Kategoriarkiv: bøger

At (gen)finde sig selv

Hej verden.

I går og især i dag, har jeg været i et fortræffeligt humør.

Hvordan kan det være, spørger den opmærksomme læser så.

Og det er et godt spørgsmål, som jeg ikke fuldt ud kender svaret på. Dog er jeg nået frem til, at det primært skyldes en følelse af, at jeg er ved at genfinde mig selv.

Det lyder virkeligt plat, men det er sådan jeg har det.

Indenfor de sidste to måneder er der sket meget nyt i mit liv. Gode ting, som jeg er meget taknemlig for. Ting, der på mange måder har vendt op og ned på det meste. Ting, der har fået mig til at fokusere på alt muligt andet, og glemme meget af det jeg plejede at fokusere på.

dsc_0570.jpg

Jeg har været optaget af at læse om evolutionspsykologi og bruge timevis på at kæmpe mig igennem lange, engelske forskningsartikler omhandlende moral og altruisme. Jeg har været til forelæsninger og forsøgt at finde den ideelle måde at tage noter på. Jeg har brugt næsten alle weekender sammen med min kæreste. Jeg har deltaget i videnskabelige undersøgelser og spist melorme. Jeg har mødt en masse nye mennesker, været nye steder og brugt masser af tid på offentlig transport.

En masse nye ting, som jeg virkelig har nydt og stadig nyder (ja, også den offentlige transport og de engelske forskningsartikler, det meste af tiden i hvert fald). Jeg er virkeligt glad for, hvordan mit liv for tiden ser ud.

20160924_173917.jpg

Men ærlig talt, så har jeg haft gang i alt for mange ting på én gang. Mit optimale stimulationsniveau (OSN) er det samme, som det altid har været, og (blandt andet) takket være Henrik Høgh-Olesens forelæsning i sidste uge, omhandlende personlighedsstrukturer, har jeg indset nogle ting. I løbet af denne uge, er det som om, at jeg er begyndt at se på mit liv fra et andet perspektiv. Jeg er kommet til at tænke på alt det, jeg har nedprioriteret, særligt efter at jeg er startet på uni. For i og med, at jeg har brugt min tid på en masse nye og gode ting, er der andre (også gode) ting, som jeg har glemt at anerkende vigtigheden af. Stimulationsniveauet har været for højt, og jeg har glemt at få det ned igen.

Det meste af tiden har jeg haft fokus på det næste jeg skulle; hvad jeg skulle nå at læse den pågældende dag, hvornår jeg skulle cykle hjemmefra for at nå bussen/toget, hvornår jeg skulle gå i seng for at få nok søvn.

dsc_0263.jpg

Jeg har været vildt dårlig til at være i nuet, især når jeg har været alene. Mine tanker har været overalt, i fremtiden og fortiden, og ærligt talt har jeg ikke været i balance, rent psykologisk set (uden at opdage det før nu), selvom jeg har været vildt glad. Det handler ikke bare om at give mig selv tid til at slappe af og se bagevideoer, for det har jeg skam gjort. Det handler om, at jeg ikke har gjort så meget for selv at gøre mig glad.

Hvad mener jeg så med det, spørger den nysgerrige læser.

Det jeg mener, er, at det meste af min glæde er kommet fra ydre stimuli. Dvs. andre mennesker og forskellige oplevelser, som jeg har fyldt min tid ud med, og blevet glad af.
Det er intet problem i sig selv, da vi mennesker har brug for andre end os selv, og at opleve noget med andre end os selv.
Men jeg er en person, der for at være i balance med mig selv og mit optimale stimulationsniveau, har ligeså meget brug for den glæde, der kommer indefra, som den, der kommer udefra. En glæde, der kommer af at gøre noget for mig selv uden tanke for andet, end hvad jeg har lyst til at gøre. En glæde, der kommer af at gøre noget, der ingen andre mennesker involverer end mig selv. En glæde, der kommer af at høre sange som disse:

En glæde, der kommer af at gøre de ting, der før har gjort mig glad. Alle de ting, der gør mig rolig indeni. De ting, jeg har glemt at huske mig selv på at holde fast i. De ting, jeg (midlertidigt) har glemt værdien og nødvendigheden af midt i det nye. Alt det, der minder mig om, hvem jeg engang var, hvem jeg er nu, og hvem jeg vil blive ved med at være.

