Kategoriarkiv: meningen med livet

se dig selv i øjnene

du snakker og snakker

men du siger ikke noget 

hvordan kan det være 

at du ikke kan komme på noget 

du flytter og flytter

men du bliver aldrig helt tilfreds 

hvordan kan det være 

at du aldrig kommer ordentligt på plads 

du tænker og tænker 

men siger ingenting 

hvordan kan det være 

når dit hoved rummer alverdens ting 

du løber og løber

men du kommer ingen vegne

det er i grunden underligt

at det kan blive ved med at regne

du smiler og smiler 

men kan ikke holde til mere 

så se dig selv i øjnene 

før problemerne bliver til flere 

jeg har fundet min hest 

jeg har endelig fundet min hest 

og livet er smukt og alt er en fest 

min hest er både klog og flot 

og sammen har vi det mere end godt 

min hest er essentiel 

men jeg lader den løbe frit 

for den vælger jo helt selv 

at være en del af livet mit 

jeg ser på min hest når den sover 

og min verden fyldes med fred 

jeg har intet at bekymre mig over 

for den er det smukkeste jeg ved 

jeg har fundet min hest 

og mit univers er blevet uendeligt 

med den har jeg det allerbedst

og jeg vil børste den for evigt 

Tak

Hej verden.

Jeg sidder i lejligheden for mig selv. Mørket er for længst faldet på, og jeg er blevet færdig med dagens læsning. Jeg har lige færdiggjort et digt, som jeg har arbejdet på i mange dage (men det er for pladderromantisk til at blive offentliggjort på nuværende tidspunkt), og jeg sidder og betragter Lars-Kirsten og Birthe-Torben, der er blevet iklædt en lyskæde i årstidens anledning.

Jeg føler en voldsom grad taknemmelighed for tiden. Jeg værdsætter virkeligt mit liv, og de mennesker, der er en del af det. Jeg værdsætter mig selv, og jeg værdsætter, at jeg formår at få så meget godt ud af mit liv i stedet for at gå rundt og stresse, som jeg gjorde for en måned siden. Jeg tror, at noget af det, der har gjort den største forskel for mig i den seneste tid, og som har gjort, at jeg er begyndt at stresse meget mindre, er at jeg er blevet markant bedre til at sige, hvad jeg føler. Jeg er blevet mere ærlig, og som jeg nævnte i forrige indlæg, så er jeg i gang med at lære vigtigheden af at være ærlig. Det er en læringsproces, og det kan faktisk være ret ubehageligt at være ærlig, for det øger helt sikkert stressniveauet for en stund. Du blotter din sjæl, når du lægger dine tanker og følelser frem. Og du kan ikke gøre andet end at stole på, at dine medmennesker vil holde din sjæl i deres hænder, kærtegne den blidt og vente på at høre, hvad du har at fortælle om.


Men når du har gjort det nogle gange, bliver det lettere og lettere (medmindre du har nogle forfærdelige mennesker i dit liv, der ikke lytter til dig – i så fald skal du finde nogle bedre mennesker, før du lader dem holde din sjæl i deres hænder).
Og en dag opdager du, at du har følt dig glad og let hele dagen, og du indser, at det nok er fordi, at du været dig selv og sagt hvad du følte og tænkte. For du har været omgivet af de mennesker, du elsker allermest i denne verden, og du har smilet og grinet hysterisk og sagt, at du var for træt til at gå i Netto. Du har set dine kære i øjnene og takket universet for deres eksistens. Og du har set dig selv i øjnene, og takket dig selv for, at du fylder dit liv med de rigtige ting.

Sådan en dag havde jeg igår. Jeg havde ikke forventet det, da jeg væltede ud af sengen klokken 6 om morgenen og skyndte mig afsted mod uni kl. 6.50. Jeg troede bare, at jeg skulle have en almindelig tirsdag. Men så fik jeg uventet besøg af S, da jeg var kommet hjem fra forelæsningen først på eftermiddagen, og vi snakkede om demens og savant syndromet og basser (ikke morgenbasser). Og så gik vi i Netto og brugte lang tid på at beslutte, om vi skulle købe rødbeder eller ej. Vi drak kaffe, og tiden forsvandt, og solen skinnede, og livet var smukt. Sidst på eftermiddagen kom min familie (inkl. Kalle) på besøg, og så bestilte vi pizza og havde det sjovt og godt allesammen. Det havde jeg i hvert fald. Jeg sad og tænkte, at det er et godt og smukt liv. Og senere på aftenen blev det endnu smukkere, da S og jeg spillede Scrabble og han formåede at skrive ordet “sjuft” (et af mine yndlingsord).
Det var bare sådan en dag, som jeg kan leve højt på i lang tid, og som jeg ønsker mig mange, mange flere af.


