En uventet kaktus 

Hej verden. 

I går aftes bankede det på døren. Jeg var sikker på, at det enten var rottefængeren eller en mand (eller kvinde) der skulle hente vores kaffemaskine, fordi den skal til reparation. Så jeg var forberedt på at sige “hej, den står i en kasse ovenpå fryseren i skuret” (altså kaffemaskinen, som vi havde pakket ned). Men det var overhovedet ikke en, der ville have kaffemaskinen med, det var derimod en mand fra Interflora. Han overrakte mig en kaktus og ønskede mig en god aften. Jeg blev utroligt forvirret, for jeg havde slet ikke forventet at modtage en kaktus. Det forventer jeg aldrig at gøre, så når det sker, bliver jeg meget overrasket (det er sket to gange i mit liv nu). Jeg blev dog ekstra overrasket denne gang, da jeg ikke vidste, hvem den var fra. Det var et mysterium, og jeg gik igang med at forsøge at analysere mig frem til, hvem fanden der havde sendt mig en kaktus. 


På det medfølgende kort stod der ikke andet end “Til Amanda og Lars-Kirsten. Glædelig Valentinsdag!” 

Ud fra dette kunne jeg ikke konkludere så meget, udover at det måtte være en person, der læser min blog og som har læst det indlæg, jeg skrev torsdag nat i sidste uge. I det indlæg frabad jeg mig at modtage blomster i anledning af Valentinsdag og gjorde opmærksom på, at jeg meget hellere ville modtage en kaktus, hvis det endelig skulle være, eftersom Lars-Kirsten (min kaktus) søger en partner. 

Men da der efterhånden er mange forskellige folk, som jeg har fået til at læse min blog, var der op til flere potentielle muligheder. Derfor begyndte jeg at skrive til forskellige folk (som jeg kender, ikke bare tilfældige mennesker) og spørge, om de havde sendt mig en kaktus. Det benægtede alle dog at have gjort, hvilket ikke undrede mig, men det betød kun, at mysteriet blev endnu større. Jeg spurgte også min farmor, selvom jeg kunne regne ud, at det ikke var fra hende, da hun meget sjældent benytter sig af udråbstegn. Min bedstemor spurgte jeg til gengæld ikke, da hun aldrig har haft en computer eller en internetforbindelse. 


Efter lidt tid endte kaktus-afsenderen med at afsløre sig selv, men kaktus-afsenderen forbliver anonymiseret (så I allesammen kan leve i illusionen om, at jeg har en hemmelig beundrer). 


Jeg er nået frem til, at Lars-Kirstens nye kaktus-partner skal hedde Torben-Birthe, da jeg elsker begge navne, og synes det skaber noget godt at sætte dem sammen. Dog har Lars-Kirsten faktisk ikke mødt sin nye partner endnu, da jeg skulle afsted så tidligt i morges, at jeg ikke kunne nå at arrangere et møde mellem dem (og desuden har jeg heller ikke fået pakket Birthe ud endnu). Men faktum er, at Lars-Kirsten nu har fået sig en partner for livet (hvis de ellers passer sammen rent menneskeligt, bare fordi de begge to er den samme type plante har de ikke nødvendigvis de samme livsværdier). 


Det var så historien om, hvordan Torben-Birthe kom ind i mit og Lars-Kirstens liv. 

Lige pt. er jeg i bussen på vej til sommerhuset, hvilket ikke var meningen, men mine oprindelige planer blev ændret, og jeg følte ikke for at sidde alene i et tomt hus, så nu tager jeg ud til min mor og Kalle i sommerhuset og lader som om, at jeg har vinterferie indtil imorgen kl. 10, hvor jeg tager afsted igen. Jeg har flere sociale aftaler og skal til forelæsning, så ingen ferie til mig. 

Men det gør nu ingenting. Til forelæsningen i dag lærte jeg en masse og jeg føler mig generelt ret positivt indstillet omkring alting. Måske er det fordi, at jeg pt hører ABBA og betragter det nydelige landskab. Det er et virkeligt fantastisk vejr, og jeg kan ikke lade være med at føle mig heldig over at eksistere, når her er så pænt og jeg ikke umiddelbart kan komme i tanke om noget at være træt af. 


Bussen er netop kørt forbi 20-30 ældre mennesker, som var iført refleksveste på trods af at solen skinner mere lige nu, end den sammenlagt har gjort de sidste to måneder. Det er der noget livsbekræftende over på en eller anden måde. 


Denne uge er indtil videre fænomenal. Som billedet indikerer så jeg Irene igår, og det var en virkeligt god dag. Vi var på shopping, så jeg købte nogle forskellige ting og da vi spiste diskuterede vi politik og livet generelt. Det interessante er, at når jeg er sammen med folk, jeg føler mig helt tryg ved, snakker jeg meget mere, end jeg ellers gør. Jeg bliver helt overrasket over mig selv, når det sker, men det er godt, da det minder mig om, hvordan det skal være. Jeg skal bruge mere tid sammen med dem, der flår ordene ud af mig. Dem, der minder mig om, at jeg er i stand til at sige utroligt filosofiske ting uden at have planlagt det på forhånd. 

Det er et godt liv. Husk på det, ikke? 

//A 

2 tanker om “En uventet kaktus 

  1. ahaha, hvor er det sødt med en kaktus, man ikke havde ventet at få – og hvilke ringe i vandet sådan en blog kan sprede! Og så vil jeg lige sende en glad og taknemmelig tanke for dine gode indlæg, især “Tilbage til Naturen”-indlæggene var spændende at følge med i. Jeg tror også, det er sundt at have en anderledes og mere flydende tankegang i forbindelse med, at man trækker stikket engang imellem. Den der vekslen mellem det sociale hverdagsliv og en personlig tilbagetrukkenhed i sin egen boble, det tror jeg er vigtigt. Og så får du også lige en påskønnelse med på vejen af dit finurlige indlæg om at lave pandekager (selvom jeg desværre ikke kan benytte mig af opskriften, fordi jeg er en af de der mærkelige veganertyper 😉 ). Livet er godt, tak for at minde os om det. Knus og alt godt til dig, det er altid en gave at få en mail om et nyt indlæg fra dig

    1. Ja, jeg bliver altid overrasket, når jeg bliver mindet om, at jeg rent faktisk har læsere!
      Tusind tak! Jeg er glad for, at du stadig læser med 🙂
      Det er jeg enig i, balance er utroligt vigtigt, så der kan være plads til både at have et socialt liv og andre gange at kunne lukke sig inde i sin egen verden 🙂
      Åh, ja desværre var det ikke en vegansk opskrift, selvom den var mælke-, smør- og kødfri 😀 Men jeg er glad for, at den i det mindste kunne underholde!
      Livet er godt! Og hvor er jeg glad for at vide, at jeg igennem denne blog både kan minde mig selv og andre om det 🙂
      Tak for din hilsen, den gjorde mig i godt humør 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.