Kategoriarkiv: natur

Tak

Hej verden.

Jeg sidder i lejligheden for mig selv. Mørket er for længst faldet på, og jeg er blevet færdig med dagens læsning. Jeg har lige færdiggjort et digt, som jeg har arbejdet på i mange dage (men det er for pladderromantisk til at blive offentliggjort på nuværende tidspunkt), og jeg sidder og betragter Lars-Kirsten og Birthe-Torben, der er blevet iklædt en lyskæde i årstidens anledning.

Jeg føler en voldsom grad taknemmelighed for tiden. Jeg værdsætter virkeligt mit liv, og de mennesker, der er en del af det. Jeg værdsætter mig selv, og jeg værdsætter, at jeg formår at få så meget godt ud af mit liv i stedet for at gå rundt og stresse, som jeg gjorde for en måned siden. Jeg tror, at noget af det, der har gjort den største forskel for mig i den seneste tid, og som har gjort, at jeg er begyndt at stresse meget mindre, er at jeg er blevet markant bedre til at sige, hvad jeg føler. Jeg er blevet mere ærlig, og som jeg nævnte i forrige indlæg, så er jeg i gang med at lære vigtigheden af at være ærlig. Det er en læringsproces, og det kan faktisk være ret ubehageligt at være ærlig, for det øger helt sikkert stressniveauet for en stund. Du blotter din sjæl, når du lægger dine tanker og følelser frem. Og du kan ikke gøre andet end at stole på, at dine medmennesker vil holde din sjæl i deres hænder, kærtegne den blidt og vente på at høre, hvad du har at fortælle om.


Men når du har gjort det nogle gange, bliver det lettere og lettere (medmindre du har nogle forfærdelige mennesker i dit liv, der ikke lytter til dig – i så fald skal du finde nogle bedre mennesker, før du lader dem holde din sjæl i deres hænder).
Og en dag opdager du, at du har følt dig glad og let hele dagen, og du indser, at det nok er fordi, at du været dig selv og sagt hvad du følte og tænkte. For du har været omgivet af de mennesker, du elsker allermest i denne verden, og du har smilet og grinet hysterisk og sagt, at du var for træt til at gå i Netto. Du har set dine kære i øjnene og takket universet for deres eksistens. Og du har set dig selv i øjnene, og takket dig selv for, at du fylder dit liv med de rigtige ting.

Sådan en dag havde jeg igår. Jeg havde ikke forventet det, da jeg væltede ud af sengen klokken 6 om morgenen og skyndte mig afsted mod uni kl. 6.50. Jeg troede bare, at jeg skulle have en almindelig tirsdag. Men så fik jeg uventet besøg af S, da jeg var kommet hjem fra forelæsningen først på eftermiddagen, og vi snakkede om demens og savant syndromet og basser (ikke morgenbasser). Og så gik vi i Netto og brugte lang tid på at beslutte, om vi skulle købe rødbeder eller ej. Vi drak kaffe, og tiden forsvandt, og solen skinnede, og livet var smukt. Sidst på eftermiddagen kom min familie (inkl. Kalle) på besøg, og så bestilte vi pizza og havde det sjovt og godt allesammen. Det havde jeg i hvert fald. Jeg sad og tænkte, at det er et godt og smukt liv. Og senere på aftenen blev det endnu smukkere, da S og jeg spillede Scrabble og han formåede at skrive ordet “sjuft” (et af mine yndlingsord).
Det var bare sådan en dag, som jeg kan leve højt på i lang tid, og som jeg ønsker mig mange, mange flere af.


Og der har været virkeligt mange gode dage på det seneste. Dage, som jeg vil huske i lang tid, og som jeg varmer mig på her i novemberkulden (jeg prøver at spare på varmen, så radiatoren er kold). Men jeg føler faktisk slet ikke, at november har kølet mig ned. Det er jo en smuk måned. Der har været så mange flotte, lyse dage, og der har været så meget kærlighed at finde i diverse afkroge. Der har været personlige overvindelser, en masse nye oplevelser, brætspil, forelæsninger, togture, enorme studiebøger, kanelsnegle, madrester fra fryseren og (utroligt hyggelige) svigerforældre. Og tør hud har der også været.