Og der har været virkeligt mange gode dage på det seneste. Dage, som jeg vil huske i lang tid, og som jeg varmer mig på her i novemberkulden (jeg prøver at spare på varmen, så radiatoren er kold). Men jeg føler faktisk slet ikke, at november har kølet mig ned. Det er jo en smuk måned. Der har været så mange flotte, lyse dage, og der har været så meget kærlighed at finde i diverse afkroge. Der har været personlige overvindelser, en masse nye oplevelser, brætspil, forelæsninger, togture, enorme studiebøger, kanelsnegle, madrester fra fryseren og (utroligt hyggelige) svigerforældre. Og tør hud har der også været.

Luften er blevet koldere, og årstiden er blevet en anden, og det er ikke sommer længere. Men det er en god ting. For livet er godt lige nu. Dagene går, og jeg får læst og engageret mig i forelæsningerne, og for hver dag der går, kommer jeg tættere på mit mål (at blive et bedre menneske, der kan hjælpe mig selv og andre til at få det bedre og komme igennem svære ting). Jeg er blevet bedre til at arbejde effektivt, og dermed kan jeg også bedre holde fri med god samvittighed, og hvor er det rart. I weekenden skal jeg ud i sommerhuset med min familie, og jeg har ikke været derude i to måneder, og det er vist aldrig sket før, at der er gået så lang tid. Jeg skal til stranden, og jeg skal trække vejret, og jeg skal drikke kaffe.

Tak. Jeg ved ikke, hvem jeg takker (jeg er jo ateist), men bare tak for alle disse gode dage, og tak for, at jeg kan have alle disse meningsfulde ting i mit liv.

Hvad er du taknemmelig for?

//A

 

vi er gode mennesker

vi er alle individer
der går sammen hver for sig
det hænder til tider
at jeg prøver at løbe en anden vej
vi er alle unikke
der findes kun en af hver
med kunstige smil og frosne blikke
lad os forblive som vi er
vi er alle lige
det råber vi til hinanden
og ingen må sige
at virkeligheden er en anden
vi er gode mennesker
der sigter efter
at spise en plantebaseret kost
vi alle reglerne kender
og vi undgår selvfølgelig
at spise kød og ost
vi tænker på vores miljø
og tager kraftigt afstand fra plasticposer
vi spiser grønne blade og solsikkefrø
imens vi os selv og hinanden roser
vi løber forvildede rundt
og giver os selv stress
hvem har bildt os ind
at det kan være sundt
at leve under dette pres

jeg prøver at se vigtig ud


jeg læser og læser
imens jeg transporterer mig selv
her det hverken regner eller blæser
det er vel nok et heldjeg prøver at se vigtig ud
mit pendlerliv er interessant
jeg kan sagtens koncentrere mig her
det lover jeg er sandtjeg ser frem til
at jeg snart er fremme
for i dine øjne
er jeg altid hjemme

Noget om ærlighed (og gadesælgere)

Hej verden.

Lige for tiden synes jeg, at det i høj grad går op for mig, hvor vigtigt ærlighed er. Og ikke bare hvor vigtigt det er, men også hvad det i grunden er.

Ærlighed er ikke, som jeg i lang tid fejlagtigt har været under opfattelse af, at du skal fortælle den fulde sandhed til alt og alle hele tiden. Jeg tror mere, at ærlighed handler om, at du ikke skal holde noget inde, som gerne vil ud. Hvis du kan mærke, at der er noget du ønsker at udtrykke, og hvis du bliver ved med at tænke på det igen og igen uden at gøre noget ved det, så er du ikke ærlig. Hverken overfor dig selv eller folk omkring dig. Og du gør egentligt bare dig selv en bjørnetjeneste, fordi du bidrager til at styrke din fejlagtige opfattelse af, at der er nogle ting, du bare skal holde for dig selv, så andre ikke kommer til at tænke dårligt om dig. Du bidrager til, at du bliver mere fokuseret på dit idealjeg frem for om dit reelle jeg har det godt. Og det er generelt bare en skidt ting.

