Kategoriarkiv: jul

Diverse refleksioner om julen, livet og kærligheden

Hej verden.

Julen er slut, og den har været god og smuk. I dagene op til jul gik jeg rundt og var lidt sur og irriteret, og jeg hidsede mig op over al julemusik og havde lyst til at pakke nisserne væk. Men så blev det juleaftensdag, og mit humør var godt, og jeg lod mig rive med af julestemningen. Det endte med at blive en dejlig dag og aften, og vi hyggede os gevaldigt i sommerhuset, hvor vi nu har holdt jul to år i træk.
Første og anden juledag var jeg i selskab med S, og det gjorde juledagene lidt smukkere end de normalt er. Det har været en jul fyldt med kærlighed, en masse søde mennesker og enorme mængder sovs (og en hund, ikke at forglemme).Nu sidder jeg alene hjemme i lejligheden, og har brugt det meste af dagen på at processere alt det, der er sket i løbet af julen. Jeg har også været ude at handle, selvom jeg egentlig ikke havde lyst til at spise så meget i dag. Det skyldes til dels, at jeg føler mig en anelse fjollet og nyforelsket i disse dage, men mest af alt er det nok en efterreaktion på de enorme mængder mad, jeg har været omgivet af her i julen. Det har godt nok været voldsomt, og jeg tror, at det bliver godt at vende tilbage til havregrøden og fuldkornspastaen igen.Hvis jeg var et glas vand, var jeg for længst skvulpet over af lykke. Det er et godt og smukt liv, og jeg er uendeligt taknemmelig for min tilværelse. Jeg er taknemmelig for min familie, mine venner, min hund, min lejlighed, mit studie, mit nye uldtæppe og sidst men ikke mindst, er jeg uendeligt taknemmelig for at have S i mit liv. Det er snart et halvt år siden, at det hele startede med et solidt håndtryk og et “pænt goddag”, og hvor er det vildt at ét håndtryk kan ændre alting. Ikke, at jeg pludselig er blevet en helt anden eller at alt i mit liv er totalt forandret nu; på mange måder, er meget det samme som før, i hvert fald udefra set. Men som filosoffen Iris Murdoch (1919-1999) siger: “Kærligheden er den ekstremt vanskelige erkendelse af, at noget andet end én selv er virkeligt”. Og jeg bliver ved med at indse, hvor rigtigt det er. Det kan godt være, at jeg har snakket meget om, hvor vigtigt det er at have nok i sig selv og at kunne nyde sit eget selskab. Det er en stor ting at kunne det. Men det er edderbankme også en stor ting at opleve hvordan et andet menneske, og det I har sammen, kan fylde dig med så meget kærlighed, at det ikke længere bare handler om dine egne behov. Det er en stor ting at opleve at det hele nu kan handle om noget, der er større end du selv er. Godt nytår til alle mine læsere (og alle der ikke er mine læsere, for den sags skyld). Må I få et godt og lykkebringende nytår, og må I alle være så heldige at blive fanget af kærligheden og lykken. 2017 har været et smukt år, og måske kommer der snart et indlæg med flere refleksioner fra året der gik og året der venter. Hvis jeg ellers kan finde tid til det midt i eksamenslæsningen (og kærligheden).

Hyg jer.

//A

 

Glædelig jul osv. | 24. december

Hej verden.

Så blev det juleaften, og i dag vil jeg ikke udsætte jer for endnu et middelmådigt digt. Jeg vil ikke brokke mig over, hvor meget dårlig julemusik, der findes, og jeg vil heller ikke argumentere for, at julen bare er en social konstruktion, der bidrager til et øget niveau af materialisme og stress i vores samfund. Jeg vil ikke skrive om, eller tænke på, at jeg skal til eksamen d. 4. januar, og jeg vil heller ikke påpege, at jeg på mange måder glæder mig til at nisserne skal pakkes væk igen. I stedet vil jeg minde jer, og mig selv, om at det er et godt og smukt liv, og så vil jeg ønske jer alle en glædelig jul. Må I alle få en behagelig dag og aften, og må I huske på, at julen handler om mere end sovs og gaver.

Hyg jer.

