Kategoriarkiv: december

FRIHED – akademiske præstationer, Sundhedssuppe og en kritik af nytåret som koncept 

Hej verden.

I dag havde jeg min sidste eksamen, og ud fra min egen opfattelse gik det godt, da jeg føler mig tilfreds og vigtigst af alt har en følelse af, at jeg har lært noget som jeg rent faktisk kan bruge i det virkelige liv og som muligvis kan være med til at gøre mig til et bedre menneske, der kan hjælpe andre (eller i det mindste sige nogle fancy akademiske ord, der beskriver deres sindstilstand). Det var faktisk en meget hyggelig oplevelse, og jeg nåede at skrive 21000 tegn (9 sider) på lidt under 7 timer. Samtidig nåede jeg at spise middagsmad, drikke halvanden liter te og at se ud ad vinduet et par gange. Jeg snakkede også med Silkeborg Autoservice, der ringede til mig, fordi de ville snakke med min far. Mekanikeren, der vist hedder Keld, har igennem årene forsøgt utroligt mange gange at få fat i min far ved at ringe til mig. Dette har resulteret i, at Keld kan huske mig og ønskede mig en god dag og alt muligt. Det var meget hyggeligt, eftersom de eneste der ringer til mig er telefonsælgere (og Silkeborg Autoservice, fordi de tror, at jeg er en form for omstillingskontor).

Desuden lykkedes det mig at få inddraget nogle svære tekster (også nogle af dem, jeg ikke havde læst vildt grundigt) og alligevel få det hele til at hænge sammen. Det gav mig en oplevelse af overblik og en følelse af, at alt det, jeg har lært i løbet af de seneste par måneder pludselig giver mening. Det var en rar følelse, som jeg ikke har oplevet siden juni måned. Så hurra for mig selv og det faktum, at internetforbindelsen ikke brød sammen under eksamen.
Nu er jeg et frit menneske, der kan gøre hvad jeg vil resten af januar. Det er en interessant følelse, eftersom jeg rationelt set overhovedet ikke er et frit menneske, da jeg kun kan gøre hvad jeg vil til en vis grænse. Men stadigvæk, jeg kan i høj grad selv bestemme hvad jeg har tænkt mig at gøre, så derfor fejrer jeg pt. min nyerhvervede frihed ved at cykle 20 km (imens jeg skriver dette), og i morgen har jeg store planer om at handle ind til en grøntsagssuppe, som jeg kalder for “Sundhedssuppen” (min familie fik alle nogle meget opgivende ansigtsudtryk, da jeg fortalte dem, at tiden var kommet til at lave den suppe igen). Men jeg er selv meget entusiastisk, og jeg synes er er hyggeligt at have tid til at lave suppe og kunne gøre det til et livsprojekt.

Nok om mig og mine akademiske præstationer og fremtidsplaner om suppe. Det er et nyt år, og det er vel meget fint, dog betyder det ikke, at jeg har tænkt mig at skrive et indlæg med mine nytårsforsætter, eller at jeg har tænkt mig at stresse over at jeg skal have færdiggjort mit “det lærte jeg i 2016” indlæg, for ærlig talt gider jeg ikke at skrive om nogle af delene. 2016 var kynisk set for mig et utroligt godt år, men jeg er nået frem til, at jeg ikke kan se, hvorfor noget skulle ændre sig, bare fordi årstallet er skiftet, for når alt kommer til alt, er tiden ikke andet end en illusion. En illusion, som vi ikke skal lade os styre af. Så hvorfor ikke erkende, at vi alle er de samme som sidste år og at det, der kræves for at vi kan ændre os, er at vi beslutter os for at behandle os selv (og andre) godt? Der sker ikke automatisk nogle forandringer bare fordi det er år 2017, og på samme måde er der ikke noget, vi mister, bare fordi året skifter. Vi kan hver dag beslutte os for, hvad vi vil tage med os fra fortiden og hvad vi vil fokusere på nu, og det gælder hele året og ikke bare nu.
Så nej, jeg har ikke tænkt mig at lave en liste over nytårsforsætter, og jeg har heller ikke tænkt mig at være trist over, at 2016 er slut, for som sagt er tiden en illusion, og i teorien er fortiden og fremtiden også en illusion, så der er ikke nogen grund til at bruge flere dage på at skrive om det, da jeg ærligt talt ikke gider. Jeg har brugt rigeligt med tid på a dvæle ved fortiden, og lige pt gider jeg ikke mere af det.

