du er månen

de krøller dig sammen
og kaster dig ind i flammerne
for tyngdekræften vinder altid
hvorfor mon
det gør dig træt
det tynger dig ned
når de varmer dig op
du ligger som du har redt
og folk træder på dig
når de går forbi
med hovedet i deres telefoner
du kan ikke røre loftet
for dine arme er flået af
og ingen hører dig kalde
hvis bare du kunne være den
de beder dig om at være
ville det måske være lettere
at eksistere i denne verden
men jeg tror måske ikke
at det ville være at foretrække
for så forbliver alle blinde
så fold dig selv ud
og tag dine arme tilbage
drik en kop te
og råb op
hvis de træder på dig
lys dem i øjnene
når de fryser om natten
for du er månen
og vi skal bruge dig
indtil solen brænder ud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.