Kategoriarkiv: dagbog

15. januar 2016 | Tilbage Til Fortiden #5

Jeg ved ikke præcist hvorfor, men jeg har en god følelse omkring fremtiden (i hvert fald lige nu i dette øjeblik), og det er rart. 

Har været i Aarhus i dag, var til kontrol på Hovedpine-klinikken for sidste gang!! Jeg er nu et frit menneske!

Var også i Bruuns Galleri fordi jeg tænkte, at det ville være en god udfordring at komme derind. Det gik godt, jeg var i Søstrene Grene og boghandlen. Jeg købte nogle pensler, en ræv til Kalle, nogle postkort og tre små poser Haribo slik (vampyrer og spejlæg). 

Jeg købte fire bøger: “The Hobbit” af J. R. R Tolkien, “Hard Times” af Charles Dickens, “Alice in Wonderland” af Lewis Caroll og “Treasure Island” af Robert Louis Stevensson. Det var en succes. Jeg gik omkring 10 km og var med X-bussen, hvilket var en fornøjelse. 

I onsdags var jeg til kemi på skolen, hvilket også gik godt. Jeg har besluttet mig for, at jeg godt kan lide kemi, og at jeg vil arbejde hårdt på at lære så meget som muligt.

I morgen skal jeg lave resten af en aflevering og holde filmaften med Iris – med pizza og popcorn. Det er et godt liv. Jeg så også Irene i sidste uge, vi var sammen i et par timer på biblioteket. Jeg kender nogle gode folk.

Slut.

/A

3. februar 2016 | Tilbage Til Fortiden #4

Hej verden.

Her er 4. del af min dagsbogs-serie. I dag skal vi præcist to år tilbage i tiden, nemlig til den 3. februar 2016. Det var på mange måder en helt anden tid, sammenlignet med hvordan mit liv er nu, og det er ret underligt at se tilbage på. På den ene side føler jeg, at jeg kan huske meget tydeligt, hvordan det var at være mig dengang, og på den anden side kan jeg også se, at der er nogle ting, jeg har glemt. Men som jeg ved nu, takket være faget kognitionspsykologi på uni, så er hukommelsen ikke til at stole på, da vi kun husker de vigtigste ting og derefter fylder de tomme huller ud med det, vi går ud fra skete. Minderne er ikke en kopi af, hvad der skete, men vores egen fortolkning af, hvad der skete. Og derfor kan minder ændre sig med tiden.

Men ikke så meget snak – nu til sagen:

3/2-16

Jeg skal til Spanien!! I denne måned!!

Det er meget spontant, men jeg ved, at det er vigtigt at gribe muligheden, når man har den. 

Jeg skal på forretningsrejse med far, dog er der ingen forretning i det for mig, kun rejse, så det er win-win. Det har forbedret mit humør markant at få det planlagt, det er ret tydeligt, at jeg har brug for, at der sker noget mere i hverdagen, så det kommer der til nu.

Generelt kommer der til at ske mange ting i februar. 
Jeg skal indtil videre (udover arbejde) :

-Besøge Iris på lørdag

-På Borgerservice fredag

-Give 20 bøger til Irene i næste uge

-Fejre min brors fødselsdag d. 10.

-På miniferie hos bedstemor og bedstefar d. 15-16.

-Til åbent hus på AU (psykologi) d. 26.

-Til Spanien d. 27. februar til 5. marts. En hel uge!!

 

Det bliver underligt at skulle være væk fra Kalle en hel uge, det er ikke sket før, dog bliver det godt for os begge to, da vi er begyndt at danne en usund symbiose, som vi lever i. Vi er for afhængige af hinanden, vi må finde os selv, så vi kan se med et fornyet sind på situationen. 

Desuden er jeg nået frem til, at jeg vil melde mig fra engelsk A, da jeg ikke føler, at det gør noget godt for mig længere. Jeg kan godt lide engelsk, og jeg er god til det, men jeg føler mig fastlåst, når jeg skal lave fire lange afleveringer om ugen. Jeg ønsker en større frihed nu, også da jeg højst sandsynligt søger ind på universitetet til sommer. 
Jeg vil gerne have mere tid til at gøre det, jeg vil, og så vil det give mig mulighed for lettere at tage på arbejde, hvis der er nogle af de andre, der er syge og ikke kan komme osv. Desuden vil jeg gerne kunne tage på flere ture og opleve mere end jeg gør lige nu. Jeg vil gerne opleve noget mere end bare at være herhjemme og lave det samme hver dag.

24. oktober 2014 | Tilbage Til Fortiden #3

Noget af det bedste, der er sket indenfor det seneste år, er at jeg er blevet venner med Iris. 
Det er så underligt, for selvom det kun er 9-10 måneder siden, at vi rigtigt begyndte at blive venner, så kan jeg nu slet ikke forestille mig ikke at kende hende.
Jeg får det altid så godt med mig selv, når jeg snakker med hende. Det er sådan en “nåh ja, jeg er jo faktisk ok” følelse, som jeg kun får meget sjældent pga. andre mennesker. Hvis nogen kan få mig til at huske, hvorfor jeg er god nok, som jeg er, uden at de overhovedet prøver på det, så er det et venskab, der er ægte. Og jeg er uendeligt glad for, at jeg nu har fået det.
Det er et godt liv.
Jeg er aldrig i tvivl om hvorvidt vores venskab er lige så vigtigt for hende, som det er for mig, for det ved jeg, at det er. 
Vi kan gå rundt i en uge og ikke se hinanden eller skrive sammen, og alligevel ved jeg altid, at alt er fint imellem os. Jeg er aldrig bange for at hun pludselig forsvinder ud af mit liv, for jeg har en følelse af, at det aldrig kommer til at ske. 
Uanset hvad, er jeg bare mega glad for vores venskab, som det er nu. 

8. april 2010 | Tilbage Til Fortiden #2

Nu er jeg 14 år. Det har jo ikke ændret sig så meget, siden jeg var tretten, det er jo bare et tal. 

I denne bog vil jeg skrive ned, hvad jeg går og tænker på. Det er sjovt at se tilbage på senere i livet. Jeg vil gemme denne bog altid.

I dag er det torsdag. Det betyder, at jeg møder klokken 10 og har fri klokken 3. Det er sgu en lidt lang dag.

Jeg er glad for skolen. I dag fortalte Julie, at hun skal på efterskole i 9. klasse. Jeg vidste det jo godt, men alligevel tænker jeg på, hvordan det kommer til at gå. Det er skræmmende at tænke på, at der kun er lidt over ét år til. Men til den tid kan det være, at det hele er anderledes. 

På søndag skal jeg til Marias konfirmation. Det bliver spændende. Jeg har aldrig før været til konfirmation. Jeg skal ikke konfirmeres. Jeg tror ikke på gud. Jeg er den eneste i klassen, der ikke vil konfirmeres. De andre har fået at vide af deres forældre, at de ikke får gaver og fest, hvis de ikke vil konfirmeres. De synes åbenbart, at det er vigtigere med gaver og fest, end at stå ved sin holdning. Det ville jeg have gjort, selv hvis jeg ingen fest fik. Men folk er jo forskellige.

/Amanda Mohr Thylkjær Hansen