(Mit trætte ansigt, der på symbolsk vis fortæller, hvordan jeg har det med nytåret og nytårsforsætter).

Nu har jeg glemt, hvad jeg ville nå frem til med dette indlæg, men primært forsøger jeg at pointere, at jeg ikke gider mere pis, og at jeg er imod det faktum, at det er blevet en tradition, at vi hver gang et nyt år starter opfordres til at kritisere os selv og tænke på alle de områder, hvor vi ikke selv synes, at vi er gode nok. Det er fandme åndssvagt, for man bliver ikke “god nok” ved konstant at forsøge at ændre sig selv. Derimod bliver man det, når man forsøger at være et godt menneske, der behandler alle godt og forsøger at sætte sig ind i andres følelser, tankegang og adfærd.

(Ja, jeg kan godt lide Svend Brinkmann)

Nu har jeg cyklet 24 km og kan ikke mærke mine ben, så det må være nok for nu.

Hyg jer.

/A

jeg husker

jeg husker
da jeg tog afsted
og sagde farvel
en evig rejse mod noget
der aldrig før er set
alle de gange
jeg vinkede til mig selv
fandt jeg svar
eller blev jeg væk
jeg husker de øjne
jeg så verden med
de øjne
jeg har grinet til
de smil
jeg har gemt på
de kram
jeg aldrig får igen
jeg husker de bøger
jeg levede af
ordene der udgjorde mig
min sjæl er af papir
hvem siger
at alt skal råbes
for at blive hørt
jeg husker den frygt
der drev mig videre
en tro på noget
jeg ikke kan se
vinden
der bar mig hjem
en anden end før
altid den samme
jeg husker
da jeg fandt min sjæl
og glemte den i israel
den ligger nok
et sted i jerusalem
nedfrosset
venter på
at vi mødes igen
jeg husker formene
der støbte mig påny
rester fra andre
der havde valgt farverne selv
genbrugsmateriale
er det sådan her
i synes jeg skal forblive
jeg husker smilene
i gav mig den dag
offentlig anerkendelse
hurra
tillykke
du vandt præstationsræset
du kan alt
på papiret
så hvad vil du nu
fortæl os
om din fremtid
jeg husker

da vi dansede på roser
indtil regnen tog over
og sommeren blev væk
du spurgte
om jeg ville danse videre i regnen
men dine sko blev våde
og du måtte afsted
du skulle bare vide
nu danser jeg selv

jeg husker
da vi vendte ryggen til
vi så kun os selv
lyttede til alle andre
end hinanden
to
aldrig en
din ryg mod min
hård som sten
ar fra en anden tid
vi havde alle svarene
imellem os
men ledte det forkerte sted
jeg husker havet
gåturene i slagregn
før jeg opdagede
at du sakkede bagud
kom nu
følg med
jeg råbte
og du løb hjem
jeg husker
da jeg lod toget køre
og ikke løb med
hellere en prik i det fjerne
end et hul i min sjæl
hvorfor tror du
at jeg vinker til mig selv
jeg husker
de søvnløse nætter
et ønske
om mere end der var
et håb om det
der forblev en tanke
en tro på mere
end vi var
jeg husker
da vi tabte vores blade
brændte op
og  frøs til is
du fordampede
fra jordens overflade
ingen så
hvor du fløj hen
jeg husker skoven
der opslugte os
kolde novemberdage
en sol der brød frem
kan du ikke se
hvor heldige vi er
hvorfor ønske os mere
end vi har lige her
 
