i månens arme

jeg husker
alle dagene
dengang med ryggen til
indtil tiden
hvor jeg fandt ud af
hvad det egentligt er
at jeg vil
et smil
et grin
en evighed
det gav vi til hinanden
jeg håber bare at du ved
at denne tid
bliver en anden
et liv
med bind for øjnene
var alt du gav til mig
for tankerne og drømmene
var ikke nok for dig
kold
nedfrosset
mat
tilgiv mig
for alle de stjerner
jeg tabte den nat
jeg spørger dig
når du går hjem
om du kan leve
med dig selv
for du sagde engang
at denne sang
er alt
du nogensinde vil
jeg spejler mig i søerne
og har et fast greb
om mig selv
for her blandt alle bøgerne
kan jeg glemme
at være til
en fest
en dag
blandt nye folk
og alle jer
der kender mig bedst
jeg håber godt nok
at i ved
at jeg også er her
i regn og blæst
et æbletræ
der springer ud
en tro på mere
end blot os selv
vi står her
hvor vi er
og synger en gang til
vi er stjerner
i natten
her holder vi hinanden varme
og jeg tror måske
at jeg har fundet mit hjem
lige her
i månens arme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.