vi vil vandre i enge

vi smelter sammen i et

for alt vi har er lige nu

i denne tid er alting let

og vi vil aldrig gå itu

//

vi vil vandre i enge

så kostbare som guld

vi kan klare os uendeligt længe

hvis vi gemmer os i et hul

//

vi vil råbe til solen

at vores tid aldrig må løbe ud

vi vil hviske til månen

at det er os der står for skud

//

vi vil sejle uden årer

til vi rammer nærmeste kyst

vi vil tørre vores tårer

i en storm der venter os mod øst

//

vi vil møde stormen

der finder hjem i vores øjne

alt vi vil mærke er varmen

for i nat er alle vågne

//

vi vil svømme i natten

og synke til vi rammer bunden

vi vil jamre ligesom katten

når vi kaster os ud over afgrunden

//

på bunden kan vi ligge

og finde ud af hvem vi er

stivnede smil og frosne blikke

vil det mon altid være sådan her

//

vi vil glemme hinanden

selvom alting handler om os

vi vil søge mod mere eksotiske lande

og finde andre vi kan få varmen hos

//

vi vil blive til stjerner

og som stjerneskud falder vi ned

det er aldrig til at vide

om vi falder det samme sted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.