Simple, men vigtige ting, som fx at være alene hjemme på en solskinsdag, høre musik og bage bananmuffins. Ikke fordi jeg skal have kage med og ønsker at imponere nogen, eller fordi der kommer gæster, eller at jeg vil tage billeder af resultatet og blive populær på internettet (jeg har faktisk ingen billeder), men bare fordi jeg har lyst til det, og fordi det minder mig om de utallige gange, jeg tidligere har bagt dem.
Eller at sove “længe” (dvs. til klokken 9), tage et bad og være ligeglad med, hvor lang tid det tager. At gøre badeværelset rent, høre Bon Iver og spise morgenmad klokken 11. Drikke grøn te hver dag igen, efter ikke at have gjort det i nogle måneder. At læse en skønlitterær bog for første gang i over fem uger, bare fordi jeg har lyst til det.  At sidde i haven, betragte skyerne og flyene på himlen og bare eksistere uden tanke for, hvornår jeg skal noget igen. At lade som om, at jeg kan finde ud af at spille guitar/ukulele. At male (dvs. billeder og IKKE fodlister, det er et helvedes arbejde). At cykle 30 km imens jeg ser Natholdet med min bror. At føle mig overskudsagtig, filosofisk og at mærke idéerne komme væltende ind til alt muligt, jeg kunne lave.
At føle mig fri og uafhængig (selvom jeg selvfølgelig ikke er det, men det gør ikke noget). At nyde det, jeg har lige nu, og samtidig glæde mig til det, der kommer.

At bruge tre timer på at skrive dette blogindlæg, og at føle, at den tid var godt givet ud. Og at se frem til, at jeg om lidt har planer om at spise aftensmad foran TV’et.

Nogen gange er en weekend, hvor der intet bestemt skal ske, det bedste man kan give sig selv, hvilket jeg først virkeligt har indset nu.

dsc_0284.jpg

Som Iris altid siger: “Balance er vigtigt”. (Ja, jeg citerer mine venner, hvis de har fortjent det). Og endnu en gang har hun ret. Nogle gange skal man bare have det hele lidt på afstand, før man indser, hvor simpelt det er at få balancen tilbage, og hvor vigtigt det er at få den tilbage igen, hvilket jeg føler, at jeg har fået/er i gang med at få.

Jeg tror ikke på, at man er nødt til at tage til Asien for at finde (eller genfinde) sig selv. Jeg fandt i hvert fald ikke mig selv, da jeg var i Asien (dvs. Israel). Derimod tror jeg, at det handler om at finde tilbage til de ting, der tidligere har gjort en glad. Både de ydre faktorer, dvs. andre mennesker og oplevelser med dem, men specielt også det, der ikke kræver andre end en selv (og måske en god bog).

Jeg er så glad for alt det nye, der er blevet en del af mit liv nu, og jeg har det rigtig godt med, at jeg kommer meget mere ud og oplever noget nu, end jeg gjorde for et år siden. Men jeg er stadig mig. Jeg har stadig brug for tid, hvor jeg bare er mig selv og kan gøre lige det, jeg har lyst til. At prioritere at være sammen med min familie, læse fordi jeg har lyst til det og at have dage, hvor jeg kan spise pasta med masser af hvidløg og ikke engang overveje at tage make-up på. Og spise muffins i stedet for en reel middagsmad (hovsa). For hvis jeg ikke prioriterer de ting ligeså højt som alt andet, så prioriterer jeg ikke min egen glæde, og hvad skulle formålet så være med at gøre noget som helst?

mms_20160917_131647.jpg

(Tak til Mads for at formå at tage et billede af mig ved stranden, hvor min frisure for en gangs skyld ikke er helt ad helvede til).

På mandag ser jeg Rebekka og Randi igen. Efter ikke at have set dem i 15 MÅNEDER!! (Ret imponerende taget i betragtning af, at de begge kun bor 10 km væk fra mig). Det passer meget godt ind i mit “find tilbage til alle de gode ting”-projekt.

Det er et godt liv. Hurra.

// A

Mangelfulde filosofiske tanker og inspirerende citater

Hej verden.

Jeg har nu brugt tre timer i dag og i går på at skrive starten på et indlæg, som jeg af en eller anden grund ikke føler for at skrive lige nu, så nu starter jeg et nyt (da det jo altid er en fantastisk idé at give op).

Jeg har haft en god uge, hvor jeg har oplevet ting og brugt masser af penge på offentlig transport, økologiske æg fra fritgående høns og selleri (som jeg i den forbindelse fandt ud af, at jeg hader). Har desuden købt nye sokker og grøntsagsbuillon. Jeg har også været social op til flere gange, vasket utroligt meget op og forsøgt at læse i min bog om diagnosesamfundet, som jeg stadig ikke er færdig med (jeg har været igang med at læse den siden april, og når det endelig lykkes, så nyder jeg at læse den, da den indeholder masser af fancy akademiske ord som fx “normativitet”, “patologisk” m.m).

dsc_0248.jpgDerudover har jeg været i Nørager hele tre gange, spillet kort med min far og diskuteret diverse retoriske spørgsmål.