//A

hvis det utænkelige skulle hænde | 19. december

kan vi blive enige om
at der findes vigtigere ting
end sovsens smag og konsistens
kan vi indgå en aftale om
at vi allesammen
forsøger at tage os sammen
og huske på de sande juleværdier
som for eksempel nærvær
og taknemmelighed
og andre spændende ting
kan vi lige stramme os an
og tage det lidt roligt
vi klarer os nok
også hvis det utænkelige skulle hænde
at sovsen skiller
og bliver alt for tynd
vi råber til hinanden
at det aldrig bliver jul
hvis der ikke er sovs
men kære venner
en skilt sovs
er også en sovs
så jeg tror nok
at vi skal overleve dette

En gåtur | Tilbage Til Naturen #2

Hej verden.

I dag var jeg på en gåtur ved stranden. Jeg gik omkring 11 km og det var uden tvivl den bedste (og længste) gåtur, jeg har været på i år (høhø). Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har gået en længere tur på stranden alene, men det er muligvis et halvt år siden. Alle de gange, jeg har været der siden, har jeg været sammen med mange forskellige mennesker, og det har været nogle gode gåture, men det er noget andet at gå alene. Der er en større følelse af frihed forbundet med det, og der er noget tiltalende over at kunne gå og betragte vandet uden at blive forstyrret af andet end nogle måger.

Det var en virkeligt god tur, og landskabet var bare så pænt, at jeg konstant gik rundt med den samme følelse, som jeg har, hvis jeg ser på en solnedgang. Også selvom, at jeg har været der masser af gange før og ved, hvordan alting ser ud. For på mange måder ser alt helt anderledes ud nu, end da jeg gik der sidst. Årstiden er en anden nu, både bogstaveligt talt men også på det symbolske plan. Da jeg så hvordan vinteren har sat sin spor, var det meget tydeligt, at sommeren er forbi, og at alting er noget andet nu end for et halvt år siden. For stedet er det samme, men lyset er anderledes, og der er skygger, der ikke var dengang. Og der er skygger, der engang var der, som ikke er der nu.

Flere gange var jeg nødt til at hoppe over et vandløb for at komme frem, og der var noget hyggeligt over det. Noget “se mig, jeg kan sagtens det her, for jeg har gode støvler og er ikke bange for at falde”. Det gav mig en følelse af, at jeg brugte min tid på det helt rigtige. Og det mindede mig om, at der er nogle vandløb, som jeg selv er ansvarlig for at hoppe over, hvis jeg vil videre på turen.

Jeg mødte omkring tre mennesker, og jeg hilste på dem alle sammen (ja, er det ikke flot).
Dog har jeg fundet ud af, at jeg har en tendens til at hilse ved at give et utroligt kunstigt smil til folk i et sekund og derefter kigge væk. Det er lidt i retning af dette:

Hvilket vel stadigvæk er bedre end ikke at hilse overhovedet. Håber jeg.

I øvrigt tog jeg ovenstående billede med næsen torsdag i sidste uge. Jeg ved ikke hvorfor, da det muligvis er et af de mest deprimerende motiver nogensinde (Hansen Møbler, en forretning der aldrig er nogen mennesker i, når jeg kommer forbi). Og selve billedet er heller ikke godt, så spørgsmålet er, hvorfor jeg alligevel føler et behov for at lægge det ud på internettet.

Jeg kan ikke længere huske, hvad min pointe er med dette indlæg (det er snart midnat, og jeg er gammel og træt), så nu indsætter jeg bare tilfældige billeder, som jeg synes er hyggelige.

(Dette billede ser utroligt opstillet ud, hvilket det faktisk ikke er, jeg var ikke engang klar over, at det blev taget, men sådan er det i disse Instagram-tider.

(Der er noget forfærdeligt over dette på mange måder, men jeg er fan af det faktum, at mit outfit og borddugen matcher, det er underholdende (jeg trænger muligvis til mere social interaktion, hvis dét kan underholde mig).

(Iris og en dør, som hun selv mener, er den flotteste i Randers)

(Genforening og fancy kaffe, det var en god dag).

(Da vi havde det gamle toilet til at stå i haven i sommerhuset i flere uger, det var både deprimerende og sjovt).

(En hare).

(Et rådyr (og en hund)).

(Dengang i starten af julen, hvor jeg havde overskud til den slags kreative udfoldelser).

Nåh, nu må det være nok. Jeg er igang med at høre en playliste på Spotify, der hedder “Life Sucks”, og jeg synes faktisk, at den er ret god. Jeg tager tager det som et tegn på, at jeg skal gå i seng nu.

 

Hyg jer.

//A

 

jeg husker

jeg husker
da jeg tog afsted
og sagde farvel
en evig rejse mod noget
der aldrig før er set
alle de gange
jeg vinkede til mig selv
fandt jeg svar
eller blev jeg væk
jeg husker de øjne
jeg så verden med
de øjne
jeg har grinet til
de smil
jeg har gemt på
de kram
jeg aldrig får igen
jeg husker de bøger
jeg levede af
ordene der udgjorde mig
min sjæl er af papir
hvem siger
at alt skal råbes
for at blive hørt
jeg husker den frygt
der drev mig videre
en tro på noget
jeg ikke kan se
vinden
der bar mig hjem
en anden end før
altid den samme
jeg husker
da jeg fandt min sjæl
og glemte den i israel
den ligger nok
et sted i jerusalem
nedfrosset
venter på
at vi mødes igen
jeg husker formene
der støbte mig påny
rester fra andre
der havde valgt farverne selv
genbrugsmateriale
er det sådan her
i synes jeg skal forblive
jeg husker smilene
i gav mig den dag
offentlig anerkendelse
hurra
tillykke
du vandt præstationsræset
du kan alt
på papiret
så hvad vil du nu
fortæl os
om din fremtid
jeg husker

da vi dansede på roser
indtil regnen tog over
og sommeren blev væk
du spurgte
om jeg ville danse videre i regnen
men dine sko blev våde
og du måtte afsted
du skulle bare vide
nu danser jeg selv

jeg husker
da vi vendte ryggen til
vi så kun os selv
lyttede til alle andre
end hinanden
to
aldrig en
din ryg mod min
hård som sten
ar fra en anden tid
vi havde alle svarene
imellem os
men ledte det forkerte sted
jeg husker havet
gåturene i slagregn
før jeg opdagede
at du sakkede bagud
kom nu
følg med
jeg råbte
og du løb hjem
jeg husker
da jeg lod toget køre
og ikke løb med
hellere en prik i det fjerne
end et hul i min sjæl
hvorfor tror du
at jeg vinker til mig selv
jeg husker
de søvnløse nætter
et ønske
om mere end der var
et håb om det
der forblev en tanke
en tro på mere
end vi var
jeg husker
da vi tabte vores blade
brændte op
og  frøs til is
du fordampede
fra jordens overflade
ingen så
hvor du fløj hen
jeg husker skoven
der opslugte os
kolde novemberdage
en sol der brød frem
kan du ikke se
hvor heldige vi er
hvorfor ønske os mere
end vi har lige her
 
jeg husker
da vi dansede twist
og kastede med appelsinskaller
julelys i jeres øjne
grinene giver genlyd i stuen
flyver rundt under loftet
hvorfor tror du
jeg taler så lavt
jeg husker
da jeg sagde ja til mig selv
jeg er mere
end det jeg tænker
mere end det du så
vi ser ingenting
hvorfor tror du
vi glemmer os selv
jeg husker de ord
jeg ikke fik sagt
de dage
jeg intet så
næste år
ser jeg den anden vej
smiler til de øjne
jeg tog for givet
smiler
til mig selv
når julelysene slukkes
og ingen ser mig
i et stykke tid
jeg husker det
jeg lærte i år
alt det
jeg har smidt ud
solnedgangene
jeg forelskede mig i
alle dem
ingen kan se
alt det
der var noget
dem
der blev væk
men bare vent
næste år
smiler vi igen

hvis jeg bliver væk

dsc_4850.jpg
jeg sletter alle sporene
visker os ud
men kuglepen kan ikke fjernes
uden brug af stærkere midler
fra nu af
skriver jeg kun med blyant
hvad tænkte jeg på dengang
dsc_4787.jpg
jeg så et lys i det fjerne
og gav slip
ingen af os
hører til her
flyv nu hjem
til dig selv
for ord
er ikke nok for dig
hvorfor tror du
at vi lukker øjnene
når solen står op
img_20161022_201824.jpg
giv mig tid
vil det mon hjælpe
at få en ny frisure
en drastisk forandring
en flugt fra alt det
der ikke er mig
giv mig tid
img_20161018_163424.jpg
tiden løber ud
jeg vil bare holde fri
er det for meget at bede om
vær nu stille
så jeg kan høre mine tanker
nytåret
kan rende mig
dsc_0396.jpg
jeg løber
kommer aldrig i mål
tusinde stemmer
kun en krop
hvordan melder man sig ud
af dette arrangement
i løber for stærkt
jeg kan ikke følge med
hvornår
må jeg være mig selv
14550943_10210559373885647_457629687_o
planer
en kalender
udfyldt af andre
giv mig bare en dag
til at sortere min hjerne
måske finder jeg noget
der kan sælges videre
på søndag
går jeg på lossepladsen
14550646_10210559376405710_1418705112_o
jeg flygter
i tankerne
til en træhytte i fjeldet
bjergtoppene lyser verden op
herfra kan jeg se alt
her kan jeg få luft
klipperne
er mine bedste venner
de forsvinder først
når jeg rejser hjem img_0100
jeg bestiger alle bjerge
dag og nat
med det rigtige fodtøj
kan man komme langt
se nu
jeg har styr på mit liv
i timevis går jeg
op og ned
hvem skulle tro
at jeg er mig
dsc_0407.jpg
december
er du overhovedet glad
tag nu hjem
til dig selv
året forsvinder
du må væk
lov mig at holde en ferie
uden fløde
til næste år
ses vi vel igen
husk mit navn
jeg skriver det i sneen
hvis jeg bliver væk

