Månedsarkiv: januar 2019

når sneen falder | et digt

jeg sætter livet på pause
og betragter sneen der falder
det er tid til at stoppe op
for jeg hører vinteren der kalder
//
tid til at beundre den nyfaldne sne
og bygge snemænd i andres have
tid til at sætte min egen spor
lave det jeg allerhelst vil lave
//
tid til varm kakao og hjemmesko
hygge i stearinlysenes skær
vi har det hele lige nu
lykken svæver rundt lige her
//
tid til serier og tidsfordriv
det er trods alt aften nu
tid til at takke for dette liv
må det vare længe endnu
//
tid til at se ham i øjnene
elske ham dybere end før
størst af alt er kærligheden
må jeg føle den til jeg dør
//
tid til ro og eftertanke
jeg vil se når sneen forsvinder
denne fred og kærlighed
skal leve videre i mine minder

en påmindelse om min eksistens

hej verden
kan du huske hvem jeg er
her er livstegn fra mig
en påmindelse om min eksistens

//

tavshed fra min side
et strategisk træk
jeg ventede blot på
at mine forventninger blev væk

//

jeg er her endnu
og meget mere end før
har forenet mig med tanken om
at der er intet jeg bør

//

vi snakkes ved igen snart
men forvent ikke noget
jeg lever frit
jeg er steget på toget