Kategoriarkiv: forfærdelige ting

jeg hvisker til dig | et digt om stalking

Hej verden.
Det er et fænomenalt vejr, jeg forbereder mig til eksamen, og sommeren venter lige om hjørnet. Derfor blev jeg inspireret til at skrive et mere eller mindre uhyggeligt digt med et stalking-tema. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, eftersom jeg aldrig er blevet stalket (hvis jeg er, ved jeg det i hvert fald ikke), og aldrig selv har stalket nogen. Men sådan er det nogen gange med overspringshandlinger, de giver ikke altid mening. Og den menneskelige kreativitet er ustyrlig til tider. Det er dette digt et resultat af. Tror jeg.
Hyg jer.
//A
lad os vandre afsted
til en landsby i det fjerne
du er alt jeg vil have med
lad mig analysere din hjerne
//
lad mig give dig alting
lad os altid følges ad
lad os hvile i ingenting
lad mig gøre dig fri og glad
//
stille stille stille
jeg vil høre dine tanker
så jeg venter lige her
hvor du ingenting ser
//
jeg ser dig
når du tager dine nye sko på
er du klar over
hvor langt jeg er villig til at gå
//
jeg drømmer
jeg håber
og jeg tror
jeg hvisker til dig
at du er alting
for over dig
hænger månen i en snor
//
giv mig
venligst
dit liv
din tid
og alle dine dage
en dag vil du græde og bede
for at få mig
tilbage
//
jeg råber ud i natten
for jeg kan ikke finde vej
hen til stedet
hvor du vil hviske
at du altid har elsket mig
//
jeg ser dine øjne
spejlet i tankerne jeg har
du må tilgive mine løgne
for du husker vel alt vi var
//
jeg mindes de dage
hvor tiden var gået i stå
så tag mig dog tilbage
mine ord må du huske på
//
jeg ser dig på gaden
men du kigger en anden vej
jeg tror du fortæller
at du stadig elsker mig
//
jeg holder øje med dig til daggry
når du forbliver i din seng
når alle andre er borte
og jeg endnu en gang er din ven
//
du flyttes
du heles
og solen går i stå
hvem skulle have troet
at det her blev måden
vores historie skulle skrives på

selv når i forsvinder

der var engang en person
der hele tiden var træt
men hun fløj ind i en tyfon
og så følte hun sig så let
jeg husker hvem jeg var
dengang for to dage siden
men i dag er jeg en anden
hvem bliver jeg mon med tiden
der er nogle gange
hvor jeg ikke kan holde mig selv ud
jeg synger de forkerte sange
og står udenfor i regn og slud
jeg spørger mig selv
hvad fanden er jeg i gang med
hvorfor er vi til
og hvad er meningen med dette sted
jeg ser mig selv vokse op
og frygter vores farvel
jeg løber rundt og råber stop
for jeg kan ikke klare det her selv
hvad nu
hvis vi alle falder
lover du
at du kan høre når jeg kalder
måske kan jeg stå fast
hvis jeg holder om mig selv
måske er det her nok
jeg ved jo hvad jeg vil
jeg tror måske
at jeg er færdig med at spænde ben for mig selv
for nu er det påske
og jeg vil gøre hvad jeg vil
måske er hele verden til mig
hvem ved hvad der sker
der var engang hvor jeg så på dig
og så lykken flyve rundt lige her
men fuglene fløj mod nord
og jeg trækker vejret påny
jeg fanger lykken i en verden så stor
et sted her i stjernernes by
i morgen flyver jeg med
hen over bakker og dale
og jeg skal nok finde et sted
hvor jeg kan få mig selv i tale
selv når i forsvinder
og de lyse dage bliver få
så ved jeg at jeg finder
min egen måde at leve på

En kritik af et problematisk tv-program

Hej verden.

Jeg er stadig syg, men pga. de to kopper hvidløgste, som jeg har indtaget indenfor det seneste døgn er min feber faldet til 38, hvilket har resulteret i, at jeg har fået vasket op for første gang siden i søndags. Jeg har også fået læst hele 15 sider og skrevet noter, hvilket jeg tvang mig selv til at gøre, eftersom jeg ikke ønsker at komme håbløst bagud allerede nu. Og alt sammen lykkedes pga. hvidløg. Åh, hvidløg, du fuldender mig.

Nåh, men nu til sagen:

Eftersom jeg har set en del tv de seneste par dage af mangel på bedre underholdningsmuligheder, er jeg løbet tør for programmer, som jeg rent faktisk ønsker at se. Så det resulterede i, at jeg i morges, da jeg spiste morgenmad (hvilket fandt sted kl. 13) valgte at se et program, som jeg ikke havde forventet, at jeg nogensinde ville se igen (og nej, jeg hentyder ikke til Aftenshowet).
(trommehvirvel, spænding, uhh, hvilket program så jeg mon så)
Jeg så det første afsnit af den nye sæson af “Gift ved første blik”.