mere end sovs

dsc_4746.jpg

vi tændte et julelys
i dine øjne
da solen kom frem
verden står klar
lys på din vej
så du ikke farer vild
du finder hjem
et andet sted
send et julekort
når du står i læ
sluk ikke lyset
pas på
at de ikke puster det ud
når du ser den anden vej
dsc_4827.jpg
kom ind kom ind
vil i have kaffe
eller gløgg
øl
rødvin
pepsi max
vand
med eller uden brus
vi har også te
i halvtreds varianter
hvad kunne i tænke jer
img_20161224_134330_504.jpg
vi slæber naturen ind i stuen
traditioner
elektriske lys
kan ingen puste ud
er to ænder mon nok
langtidsstegning
kødfest
flere slags rødkål
skal du ikke have en portion til
er du på kur
spis nu
for fanden
vi har ikke plads til nogen rester
image-0-02-05-11a23e59f24e2bac31461d778d7ff251203e19fd7e5acbdfcea6f35cd9fc40bd-v.jpg
skal vi hjælpe med noget
nej nej
bare flyt jer
søg i sikkerhed
i står midt i en krigszone
sæt jer ned
hyg jer på kommando
indtag mere fløde
sovs i flere varianter
en liter til hver
tænk sig
hvis vi løb tør
cropped-img_20161203_165057.jpg
spis spis spis
i kampen om mandelgaven
gælder det liv og død
sådan er det bare
julen er hjerternes fest
så vi løber rundt
parterer ænder
indtil hjerterne går i stå
et for et
tænk sig
hvis sovsen mislykkes
cropped-img_20161204_154120-1.jpggiv mere
end du tager
tænd lysene
i andres øjne
dans
med dig selv
her er højt til loftet
se dig selv oppefra
lad dit grin fylde stuen
hvorfor tror du
vi sætter lyskæderne op
når solen tager hjem
dsc_4776.jpg
mørket skjuler dine øjne
du gemmer dig
bagved dig selv
du finder aldrig ro
når du tysser på din egen stemme
syng din sang
følg lysene
find hjem
hvorfor tror du
at vi ligger søvnløse
måske handler det
om mere end sovs
dsc_0379.jpg
julesalmer
hånd i hånd
julelys
i dine øjne
de går først ud
når du bliver stille
syng en sang
du ikke kender
syng højere
end sidste år
vis mig
at dit hjerte stadig slår
dsc_4822.jpg

Glædelig jul! 

Hej verden. 

Hermed en julehilsen fra fortiden (dette er skrevet den 22. december) til alle mine (få, men gode og trofaste) læsere. Jeg håber, at I alle får en hyggelig dag og aften sammen med folk, I holder af, og at der er rigelige mængder sovs til stede. Husk at høre god julemusik, at tænde nogle stearinlys og at lægge jeres telefoner m.m. væk og i stedet fokusere på at være til stede i nuet (dvs. fokusere på at spise masser af mad). 

Husk desuden at give hinanden en masse krammere og at spørge folk, hvordan de har det. 

Se frem til mit kommende “dette lærte jeg i 2016 ” indlæg, som kommer på et tidspunkt inden nytår, og allerede er utroligt langt, selvom jeg overhovedet ikke er færdig med det endnu. 
Hyg jer. Og husk, at julen handler om at give, ikke om at få, så giv mindst lige så meget igen, som du modtager. Både materielt og rent menneskeligt. Eller noget i den stil. 

/A