Tilfældige ting | Verdens længste sommerferie #7

Hej verden.

Det er nu over en uge siden, at jeg sidst har skrevet noget, der ikke er et digt, og af en eller anden grund, kan jeg ikke rigtigt få færdiggjort noget af alt det, jeg ellers har (haft) store planer om at ville skrive. Jeg arbejder pt. på et indlæg kaldet “At finde hjem”, men det er bare som om, at det ikke rigtigt bliver, som jeg har tænkt, at det skulle blive.

Jeg vil gerne skrive noget dybt, men samtidig er der nogle andre ting, som jeg langt hellere vil lige pt. Det er en underlig oplevelse. Normalt plejer jeg at leve efter den overbevisning, at hvis jeg ikke skriver, så mister jeg mig selv. Men jeg føler egentligt ikke, at jeg er i gang med at miste mig selv, nærmere det modsatte. Jeg er lidt distraheret af livet for tiden, men det er kun på en god måde, og det er jo ikke fordi, at jeg har mistet evnen til at formulere mig, for det går da meget fint. Jeg skal nok bare acceptere, at det nok ikke er lige nu, at jeg kommer til at skrive en masse dybe indlæg, for det er ikke det, der er vigtigst for mig lige nu. Det er interessant, som nogle ting i livet gør, at man begynder at se helt anderledes på alting.

Nåh, dette er sådan set bare ren clickbait, da jeg ikke har tænkt mig at fortælle noget detaljeret om, hvorfor jeg ikke kan koncentrere mig. Så for at dette indlæg ikke skal være helt meningsløst, kommer her nogle billeder af tilfældige ting (hvilket primært er mig selv, mad jeg har lavet og min lejlighed, fordi jeg tilsyneladende er narcissist)

(Jeg og John, min nye støvsuger)

Hyg jer – og husk at lukke vinduerne på altanen (det er egentligt bare mig, der skal huske det, selvom jeg ikke engang kan huske, om jeg har åbnet dem)

Suk.

//A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *