Kategoriarkiv: digte

imens jeg afventer | et digt

lav mig

en kop kaffe

og fortæl mig

at det hele nok skal gå

imens vi sidder her

og ser på

at verden går i stå

giv mig noget

jeg kan se frem til

imens jeg afventer

og aflyser

alt det

jeg gerne vil

giv mig noget

at tro på

lad mig mærke

et bankende hjerte

jeg vil have mere

end jeg kan få

lær mig at leve

med hele jordens smerte

lær mig at leve

med angsten

med savnet

med mig selv

lær mig at stole på

at jeg har meget

at støtte mig til

lær mig

at tænke på andre

end blot mig selv

lær mig

at hjælpe

værdsætte

og passe på andre

jeg tror det er det

der skal til

lær mig

at gå nye veje

og tænke på nye måder

lær mig

at finde svaret

og løse

alverdens gåder

mind os om

at vi ikke er alene

og giv os noget

at håbe på

giv os

mange flere forårsdage

lad ikke verden

gå helt i stå

vintersang

du er en kop kaffe
på den koldeste vinterdag
du er meget bedre
end det dyreste regnslag
//
du er vintersolen
der omsider kommer frem
du er det varme uldtæppe
når jeg endelig vender hjem
//
du er julelysene
der tændes i min have
du er alt det
jeg holder mest af at lave
//
du er en kold brise
der gør mine kinder røde
du er håndcremen
der gør mine hænder bløde
//
du er latter og glade dage
der aldrig får en ende
du er alt det jeg håbede
at jeg en dag ville finde
//
du er svaret på de store spørgsmål
du gør min tilværelse så nem
du er tankerne der giver mig ro på
du er der hvor jeg finder hjem

årstiderne skifter | et digt

årstiderne skifter
imens jeg sidder og ser på
de røde og gule farver
blander sig med de grå
//
i grænselandet
mellem varme og kulde
slipper jeg tankerne
om alt det
jeg troede jeg skulle
//
lad mig finde ro
heroppe i min redde
lad mig leve
af de faldne blade
//
omfavn mig blidt
men klem gerne til
jeg frygter dig ej
jeg ved hvad jeg vil
//
du er efterårssolen
der lyser på min vej
du er alt det
der vækker liv i mig
//
jeg fyldes af varme
i alt hvad jeg gør
og du ser at jeg lever
som aldrig før

jeg ser et liv der ender | et digt

fortæl mig om steder
der ikke findes mere
fortæl mig dine historier
der må være mange flere
//
fortæl mig om den verden
som kun er virkelig for dig
fortæl mig om de mennesker
du har truffet på din vej
//
fortæl mig om hende
der var din allerbedste ven
fortæl mig om du tror
du skal møde hende igen
//
fortæl mig om ham
du plejede at følges med
fortæl mig om den dag
han endelig fik fred
//
fortæl mig om hende
du var engang
fortæl hvem hun var
og syng hendes sang
//
fortæl mig om planeter
som kun du har set
fortæl mig om du noget fandt
efter altid at have ledt
//
fortæl om dine fejltagelser
og det du fortryder allermest
fortæl mig hvad du ville lave om
hvis ikke det var alt for sent
//
fortæl mig om du fik det
du ønskede dig her i verden
fortæl mig om du lykken fandt
et sted blandt glæderne og smerten
//
jeg fortæller dig det nok skal gå
og holder dit liv i mine hænder
du siger at lyset brænder for mig
og jeg ser et liv der ender
(P.S: dette digt er ikke baseret på virkelige hændelser (i hvert fald ikke noget, der er sket for mig endnu) :))

jeg er din skam

jeg lever bedst i stilhed
bare hold mig for dig selv
jeg kan eksistere i en evighed
hvis du ikke snakke vil
//
jeg findes i hvert et menneske
et af livets grundvilkår
hvis du ikke ser dig for
gør jeg dig til et åbent sår
//
jeg er ikke særligt venlig
har slet ingen empati
får dig til at tro du er alene
du vil aldrig kunne føle dig fri
//
jeg lever under overfladen
allerlængst inde i dig
jeg kan ikke overleve
hvis du afslører mig
//
jeg har siddet længe på tronen
hersket over dit indre
men når du snakker om mig
bliver mit herredømme mindre
//
jeg har stoppet dig i mange ting
du har ladet mig leve længe her
men mine dage er talte
for du har opdaget dit eget værd
//
jeg bliver svagere dag for dag
for du har opdaget
at jeg findes
du har set mig
gennemskuet mig
min storhedstid vil jeg mindes

når sneen falder | et digt

jeg sætter livet på pause
og betragter sneen der falder
det er tid til at stoppe op
for jeg hører vinteren der kalder
//
tid til at beundre den nyfaldne sne
og bygge snemænd i andres have
tid til at sætte min egen spor
lave det jeg allerhelst vil lave
//
tid til varm kakao og hjemmesko
hygge i stearinlysenes skær
vi har det hele lige nu
lykken svæver rundt lige her
//
tid til serier og tidsfordriv
det er trods alt aften nu
tid til at takke for dette liv
må det vare længe endnu
//
tid til at se ham i øjnene
elske ham dybere end før
størst af alt er kærligheden
må jeg føle den til jeg dør
//
tid til ro og eftertanke
jeg vil se når sneen forsvinder
denne fred og kærlighed
skal leve videre i mine minder

jeg er en kaffemaskine | et digt

Hej verden.
Her er et spontant digt, som jeg blev inspireret til at skrive, da jeg for lidt siden sad og lavede en helt særlig lyd. “Jeg er en kaffemaskine”, sagde jeg til S, og da jeg sagde de ord, begyndte idéerne at vælte frem. Så her får I æren af at læse, hvad det er blevet til.
Bare til info vil jeg lige informere om, at jeg lever i bedste velgående, og at jeg godt ved, at jeg IKKE er en kaffemaskine. Der findes nok en personlighedsforstyrrelse, hvor man tror, at man er en kaffemaskine. Men den har jeg altså IKKE. Og desuden ved jeg jo ikke rigtigt, hvordan det føles at være en kaffemaskine. Men her er mit bud på, hvordan det er.
//A
jeg er en kaffemaskine
der har brug for en afkalkning
jeg kan bare håbe
at du snart får en åbenbaring
jeg larmer for meget
og du sender mig utålmodige blikke
jeg er ikke hurtig nok til dig
du vil bare din morgenkaffe drikke
du inviterer gæster hele tiden
og sender mig på overarbejde om natten
hvad er det her for nogle vilkår
jeg håber vi ses i retten
jeg bliver sjældent rengjort
mit job er utaknemmeligt
jeg er fyldt med lort
og du tror jeg lever for evigt
jeg er en kaffemaskine
og dit køkken bliver min død
jeg har kendt dig meget længe
men du var aldrig særligt sød
du elsker mig ikke
selvom jeg har meget at byde på
du ønsker dig en nyere model
for jeg er falmet udenpå
i morgen går jeg i graven
jeg vil brygge min sidste kop
du vil stille mig i skuret i haven
ikke forstå hvorfor jeg gav op
der er meget i verden
jeg aldrig nåede at se
det er sådan det er
at leve som kaffemaskine

en banan i toget | et digt

jeg har lige fået en banan
af en medpassager i toget
selvom jeg udover at smile
slet ikke har gjort noget
//
hun siger at jeg kan spise den senere
så i tasken bliver den gemt
jeg gemmer den til værre tider
til en dag hvor jeg føler mig glemt
//
jeg siger et højlydt tak
helt uden at hviske
jeg sagde et ord i stillezonen
hvad sker der mon ved det
//
hun tilbyder mig lakridser
jeg tager en der hænger fast i en anden
jeg siger nogle flere ord
det er godt vi har hinanden
//
denne forunderlige verden
er fyldt med overraskelser
jeg vil også være hende
der har rigeligt med lakridser

angst | et digt

du føler dig helt alene
i en mørk og lydløs nat
det er mere end du kan klare
når angsten tager fat
//
du føler dig magtesløs
imens tankerne tager over
du vil ikke spørge om hjælp
for dem du elsker ligger og sover
//
du ser dig selv oppefra
det er som om du flyver væk
du har helt glemt hvad det var
der skulle være dit næste træk
//
du føler det hele på én gang
og gør det kun værre for dig selv
det er den samme uendelige sang
du har lært at spille klaver dertil
//
du tænker alt det forkerte
og går igennem diverse kriser
du tror at andre vil dig ondt
du ser så mange afgørende beviser
//
du havde ikke troet
at dette ville ske for dig
du frygter at det er noget
der til sidst vil absorbere dig
//
du har glemt hvem du er
men snart er du dig selv igen
du skal bare være lige her
og trække vejret min ven
//
en dag vil du lære
hvordan du trøster dig selv
snart kommer dagene
hvor du gør det du gerne vil
//
du skal ikke være bange
ikke frygte at den kommer igen
det bedste du kan gøre
er at lade angsten blive din ven
//
prøv at forstå den
og se hvad der ligger bag
for så kan det være
at den mister sit tag
//
du kan ringe til mig
når nætterne bliver lange
måske det er på tide
at lære nogle nye sange

et liv i dine hænder

Hej verden. Her er et digt, som jeg gerne vil dedikere til to afdøde, hvoraf den ene er en hund, der hed Pelle og den anden er forfatteren Benny Andersen. Tak til dem begge for at dele ud af hhv. deres tid, kærlighed og ord.
//A
du går rundt her og glemmer helt
at du lader noget gå til spilde
der er så meget du ikke har delt
når regnen falder er du stille
omfavn det ukendte og frygt det ej
giv slip på angsten du bærer
lad dig svæve hen ad din helt egen vej
tillad dig selv blot at være
forelsk dig i hendes rytme og melodi
selvom den er ude af takt
giv dig hen til et liv i evig harmoni
og stol på ordene i har sagt

lev med dig selv og din utilstrækkelighed
erkend at du har dårlige sider
der er ingen udløbsdato på kærlighed
affind dig med de svundne tider
træk vejret og lev med uvisheden
forstå at intet er sikkert
lad det ikke ødelægge tosomheden
at fremtiden ej kan ses i en kikkert
kys hendes læber og flet hendes hår
selvom du ikke er den første
for livet er nu og timerne går
hendes hånd i din er det størsteerkend at i begge har elsket før
vid at kærligheden er uendelig
du må åbne dit hjerte mere end du tør
først da er du omsider sat fri

find ud af hvad du allerhelst vil
imens hun i mørket dig blænder
sæt pris på alt i er blevet til
du holder et liv i dine hænder