Luften er blevet koldere, og årstiden er blevet en anden, og det er ikke sommer længere. Men det er en god ting. For livet er godt lige nu. Dagene går, og jeg får læst og engageret mig i forelæsningerne, og for hver dag der går, kommer jeg tættere på mit mål (at blive et bedre menneske, der kan hjælpe mig selv og andre til at få det bedre og komme igennem svære ting). Jeg er blevet bedre til at arbejde effektivt, og dermed kan jeg også bedre holde fri med god samvittighed, og hvor er det rart. I weekenden skal jeg ud i sommerhuset med min familie, og jeg har ikke været derude i to måneder, og det er vist aldrig sket før, at der er gået så lang tid. Jeg skal til stranden, og jeg skal trække vejret, og jeg skal drikke kaffe.

Tak. Jeg ved ikke, hvem jeg takker (jeg er jo ateist), men bare tak for alle disse gode dage, og tak for, at jeg kan have alle disse meningsfulde ting i mit liv.

Hvad er du taknemmelig for?

//A

 

2017 | et digt

januar
du gjorde mig hel
jeg lærte at se
at jeg var mere end en del
februar
du gjorde min puls utroligt høj
måske fordi
jeg fyldte mit liv med støj
marts
du gav mig lyset tilbage
enogtyve år
endnu en af mine fødselsdage
april
du gav mig nogle nye ting
og jeg glemte vel nok
at jeg manglede ingenting
maj
på køkkengulvet smeltede jeg
du fik mig til at se
at jeg var gået den forkerte vej
juni
med glæde holdt jeg fri
jeg vandt over virkeligheden
og nød at kunne gå i hi
juli
du føltes så rigtig
et pænt goddag
til en der blev meget vigtig
august
du var også ret flot
jeg håber du ved
at du gjorde det godt
september
du gjorde mig træt
for med en forelsket hjerne
går læsningen ikke så let
oktober
der var noget dystert over dig
men jeg endte med
at finde min egen nye vej
november
nu mødes vi snart igen
og ved du hvad
i år vil jeg gerne være din ven
december
næsten alle elsker dig
og jeg håber bare
at du vil lyse på min vej

lad os drikke vores te

lad os drikke vores te
og vandre rundt i engene
lad os prøve at se
hvordan vi løser tingene
lad mig se dig i øjnene
for her er jeg altid hjemme
lad mig nyde timerne og døgnene
for med dig
kan jeg resten af verden glemme
lad os falde ned fra stjernerne
og blæse væk som stjernestøv
lad os synge med mågerne og termerne
og glemme alt om dem
der siger at månen er døv
lad os opleve det hele
imens vi optager det på bånd
lad os hele livet dele
og lov mig
at du holder fast i min hånd

En opsummering | Verdens længste sommerferie #11

Hej verden.

Verdens længste sommerferie er for mit vedkommende slut om lidt over et døgn. Tager man et kig på min Facebook-profil, vil man muligvis konkludere, at denne sommer har været en succes for mig; jeg er flyttet hjemmefra i min egen lejlighed, der er nyrenoveret, og jeg har fået en kæreste.

Og denne sommer har også været den bedste hidtil – men af mange flere grunde, end de sociale medier formår at vise. Grunden til, at jeg lige nu kan sidde her og føle mig lykkelig og tilfreds, er ikke bare, at jeg har fået min egen lejlighed og en kæreste. Grunden til, at jeg føler, at jeg er i balance med mig selv, og at livet bliver bedre og bedre, er ikke at jeg går på et eftertragtet studie eller at jeg har et flot, hvidt spisebord. Det er ikke, at jeg ejer et fancy kølefryseskab.

Mit liv består af mange virkeligt dejlige ting, som jeg er universet evigt taknemmelig for, men min lykke er ikke pludseligt opstået, fordi jeg har fået disse nye ting ind i mit liv. Den glæde, og den kærlighed jeg føler, er ikke pludseligt opstået denne sommer. Det minder dette indlæg mig om. Jeg skrev det i januar, da jeg holdt ferie med mig selv i sommerhuset i flere uger, og det gør mig så glad at genlæse det. Det minder mig om, at grunden til at jeg kan være så glad nu, og grunden til, at jeg nu kan føle mig hjemme nye steder, mest af alt skyldes, at jeg dengang lod mig selv finde hjem i mig selv.

