jeg må tænke på noget andet | 6. december

jeg kunne se på dig
indtil solen eksploderer
men jeg har aftaler i kalenderen
så fra dine øjne må jeg abstrahere
du er en lygtefisk på min vej
og jeg ved at gode tider vil komme
men bare jeg kunne absorbere dig
og gemme dig i min lomme
jeg forsøger at have nok i mig selv
men nu er situationen en ny
for en del af min sjæl
ligger i en helt anden by
jeg må tænke på noget andet
for kærligheden distraherer
jeg har en eksamen der venter
og jeg skulle jo gerne imponere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.