vi plukker anemoner

jeg tror måske
at det hele nok skal gå
for prøv lige at se
alle stenene vi står på
 vi plukker anemoner
og i dag er tiden alt vi har
for her under træernes kroner
her er verden tydelig og klar
vi er lige her
der hvor alting bor
her blandt skovens træer
der hvor det spirer og gror
jeg sender nu en tanke
til den jeg var engang
et minde om de sange
jeg sang for mig selv dengang
vi spejler os
i en skovsø
på et fundament af mos
her på vores egen øde ø
vi griner til solen går ned
og tænder et lys i mørket
sig til hvis i vil med
herhen til vores hemmelige sted
vi fanger anemoner
der falder ned fra stjernerne
fra træernes kroner
med mågerne og ternerne
månen er min ven i mørket
her hvor jeg intet kan se
jeg mærker stjernestøvet falde ned
og alt jeg vil er at flyve med
for månen passer på os
og universet er min skæbne
når vi ikke selv er vågne
og ej kan os bevæbne
ja månen vogter over os
og min stemme skrues op
med stjernestøv deroppefra
har jeg lært at sige stop
for stjernerne er mine venner
og anemonerne ligeså
umenneskelige venskaber
er alt jeg kender
det er dem jeg har at stole på
anemoner dør også en dag
men det klarer jeg vel nok
tak for tiden i mig gav
for minder slipper aldrig op

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.