Jeg ved ikke lige, hvilke filosofiske konklusioner der kan drages ud fra alt det, men da jeg føler for at skrive noget dybt, så kommer her nogle dybe/gode citater, som jeg godt kan lide (jeg kan ikke huske kilden på dem alle):

“Remember, it’s your job to look for something cool in everyone you meet; it’s not their job to show you”

“If act one in life is about finding yourself, then act two is about finding everyone else”
-Hold Me Closer, David Levithan

“It does not do to dwell on dreams and forget to live. Remember that”
-Harry Potter, J.K Rowling

“It is not our abilities that show what we truly are. It is our choices”
Harry Potter, J.K Rowling

“Be a filter, not a sponge”
-The Perks of Being a Wallflower, Stephen Chbosky

“I would die for you. But I won’t live for you”
-The Perks of Being a Wallflower, Stephen Chbosky

“Always be a little kinder than you have to”
-Wonder, R.J Palacio

All he wanted was to get home quickly and then sit down and be quiet”
-The Great Gatsby, F. Scott Fitzgerald

“There is no confusion like the confusion of a simple mind”
-The Great Gatsby, F. Scott Fitzgerald

“She isn’t actually gone at all; she’s singing in the trees”
-Walk Two Moons, Sharon Chreech

“That’s the whole trouble. You can’t ever find a place that is nice and quiet, because there isn’t any”
-The Catcher in the Rye, J.D Sallinger

“My philosophy has always been to trust someone until they let me down”

“Remember the rain”
-Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe (en fantastisk bog med en fjollet titel), Benjamin Alire Saenz

Words were different when they lived inside you”
-Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe, Benjamin Alire Saenz

I don’t wish to meet people. They disgust me. Increasingly so. But I must have milk”
-Doppler, Erlend Loe

dsc_0524.jpg

“It is such a mysterious place, the land of tears”
-The Little Prince, Antoine de Saint-Exupéry

Words are the source of misunderstandings”
-The Little Prince, Antoine de Saint-Exupéry

The thing that is important is the thing that is not seen”
-The Little Prince, Antoine de Saint-Exupéry

 

Se, nu endte det alligevel med at blive dybt (det synes jeg i det mindste selv)

Hyg jer

/A

 

 

Livsopdatering

Hej verden. Der sker rent faktisk ting i mit liv for tiden (eller, det kommer der i hvert fald til), så jeg vil benytte muligheden til at skrive et indlæg om det.

Det vigtigste først: Jeg skal til Mallorca!!!!! I slutningen af februar tager jeg derned sammen med min far, fordi han skal arbejde dernede i et par dage, og så har vi valgt at forlænge turen, så vi i alt er der en uge. Så der bliver tid til masser af kulturelle ting, bl.a regner jeg med, at vi skal se Palma Katedral og andre ting vi har lyst til.

palmademallorca

Det var meget spontant at vi besluttede, at jeg skulle med, men jeg indså, at det er ret sjældent, at man som menneske i det senmoderne samfund får mulighed for at komme til Mallorca relativt billigt og uden at det går udover skole og arbejde. Så da det relativt hurtigt lykkedes mig at få byttet min torsdagsvagt på arbejdet med en anden, så besluttede jeg at tage med. Jeg kan lave mine afleveringer i god tid herhjemme, så det ikke bliver et problem, og så kan jeg med god samvittighed holde fri og opleve noget nyt. Det tror jeg bliver godt for mig, da der ikke er sket vildt meget de seneste måneder. Min primære sociale cirkel for tiden er min hund, Kalle, (og til en vis grad min kat), og det er alt sammen meget fint, men jeg tror det er godt både for Kalle og jeg at komme lidt væk fra hinanden og se hverdagen i et nyt perspektiv (vi får se om Kalle er enig i det).

0001

Så det bliver nok årets event indtil videre. Jeg har aldrig været i Spanien før, og jeg har aldrig været ude at flyve før, og jeg er glad for, at jeg kan nå det inden jeg bliver 20, da min hjerne har en idé om, at det vil få mig til at føle mig mere voksen at have fløjet. Det bliver nok ikke sådan, men jeg kan stadig bilde mig selv det ind.

I anledning af den kommende rejse, var jeg i dag på Borgerservice for at få fornyet mit pas. Det var en meget fin (og dyr) oplevelse, men nu er det gjort, billedet er taget (jeg så ikke ret glad ud, men af en eller anden grund så mit ansigt relativt slankt ud, jeg ved ikke, om det er godt), og nu skal jeg bare vente på, at det ankommer med posten. Der er tre uger til, at vi tager afsted, så det burde ikke blive et problem.

En anden ting, jeg venter på, at Post Danmark kommer med denne nye taske, som jeg lige har bestilt i dag:

2609244-p-MULTIVIEW

En Fjällräven 20 liters rygsæk, som jeg har ønsket mig i en længere periode. Jeg mangler en god taske at have med på turen, og da jeg fandt et godt tilbud på den, så besluttede jeg mig for at slå til. Den er vandafvisende og alt muligt, og da den er i god kvalitet forventer jeg, at den kan holde i mange år. En del af det at blive voksen er jo at foretage fornuftige investeringer, og jeg er ret sikker på, at det er fornuftigt at købe en god taske, jeg kan bruge i lang tid.

Desuden venter jeg også på at modtage nogle Calvin and Hobbes tegneserier, men det ser ud til at kunne tage lang tid, da de ikke er på lager (Det burde være ulovligt ikke at have noget så vigtigt på lager). Jeg venter også på en pakke fra Helsebixen, og en pakke med min brors fødselsdagsgave. Postvæsenet bliver holdt igang.

Noget andet nyt, er at jeg igår brugte mit nye rejsekort for første gang. Det var relativt simpelt og det gik som det skulle, så der er ikke så meget at sige om det.