Men hvordan gør man så? Hvordan er man ærlig? Og kan man være ærlig uden at være irriterende?

Jeg synes efterhånden, at jeg har været i en del situationer i den seneste tid, hvor jeg er endt med at indse, at den letteste løsning på alle de potentielle problemer, sådan set bare er at være ærlig. Ikke at ærlighed i sig selv kan løse alle problemer, men det kan i hvert fald bidrage til, at du ikke skaber flere problemer for dig selv, fordi du går rundt og ikke siger, hvad du føler. Og ofte forsvinder problemerne i takt med at du italesætter dem. Problemerne kommer til at fylde mindre, ligeså snart at du erkender dem, både overfor dig selv og andre.

Men når du er ærlig betyder det samtidig også, at du risikerer noget. For hvis du er ærlig omkring hvad du føler/tænker/ønsker, så betyder det også, at du kan blive skuffet og såret, hvis andre mennesker ikke kan give dig det, du ønsker dig. Et eksempel fra den virkelige verden:

Amanda Thylkjær, 18 år, er af en eller anden grund ret betaget af et hankønsvæsen, som hun går i skole med. Dette står på i et år, indtil hun vælger at være ærlig omkring det, hvilket selvfølgelig sker via en sms på en tilfældig torsdag eftermiddag. Amanda Thylkjær, 18 år, skriver noget med “jeg kan ret godt lide dig, hvis du ikke har opdaget det endnu”, og har en puls, der stiger og stiger, imens hun venter på svar.
“Tak og i lige måde, jeg kan også godt lide dig, men kun som ven :)”.
Amanda Thylkjær, 18 år, lægger sig på sofaen og begraver sig under tre tæpper, imens hun tænker, at hun aldrig skulle have sagt noget, og at hun nu aldrig kan se sig selv eller det pågældende hankønsvæsen i øjnene igen uden at dø af skamfuldhed.

Jeg kan afsløre, at Amanda Thylkjær, 18 år, meget hurtigt indså, at hun godt kunne se sig selv i øjnene, for selvom hun ikke havde fået det, hun ønskede, så havde hun udtrykt sig selv og fået et ærligt svar, som hun kunne bruge til noget, i stedet for at gå rundt og drive sig selv til vanvid i endnu længere tid og holde sine følelser inde. Og den eneste grund til, at hun overhovedet lærte noget af hele den situation, var at hun var ærlig.

Ærlighed kan føre de smukkeste ting med sig. Et andet eksempel fra det virkelige liv:
Amanda Thylkjær, 21 år, har mødt sit livs kærlighed. Når hun ser på ham, tænker hun, at hvis han var et digt, så ville han være et meget smukt og dybt et af slagsen. Sådan et, der rimer på den helt rigtige måde.
Men Amanda Thylkjær, 21 år, indser i denne forbindelse, at der nogle gange kan ske det i livet, at ens udkårne har en seng, der er træls. Sådan en seng, der måske var ok en gang for mange år siden, men som med tiden bare er blevet hård og irriterende. Dette går Amanda Thylkjær, 21 år, rundt og er bevidst om i nogle måneder. Hun kommer med nogle små hentydninger, og kan godt finde på at sige, at hun sover bedst i sin egen seng. Men en dag sker det så, at hun glemmer at censurere sig selv, og derfor siger hun noget i retning af: “din seng er lidt træls, den er meget hård”. Og parforholdet overlever, selvom ærligheden indebar at kritisere en seng. Der går yderligere nogle måneder, og for at gøre en lang historie kort, så ender det med, at Amanda Thylkjær, 21 år, med sin hudløse ærlighed har fået sin udkårne til at indse, at hans seng faktisk er ret hård at ligge på. Så de bruger en af deres fridage på at tage i IKEA for at købe en topmadras. Dette lykkes, og de transporterer topmadrassen med hjem i bussen og det er et værre arrangement, men det hele ender lykkeligt med en forbedret søvnkvalitet for begge parter. Alt sammen pga. ærlighed omkring sengens hårdhed.
Og uanset hvad udfaldet af din ærlighed bliver, så lærer du af det, og folk omkring dig lærer noget om dig og muligvis også om sig selv, når du er ærlig omkring, hvordan du føler/tænker om noget, som du er involveret i.

Når alt kommer til alt, handler det om, at du skal kunne se dig selv i øjnene. Du skal også kunne se andre i øjnene, men det kan du alligevel ikke helt, hvis du ikke engang kan stå inde for dig selv. Så du må se på dig selv og finde ud af, om du siger det, du føler. Og hvis du ikke gør det, må du overveje, hvad det er, du er bange for at miste ved det. For du kan miste noget. Hvis du fx er ærlig overfor en ven omkring, hvordan du inderst inde har lyst til at holde sommerferie, så kan det betyde, at I må erkende, at I er nødt til at aflyse jeres fælles tur til Bali, som I havde planlagt og glædet jer til. For hvis du ikke har lyst til at bruge din ferie på Bali, så hjælper det ikke noget, at du lader som om, at du gerne vil det, for det får ingen noget ud af. Det er bare at leve et halvt liv, hvor nogle andre er instruktøren. Hvis du vil skrive din egen rolle, så må du være ærlig. Også selvom det kræver, at du risikerer lidt.

Ærlighed kan være gavnligt i mange situationer. For eksempel håndterede jeg i dag en gadesælger-situation ved brug af ærlighed. En yngre mand stirrede målrettet på mig og sagde “jeg har lige et spørgsmål til dig”, hvortil jeg i forbifarten svarede “jeg skal til tandlægen lige om lidt, så det går desværre nok ikke” imens jeg smilede på en overskudsagtig måde. For jeg vandt over den gadesælger. Jeg slap for at blive udsat for at høre på hans pladder, og grunden til at jeg slap for det, var at jeg var ærlig. For jeg skulle til tandlægen. Jeg skulle egentligt ikke skynde mig specielt meget, men jeg løj ikke, for jeg sagde jo bare, at jeg skulle til tændlægen. Og det virkede.

Så lad det blive konklusionen på denne samling af ord, som man, i disse moderne tider, også kan kalde et blogindlæg. Jeg håber, at nogen ude i verden kunne bruge dette til noget – om ikke andet bare til at distrahere jer selv fra efterårsmørket og kulden. Det er et godt og smukt liv, og selvom det betyder, at jeg ikke fik nået al dagens læsning, så er jeg glad for, at jeg tog mig tiden til at skrive dette og blive mindet om, at livet er godt og smukt. Og især når man er ærlig.

Hyg jer.

//A

 

i hvert fald i dag

jeg kan overskue mit liv
det går jo ganske godt
jeg havde glemt at huske
at det hele kunne være så flot
//
jeg er tilfreds med min frisure
i hvert fald i dag
jeg glemmer de dårlige hårdage
og tankerne der stod bag
//
jeg synger højt og tydeligt
selvom nogen råber stop
jeg har julelys i øjnene
og hele verden lyser op
//
jeg har alt hvad jeg skal bruge
lige her hvor jeg er
jeg takker for det hele
hvor er det godt
at alt dette sker

de ting jeg glemmer

du er en sten i mit øje
min øjesten er du
med tiden er jeg nøje
mit lommeur er du
//
du er den smukkeste sang
min overtone er du
i natten er der genklang
mit førstevalg er du
//
du er alt jeg kender
min vinternat er du
de ting jeg glemmer
skal jeg ikke huske nu

jeg leder blandt stjerner

når alting forsvinder 

vil jeg blot svæve afsted 

imens alt det jeg kender 

ikke længere varer ved 

//

jeg løber rundt og vil det hele 

men jeg vil allerhelst hjem i seng 

mine tanker ønsker jeg at dele 

så hvorfor siger jeg ingenting 

//

jeg er en del af et samfund

der konstant gør mig træt

men mon ikke det hele

med tiden bliver mere let

//

jeg leder blandt stjerner

og finder ej mig selv

men mon ikke denne tilværelse

vil arte sig alligevel

//

måske er jeg en muslingeskal

men jeg er stærkere end jeg tror 

jeg kan ikke klare det hele 

men nu kan jeg se 

at jeg formår at sætte spor 

lad os drikke vores te

lad os drikke vores te
og vandre rundt i engene
lad os prøve at se
hvordan vi løser tingene
lad mig se dig i øjnene
for her er jeg altid hjemme
lad mig nyde timerne og døgnene
for med dig
kan jeg resten af verden glemme
lad os falde ned fra stjernerne
og blæse væk som stjernestøv
lad os synge med mågerne og termerne
og glemme alt om dem
der siger at månen er døv
lad os opleve det hele
imens vi optager det på bånd
lad os hele livet dele
og lov mig
at du holder fast i min hånd