Jeg gik rundt på en strand hver dag,  indtil mine fødder og min krop var slidt op, og jeg følte mig i ét med naturen og alt, der nogensinde var sket, og som nogensinde ville komme til at ske. Jeg indså mange vigtige ting i den periode, og når jeg ser tilbage, har januar nok været en af de vigtigste måneder. Januar var friheden. At danse rundt i stuen i sommerhuset til høj, forfærdelig musik. At synge imens jeg kogte pasta. At finde lykken i noget, der i princippet er ét stort glas vand med salt. At spille ukulele og synge dramatiske sange til langt ud på natten, imens jeg drak kamillete og tænkte på, hvordan jeg gerne ville have, at min fremtid skulle være.

Det smukke ved min alenetid i sommerhuset var, at jeg lærte at se det smukke i de små ting i livet, fordi jeg var væk fra alt det andet, der normalt distraherede mig. Jeg lærte at have nok i havets bølger, frossen blomkål og pasta med salt. Og jeg havde ikke bare nok – jeg havde alt.

Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer tilbage til den strand igen, og jeg er muligvis ikke alene, når jeg kommer tilbage. Men jeg ved, at jeg vender tilbage, og jeg ved, at jeg vil blive ved med at gøre det resten af livet. Måske ikke hver dag, og måske ikke hver måned. Og måske ikke fysisk. Men al den tid, jeg har brugt på at lytte til havets bølger, har sat sin spor i mig, og når jeg tænker på det, kan jeg mærke en ro. Og derfor kan jeg altid vende tilbage, uanset hvor gammel jeg bliver, og hvor jeg ender i verden. I januar blev det sted en del af min sjæl, og jeg vil altid have hjemme der, uanset hvad der skulle ske.

 

Derfor kan jeg nu være glad for alle de skønne ting og mennesker, som jeg har i mit liv – fordi jeg ved, at jeg kan føle ekstatisk lykke over at se en solnedgang på stranden med mig selv, kan jeg nu værdsætte alting på en ny måde, for jeg kan hvile i mig selv. For når jeg kan føle så ekstatisk en lykke med mig selv, afhænger hele mit livs fundament ikke af, at jeg skal være i besiddelse af bestemte materielle ting eller bestemte mennesker, for at kunne føle lykke. Selvfølgelig har jeg brug for andre mennesker, og selvfølgelig har jeg brug for nogle materielle ting også, men jeg har opbygget mit liv på et solidt fundament, som jeg selv har lavet. Og det er nok den primære grund til, at denne sommer har været den bedste hidtil – fordi jeg har haft et solidt fundament at bygge de nye ting ovenpå, og fordi jeg allerede har været hjemme i mig selv, før jeg skulle finde hjem nye steder.

Det er et godt og smukt liv, og jeg takker mit fortidige jeg for at lade mig selv finde min måde at leve det på.

Hyg jer – og husk at tage bollerne ud af ovnen (det skal jeg i hvert fald selv huske).