jeg husker
da vi dansede twist
og kastede med appelsinskaller
julelys i jeres øjne
grinene giver genlyd i stuen
flyver rundt under loftet
hvorfor tror du
jeg taler så lavt
jeg husker
da jeg sagde ja til mig selv
jeg er mere
end det jeg tænker
mere end det du så
vi ser ingenting
hvorfor tror du
vi glemmer os selv
jeg husker de ord
jeg ikke fik sagt
de dage
jeg intet så
næste år
ser jeg den anden vej
smiler til de øjne
jeg tog for givet
smiler
til mig selv
når julelysene slukkes
og ingen ser mig
i et stykke tid
jeg husker det
jeg lærte i år
alt det
jeg har smidt ud
solnedgangene
jeg forelskede mig i
alle dem
ingen kan se
alt det
der var noget
dem
der blev væk
men bare vent
næste år
smiler vi igen

hvis jeg bliver væk

dsc_4850.jpg
jeg sletter alle sporene
visker os ud
men kuglepen kan ikke fjernes
uden brug af stærkere midler
fra nu af
skriver jeg kun med blyant
hvad tænkte jeg på dengang
dsc_4787.jpg
jeg så et lys i det fjerne
og gav slip
ingen af os
hører til her
flyv nu hjem
til dig selv
for ord
er ikke nok for dig
hvorfor tror du
at vi lukker øjnene
når solen står op
img_20161022_201824.jpg
giv mig tid
vil det mon hjælpe
at få en ny frisure
en drastisk forandring
en flugt fra alt det
der ikke er mig
giv mig tid
img_20161018_163424.jpg
tiden løber ud
jeg vil bare holde fri
er det for meget at bede om
vær nu stille
så jeg kan høre mine tanker
nytåret
kan rende mig
dsc_0396.jpg
jeg løber
kommer aldrig i mål
tusinde stemmer
kun en krop
hvordan melder man sig ud
af dette arrangement
i løber for stærkt
jeg kan ikke følge med
hvornår
må jeg være mig selv
14550943_10210559373885647_457629687_o
planer
en kalender
udfyldt af andre
giv mig bare en dag
til at sortere min hjerne
måske finder jeg noget
der kan sælges videre
på søndag
går jeg på lossepladsen
14550646_10210559376405710_1418705112_o
jeg flygter
i tankerne
til en træhytte i fjeldet
bjergtoppene lyser verden op
herfra kan jeg se alt
her kan jeg få luft
klipperne
er mine bedste venner
de forsvinder først
når jeg rejser hjem img_0100
jeg bestiger alle bjerge
dag og nat
med det rigtige fodtøj
kan man komme langt
se nu
jeg har styr på mit liv
i timevis går jeg
op og ned
hvem skulle tro
at jeg er mig
dsc_0407.jpg
december
er du overhovedet glad
tag nu hjem
til dig selv
året forsvinder
du må væk
lov mig at holde en ferie
uden fløde
til næste år
ses vi vel igen
husk mit navn
jeg skriver det i sneen
hvis jeg bliver væk

mere end sovs

dsc_4746.jpg

vi tændte et julelys
i dine øjne
da solen kom frem
verden står klar
lys på din vej
så du ikke farer vild
du finder hjem
et andet sted
send et julekort
når du står i læ
sluk ikke lyset
pas på
at de ikke puster det ud
når du ser den anden vej
dsc_4827.jpg
kom ind kom ind
vil i have kaffe
eller gløgg
øl
rødvin
pepsi max
vand
med eller uden brus
vi har også te
i halvtreds varianter
hvad kunne i tænke jer
img_20161224_134330_504.jpg
vi slæber naturen ind i stuen
traditioner
elektriske lys
kan ingen puste ud
er to ænder mon nok
langtidsstegning
kødfest
flere slags rødkål
skal du ikke have en portion til
er du på kur
spis nu
for fanden
vi har ikke plads til nogen rester
image-0-02-05-11a23e59f24e2bac31461d778d7ff251203e19fd7e5acbdfcea6f35cd9fc40bd-v.jpg
skal vi hjælpe med noget
nej nej
bare flyt jer
søg i sikkerhed
i står midt i en krigszone
sæt jer ned
hyg jer på kommando
indtag mere fløde
sovs i flere varianter
en liter til hver
tænk sig
hvis vi løb tør
cropped-img_20161203_165057.jpg
spis spis spis
i kampen om mandelgaven
gælder det liv og død
sådan er det bare
julen er hjerternes fest
så vi løber rundt
parterer ænder
indtil hjerterne går i stå
et for et
tænk sig
hvis sovsen mislykkes
cropped-img_20161204_154120-1.jpggiv mere
end du tager
tænd lysene
i andres øjne
dans
med dig selv
her er højt til loftet
se dig selv oppefra
lad dit grin fylde stuen
hvorfor tror du
vi sætter lyskæderne op
når solen tager hjem
dsc_4776.jpg
mørket skjuler dine øjne
du gemmer dig
bagved dig selv
du finder aldrig ro
når du tysser på din egen stemme
syng din sang
følg lysene
find hjem
hvorfor tror du
at vi ligger søvnløse
måske handler det
om mere end sovs
dsc_0379.jpg
julesalmer
hånd i hånd
julelys
i dine øjne
de går først ud
når du bliver stille
syng en sang
du ikke kender
syng højere
end sidste år
vis mig
at dit hjerte stadig slår
dsc_4822.jpg

Glædelig jul! 

Hej verden. 

Hermed en julehilsen fra fortiden (dette er skrevet den 22. december) til alle mine (få, men gode og trofaste) læsere. Jeg håber, at I alle får en hyggelig dag og aften sammen med folk, I holder af, og at der er rigelige mængder sovs til stede. Husk at høre god julemusik, at tænde nogle stearinlys og at lægge jeres telefoner m.m. væk og i stedet fokusere på at være til stede i nuet (dvs. fokusere på at spise masser af mad). 

Husk desuden at give hinanden en masse krammere og at spørge folk, hvordan de har det. 

Se frem til mit kommende “dette lærte jeg i 2016 ” indlæg, som kommer på et tidspunkt inden nytår, og allerede er utroligt langt, selvom jeg overhovedet ikke er færdig med det endnu. 
Hyg jer. Og husk, at julen handler om at give, ikke om at få, så giv mindst lige så meget igen, som du modtager. Både materielt og rent menneskeligt. Eller noget i den stil. 

/A 

tænd et lys

img_20161202_183216.jpg
virtuel sne
materiel lykke
for en stund
julelysene tændes
jeg snubler over dine tanker
glemmer mine vanter
for kulden kan ikke ses herfra
sneen falder omkring dig
når du ser væk
20161129_200042.jpg
kan du ikke mærke
at tiden er gået i stå
vend vrangen ud på dig selv
hel dine sår
sig til
når du er færdig
i mørket
ser ingen dine tanker
måske
vi skulle få sat de lamper op
hvorfor
går jeg altid i den forkerte retning
bliv hvor du er
tænd et lys
en dag
langt om længe
finder jeg hjem
dsc_0379.jpg

aftryk

dsc_0169.jpg
du blev alt det
der ikke var dig
brænder dine lys
i de forkerte ender
se nu efter
hvor du går
se tilbage
husk dig selv
når du krydser vejen
fra nu af
må du selv finde spor tre
lov mig
at du kan huske
din vej hjem
i dag
må du redde dig selv
dsc_0159.jpg
flaget blev hvidt
på din fødselsdag
tillykke med at være i live
husk det
jeg sagde dengang
træerne bliver hvor de er
spørg dem om vej
hvis det er
jeg er udenfor rækkevidde
img_20161203_165057.jpg
december bankede på
november
hvor skal du hen nu
kom og få en krammer
du er god nok
som du er
lov mig
at jeg ser dine solnedgange igen
husk dig selv
og dine blå øjne
du satte aftryk
jeg venter på dig
til næste år
dsc_0148.jpg
en strandtur
en skovtur
med andre
end mig selv
med hue og vanter
nye støvler
og nye planer
minderne i luften
kan blive hængende
her er alt
udenfor rækkevidde
jeg skal en anden vej nu
til det sted
hvor jeg kan nå det hele
dsc_0132_1.jpg
fryser du
nej nej
ellers tak
jeg prøver bare
at starte en ny trend
vil du være med
frostvejr er godt for hukommelsen
dsc_0206.jpg
betragt dig selv
lad lynet slå ned
giv slip på dine grene
bliv hul indeni
mist dit indre
ryd ud
tab din sjæl på gulvet
se den flyve væk
i modvind
giv resten væk til genbrug
rummet i dig
kan ingen udfylde
dsc_0036.jpg
lad dig skille ad
glæd dig over noget
der ikke er et menneske
spørg dig selv
er du glad
hvorfor give mere
end du får
hvorfor ikke
være din egen ven
omdøb din stilhed
skriv din egen sang
syng den
på cykelstien
når du lukker øjnene
hvad ser du
ræk ud
du har hænder nok
dsc_0032.jpg
red dig
fra dig selv
bliv til noget andet
end de andre
hvorfor gå den lige vej hjem
tænd lyset i mørket
så du kan se
din skygge er med dig
hvor du træder
er du aldrig alene
dsc_0044.jpg
dsc_0221.jpg
du vil nedbrydes
skilles ad
og gendannes
gør oprør
imens du kan
dans i regnen
syng din egen sang
i harmoni med dig selv
img_20161204_154120.jpg
flyv med fuglene
vær et blad
i modvind
giv slip
på alt du kender
hvis du tør
kast paraplyen i havet
hvor den hører til
hvorfor gemme dig
bagved det
der ikke er dig
dsc_0187.jpg

Hurra 

I dag er en god dag. Vi hører 80’er musik og er i sommerhuset og her er nisser overalt (som vi købte i Søstrene Grene i går, fordi jeg argumenterede for det på en effektiv måde). 

Jeg har fået to kopper kaffe i dag og vi har spist Othello lagkage og romkugler og været på en virkeligt god og flot gåtur på stranden og i skoven. 


Anledningen er, at min mor har fødselsdag. Jeg synes personligt, at det har været en vildt god dag. Specielt efter jeg opgav mine store planer om, at dagen skulle være perfekt. Sådan er det med glæden – den kan ikke planlægges, og den kommer oftest stormende ind ad døren uden at banke på først. 


Jeg har haft en virkeligt god uge, og jeg nyder at kunne tage æstetiske billeder af naturen (og mad) igen. Jeg nyder også bare at eksistere generelt, at gå ture med mig selv og andre, drikke kaffe i hverdagen (hvilket jeg normalt forsøger at undgå) og at se frem til resten af måneden. 

Det er et godt liv, og jeg føler, at alt er rigtigt for tiden. 





Hurra for alting (specielt for romkugler) (i begrænsede mængder) 

/A

En spontan fridag

Hej verden.

Her er nogle tilståelser:

-Jeg har ikke læst noget studierelevant siden tirsdag (til gengæld har jeg genlæst nogle noveller af Helle Helle af den simple grund, at jeg elsker Helle Helle).

-Jeg har indtaget enorme mængder af småkager i denne uge dette år.

-Jeg er forelsket i vores nye højtaler fra B&O. Den højtaler har fået mig til at indse glæden ved god lyd. Det er ikke til at forklare, hvis man ikke har oplevet det selv. Hvis jeg nogensinde skulle indgå i et ægteskab, så skulle det fandme være med den højtaler – vi fuldender hinanden.

dsc_0101.jpg

-Jeg har (stadig) et voldsomt misbrug af Pepsi Max (hvilket jeg holder hemmeligt for alle dem, der ikke tilhører den inderste omgangskreds).