Imorgen skal jeg besøge min ven Iris, og i vinterferien skal jeg på miniferie hos min bedstemor og bedstefar i to dage. Det bliver godt endelig at få det realiseret, da jeg i omkring 5 år har haft en plan om at tage bussen ud at besøge dem, men aldrig har fået det gjort. Så nu skal det være.

D. 26. februar skal jeg til åbent hus på Aarhus Universitet (psykologi) hvor jeg skal forsøge at få afklaret, om jeg skal søge ind til sommer eller om jeg i virkeligheden skal noget helt andet. Det bliver interessant.

 

img_20160203_182331.jpg

I onsdags malede jeg dette maleri med vandfarver, hvilket jeg selv er ret stolt af. Jeg havde tænkt, at det skulle symbolisere døden, men jeg synes egentlig, at det mere symboliserer livet. Sådan går det nogen gange, når man slipper kreativiteten løs.

dsc_3489.jpg

Uhh ja, og jeg har fået mit cover til min Kindle, der får den til at ligne en rigtig bog (^o^) Det er håndlavet på en fin lille gård i Hampshire, England og alt muligt smart.

dsc_3491.jpg

Det var vist det for nu.

/A

Uge 38 – ting jeg har lært/oplevet/tænkt over

Hej verden.
Jeg er lige pt i gang med at skrive en novelle, som jeg skal indsende til en konkurrence. Deadlinen er om to døgn, så jeg er under pres, men skidt pyt. Jeg skal nok blive færdig.

Jeg føler, at jeg har oplevet mange ting på det sidste, hvilket er interessant, eftersom jeg ikke har lavet andet end at være herhjemme og være på arbejde. Men det betyder ikke, at jeg ikke har lavet noget. Langt fra. Så her kommer en liste over alt det jeg har lavet/oplevet/tænkt over den sidste uges tid:

  1. Efter TRE MÅNEDER har jeg læst Les Misérables færdig!! Jeg har brugt de sidste to uger på at læse de sidste 1000 sider i den, og det gik faktisk hurtigere end jeg havde troet. Da jeg først havde besluttet mig for at læse den fokuseret, og ikke springe videre til en ny bog efter kun et par sider, kom jeg hurtigt ind i historien og jeg begyndte at se, hvad det er, at folk så godt kan lide ved den. Jeg forstår godt hvorfor den er en klassiker, og jeg er enormt glad for, at jeg har læst den. Ikke kun fordi det er sofistikeret at kunne sige, at jeg har læst den, men mere fordi, at der er noget meget tilfredsstillende ved at bruge så lang tid på at læse en bog på 1231 sider. Det føles som en form for rejse, hvilket lyder åndssvagt, men det er sådan, at det føles.
    wpid-dsc_2472.jpg
  2. Pga. Les Misérables har jeg indset, at jeg gerne vil læse flere klassikere. Og det nye ved det, er at det ikke er fordi, at jeg gerne vil læse dem, for at være smart, eller for at kunne betegne mig selv som “vellæst” eller et eller andet snobbet. Nej, jeg vil gerne læse flere klassikere, fordi de kan lære mig noget, som jeg ellers ikke ville have lært. Det er fx også af den grund, at jeg er blevet ret glad for George Orwell’s bøger på det sidste. For dybest set læser jeg jo for at lære. For at lære om mig selv, men også om andre mennesker, deres holdninger og historiske begivenheder. Og det er noget, som jeg har glemt lidt i løbet af den sidste tid.
    Jeg har været meget fokuseret på, at jeg gerne ville læse enormt mange bøger i 2015, og at det var vigtigt for mig at læse mange nyudgivne bøger. Jeg blev til sidst så opsat på at nå op på 100 læste bøger, at jeg glemte at tænke over, hvad jeg læste. På en måde i hvert fald. Jeg har mest af alt læst YA i år, og det har overvejende været en god oplevelse, men i de sidste par måneder synes jeg, at der næsten har været flere dårlige end gode. Det er ikke alt YA der er lige godt, og jeg har på det sidste følt, at jeg kan identificere mig mindre og mindre med det meste af det. Dermed ikke sagt, at YA ikke kan være godt, for det kan det. Mange af mine yndlingsbøger er Young Adult romaner, og de indeholder masser af dybe ting, selvom de er skrevet til en ung målgruppe og ikke indeholder masser af fancy ord. Og jeg vil gerne blive ved med, at se positivt på de bøger. Jeg vil ikke have mit syn på dem ødelagt, og det er lidt det, som var ved at ske. Og måden jeg kan ændre det på, er ved at læse andre genrer og tage en pause for at huske på, hvad jeg kan lide ved at læse.Jeg har i den sidste tid læst nogle bøger, som jeg udelukkende har læst, fordi de stod på min hylde, og jeg havde det dårligt med, at jeg ikke havde fået dem læst, specielt fordi de var populære bøger (The Book Thief, Divergent m.m.) Men jeg havde aldrig rigtig selv den store lyst til at læse dem. Hvorfor gjorde jeg det så? Det er det gode spørgsmål. Hvorfor ligger jeg et ubevidst pres på mig selv, som egentlig er fuldstændig unødvendigt?
    Det er noget, som jeg heldigvis er blevet opmærksom på, og det har allerede ændret sig meget. Jeg kan se nu, at jeg ikke får noget ud af at tvinge mig selv igennem bøger, som jeg egentlig ikke bryder mig vildt meget om (det har jeg nok gjort med 10 bøger her indenfor de sidste par måneder). Hvis jeg kan mærke, at jeg ikke kan lide en bog selvom jeg kun har læst en tredjedel af den, så er der ingen grund til at fortsætte, hvis jeg ikke har lyst.
    Efter jeg har været mere opmærksom på alle de ting, så har jeg tydeligt kunnet mærke, at noget har ændret sig. Jeg går mindre op i hvor mange bøger jeg har læst og går mere op i, at jeg rent faktisk har lyst til at læse. Jeg føler ikke det pres som jeg før har følt, i hvert fald ikke på samme måde.
    Jeg vil gerne læse fordi jeg elsker det, ikke fordi jeg skal presse mig selv til det.
    wpid-d7694450-d3f6-41fa-8c4e-8be876650ee0.jpg
  3. Der er brug for børnebøger om transkønnethed/homoseksualitet/børn der på den ene eller anden måde føler sig anderledes. Jeg ved ikke, hvorfor Danmark (i hvert fald bibliotekerne) ikke er mere med ift. LGBT bøger for de yngre læsere, da der i disse år kommer flere og flere på det engelske/amerikanske marked. Men der er vel ikke andet at gøre end selv at blive børnebogsforfatter og ændre tendensen.
  4. Generelt går jeg meget ind for, at man skal være bedre til at acceptere forskelligheder og ikke være så satans indskrænket når det kommer til kønsroller osv. Køn er et relativt begreb, og har det egentlig den store betydning?
  5. Jeg kan godt lide biblioteket.
  6. Det er længe siden at mit liv har været så u-stressende som det er for tiden. Jeg har mere fritid end jeg har haft længe og selvom jeg i starten var bange for, at selvstudie ville blive ensformigt og trist, så er det ikke sket endnu. Jeg er ret god til at underholde mig selv, også når jeg ikke engang prøver bevidst på det. Og ellers sørger den lille hund for at holde mig beskæftiget.
    Det er utroligt længe siden, at jeg sidst har kedet mig. Det skyldes hovedsageligt, at jeg altid har en masse tanker om livet osv., som jeg aldrig bliver færdig med at tænke over, og desuden aldrig løber tør for bøger jeg vil læse.
    wpid-dsc_2539.jpg
  7. Jeg kan faktisk virkelig godt lide mit liv for tiden. Der sker ikke voldsomme dramatiske ting, og det kan jeg godt lide. Desuden har det aldrig gået så godt i skolen som det gør nu. Det skyldes hovedsageligt at jeg elsker mine fag (dansk og engelsk), men også at jeg er god til at lære ting selv. Jeg koncentrerer mig meget bedre når jeg arbejder med tingene selv. Det er vel grundlæggende en god ting, da jeg også godt kan finde ud af gruppearbejde, men det er bare ikke den måde jeg lærer optimalt på.
  8. Jeg er mere humanistisk anlagt end samfundsvidenskabelig, hvilket er en skræmmende ting, da det ikke var den retning jeg havde planer om at gå i. Men det giver god mening, og som det er nu, kan jeg slet ikke forestille mig at arbejde som psykolog, som ellers var min plan i lang tid.
  9. Måske har jeg ikke en fuldstændig klar plan for min fremtid, og jeg er ikke engang sikker på, hvad jeg laver om et år fra nu. Men jeg ved, at jeg finder ud af det, og at det hele sgu nok skal gå.
  10. Det faktum, at jeg har fem uddannelser jeg kunne se mig selv tage, er ikke en dårlig ting. Det er godt. Det er bare et udtryk for, at jeg har flere muligheder end kun én, og det kan aldrig være negativt. Så længe jeg ikke hopper rundt mellem 10 forskellige uddannelser og først bliver færdiguddannet når jeg er 50 og dermed ikke når at bidrage tilstrækkeligt til samfundet og dermed er skyld i landets økonomiske tilbagegang osv., så går det vel nok.
  11. For at tale om noget jeg rent faktisk har oplevet og lært: Jeg har været på Kristrup Bibliotek mange gange denne måned og sidste måned for at være afløser. Af det har jeg lært mange ting, vigtigst af alt at der er hyggeligt, men også at Kristrup slet ikke er så farligt et sted, som jeg troede det var engang.
  12. Der findes utroligt mange irriterende og skrigende børn, men der findes også gode børn, som er gode mod dyr. Det oplevede jeg i dag sammen med Kalle da vi var ude at gå.
  13. Jeg elsker Nirvana, men jeg elsker også dyster depressions-musik.
  14. Jeg kan finde ud af at skrive et analyserende oplæg, endda så godt at min lærer kaldte mig ‘en mester i at analysere og fortolke og at skrive’.
  15. Helle Helle er et af mine største litterære forbilleder.
  16. Vandbakkelse er godt, men det kan også blive meget voldsomt og vulgært meget hurtigt, hvis man ikke formår at stoppe mens legen er god.
  17. Jeg har tørret opkast op to dage i træk i denne uge. Først fra hunden, så fra katten. I dag var turen så kommet til tis på gulvet. Hvad bliver det mon imorgen?
  18. Jeg fik 76/85 rigtige i en kommatest, så jeg mener godt, at jeg officielt kan erklære, at jeg kan sætte komma, hvilket er en stor begivenhed.
  19. Jeg er åbenbart blevet utroligt god til engelsk grammatik.
  20. Der er intet bedre end at spise morgenmad i stilhed.
  21. Jeg har snakket engelsk på arbejdet både i dag og igår. Der er noget ved mig, der får de engelsktalende borgere til at komme og spørge om alt muligt.
  22. Jeg har også lært, at håndarbejdsbøgerne er blevet flyttet.
  23. At have en hundehvalp er en kilde til mange diskussioner/konflikter, men det er også sjovt, selvom den skal tisse 50 gange i døgnet.
    wpid-img_20150915_170536.jpg
  24. Jeg så en limousine i dag.
  25. Jeg er nået den alder, hvor jeg godt kan lide jazz og nyder at spise en ostemad. =symptomerne på at jeg er blevet voksen.
  26. Jeg har stadig ikke lyst til at få børn, og jeg tror virkelig ikke, at det kommer til at ændre sig nogensinde. Jeg ved, at alle mulige voksne mennesker mener, at jeg ændrer mening når jeg bliver 30 og “det biologiske ur begynder at tikke” og alt muligt pis, men det håber jeg sgu ikke kommer til at ske.
  27. Der er mange negative mennesker i denne verden, men der er flere der er positive, man skal bare lede efter dem.
  28. Jeg er træt