//A

september 

september 

i år skal vi nok blive venner 

for solen vil stadig skinne 

selvom lyset ikke tænder 

//

i år 

vil efteråret rime 

og mørket bliver flot 

for tiden er en anden nu 

det ved jeg jo godt 

jeg visnede 

i dine øjne 

jeg blev et produkt 

af hele verdens løgne 

jeg tørrede ind 

da de gule blade kom frem 

så jeg spurgte mig selv 

hvordan jeg nu skal finde hjem 

//

det hjælper nok ikke 

at gå rundt her 

med solbriller på 

så jeg flyver afsted 

derop

hvor himlen er klar og blå 

//

jeg ser på mig selv 

og om hundrede år 

vil jeg sidde og sukke over 

hvor lidt 

jeg nu forstår 

//

jeg vil have tusinde hjem 

for min sjæl er alle vegne 

den vil bære mig frem 

på de dage 

hvor det igen vil regne 

//

jeg vil bo i mig selv 

og jeg vil aldrig blive væk 

for alt hvad jeg har set 

er skrevet på min sjæl 

med blæk 

//

for altid er jeg en helhed 

og jeg kan ikke gå itu 

selvom træerne hvisker 

at hele verden 

vil forandres nu 

jeg takker stjernerne

jeg vågnede med en trang
til at være delt i to
så jeg sang mig en sang
for at falde lidt til ro
jeg var som bølgerne
med dale så små
jeg så mig omkring
og lod bare tiden gå
jeg ser på mig selv
og alt der var engang
jeg var en anden
da jeg sang den forkerte sang
et sted bag skyerne
vil stjernerne altid skinne
og nu er jeg mere
end blot et forsvundet minde
jeg mangler ingenting
for du giver mig alt
og du er meget smukkere
end et glas vand med salt
vi er to individer
der går sammen hver vores vej
og der er mange flere sider
af både du og jeg
jeg kan ikke fjerne din byrde
ved at bære den lidt
men måske
vi sammen kan den løfte
så du ikke behøver
at gemme den væk
ved du hvad
nu smiler livet
du kan være glad
og vi tager intet for givet
jeg takker stjernerne
for at de sendte dig ned fra himlen
for her blandt mågerne og ternerne
beriger din eksistens min verden

søndag


i skoven 

er der fred og ro 

vi har alt 

for vi er to 

en fugl 

et træ 

et farvel 

et goddag 

vi finder lykken 

ved en skovsø

og et sted 

under de dybere jordlag 

jeg ønsker

at tiden skal gå i stå

men vi må erkende

at den flyver afsted

så kom nu

lad os bare flyve med

sankt hans | et digt 

du selvantænder i baggrunden 

imens jeg tør op indefra

du ligger dig på havbunden

og spørger mig

hvor jeg får min varme fra

du synger højt og tydeligt

jeg nynner langsomt med

et bål så smukt og nydeligt

i flammerne

finder jeg altid en fred

du ser dig om

og finder ej

hvad hjertet dit begærer

så følg mig

kom

ad denne vej

for livet

vil dig alting lære

vi ses igen til næste år

når vi samles om bålet igen

sankt hans er en tid

der kommer og går

så nu vil jeg ud

og være min egen ven

vi vil vandre i enge

vi smelter sammen i et

for alt vi har er lige nu

i denne tid er alting let

og vi vil aldrig gå itu

//

vi vil vandre i enge

så kostbare som guld

vi kan klare os uendeligt længe

hvis vi gemmer os i et hul

//

vi vil råbe til solen

at vores tid aldrig må løbe ud

vi vil hviske til månen

at det er os der står for skud

//

vi vil sejle uden årer

til vi rammer nærmeste kyst

vi vil tørre vores tårer

i en storm der venter os mod øst

//

vi vil møde stormen

der finder hjem i vores øjne

alt vi vil mærke er varmen

for i nat er alle vågne

//

vi vil svømme i natten

og synke til vi rammer bunden

vi vil jamre ligesom katten

når vi kaster os ud over afgrunden

//

på bunden kan vi ligge

og finde ud af hvem vi er

stivnede smil og frosne blikke

vil det mon altid være sådan her

//

vi vil glemme hinanden

selvom alting handler om os

vi vil søge mod mere eksotiske lande

og finde andre vi kan få varmen hos

//

vi vil blive til stjerner

og som stjerneskud falder vi ned

det er aldrig til at vide

om vi falder det samme sted

At være fri | Verdens længste sommerferie #2

Hej verden.

Jeg føler mig som et frit menneske, hvilket har varet hele ugen (ok, det er tirsdag i dag, men stadigvæk).

Jeg føler mig inspireret i en voldsom grad, og jeg har fået min kreativitet tilbage. Jeg maler, læser, synger, hører musik, spiller guitar, bager boller, skriver digte og er oppe at køre pga. SKAM.

Jeg vil skrive om alting, og jeg har utroligt mange idéer til alt muligt. Jeg vil lave kreative projekter, og jeg vil udtrykke mig selv og gøre alt det, jeg har glædet mig til at gøre denne sommer.

Jeg må nok erkende, at jeg ikke kommer til at gøre det hele, og at jeg højst sandsynligt ender med at bruge sommeren på en masse andre ting end at færdiggøre det indlæg, jeg har prøvet at skrive i et år, omhandlende psykiatriske diagnoser og fordomme.

Og det er fint. For jeg bestemmer selv. Jeg er et frit menneske. I hvert fald lige nu, for det føles sådan.

Hvad vil det så sige, at være et frit menneske, spørger den eftertænksomme læser. Og det skal jeg sige dig:

At være fri vil (for mig) sige, at jeg føler mig uafhængig af ydre ting og samtidig føler mig som en del af dem. At være fri er at gøre de ting, jeg elsker, uden tanke for, hvad alle mulige andre synes om de ting. At være fri er at finde glæden i noget og at piske en stemning op, så jeg bliver endnu mere glad for det, der gør mig glad.