Det ser ikke godt ud, når det kommer ned på skrift. Jeg er ikke stolt af det, og jeg så det kun, fordi jeg ikke kunne se andre mulige løsninger. Det var enten det, eller at se et gammelt afsnit af Kender Du Typen. Og så blev jeg alligevel enig med mig selv om, at det var mere konstruktivt at se Gift ved første blik, da jeg ikke har set det i nogle år, og teknisk set ikke kan kritisere et program, som jeg ikke har set. Med andre ord så jeg  primært programmet for nu at kunne kritisere det med god samvittighed. Så her kommer noget af det, som jeg indtil videre er nået frem til.

Helt grundlæggende er der bare noget trist ved det faktum, at DR har formået at skabe et program, som amerikansk tv har ønsket at købe rettighederne til. Da det skete, synes jeg godt, at DR lige kunne have indset, at de nok burde stoppe med at lave programmet, hvis det appellerer til dét segment. Men nej, de har i stedet valgt at lave en fjerde sæson og blive ved. Og det er der ingen grund til.

Det primære problem med programmets koncept er, at det er virkeligt overfladisk. Det handler jo ikke om at “give kærligheden den ultimative chance”, som de selv siger; det handler om at lave tv, der tiltrækker flest mulige seere. Det handler ikke om, at “lave de perfekte match”. Nej. Deltagerne er castet ind i programmet og er blevet udvalgt med henblik på, at de skal gøre programmerne interessante og sindsoprivende at se. De er selvfølgelig ikke bare blevet udvalgt, fordi de passer fantastisk sammen.

Desuden handler det ikke om, at de skal indgå et ægteskab. For jo, det gør de rent formelt, men det er jo ikke et reelt ægteskab, eftersom det intet fundament har. De kender ikke hinanden og får ikke rigtigt mulighed for at komme til det, eftersom folk sidder hjemme i deres stuer og kan se med på det hele. Deltagerne sættes i sådan en overvældende situation, hvor alting lige pludselig sker på én gang, at jeg synes, at det fra et psykologisk synspunkt er kritisabelt, eftersom de ikke får mulighed for at vænne sig til situationen uden konstant at få et kamera i hovedet og blive bedt om at fortælle, hvordan de synes, at det går med at være gift. Jeg tænker, at det er en meget stressende situation at sætte mennesker i. Det handler ikke om opbygningen af et ægteskab eller en menneskelig relation; det handler om at sætte to mennesker under et massivt pres, og fremstille det på en måde, så det bliver dramatisk, interessant og muligvis lidt rørende.
Programmet er både for privat og samtidig for upersonligt.

Personligt har jeg meget svært ved at forstå, hvorfor man skulle have lyst til at blive gift med en tilfældig person, bare for at blive gift. Det er så ukonkret og upersonligt, og det handler jo ikke om kærlighed. For ingen af deltagerne bliver gift, fordi de er forelskede og mener, at de har fundet en, de ønsker at bruge resten af livet sammen med; nej, de bliver gift for at blive gift. De bliver ikke gift pga. en personlig relation, kemi og et ønske om at være sammen med hinanden for evigt; de bliver gift pga. ønsket om at finde en eller anden at blive gift med, som kan give dem det, de savner. Det bliver til et individualistisk projekt på den dårlige måde, hvor begge parter tænker “jeg skal giftes” fremfor “vi skal giftes”.

Der er bare noget ved det program, der får ægteskabet til at fremstå utroligt frastødende (men så igen, jeg har aldrig kunnet forestille mig selv at blive gift, så tanken om ægteskabet har altid fremstået mere eller mindre frastødende for mig). De snakker om, at 46 % af alle ægteskab ender i skilsmisser og at 1,6 millioner danskere “lever som singler”, som om, at det er lig med noget helt forfærdeligt, der er nødt til at blive løst. I starten af programmet, før deltagerne er blevet gift, bliver de præsenteret med deres navn og nedenunder antallet af måneder/år, de har været singler. Efter de er blevet gift, præsenteres de med deres navn og nedenunder står der så, at de er gift og hvem de er gift med. Og den lille detalje har måske et informativt formål, men på en eller anden måde siger det samtidig alt om, hvordan deltagerne fremstilles i programmet. Først er de singler. Så er de gift. Deres civilstatus bliver gjort til deres overordnede identitet, og det gør mig ret trist, for først og fremmest er de jo mennesker, og det synes jeg ikke rigtigt, at programmet formår at fremstille dem som.

Sikke en stor omgang pis. Det må være konklusionen.

