Månedsarkiv: oktober 2017

Noget om ærlighed (og gadesælgere)

Hej verden.

Lige for tiden synes jeg, at det i høj grad går op for mig, hvor vigtigt ærlighed er. Og ikke bare hvor vigtigt det er, men også hvad det i grunden er.

Ærlighed er ikke, som jeg i lang tid fejlagtigt har været under opfattelse af, at du skal fortælle den fulde sandhed til alt og alle hele tiden. Jeg tror mere, at ærlighed handler om, at du ikke skal holde noget inde, som gerne vil ud. Hvis du kan mærke, at der er noget du ønsker at udtrykke, og hvis du bliver ved med at tænke på det igen og igen uden at gøre noget ved det, så er du ikke ærlig. Hverken overfor dig selv eller folk omkring dig. Og du gør egentligt bare dig selv en bjørnetjeneste, fordi du bidrager til at styrke din fejlagtige opfattelse af, at der er nogle ting, du bare skal holde for dig selv, så andre ikke kommer til at tænke dårligt om dig. Du bidrager til, at du bliver mere fokuseret på dit idealjeg frem for om dit reelle jeg har det godt. Og det er generelt bare en skidt ting.

Men hvordan gør man så? Hvordan er man ærlig? Og kan man være ærlig uden at være irriterende?

Jeg synes efterhånden, at jeg har været i en del situationer i den seneste tid, hvor jeg er endt med at indse, at den letteste løsning på alle de potentielle problemer, sådan set bare er at være ærlig. Ikke at ærlighed i sig selv kan løse alle problemer, men det kan i hvert fald bidrage til, at du ikke skaber flere problemer for dig selv, fordi du går rundt og ikke siger, hvad du føler. Og ofte forsvinder problemerne i takt med at du italesætter dem. Problemerne kommer til at fylde mindre, ligeså snart at du erkender dem, både overfor dig selv og andre.

Men når du er ærlig betyder det samtidig også, at du risikerer noget. For hvis du er ærlig omkring hvad du føler/tænker/ønsker, så betyder det også, at du kan blive skuffet og såret, hvis andre mennesker ikke kan give dig det, du ønsker dig. Et eksempel fra den virkelige verden:

Amanda Thylkjær, 18 år, er af en eller anden grund ret betaget af et hankønsvæsen, som hun går i skole med. Dette står på i et år, indtil hun vælger at være ærlig omkring det, hvilket selvfølgelig sker via en sms på en tilfældig torsdag eftermiddag. Amanda Thylkjær, 18 år, skriver noget med “jeg kan ret godt lide dig, hvis du ikke har opdaget det endnu”, og har en puls, der stiger og stiger, imens hun venter på svar.
“Tak og i lige måde, jeg kan også godt lide dig, men kun som ven :)”.
Amanda Thylkjær, 18 år, lægger sig på sofaen og begraver sig under tre tæpper, imens hun tænker, at hun aldrig skulle have sagt noget, og at hun nu aldrig kan se sig selv eller det pågældende hankønsvæsen i øjnene igen uden at dø af skamfuldhed.

Jeg kan afsløre, at Amanda Thylkjær, 18 år, meget hurtigt indså, at hun godt kunne se sig selv i øjnene, for selvom hun ikke havde fået det, hun ønskede, så havde hun udtrykt sig selv og fået et ærligt svar, som hun kunne bruge til noget, i stedet for at gå rundt og drive sig selv til vanvid i endnu længere tid og holde sine følelser inde. Og den eneste grund til, at hun overhovedet lærte noget af hele den situation, var at hun var ærlig.

