black friday

her hvor du står
blandt svedende mennesker
bliver du i tvivl om
hvad det egentligt er
du tilsyneladende længes efter
//
du står i en kø
som du selv har lavet
og du råber til dig selv
at du stadig vil mene
at du er nogenlunde begavet
//
du har ikke været i bad
og du vil egentligt bare hjem
men du skal lige observere
om der er noget spændende
der her på stedet sker
//
du drikker aldrig alkohol
så du køber nogle whiskeyglas
for de er ret æstetiske
sikke et tilbud
og i dit køkkenskab har du plads
//
vi ser ikke på hinanden
for vi har tilbud i vores øjne
livet virker simpelt
når vi glemmer at huske
at vi bygger vores liv
på vores egne løgne
//
så køb din stegepande
og skynd dig hjem i seng
i morgen er dette overstået
og du kan glæde dig til
at kunne ånde frit igen

En tanke om “black friday

  1. Sikke et godt blogindlæg.

    Jeg købte ikke noget på Black Friday, men nu har jeg også allerede nogle flotte ølglas, som aldrig bliver brugt. Måske skulle jeg vove pelsen, gøre noget vildt, træde ud af min komfortzone, og bruge dem til noget andet end øldrikkende gæster. Jeg gør det fandme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.