Og dermed; glædelig valentinsdag!!! (jeg har også overvejet at skrive en kritik af valentinsdag-konceptet, men jeg er nået frem til, at jeg ikke ønsker at ødelægge den gode stemning, for hvad nu, hvis det viser sig, at jeg har læsere, der er store fans af valentinsdag og virkeligt har glædet sig til den dag i et helt år? Jeg kan da ikke tage glæden fra dem.
Så skriv venligst en kommentar/send mig en mail hvis du læser min blog og godt kan lide valentinsdag/Valentines Day/you name it. (Hvis jeg ikke modtager nogle henvendelser, så vil jeg tillade mig at ødelægge den gode stemning engang i fremtiden/næste uge, når jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan kritisere valentinsdag, uden at folk opfatter det som om, at jeg bare er sur og bitter, fordi jeg ikke selv har modtaget nogle kort eller blomster og chokolade fra diverse hemmelige beundrere). Men det står ikke ret højt på min prioriteringsliste at skrive det indlæg, eftersom jeg får travlt i den kommende periode og i næste uge har hele fire sociale aftaler, og desuden har tænkt mig at møde op til undervisningen på uni. Det bliver godt for mig at komme lidt ud, tror jeg.

(Jeg føler, at dette billede er en meget god afrunding på alt dette)

I må hygge jer.

(Hvis nogen skulle få den idé at sende mig blomster, så lad venligst være, da jeg højst sandsynligt ikke er hjemme, og desuden hellere vil modtage en kaktus, eftersom blomster er spild af penge, indpakning og jordens ressourcer. Og fordi min kaktus Lars-Kirsten godt kunne bruge sig en partner. Kønnet er lige meget, Lars-Kirsten er åben for alle muligheder)

 

//A

 

 

FRIHED – akademiske præstationer, Sundhedssuppe og en kritik af nytåret som koncept 

Hej verden.

I dag havde jeg min sidste eksamen, og ud fra min egen opfattelse gik det godt, da jeg føler mig tilfreds og vigtigst af alt har en følelse af, at jeg har lært noget som jeg rent faktisk kan bruge i det virkelige liv og som muligvis kan være med til at gøre mig til et bedre menneske, der kan hjælpe andre (eller i det mindste sige nogle fancy akademiske ord, der beskriver deres sindstilstand). Det var faktisk en meget hyggelig oplevelse, og jeg nåede at skrive 21000 tegn (9 sider) på lidt under 7 timer. Samtidig nåede jeg at spise middagsmad, drikke halvanden liter te og at se ud ad vinduet et par gange. Jeg snakkede også med Silkeborg Autoservice, der ringede til mig, fordi de ville snakke med min far. Mekanikeren, der vist hedder Keld, har igennem årene forsøgt utroligt mange gange at få fat i min far ved at ringe til mig. Dette har resulteret i, at Keld kan huske mig og ønskede mig en god dag og alt muligt. Det var meget hyggeligt, eftersom de eneste der ringer til mig er telefonsælgere (og Silkeborg Autoservice, fordi de tror, at jeg er en form for omstillingskontor).

Desuden lykkedes det mig at få inddraget nogle svære tekster (også nogle af dem, jeg ikke havde læst vildt grundigt) og alligevel få det hele til at hænge sammen. Det gav mig en oplevelse af overblik og en følelse af, at alt det, jeg har lært i løbet af de seneste par måneder pludselig giver mening. Det var en rar følelse, som jeg ikke har oplevet siden juni måned. Så hurra for mig selv og det faktum, at internetforbindelsen ikke brød sammen under eksamen.
Nu er jeg et frit menneske, der kan gøre hvad jeg vil resten af januar. Det er en interessant følelse, eftersom jeg rationelt set overhovedet ikke er et frit menneske, da jeg kun kan gøre hvad jeg vil til en vis grænse. Men stadigvæk, jeg kan i høj grad selv bestemme hvad jeg har tænkt mig at gøre, så derfor fejrer jeg pt. min nyerhvervede frihed ved at cykle 20 km (imens jeg skriver dette), og i morgen har jeg store planer om at handle ind til en grøntsagssuppe, som jeg kalder for “Sundhedssuppen” (min familie fik alle nogle meget opgivende ansigtsudtryk, da jeg fortalte dem, at tiden var kommet til at lave den suppe igen). Men jeg er selv meget entusiastisk, og jeg synes er er hyggeligt at have tid til at lave suppe og kunne gøre det til et livsprojekt.

Nok om mig og mine akademiske præstationer og fremtidsplaner om suppe. Det er et nyt år, og det er vel meget fint, dog betyder det ikke, at jeg har tænkt mig at skrive et indlæg med mine nytårsforsætter, eller at jeg har tænkt mig at stresse over at jeg skal have færdiggjort mit “det lærte jeg i 2016” indlæg, for ærlig talt gider jeg ikke at skrive om nogle af delene. 2016 var kynisk set for mig et utroligt godt år, men jeg er nået frem til, at jeg ikke kan se, hvorfor noget skulle ændre sig, bare fordi årstallet er skiftet, for når alt kommer til alt, er tiden ikke andet end en illusion. En illusion, som vi ikke skal lade os styre af. Så hvorfor ikke erkende, at vi alle er de samme som sidste år og at det, der kræves for at vi kan ændre os, er at vi beslutter os for at behandle os selv (og andre) godt? Der sker ikke automatisk nogle forandringer bare fordi det er år 2017, og på samme måde er der ikke noget, vi mister, bare fordi året skifter. Vi kan hver dag beslutte os for, hvad vi vil tage med os fra fortiden og hvad vi vil fokusere på nu, og det gælder hele året og ikke bare nu.
Så nej, jeg har ikke tænkt mig at lave en liste over nytårsforsætter, og jeg har heller ikke tænkt mig at være trist over, at 2016 er slut, for som sagt er tiden en illusion, og i teorien er fortiden og fremtiden også en illusion, så der er ikke nogen grund til at bruge flere dage på at skrive om det, da jeg ærligt talt ikke gider. Jeg har brugt rigeligt med tid på a dvæle ved fortiden, og lige pt gider jeg ikke mere af det.