Slut.

wpid-dsc_2150.jpg

Er jeg sofistikeret nu?

Nogen gange lytter jeg til fransk musik, fordi jeg har en forestilling om, at det vil gøre mig til et sofistikeret menneske. Jeg forestiller mig at en sofistikeret person er en, som sidder i en smart lænestol, drikker urtete, læser en bog på et udenlandsk sprog (engelsk eller fransk), og denne bog skal gerne være en klassiker som fx ‘Les Misérables’, ‘Wuthering Heights’ eller en bog af George Orwell. Alt dette foregår i et pænt indrettet rum, hvor der er utroligt få, men nøje udvalgte ting og møbler. Der er intet TV, men i stedet er væggene fyldt med impressionistisk kunst (som kan forestille alt muligt afhængig af hvem man er som person), og så er der selvfølgelig et privat bibliotek med mindst 3000 bøger. Måske har man også selv været kreativ og har malet sit eget kunst på en af væggene, gerne med en ven eller andet, så man kan føle, at det er noget specielt, og at man kan fortælle det til alle der besøger ens hjem.
Det sofistikerede menneske gør aldrig noget som vedkommende fortryder, men foretager kun velovervejede valg. Der bliver aldrig foretaget impulskøb i Netto kl. 18 på en onsdag, fordi indkøbsedlen altid er planlagt på forhånd, og man selvfølgelig aldrig kunne finde på at købe noget, der ikke stod derpå. Desuden går det sofistikerede menneske meget op i økologi og helse, og derfor spiser han/hun utroligt mange blåbær bla. i smoothies hvor de blendes sammen med spinat og frosne bananer.
Det sofistikerede menneske har styr på sit liv og tvivler aldrig på sig selv.

wpid-wp-1437332058521.jpeg

(Dette billede symboliserer fysisk og psykisk udmattelse)

Jeg har lige indset, at jeg ubevidst altid forsøger at blive det sofistikerede menneske. Jeg vil gerne læse alle de smarte klassikere og dystopiske George Orwell romaner, så jeg kan fortælle folk, at jeg har læst dem. Men vigtigst af alt, så jeg selv kan føle, at jeg er sofistikeret. Problemet er, at det er utrolig sjældent at jeg føler mig sofistikeret. Bliver det mon bedre af at jeg tvinger mig selv til at læse bestemte bøger, bare fordi jeg synes det kunne lyde smart?
Måske ikke.
Grunden til at jeg kom til denne konklusion, er at jeg i dag har færdiglæst ‘The Book Thief’ af Markus Zusak. Jeg fik den som en slags gave af min gode ven Iris (og endnu engang tak) i april/maj 2014. Den stod på min hylde i et år før jeg besluttede at begynde at læse den. Jeg havde egentlig ikke lyst, men jeg følte mig presset til det. Jeg følte mig presset af internettet og verdens boglæsende folk, som ALLE virkede til at mene, at det var den bedste bog nogensinde. Jeg synes, at den lød til at være en fancy bog med en interessant handling, så jeg besluttede at gå i gang med den i maj 2015. Jeg fik læst omkring 20 sider før jeg gik i stå. Den var vildt kedelig og underlig. Jeg forstod ikke, hvad fanden der egentlig var gang i i den bog. Så jeg lagde den fra mig. Jeg fik læst 30-40 sider mere i den før jeg endte op med at stille den tilbage på hylden. Her stod den og stirrede på mig i tre måneder, før jeg igen fik lyst til at læse den. Jeg har været i en periode hvor jeg har læst mange YA romaner, men har hadet de fleste af dem, og har været bange for, om jeg var ved at nå dertil, hvor jeg ville vokse ud af den type bøger. Dette var lidt uhyggeligt, da nogle af mine yndlings bøger tilhører Young Adult. Så jeg besluttede at tage en lille pause så det ikke skulle gå helt galt, og læse The Book Thief færdig før jeg gik igang med andre bøger. Dette endte så op med kun at tage mig tre dage, så det var en relativt kort pause. Men pointen er, at jeg hovedsageligt gjorde det fordi jeg følte, at jeg skulle læse den, ikke så meget fordi jeg rent faktisk havde lyst.