-Jeg har en hemmelig svaghed for Nickelback, og det har jeg haft i mange år. Jeg vil gå så langt som at sige, at der er flere af deres sange, som jeg elsker, selvom jeg normalt ikke indrømmer det (da jeg forsøger at fremstå mere sofistikeret, end jeg er). (Dog er der også nogle af deres sange, der er langt ude og har forfærdelige tekster, og så er der selvfølgelig dem, der er gode på trods af, at de har forfærdelige tekster).

-Jeg er begyndt at gense Friends for 11. gang (sådan cirka). Også selvom jeg altid siger til folk, at jeg ikke ser tv-serier.

-Jeg kan meget bedre lide Randers end Aarhus (hvilket jeg ikke snakker for højt om, når jeg er på uni). (Selvom jeg godt kan lide Trøjborg og er misundelig på en fra 3. semester, der har en virkeligt pænt indrettet lejlighed der).

-Jeg vil hellere skrive digte end jobansøgninger. Hvis det fortsætter sådan, kan jeg måske gøre mig forhåbninger om at blive rig efter min død.

-I dag skulle både min far og jeg læse til eksamen, så i stedet for at gøre det, tog vi ind til byen og købte nisser og julepynt til sommerhuset, chokolade og gaver, spiste frokost et fancy sted og drak kaffe.

Og jeg har det FANTASTISK med det hele!! (Også mit hemmelige misbrug, det gør mig glad).

dsc_0045.jpg

Jeg har holdt to spontane fridage både igår og idag. Ikke fordi det stod i min kalender, og heller ikke fordi, at jeg er ved at gå ned med stress eller fordi, at jeg synes, mit studie er kedeligt. Hvorfor så, hvorfor, FORTÆL OS HVORFOR, tænker den engagerede læser. Og jeg skal sige jer hvorfor:

Fordi jeg havde LYST til at holde fri – i går da jeg stod op, kunne jeg bare mærke, at jeg havde lyst til at bruge en time (dvs. to timer) på at spise morgenmad og høre musik og drikke te. Derefter havde jeg lyst til at gå en tur, og så havde jeg lyst til at støvsuge huset, imens jeg hørte høj musik og nød det faktum, at ingen var hjemme. Så pakkede jeg gaver ind i tre timer og følte mig en smule forræderisk, da jeg teknisk set er imod gavepapir (jeg plejer at bruge avispapir eller indkøbsposer, det er jo ikke for ingenting, at jeg er medlem af Alternativet). Men i år følte jeg for at skade miljøet og bruge 10-15 meter gavepapir på at pakke alt muligt ind, som jeg har købt til folk. Og resultatet gjorde min indre æstetiker lykkelig.

img_20161202_183216.jpg
(Hej, jeg går ind for minimalisme og genbrug, i hvert fald det meste af året).
Hele indpaknings-seancen mindede mig om, hvor fantastisk jeg er til at købe julegaver (ja, nu roser jeg mig selv IGEN) og hvor hyggeligt det er. Jeg foretog dog nogle mindre omjusteringer, da jeg havde lagt store planer for tre måneder siden, som jeg ikke føler for at føre ud i livet nu, selvom det kunne have været underholdende. Men det er meget bedre, som det er nu.

dsc_0123.jpg

I dag havde jeg som sagt tænkt mig, at jeg skulle læse, men så annoncerede min far, at han skulle ind til byen, og så fik jeg lyst til at tage med, da jeg føler, at det er længe siden, at vi reelt har lavet noget sammen. Og nogen gange er et eventyr i Randers C alt det, et menneske har brug for (det var ikke et af de mest sindsoprivende eventyr, men alligevel; det involverede god kaffe og spaghetti carbonara, der rent faktisk var lavet på den RIGTIGE måde, uha).