Ærlighed kan føre de smukkeste ting med sig. Et andet eksempel fra det virkelige liv:
Amanda Thylkjær, 21 år, har mødt sit livs kærlighed. Når hun ser på ham, tænker hun, at hvis han var et digt, så ville han være et meget smukt og dybt et af slagsen. Sådan et, der rimer på den helt rigtige måde.
Men Amanda Thylkjær, 21 år, indser i denne forbindelse, at der nogle gange kan ske det i livet, at ens udkårne har en seng, der er træls. Sådan en seng, der måske var ok en gang for mange år siden, men som med tiden bare er blevet hård og irriterende. Dette går Amanda Thylkjær, 21 år, rundt og er bevidst om i nogle måneder. Hun kommer med nogle små hentydninger, og kan godt finde på at sige, at hun sover bedst i sin egen seng. Men en dag sker det så, at hun glemmer at censurere sig selv, og derfor siger hun noget i retning af: “din seng er lidt træls, den er meget hård”. Og parforholdet overlever, selvom ærligheden indebar at kritisere en seng. Der går yderligere nogle måneder, og for at gøre en lang historie kort, så ender det med, at Amanda Thylkjær, 21 år, med sin hudløse ærlighed har fået sin udkårne til at indse, at hans seng faktisk er ret hård at ligge på. Så de bruger en af deres fridage på at tage i IKEA for at købe en topmadras. Dette lykkes, og de transporterer topmadrassen med hjem i bussen og det er et værre arrangement, men det hele ender lykkeligt med en forbedret søvnkvalitet for begge parter. Alt sammen pga. ærlighed omkring sengens hårdhed.
Og uanset hvad udfaldet af din ærlighed bliver, så lærer du af det, og folk omkring dig lærer noget om dig og muligvis også om sig selv, når du er ærlig omkring, hvordan du føler/tænker om noget, som du er involveret i.

Når alt kommer til alt, handler det om, at du skal kunne se dig selv i øjnene. Du skal også kunne se andre i øjnene, men det kan du alligevel ikke helt, hvis du ikke engang kan stå inde for dig selv. Så du må se på dig selv og finde ud af, om du siger det, du føler. Og hvis du ikke gør det, må du overveje, hvad det er, du er bange for at miste ved det. For du kan miste noget. Hvis du fx er ærlig overfor en ven omkring, hvordan du inderst inde har lyst til at holde sommerferie, så kan det betyde, at I må erkende, at I er nødt til at aflyse jeres fælles tur til Bali, som I havde planlagt og glædet jer til. For hvis du ikke har lyst til at bruge din ferie på Bali, så hjælper det ikke noget, at du lader som om, at du gerne vil det, for det får ingen noget ud af. Det er bare at leve et halvt liv, hvor nogle andre er instruktøren. Hvis du vil skrive din egen rolle, så må du være ærlig. Også selvom det kræver, at du risikerer lidt.

Ærlighed kan være gavnligt i mange situationer. For eksempel håndterede jeg i dag en gadesælger-situation ved brug af ærlighed. En yngre mand stirrede målrettet på mig og sagde “jeg har lige et spørgsmål til dig”, hvortil jeg i forbifarten svarede “jeg skal til tandlægen lige om lidt, så det går desværre nok ikke” imens jeg smilede på en overskudsagtig måde. For jeg vandt over den gadesælger. Jeg slap for at blive udsat for at høre på hans pladder, og grunden til at jeg slap for det, var at jeg var ærlig. For jeg skulle til tandlægen. Jeg skulle egentligt ikke skynde mig specielt meget, men jeg løj ikke, for jeg sagde jo bare, at jeg skulle til tændlægen. Og det virkede.

Så lad det blive konklusionen på denne samling af ord, som man, i disse moderne tider, også kan kalde et blogindlæg. Jeg håber, at nogen ude i verden kunne bruge dette til noget – om ikke andet bare til at distrahere jer selv fra efterårsmørket og kulden. Det er et godt og smukt liv, og selvom det betyder, at jeg ikke fik nået al dagens læsning, så er jeg glad for, at jeg tog mig tiden til at skrive dette og blive mindet om, at livet er godt og smukt. Og især når man er ærlig.

Hyg jer.