Så først skulle jeg presse mig selv lidt til det, men det blev faktisk en god oplevelse. Bogen blev bedre og jeg endte op med godt at kunne lide den. Dog følte jeg ikke så voldsom en entusiasme omkring den som alle andre virker til at have følt. Men det er vel ligemeget, for nu har jeg læst den! Ikke?

Hmmm. Hvorfor føler jeg en tomhed indeni?
Hvorfor føler jeg ikke, at jeg er sofistikeret nu? Jeg har jo læst den! Læst den og FORSTÅET den oveni købet!
Men de tre måneder hvor den stod og stirrede på mig og hviskede “LÆS MIG, AMANDA!! HVORFOR LÆSER DU MIG IKKE? JEG VAR EN GAVE TIL DIG FRA EN AF DINE BEDSTE VENNER, HVORFOR VIL DU IKKE LÆSE MIG? ALLE ANDRE I VERDEN HAR LÆST MIG. UNDTAGEN DIG!!!”
De tre måneder har ødelagt oplevelsen. Det endte med at blive præcist det jeg ikke ville have at det skulle være – at jeg skulle tvinge mig selv til at læse den. For sådan skal det ikke være, og jeg gider ikke at gøre det mod mig selv mere. For jeg bliver ikke sofistikeret bare fordi jeg læser en masse bøger, jeg egentligt ikke føler for at læse.

Da jeg læste 1984 af George Orwell var det lidt den samme proces. Det er snart halvandet år siden jeg læste den, så mit engelsk var ikke ligeså godt dengang som det er nu, hvilket besværliggjorde det hele lidt. Der var en del af bogen jeg ikke rigtigt forstod, og jeg ventede bare lidt på, at den skulle være slut. Jeg ville gerne læse den, men mest fordi jeg gerne ville kunne have det godt med mig selv og sige, “Jeg har læst den bog, uhh se mig jeg er smart”. Så det var måske ret dumt. Dog vil jeg sige, at jeg mange gange har været taknemlig for, at jeg fik den læst, da jeg faktisk har været i mange situationer, hvor jeg har kunnet bruge det som en fordel/et samtaleemne. Så jeg fortryder det ikke, men jeg kunne godt have ønsket for mig selv, at jeg havde ventet med at læse den til jeg rent faktisk havde lysten til det.
Da jeg et år efter det læste Animal Farm, også af George Orwell havde jeg en helt anden oplevelse. Jeg fandt den enormt interessant og jeg kunne meget bedre forstå den. Det kan der være mange grunde til, men jeg vil altid huske det. Jeg læste den fordi jeg havde lyst, ikke fordi jeg følte at jeg skulle for at være sofistikeret.

For en uge siden læste jeg “The Old Man And The Sea” af Ernest Hemingway, hvilket også er et godt eksempel på en bog der er enormt omtalt men egentlig ikke sagde mig noget som helst. Den var ikke god, ikke dårlig, men midt imellem og det er nogen gange det værste efter min mening. Men jeg lånte den på biblioteket og læste den fordi jeg havde hørt så meget om den, og gerne ville se, hvad fanden alt det hype handlede om. Jeg følte ikke, at jeg var nødt til at læse den for at være et acceptabelt menneske. Eller gjorde jeg? Jeg ved det faktisk ikke. Og det er lidt uhyggeligt. Det er som om, at mit overjeg (nu bliver det dybt) har masser af ting det mener jeg skal gøre/læse for at blive den ultimativt perfekte person. Problemet er, at mit jeg ikke har lyst til at være den perfekte person, for jeg ved jo godt, at det er umuligt, og at det desuden ikke gør nogen lykkelige at de fremstår som enten perfekte eller sofistikerede. Og jeg ved også godt, at der ikke er nogen der har det perfekte hjem der altid er pænt og flot (for det er ikke et hjem, hvis det altid skal ske vildt flot ud)

Så hvad er det egentlig at mit problem er?
Det er vel en form for identitetssøgen – at jeg gerne vil læse bestemte bøger fordi jeg har en idé om, at det vil give mig social cred (et slang udtryk for ’social anerkendelse’) hvis jeg læser dem. Men det er egentlig utroligt selvmodsigende, da jeg jo går meget ind for, ikke at gå op i hvad andre mener er fedt (dvs. jeg forsøger at være hipster uden at fortælle det til nogen, da jeg gerne vil være en sand hipster). Måske er mennesket (mig selv) i bund og grund bare én stor selvmodsigelse, der bare lever i en illusion om, at det har styr på dets egen psykologiske opbygning?