At være fri er at give mig selv lov til at synge i badet og at bruge to timer på at tegne/male et billede af en solnedgang. At være fri er at iføre mig hatte i forskellige afskygninger og gå ud i samfundet og tænke “denne hat klæder mig fandme godt, jeg er hardcore” imens jeg hører sange, der gør mig glad, som fx disse:

At være fri er at se mulighederne i en helt almindelig tirsdag. At være fri er at gøre tirsdagen til en fest (hvor det vel at mærke kun er mig selv og min hund, der er gæster).

At være fri er at se billeder af mig selv fra sidste år, hvor jeg blev student, og huske hvor glad jeg var, og at jeg var så begejstret og forhåbningsfuld for alting, at jeg lå lysvågen om natten. Men at være fri er også at se billeder af mig selv fra dengang og både føle mig så tæt på den person, jeg var på de billeder, samtidig med, at jeg ikke kan benægte, at jeg ser alting fra et andet perspektiv nu, og at jeg aldrig kommer tilbage til præcis den jeg var dengang. Jeg er fri, fordi jeg ser den, jeg var, og jeg smiler ved tanken om alt det, jeg tænkte på dengang, og alt det, jeg ikke vidste – jeg ser mig selv, som jeg var, og jeg har lyst til at give mit fortidige jeg et kram og fortælle om alt det, jeg vil lære i løbet af den kommende tid, og at jeg bare skal lade mig selv gøre alle de ting, fordi de vil skubbe mig i den rigtige retning. Jeg er fri, fordi jeg husker al glæden og smerten og den ekstatiske lykkefølelse, der blev frembragt af nogle ting, jeg dengang slet ikke vidste, kunne få mig til at føle sådan. Jeg er fri, fordi alting giver mening og fordi jeg er taknemmelig for, at alting er sådan her. Jeg er fri af den grund, at jeg holder af mig selv og alle mine valg.

At være fri er at sige nej til ting og i stedet bruge tiden på at se “Kender Du Typen?” og spise salte fisk fra et (rent) askebæger, som har stået i skabet og ikke har været i brug siden min mor for 25-30 år siden havde rygende gæster i sin lejlighed i Aalborg (det var dengang, hvor man måtte ryge indendørs).

At være fri er at spørge folk, jeg holder af, om de har lyst til snart at hænge ud igen, og at være fri er at have så meget fritid, at jeg har tid til at ændre chatfarverne til en skrigende gul i en stor del af mine Facebook-samtaler med diverse folk (hvilket jeg nok skal fortryde, da det er en ret irriterende farve, der gør det meget svært at læse, hvad man selv skriver).

At være fri er at synge/spille godnatsange (både om dagen og om aftenen) for min hund og indse noget om musikkens magt. “Leaving On A Jetplane” går rent ind hver gang, Kalle (hunden) falder i en dyb søvn og glemmer alt om, at den er utryg ved at sove alene i stuen.

At være fri er at drikke kaffe dagen lang og høre Mads og Monopolet igen og igen, imens jeg sidder behageligt, og der ligger en snorkende hund ved mine fødder (og jeg selvfølgelig er iført hat).

At være fri er at vide, at min glæde ikke afhænger af ydre ting, og at de ting, der umiddelbart kan virke helt uoverskuelige, kan ende med at føre til et nyt og meget bedre udgangspunkt, end jeg tidligere havde.

At være fri er at sige “fuck alt det pis” til  alle mine mange principper og indse, at det er ok ikke at gøre alt det, der er moralsk korrekt hele tiden.

At være fri er at mindes mit gamle arbejde og savne hver og én af de tusindevis af forskellige bøger, jeg med årene har sat op utroligt mange gange, og med et smil sige til mig selv, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne i den tid jeg havde der, og at det var på tide for både mig og biblioteket at komme videre og opleve nye ting.

At være fri er at være den eneste på stranden og føle mig som det eneste menneske i verden, bare for en stund.

At være fri er tanken om, at jeg om to en halv uge bor i et nyt postnummer, men at det ikke betyder, at jeg mister mit hjem. For at være fri er at have hjemme i mig selv og vide, at ingen kan tage det fra mig.

Hvad er frihed for dig?

 

//A