(Mit trætte ansigt, der på symbolsk vis fortæller, hvordan jeg har det med nytåret og nytårsforsætter).

Nu har jeg glemt, hvad jeg ville nå frem til med dette indlæg, men primært forsøger jeg at pointere, at jeg ikke gider mere pis, og at jeg er imod det faktum, at det er blevet en tradition, at vi hver gang et nyt år starter opfordres til at kritisere os selv og tænke på alle de områder, hvor vi ikke selv synes, at vi er gode nok. Det er fandme åndssvagt, for man bliver ikke “god nok” ved konstant at forsøge at ændre sig selv. Derimod bliver man det, når man forsøger at være et godt menneske, der behandler alle godt og forsøger at sætte sig ind i andres følelser, tankegang og adfærd.

(Ja, jeg kan godt lide Svend Brinkmann)

Nu har jeg cyklet 24 km og kan ikke mærke mine ben, så det må være nok for nu.

Hyg jer.

/A

Nye tider

Hej verden.

Jeg føler, at jeg har en masse at skrive om, så dette indlæg bliver nok en blanding af alt muligt + en masse tilfældige billeder. Jeg er i dag i et lettere sentimentalt humør for første gang hidtil i november, men det er egentlig ikke et problem, så længe jeg får udtrykt mine tanker.

dsc_0506.jpg

Kalle og jeg var ude at gå en lang tur (4 km) i søndags, hvilket var virkeligt godt. Det var en af de bedste gåture, jeg har været på i nyere tid. Jeg hørte musik og gik hurtigt og havde det generelt bare fantastisk. Det var både godt for krop og sind, som man siger (hvis der stadig er nogen, der siger det). Jeg havde en følelse af frihed og uafhængighed, og det var fandme rart.

dsc_0449.jpg

Jeg har desuden investeret i tre nye krus fra to af mine yndlingskeramikere (jeg har mange yndlingskeramikere), og jeg har også investeret i et hus:

dsc_0453.jpg

Det var sat ned med 70 %, så jeg fik det til 25 kroner, og så er det endda fra Nordjylland.

dsc_0455.jpg

Jeg er desuden blevet et nyt menneske, der nu kan lide lakridste, så det er blevet et symbol på min nye identitet.

dsc_0448.jpg

Jeg har forelsket mig i nye solnedgange, også dem, jeg kom lidt for sent til at opleve i fuld længde.

dsc_0434.jpg

Jeg føler, at alt er nyt, inkl. mig selv. Men i virkeligheden er alt, som det hele tiden har været.

img_0173

Det er bare årstiderne, der skifter.

img_0319

Og det gør de altid, når jeg mindst venter det.

img_0021

Da jeg tog ovenstående billede for halvandet år siden, var intet, som det er nu.
Der var grønt over det hele, blade på træerne og jeg havde ingen idé om, hvor mørkt og tåget, der ville blive, når sommeren sluttede nogle måneder senere.
Jeg går stadig det samme sted, på det samme græs, næsten hver dag. Jeg er stadig mig, jeg har det samme navn og den samme familie, den samme telefon og det samme hus. Men nu ser jeg verden med andre øjne.

img_0201

Der var så meget, jeg ikke havde lært dengang. Så mange, jeg ikke havde mødt endnu. Solnedgange, jeg ikke havde set og øjne, jeg ikke havde kigget ind i. Følelser, jeg aldrig havde følt og sangtekster, jeg endnu ikke kendte betydningen af. Digte, jeg endnu ikke turde skrive eller udgive. Grin, jeg aldrig havde hørt og smil, jeg aldrig havde set. Sange, jeg aldrig havde sunget og beslutninger, jeg ikke havde truffet.
dsc_0534.jpg
Jeg går stadig det samme sted. Med en ny hund. Med nye sko, nye tanker, en ny frisure, en ny stil, ny musik, nye meninger og ny viden. Nye forpligtelser.
Jeg har prøvet at gå andre veje, men jeg kommer altid tilbage igen. Jeg vil altid komme tilbage igen. Men en dag vil jeg måske glemme at gøre det, fordi jeg finder en ny vej. Og hvem er jeg så? Vil jeg glemme mig selv, den jeg er nu, og vil jeg lære, at jeg tog fejl?

img_0350

img_0019

img_0314

At blive voksen handler om andet end at ordne opvasken selv.
At blive voksen er ikke noget, der sker, fordi du flytter hjemmefra.
At blive voksen er ikke noget, du selv vælger.