Måske giver dette indlæg ikke mening. Men min pointe er, at jeg ikke gider at gøre ting for at være sofistikeret længere, da det alligevel ikke virker. Jeg vil nok stadig kæmpe mig igennem nogle bøger, som jeg synes jeg skal læse, men jeg gider ikke at have det dårligt med det, hvis jeg ikke får så fantastisk en oplevelse med de bøger som andre måske har haft. Og hvis nogle af de bøger jeg allerbedst kan lide og som lærer mig mest om livet er YA romaner på 300 sider, så er det ALDRIG en dårlig ting (så længe det selvfølgelig er en bog der giver mening og ikke har irriterende typiske teenagepiger i hovedrollerne). Det er fint at nogle mennesker kun læser klassikere og har det godt med det, men det betyder ikke, at det er det samme jeg skal.
Jeg har været igang med Les Misérables siden juni, og jeg er pt. nået til side 225 ud af 1250. Så det kan ikke siges, at det går hurtigt. Men hvad er problemet i det? Hvis jeg har lyst til at læse den langsomt, så er det da det jeg skal gøre. Hvorfor skulle jeg presse mig selv til at læse 100 sider i den hver dag, hvis jeg ikke har lyst og dermed ikke får noget ud af det?

Det er et FRIT land og jeg gør hvad jeg vil!!!! FUCK SOFISTIKATION!! (Jeg ved ikke om det ord kan bøjes på den måde, men jeg er ligeglad!!!)

SLUT

Sjove børnebøger – del 1

Dagens indlæg bliver ret simpelt, i det at det kommer til at bestå af billeder fra denne bog: 

Det er uden tvivl den bedste og mest lærerige børnebog der til dato er lavet, og den er udgivet på alle mulige sprog. Læs den for dit barn, hvis du har sådan et. Eller find et barn et sted, og læs den. 

Og den bedste af dem alle:
Tror ikke der er så meget mere at tilføje. 
/A

Filosofiske tanker om islagkage, weekend og gode bøger

Efter jeg kom hjem fra skole og havde været i Føtex, og nået at kaste mig ind i bussen et sekund før den kørte, har jeg ikke lavet så meget andet end at sidde i sofaen.. (Crazy life, I know) Sad og snakkede med min kære broder i nogle timer, hvor vi egentlig bare brokkede os over andre mennesker og samfundets opbygning generelt. Det var ret hyggeligt. Derefter så vi X Factor og spiste foran fjernsynet. Kan det blive mere deprimerende og taberagtigt? spørger den kloge læser. Og ja det kan det, alt afhængig af, hvordan man definerer ‘taberagtigt’. 

Det er denne islagkage, et godt symbol på. Vi er i alt to mennesker, som skal spise den, og nogen vil nok synes, at det er relativt deprimerende at bruge fredag aften på at spise en halv islagkage. Men det synes jeg faktisk ikke. Anthon Bergs islagkage er en af de ting, som ikke kan undgå, at forbedre ens liv lidt. Det er som et stykke af himlen, direkte fra fryseren. Snyd ikke dig selv for livets små glæder!


Nu ser vi Danmark-Kroatien, imens jeg forbereder mig mentalt på, at jeg skal på arbejde i morgen. Men det bliver hyggeligt nok, selvom der altid er masser af mennesker der kommer og spørger efter diverse bøger om lørdagen. På et senere tidspunkt kommer der nok et indlæg om, hvorfor jeg synes biblioteket er et af de bedste steder i verden, for det er det altså.
Bagefter skal jeg hjem til en af mine allerbedste venner i hele verden, som jeg ikke har set i TO MÅNEDER! Det er simpelthen frygteligt, at der er gået så lang tid. Glæder mig til at se hende igen. 
Søndag skal jeg lave lektier, eftersom mine lærere har bedt os om at forberede os grundigt til mandag, hvor der er nogle fancy mennesker der skal overvære undervisningen, og det derfor vil være praktisk, hvis vi har nogenlunde styr på det, og ikke bare siger alt muligt som er forkert. 
Jeg håber også at jeg får tid til at læse i min nye bog, som jeg lige er gået igang med:
An Abundance Of Katherines. 
Har læst fire sider indtil videre, og jeg vidste allerede fra første linje, at jeg elsker den. Men kan man andet end at elske John Greens bøger? 
Der er nu ikke noget der er bedre end en god bog. Altså en rigtigt god bog, og ikke bare en god bog. Sådan en bog, som ændrer ens liv lidt, så det aldrig bliver helt det samme. 

Sådan har jeg det også med The Perks of Being a Wallflower. Den kan jeg ret godt lide. 

Alt for nu.
/A