Der skal være tid til at tage på eventyr i hverdagen (selvom det teknisk set er lørdag). For hvis jeg skal have det godt, har jeg langt om længe indset og fået implementeret, at det er nødvendigt at tage på eventyr i hverdagen nogen gange. Og andre gange er det nødvendigt bare at gøre ingenting – jeg har brug for de dage, hvor jeg ikke skal forlade huset (medmindre jeg har lyst) og bare kan være mig selv uden at skulle forholde mig til tusinde forskellige mennesker. Jeg har brug for at tage mig tiden til at trække vejret og mærke efter, om jeg har det godt, og om jeg bruger min tid på det rigtige. Og det kræver, at jeg er i stand til at træde et skridt tilbage og ikke løbe rundt og have travlt hele tiden. Det indså jeg på den brutale måde, da det ellers netop havde været min taktik de første 5-6 uger på uni. Der var SÅ meget, jeg ikke vidste i august (og der er stadig meget, jeg ikke ved). Nu har jeg lært, at der ikke kommer noget godt ud af at tro, at jeg skal alting på én gang. Og jeg har fået sagt farvel til de ting, der stressede mig mere, end de gavnede.

img_20161203_165057.jpg

Jeg prioriterer anderledes nu. I de seneste 6-7 uger har jeg prioriteret mig selv højere end de fleste andre ting. Det har betydet, at jeg endelig er begyndt at føle, at jeg kan følge med i mit eget liv, hvilket er en fantastisk følelse. Det betyder også, at jeg oftere oplever flow og tager mig selv i at tænke/sige “uhhhh, det er skide fedt at lære om den integrative begrebsramme, hurra”. Og at jeg føler, at jeg faktisk har overskud til det, jeg er igang med, hvilket er virkeligt rart.

Min pointe er, at jeg er nødt til at prioritere mig selv højere end mit studie, for hvis jeg nedprioriterer mig selv, ender jeg med at blive en forfærdelig studerende, der hverken er glad eller i flow. Og hvordan fanden skal jeg blive en god psykolog, hvis jeg nedprioriterer mig selv?

dsc_0133.jpg
Det hele er en balancegang, men jeg vil personligt hellere have det godt indeni, have tid til at se på solnedgangene og høre musik, der gør min sjæl glad, end jeg vil have perfekte noter til alle tekster på pensum. For ellers glemmer jeg mig selv, og hvis jeg glemmer mig selv, kan jeg jo ikke hjælpe andre med at finde sig selv.

Jeg vil have tid til at gøre det, jeg har lyst til at gøre, og jeg vil lade mig selv være til stede i det, jeg gør, imens jeg gør det.

Jeg vil have tid til at føle mig fri. Og jeg gider slet ikke at tænke over, om jeg har tid, for det er jeg nødt til at have tid til.

dsc_0084.jpg

En af grundene til, at jeg elskede november så meget var, at jeg for første gang siden august begyndte at føle, at jeg har fået balance i mit liv igen. November vil jeg huske for at være måneden, hvor jeg for alvor sagde farvel og tak til det, der ikke gav mig god energi, og i stedet tog mig tid til at gøre det, der gør mig glad.
Jeg vil huske november for solnedgangene, de kolde solskinsdage, gåturene med mig selv og Kalle, skoven, cykelturene hjem i slagregn, at drikke lakridste og at deltage i diverse sociale arrangementer og rent faktisk have overskud til det.

Jeg vil huske november som en måned, hvor jeg begyndte at sige ja til de rigtige ting.

Og hvem ved, hvad jeg vil huske december for.

dsc_0080.jpg

Nu skal vi fejre det faktum, at min bror har skudt tre edderfugle i dag, da han var på havjagt. Dvs. at vi skal spise aftensmad (færdigtformede hakkebøffer med bløde løg) foran fjernsynet imens vi ser Rambo (man må jo udnytte de muligheder man har til at se voldelige film af tvivlsom kvalitet)

Rettelse: Vi valgte at se julekalender i stedet for (også af tvivlsom kvalitet), da min bror mente, at han havde oplevet tilstrækkeligt med skuddramaer for i dag.

Hyg jer.

/A

Hov, vent, her er nogle gode sange: