sankt hans | et digt 

du selvantænder i baggrunden 

imens jeg tør op indefra

du ligger dig på havbunden

og spørger mig

hvor jeg får min varme fra

du synger højt og tydeligt

jeg nynner langsomt med

et bål så smukt og nydeligt

i flammerne

finder jeg altid en fred

du ser dig om

og finder ej

hvad hjertet dit begærer

så følg mig

kom

ad denne vej

for livet

vil dig alting lære

vi ses igen til næste år

når vi samles om bålet igen

sankt hans er en tid

der kommer og går

så nu vil jeg ud

og være min egen ven

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.