Du bliver voksen i det øjeblik, du ser og mærker din hunds sidste åndedrag.
Du bliver voksen i det øjeblik, du ser din far grave et dybt hul i haven under det store træ, og når din mor lukker for papkassen, efter at have lagt et tæppe, nogle godbidder og jeres afskedsbreve derned.
Du bliver voksen, når hullet er fyldt med jord igen, og du i flere dage ikke kan tænke på andet, end de manglende lyde af hundepoter på gulvet.
Når du opdager, at alle er alene i deres sorg, og at det eneste, I kan gøre, er at være alene sammen.

Du bliver voksen, når du opdager, at din første kærlighed ikke varer for evigt, og du ser toget køre afsted for sidste gang.

Du bliver voksen den dag, det går op for dig, at dit 16-årige jeg ikke vidste alting.

Du bliver voksen den dag du erkender, at dine venner ikke er de samme, som de var før.

Du bliver voksen, når du indser, at du ikke kan løse eller påtage dig andre menneskers problemer.

Du bliver voksen, når du lærer, at flertallet ikke altid har ret og at det ikke er alle, der vil hinanden det bedste.

Du bliver voksen, når du hver dag husker dig selv på, at det at savne nogen, ikke er ensbetydende med, at du har brug for dem, eller at de skal være en del af dit liv.

Du bliver voksen, når du lærer, at den, du er vigtigst for, er dig selv.
At den eneste, der altid vil være der for dig, er dig selv, og at den eneste, der kan gøre dig glad, er dig selv.

img_0098

Du bliver voksen, når du en dag går en tur med din nye hund, smiler og tænker “her er godt nok flot, hvor er jeg heldig”, og når du opdager, at du kan føle dig lykkelig uden det, og uden dem, du troede, at du havde brug for.

“At blive voksen handler om at lære at trøste sig selv, for der er ikke længere andre, der kan gøre det for dig”. Det sagde en psykolog til mig for et år siden, og hver dag siden har jeg lært, hvor rigtigt det er.

At blive voksen er noget, der sker mere end én gang. Hver gang jeg må give slip på noget, jeg havde forestillet mig skulle ske, og hver gang jeg må sige farvel igen. Hver gang jeg siger til mig selv, at jeg fortjener at være glad og at fylde mit liv med gode ting og gode mennesker, der vil mig ligeså meget, som jeg vil dem. Hver gang jeg må erkende, at jeg ikke får noget tilbage ved at dvæle ved minderne om det. Hver dag, når jeg vågner og beslutter mig for at give slip og gå videre.

dsc_0347.jpg

Men selvom jeg fortsætter med at blive voksen, betyder det ikke, at mit ni-årige jeg ikke længere er en del af mig. Det betyder ikke, at jeg skal ignorere mit 16-årige jeg, der med sin unge og naive stemme fortæller mig, at jeg ikke skal give op, når det kommer til det og dem, jeg elsker. For mig 16-årige jeg vidste nogle ting, jeg ikke tænker ligeså meget på nu. Mit 16-årige jeg så mulighederne i alting og ikke begrænsningerne. Mit ni-årige jeg havde nok i de lange sommeraftener, hvor vi hoppede på trampolin og spiste is og min største udfordring var at blive ligeså god til at sjippe, som de andre i klassen var.

img_0174

At blive voksen er ikke ensbetydende med, at jeg vil glemme de ideologier, mit 20-årige jeg troede på, eller at jeg vil glemme den musik, der engang gik direkte i min sjæl. Det betyder ikke, at jeg vil stoppe med at ønske mig rulleskøjter i julegave, stoppe med at se Pippi Langstrømpe og Flyvende Farmor eller stoppe med at foretrække kartoffelsalat med grillpølser frem for en fem retters menu på en gourmetrestaurant.
img_0190
De ting, der har betydet noget for mig, og har været en del af mig, vil altid være en del af mig. De minder, jeg har indeni mig, vil altid være der og ingen kan tage dem fra mig. Det, jeg lærte, vil jeg altid kunne bruge til noget, og hvem ved, om jeg en dag kan bruge det til at hjælpe andre. Det, jeg følte engang, var aldrig spildt, og intet af det, jeg har gjort, har været fejltagelser. Jeg har gjort alt det, der skulle til, for at jeg kunne nå dertil, hvor jeg er i dag, og det har jeg kun mig selv at takke for.

img_0101

Da jeg var ude at gå den anden dag, indså jeg, at det bliver ved sådan her. Jeg vil fortsætte med at blive en anden, og jeg vil fortsætte med at begå fejl og lære af dem. Jeg vil fortsætte med at tænke tilbage på de gode minder med et smil, og jeg vil fortsætte med at savne dem, der ikke længere er her på samme måde, som de før var.
Jeg vil gå ud i verden og forelske mig i nye sange, solnedgange, øjne og smil. Jeg vil opbygge et liv, jeg tror er det rigtige, og jeg vil miste det hele. Jeg vil sige farvel igen og igen, og jeg vil hver gang tro, at jeg ikke kan klare at gøre det en gang til. Jeg vil finde ud af, at fuglene bliver ved med at synge, og at alle ar heler, hvis jeg giver dem tid og luft og ikke kradser sårskorperne af, hver gang, de er ved at hele.
Jeg vil blive ved med tro på, at jeg vil have de samme venner for evigt, og jeg vil blive ved med at savne dem, der skulle i en anden retning, end jeg selv skulle.

dsc_0480.jpg

Det eneste, der er sikkert, er at alting har en slutning og at intet er sikkert. Det eneste, der er sikkert, er at livet er uforudsigeligt.

Og at blive voksen handler om at omfavne den uforudsigelighed. At gribe de muligheder, jeg får, uden tanke for, om det vil ende i sorg i sidste ende, for det vil det på den ene eller anden måde altid ende med alligevel. Uanset om jeg følger mit hjerte eller ikke tør at prøve, vil jeg aldrig kunne undgå at føle sorg igen, for det er hvad der sker, når man elsker noget, har en passion, og investerer sig selv i det.
Nogle dage vil jeg føle mig tom indeni, og andre dage vil jeg føle mig på toppen af verden. Nogle dage vil jeg synes, at jeg synger fantastisk, og andre dage, vil jeg have lyst til at gå i hi og gemme mig til årstiderne skifter igen. Jeg vil tænke “fra nu af, bliver alle dage gode, jeg vil aldrig blive trist og nostalgisk igen”, og jeg vil tænke “åh nej, nu skete det igen, hvornår lærer jeg at stoppe det”.

Jeg vil aldrig nå til en stabil grad af vedvarende lykke. Det vil ingen. Men jeg vil leve, og jeg vil lytte til mig selv og huske at tænde lyset i mørket. For når alt kommer til alt, så ligger nøglen til glæden indeni os selv, og det er kun en selv, der kan finde ud af, hvor den ligger. Måske finder du den, når du mindst forventer det, og måske vil du ligge den et nyt sted, og glemme hvor du gemte den.

image-0-02-05-3a86e8a03542d794cc854ebca914e65fed478b0fd212d2c5b358a629acc09d5e-v.jpg

Og det er ok. Det hele er ok. De dårlige dage vil blive til gode dage, og du vil opdage, at solnedgangene kan være meget smukkere i november, end du opdagede året tidligere.

Det er et godt liv og glædelig jul.

//A

Forfærdelige ting – den officielle liste

Hej verden. Mit største problem lige nu, er at jeg har tre forskellige indlæg, jeg gerne vil skrive, og at jeg realistisk set kun har tid til at skrive ét, hvilket vil sige, at jeg er nødt til at prioritere.

Valget står imellem:

1.  Et meget overentusiastisk indlæg omhandlende den glade følelse man får indeni, når det går godt for nogen man holder af.

2. En socialrealistisk beretning om overlevelsesturen i mandags, hvor min bror og jeg cyklede 16 km, gik 15 km på stranden + 5 ekstra kilometer, fordi jeg insisterede på at vi skulle tage en “smutvej”.

3.  Sidst men ikke mindst et indlæg jeg længe har ønsket at skrive, nemlig den officielle liste over alle de ting jeg hader/virkeligt ikke kan lide/ikke synes om.

Da jeg lige pt er sulten og træt, er valget ikke så svært, så her kommer den officielle liste over alt det, der er forfærdeligt og træls: (skynd jer at lukke dette vindue ned, hvis I ønsker at bevare jeres gode sommerhumør, og kom tilbage engang i januar hvor alt alligevel er mørkt og trist)

  • Oliven.
  • Madspild.
  • Føtex.
  • Når jeg selv forårsager madspild.
  • Temperaturer over 25 grader (jeg bliver sur, fjendtlig og meget nærtagende).
  • Dårlig popmusik der intet indhold har (de fleste kan nok regne ud, at jeg særligt hentyder til Rasmus Seebach og Medina)
  • Dårlig journalistik (fx havde Berlingske en artikel den anden dag, der handlede om, at Medina skulle giftes. Nu er jeg stoppet med at læse Berlingske)
    (Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget imod Medina eller Rasmus Seebach som mennesker, da jeg ikke kender dem, de er udelukkende på denne liste fordi jeg synes, at deres musik er forfærdelig).
  • At høre radio om morgenen (især når det er P4, P5, P1, P2, Radio Alfa, Radio ABC eller hvilken som helst anden radiokanal, der har irriterende radioværter med alt for insisterende stemmer og dårlig musik, som de spiller igen og igen) (P1 er med på listen, da det kræver for meget hjerneaktivitet at lytte til deres udsendelser, og om morgenen skal det ikke være sådan)
  • Materialisme i overdreven grad.
  • Folk der råber/skriger.
  • Forældre, der mener, at de ikke behøver at opdrage deres børn og lære dem at tage hensyn til andre mennesker.
  • Det faktum, at Linse Kesslers selvbiografi er blevet en bestseller og at teenagere ønsker at få hendes autograf.
  • At være løbet tør for æg.
  • Buræg.
  • Bøger, der slet ikke er lige så gode som alle mulige folk siger, at de er.

wpid-d7694450-d3f6-41fa-8c4e-8be876650ee0.jpg

(Ja, jeg synes, at Frankenstein er opreklameret, jeg læste den primært for at kunne fremstå sofistikeret)

  • Dyremishandling/menneskemishandling af enhver art.
  • Manipulerende og beregnende mennesker.
  • Folk, der smider skrald på gaden/andre steder (jeg hader dem ikke som mennesker, jeg hader deres adfærd, da der aldrig er en god grund til at smide sit skrald nogle andre steder end i en skraldespand).
  • Når gulerødderne er rådne.
  • Når bussen/toget er fyldt med mennesker overalt.
  • Det faktum, at jeg ikke kan se bagsiden af mit hoved, medmindre jeg tager billeder af det (det afholder mig dog ikke fra at klippe mig selv).
  • At jeg er dårlig til at være minimalist i praksis (dette vil man finde ud af, hvis man tager mig med i Søstrene Grene/ser mit lager af ting, som jeg engang får brug for/mit gulv generelt)
  • At jeg ikke kan redde verden.
  • Folk, der opfører sig dårligt.
  • At der er folk, som jeg ser alt for sjældent i forhold til, hvor hyggelige de er at være sammen med.
  • Når planer forbliver halve og aldrig bliver til noget.
  • Når min frisure sidder dårligt (hvilket sker meget ofte)
    received_10209791702770560.jpeg
    (Et eksempel på en dårlig hårdag)

received_10209791707690683.jpeg

(Endnu et eksempel, der til gengæld beviser, at man godt kan have det sjovt selvom ens frisure er helt ad helvede til)

  • Inaktivitet.
  • Når folk/medierne omtaler “Harry Potter and the Cursed Child” som en roman, når det SLET IKKE er en roman men derimod et drama.
    img_20160807_172938.jpg
  • Når Kalle er et helvede (dette sker også ofte, dog ikke så meget mere)
  • For meget æblekage (jeg er klar over, at jeg er meget priviligeret, når jeg kan skrive det på denne liste).
  • Uvished.
  • Terror.
  • Fordomsfuldhed/når folk danner deres mening om noget baseret på fordomme.
  • Storcentre.
  • Færgen imellem Hirtshals og Larvik/Kristiansand, særligt pga. restauranten og den meget voldsomme buffet samt den store menneskemængde, der alle spiser sammen i ét meget stort lokale (jeg har mine grunde, som vi ikke skal komme ind på her).
  • Det faktum, at konfirmationsforberedelsestimerne (et langt og muligvis ikke-eksisterende ord) er en del af skoledagen, og at man forventes at deltage uden at blive spurgt, hvorvidt man har lyst eller ej. Det burde være en frivillig aktivitet, som man kunne gå til efter skoletid, hvis man ønsker det.
  • Folkeskolereformen, særligt de dårlige arbejdsforhold som lærerne lider under (det er selvfølgelig ikke alt, der er dårligt ved reformen, men det meste).
  • Når besparelser bliver kaldt for “inklusion”, for at få det til at lyde som om, at det er meget ideelt, at der er 30 elever i hver klasse, én lærer, mange der har det svært og nogle, der har det for “let”. Ja, alle mennesker er lige meget værd, og ens udfordringer definerer ikke, hvem man er, men det betyder ikke, at vi fx skal glemme alt om de forskellige læringsstile, og insistere på at alle skal lære alting på den samme måde. På den måde er der ingen, eller i hvert fald meget få, der når zonen for nærmeste udvikling (som ifølge psykologen Lev Vygotskij er der, man skal befinde sig, for at kunne lære optimalt), da dette ikke kan lade sig gøre, hvis én lærer skal undervise 30 forskellige børn, der alle befinder sig i forskellige “zoner” rent læringsmæssigt.
  • Når folk smider cigaretskodder/skrald  i HF’s vandbassin (eller hvad man ellers vil kalde det), så pedellerne er nødt til at gå rundt nede i det for at rense det. (Ja, dette irriterer mig stadig selvom jeg ikke længere går på skolen).
    wpid-dsc_2212.jpg
    (Jeg tog billedet en aften sidste år, hvor alle var gået hjem og jeg nød min meget tørre aftensmad i stilhed)
  • Det faktum, at min familie ikke er enige med mig i, at mine bukser med huller i er vildt fede/seje/hvad man ellers siger.
    dsc_0689.jpg
  • Det faktum, at jeg kun har haft disse bukser på ÈN gang ude i samfundet, hvilket var en dag, hvor vi skulle i XL Byg og Kvickly. Det er trist.
  • Når folk/samfundet mener, at de kan tillade sig at fortælle mig, at jeg helt sikkert kommer til at ændre mening og nok skal komme til at ønske mig at få børn når jeg engang bliver 30 og “det biologiske ur begynder at tikke”. AAARRRRRHHH!!!! Bare fordi jeg “kun” er 20 betyder det ikke, at jeg ikke er kvalificeret til at have mine egne meninger om, hvad jeg ønsker at gøre med min krop/mit liv.
  • Når folk lader halvt spiste kiks (eller det der er værre) ligge i børnebiblioteket i det område, hvor man IKKE må spise.
  • At jeg har en tendens til at tænke alt for meget over alting.
  • At alle toiletter ikke er kønsneutrale (endnu).
  • At nogle mener, at svinekød er en dansk værdi.
  • Dengang min mor sagde, at “Beautiful Day” af U2 var “noget larm” og bad mig om at skrue ned.
  • Forskelsbehandling i alle former, uanset om det er pga. køn, hudfarve, religion, seksualitet, eller andre ting, som får folk til at behandle andre dårligt.
  • Det faktum, at jeg skal ud ad døren om 20 minutter og stadig mangler at gøre alt muligt, fordi jeg har brugt tiden på at lave dette indlæg færdigt.

DSC_0918

Det var alt for nu, jeg kommer nok i tanke om 50 ting andre ting i løbet af dagen (jeg skal være sammen med Iris, og vi ender ofte med at bruge mange timer på at kritisere samfundet og snakke om alt det, vi ville gøre anderledes, hvis vi bestemte).

Jeg håber, at I alle har det godt, og hvis ikke, så tag et glas vand, træk vejret og så er alt nok bedre imorgen.

/A

Hvorfor forældre bør stoppe med at overbeskytte deres børn

Dette indlæg ville teknisk set kunne skabe en del vrede, hvis der var virkeligt mange mennesker(læs; småbørnsforældre) der læste det. Det går jeg stærkt ud fra, at der ikke er, så derfor har jeg tænkt mig at sige alt jeg mener, uden at censurere mig selv for en gangs skyld. Det skal nok ende galt, tænker den kloge læser. Og ja, det gør det sikkert, men hvad kan man gøre.

Det skal handle om noget, der virkelig kan få mit pis i kog: Overbeskyttende forældre.
Den type forældre, som vil gøre alt i hele verden for, at deres børn ALDRIG kommer til at møde konflikter og udfordringer i deres liv. Ja, I ved hvad jeg mener, for der findes relativt mange der er sådan. 
Jeg synes generelt, at det er forkert, at man gør sine børn til sit livsprojekt, og sætter dem og deres behov foran alt andet. At man behandler dem som om, at de er guds gave til menneskeheden, og at de er det mest fantastiske nogensinde. Og ikke mindst, at man giver dem en tro på, at de er det vigtigste i hele verden, og at de kan få alt hvad de vil. Man gør sine børn en bjørnetjeneste, ved at overbeskytte dem, og det vil kun skade dem senere i livet. De vil blive nogle ulidelige mennesker, som ikke er til at holde ud at være sammen med, fordi de er vant til, at verden altid indretter sig efter dem og deres behov. 
Der er en tendens til at specielt kvinder, er begyndt at leve igennem deres børn. ALT handler om, hvordan lille Villads* har det, og kvinden vil gøre alt for at være den perfekte mor. Men hvordan er man en perfekt mor? Er det ved at fjerne alle problemer på barnets vej, og sørge for at de aldrig slår sig, bliver drillet i børnehaven eller skolen, og aldrig sige fra overfor barnet, når det opfører sig hysterisk, fordi man ikke tør tage konflikten? 
Nej. En god mor, er en mor der sætter grænser, lærer børnene at respektere andre mennesker, og som  giver barnet en tro på sig selv, ved at lade det klare nogle ting på egen hånd. En god mor giver barnet et realistisk syn på sig selv, og hvad det kan forvente af verden, i stedet for at bilde barnet ind, at det er mega specielt og unikt, og at det kan få alt.
Mange er så fokuserede på, at barnet skal have en perfekt barndom, at de ikke tør at opdrage på barnet, selvom det er nødvendigt. De vil ikke tage konflikten for, så bliver Villads* jo ked af det, og han kan ikke lide at få skæld ud. 
Nemlig! Det er meningen med skæld ud! Børn kan ikke lide det, og derfor er det mega effektivt, når man skal have et budskab igennem!
Børn bliver ikke gladere af at blive skånet for konflikter. Nej. De bliver derimod ulykkelige mennesker, som får et unødvendigt besværligt liv. 
Børn bliver ikke skadet for livet, ved at opleve problemer og konflikter, for sådan er livet. Fyldt med masser af konflikter og forhindringer, og det kan børn ligeså godt lære fra starten af. Det vil give dem så mange problemer senere i livet, hvis de ikke har lært, at hele verden ikke indretter sig efter dem. Og lær nu for guds skyld dine børn at respektere andre mennesker, tak.
*Villads er et opdigtet navn, ikke et barn jeg kender, så lad være med at slå mig ihjel hvis du har et barn der hedder Villads.
/A