikke har set længe
oktober snører sine støvler
tak for nu
du behøver ikke komme igen før næste år
november ringer på
“hej det er mig der er din nye bedste ven”
“luk op”
“ellers slår jeg døren ind”
“du sagde selv at du ville behandle mig bedre”
er du her allerede
vent lige lidt
jeg er ikke klar
alt det jeg planlagde er væk
kan jeg byde på en kop lakridste
gør det noget
at her roder lidt
dsc_0530.jpg
vi fik en time ekstra
hvor belejligt
i mørket
her kan ingen se
hvordan du har det
kolde fødder igen
venter på noget
der altid har været væk
fiktive begivenheder
planlægning
store tanker
der flyder ud
løber ud
hvordan
slukker jeg min hjerne
hvem bliver jeg i morgen
når jeg vasker hår igen
er som en fremmed
i sidste uge
nød jeg en kop lakridste
jeg er på vej ud på et sidespor
november
hvad tror du om mig
img_0288
 en skovtur
med mig selv og en hund
tænk sig
det kan også se sådan ud
nye øjne
eller en ny verden
der er så meget
jeg ikke har set endnu
vil huske
så se nu efter
imens du kan
der blev sagt så meget
dengang
træerne ved det hele
i kender mig så godt
gør det ondt
når jeres blade skifter farve
og flyver fra jer
i skal nok klare det
vil i snakke om det
tag en dag ad gangen
mod frihed
en dag
synger fuglene igen
img_0291
utilregnelige valg
selvkontrol er som en muskel
den bliver træt hvis den bruges for meget
restitution
bliver mindre hvis den bruges for lidt
sæt tempoet op
balance
hvordan fanden gør man
er det en god idé
at foretage store økonomiske investeringer
baseret på et ønske om forandring
pengene brænder i lommen
brænder op
img_0275
ingen ord
skyerne fortæller
hvad jeg har at sige
fuglene flyver i en ny retning igen
rationalitetens irrationalitet
kål i store mængder
ingefær
sprukne læber
hvad betyder det
når bare udsigten er god
jeg tager mig tiden
til at snakke med mig selv
min hjerne
i evig kamp med sig selv
er løbet tør for stearinlys
suppe til aftensmad
fra aldi
kålrester
hvor har vi det godt
lad os spille kort
dystre dramaserier på dr1
selvpineri
personlig konflikt
sammenbrud
familiehygge
søndag
hjemmebag
hyg jer
for fanden
underhold mig
vi ved alle
hvad der venter
rulletekster
i næste uge sker det hele en gang til
img_0282
se det store perspektiv
zoom ud
vidvinkel
pak den telelinse væk
du har ikke brug for den mere
se stjernerne
i udkantsdanmark lyser de klarest
vi klarer os uden bybussen
for nye træer kommer til
img_0293
 dit hjem
er indeni dig
byg det op
tag det med
intet er tabt
det har aldrig været væk
du ledte bare det forkerte sted
tænk sig
at være nummer et igen
jeg gjorde hvad jeg kunne
for at sætte aftryk

november
lad mig sætte flere

img_0277

Plan for livet

Hej verden.

I dag føler jeg for en gangs skyld ikke for at skrive et digt, eller hvad det kan kaldes, så her kommer min plan for at komme godt igennem november (den måned på året, jeg har det sværest med, da jeg har dårlige erfaringer med november). For jeg har besluttet, at jeg ikke gider at gå rundt og tænke “åh nej nu kommer den mørke tid, nu bliver humøret forfærdeligt”, for hvordan helvede skulle det hjælpe på noget?

I stedet vælger jeg at tænke konstruktivt og gøre noget aktivt for at november bliver god. Så her er planen:

  1. Modstå banankagen (jeg har selv bagt den, primært for at undgå bananspild (vi havde brune bananer), og nu føler jeg et behov for at spise den for at undgå et yderligere madspild. Et paradoks. Men faktum er, at det i det lange løb ikke er en god idé at indtage så store mængder sukker på så kort tid (øv).
  2. Gå på Pepsi Max afvænning (det gjorde jeg i mandags og det holdt indtil om tirsdagen, hovsa).
  3. Opbygge intrinsisk (indre) motivation til at læse (det er dog umuligt, da den intrinsiske motivation kommer indefra ved at man nyder selve handlingen og gør det, fordi man elsker det, og det er ikke indre motivation, hvis man tvinger sig selv til det). Så det er en udfordring.
  4. Spise mere broccoli.
  5. (Gen)læse Helle Helles bøger.
  6. Skrive flere digte/blogindlæg generelt (da jeg har indset, at jeg har indre motivation for at gøre det og oplever flow i processen).
  7. Stoppe med at anvende alle de psykologiske teorier, jeg lærer, til at analysere mig selv HELE TIDEN (selvom det samtidig er meget nyttigt i nogle sammenhænge).
  8. Finde et nyt videoredigeringsprogram, der kan erstattet Windows Movie Maker (da Windows 10 er en stor gang pis, som ikke er kompatibel med programmet, hvilket er en kilde til stor sorg og frustration i mit liv, da jeg ikke har lavet nogle “se alle de spændende ting, jeg har oplevet denne måned”-videoer siden august.
  9. Øve mig på guitar og ukulele (da det også giver mig flow, plus det er skide fedt at larme og terrorisere folk (dvs. min bror)).
  10. Gå med Kalle hver dag (både for at komme ud og for at bevare freden i hjemmet, da den bliver destruktiv som ind i helvede, når den ikke får en gåtur om morgenen/formiddagen).
    img_0285
  11. Få MOTION og komme i mit livs form (vi får se, om det sker). Men jeg tror virkelig, at manglende motion var en af de største årsager til, at november sidste år var så træls.
  12. Drikke grøn te (det har jeg gjort i to et halvt år nu, så det er i teorien ikke noget nyt, men det er hyggeligt)
  13. Være social og komme ud i samfundet og se folk, både mine venner, familie og folk, jeg ikke kender så godt endnu.
  14. Høre denne sang 1000 gange mere:

15. Høre ABBA (i begrænsede mængder, det kan pludselig blive for meget)

16. Være til stede i nuet (jeg glæder mig til at lære, hvordan man gør)

17. Trække vejret ordentligt.

18. Bage kager til folk.

19. Købe julegaver (det er ikke med min gode vilje, at jeg ikke har fået købt dem allesammen endnu).

20. Få vendt min døgnrytme om igen (jeg er begyndt at nyde at være vågen til kl. 2, hvilket er problematisk, da jeg bliver i et dårligt humør og får det fysisk dårligt, hvis jeg sover længere end til kl. 8. Så nu skal det være slut med det, tilbage til de faste sengetider og at komme tidligt op).

21. Tænke GODE tanker om alting.

22. Se bagevideoer.

23. Grine.

24. Tage i skoven.

25. Stearinlys.

26. Sætte pris på efterårets farver (eller noget i den stil)

img_0286

Farvel.

Hyg jer.

//A