vi er grønne blade 

vi vokser op 

imens vi ser os omkring 

og her på dette sted 

kan vi klare os med ingenting 

vi er sandslotte 

bestående af guld 

vi er mere end flotte 

selv når vi bliver til kul 

vi er solsystemer 

der lyser op i natten 

vi er mere end planeter 

der kun kan ses

hver aften efter atten

vi er julesalmer 

som synges hånd i hånd 

engang når bladene falmer

og vi løber rundt 

med sovs

og pakker med bånd 

vi er trefarvet is 

der går i et 

med jer andre 

vi er en simreret med ris 

når vi alle hjemad vandrer 

vi er gulerødder 

der lever godt i jeres have 

vi bor ved jeres fødder

til os alle

er vi en gave 

vi er grønne blade

og håbet bor i vores jord 

vi har ingen facade 

i denne verden

med en lykke så stor 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.