jeg har savnet mit eget selskab
det er så længe siden sidst
jeg har savnet at gå på eventyr
og mærke at jeg igen kan ånde frit
jeg har meget at fortælle
om alt hvad jeg har gjort og set
jeg er færdig med at glemme mig selv
og undertrykke min kreativitet
jeg var stille i en periode
men nu er det fandme slut
jeg hører mig selv råbe højere
nu er jeg alt andet end ængstelig og mut
jeg var ved at blive væk
men nu er jeg min egen ven
det må være sådan her det føles
at kunne trække vejret igen
Smukt digt som altid, og helt befriende at læse.
Men også lidt pudsigt at jeg skrev et, der minder meget om i går. Men vi er vel mange om denne følelse her i eksamenstiden..?
Smil til dig!
Laura // LMinside<3
Ja, det er da pudsigt! Det vil jeg glæde mig til at læse, hvis ellers du lægger det på din blog 😀 Men ja, det er nok meget menneskeligt at føle sådan, eksamenstid eller ej 🙂