//A

 

i hvert fald i dag

jeg kan overskue mit liv
det går jo ganske godt
jeg havde glemt at huske
at det hele kunne være så flot
//
jeg er tilfreds med min frisure
i hvert fald i dag
jeg glemmer de dårlige hårdage
og tankerne der stod bag
//
jeg synger højt og tydeligt
selvom nogen råber stop
jeg har julelys i øjnene
og hele verden lyser op
//
jeg har alt hvad jeg skal bruge
lige her hvor jeg er
jeg takker for det hele
hvor er det godt
at alt dette sker

skynd dig lidt 

du løber efter bussen 

og håber at den ikke stopper 

du ønsker dig en tilværelse 

hvor du holder fri

og bare står og hopper 

//

du bader i isvand 

og din verden er sort og hvid 

du vil se et fremmed land 

for du sveder alligevel altid 

//

du lægger alt for store planer 

og ingen ved hvad du mener 

du tænker i de forkerte baner 

og gør alting til dramatiske scener 

//

du lader de andre bestemme

for du kan kun sige ja 

du forsøger altid at glemme 

men det er ikke altid du kan 

//

de siger godt nok 

at det aldrig er for sent 

men skynd dig lidt 

husk hvad du altid har ment 

2017 | et digt

januar
du gjorde mig hel
jeg lærte at se
at jeg var mere end en del
februar
du gjorde min puls utroligt høj
måske fordi
jeg fyldte mit liv med støj
marts
du gav mig lyset tilbage
enogtyve år
endnu en af mine fødselsdage
april
du gav mig nogle nye ting
og jeg glemte vel nok
at jeg manglede ingenting
maj
på køkkengulvet smeltede jeg
du fik mig til at se
at jeg var gået den forkerte vej
juni
med glæde holdt jeg fri
jeg vandt over virkeligheden
og nød at kunne gå i hi
juli
du føltes så rigtig
et pænt goddag
til en der blev meget vigtig
august
du var også ret flot
jeg håber du ved
at du gjorde det godt
september
du gjorde mig træt
for med en forelsket hjerne
går læsningen ikke så let
oktober
der var noget dystert over dig
men jeg endte med
at finde min egen nye vej
november
nu mødes vi snart igen
og ved du hvad
i år vil jeg gerne være din ven
december
næsten alle elsker dig
og jeg håber bare
at du vil lyse på min vej

de ting jeg glemmer

du er en sten i mit øje
min øjesten er du
med tiden er jeg nøje
mit lommeur er du
//
du er den smukkeste sang
min overtone er du
i natten er der genklang
mit førstevalg er du
//
du er alt jeg kender
min vinternat er du
de ting jeg glemmer
skal jeg ikke huske nu

jeg leder blandt stjerner

når alting forsvinder 

vil jeg blot svæve afsted

imens alt det jeg kender

ikke længere varer ved

//

jeg løber rundt og vil det hele

men jeg vil allerhelst hjem i seng

mine tanker ønsker jeg at dele

så hvorfor siger jeg ingenting

//

jeg er en del af et samfund

der konstant gør mig træt

men mon ikke det hele

med tiden bliver mere let

//

jeg leder blandt stjerner

og finder ej mig selv

men mon ikke denne tilværelse

vil arte sig alligevel

//

måske er jeg en muslingeskal

men jeg er stærkere end jeg tror

jeg kan ikke klare det hele

men nu kan jeg se

at jeg formår at sætte spor

lad os drikke vores te

lad os drikke vores te
og vandre rundt i engene
lad os prøve at se
hvordan vi løser tingene
lad mig se dig i øjnene
for her er jeg altid hjemme
lad mig nyde timerne og døgnene
for med dig
kan jeg resten af verden glemme
lad os falde ned fra stjernerne
og blæse væk som stjernestøv
lad os synge med mågerne og termerne
og glemme alt om dem
der siger at månen er døv
lad os opleve det hele
imens vi optager det på bånd
lad os hele livet dele
og lov mig
at du holder fast i min hånd

du kom forbi 

posten kom forbi 

men ingen pakker ankom 

mon ikke det er fordi

at alle her 

bor i en kasse 

der hele tiden er tom 

solen kom forbi 

da månen tog hjem

mon ikke det er fordi 

at tiderne skifter 

imens jeg sidder her 

og livet skrider frem

du kom forbi 

og alting havde du med 

mon ikke det er fordi 

at du er det eneste 

jeg ønsker at se 

her fra mit skjulested