Diverse tilfældigheder

Hej verden.

Jeg var egentligt igang med at læse om den fokuserede visuelle og auditive opmærksomhed, men så distraherede Kalle mig, og nu er jeg igang med fem forskellige digte, og så arbejder jeg på et større og HEMMELIGT projekt (jeg holder det udelukkende hemmeligt, fordi jeg forsøger at fremstå interessant). Dog kan jeg afsløre, at projektets arbejdstitel er “Passionsprojektet”, hvilket er et åndssvagt navn (jeg fandt på det kl. halv to en torsdag nat, og der virkede det som et meget underholdende navn). Dog arbejder jeg ikke så meget på det lige pt pga. uni, men det er meget rart at kunne bruge det til at distrahere mig selv, når jeg føler mig stresset/presset.

Jeg har desuden fundet ud af, at jeg (stadig) er en kendis:

Takket være en af de mange Ida’er jeg kender, fandt jeg meget tilfældigt ud af, at Randers HF & VUC bruger mig som gratis reklame for dem selv og deres åbent hus arrangement. Det gør mig dog ingenting, eftersom jeg kunne snakke i timevis om, hvor fantastisk et sted HF er. Åh, HF. Jeg savner HF. Suk.
Jeg er kun glad for det, hvis mit ansigt kan bruges til at få en masse 14-årige til at tænke “nææh se, en glad person, jeg vil også være glad, lad mig vælge HF” (selvom det nok ikke helt fungerer sådan).
Desuden nævnte min bror (som går på HF nu), at der hænger et billede af mig og ham ved hovedindgangen, så alle mulige fra hans klasse havde genkendt ham og sagt “ved du godt, at du hænger oppe ved indgangen”, hvilket han ikke vidste på det tidspunkt. Så vi forfølges begge af fortiden, og det vil nok fortsætte i nogle år endnu.

Det var altså en god dag med voldsomme mængder opmærksomhed. Det var den første (og nok den eneste) gang i mit liv, hvor jeg har nydt at få opmærksomhed fra så mange folk på én gang. Alt ved den dag var bare fænomenalt. Særligt den fladmaste jordbærkage og vores kødfest om aftenen i sommerhuset.

Den dag var jeg nok i det bedste humør jeg nogensinde har været i hele mit liv, da der var så meget at være glad for, og fordi det føltes som om, at jeg kunne overvinde alting. Som om, at alle de gode ting ville komme til mig i fremtiden. Og så havde jeg for første (og højst sandsynligt sidste) gang en følelse af at have vundet i præstationsræset. Det er ret trist, men det føltes sgu meget godt. Det er en følelse, jeg på ingen måder har haft siden den dag, så det var rart at opleve det bare en enkelt gang. En enkelt dag, hvor jeg ikke havde nogle problemer med at fejre mig selv, eftersom det for første gang føltes som om, at der virkeligt var noget at fejre. Så jeg badede mig i opmærksomhed og endte med at være fuldstændig udmattet i flere dage bagefter (særligt fordi jeg ikke kunne sove om natten, fordi jeg var så glad).

Men det er en svunden tid nu, og om nogle måneder er det et år siden. Det føles underligt. Den dag var den hidtil bedste i mit liv, så hvis mit liv var en graf, ville den falde drastisk efter den dag.

Så her er mit liv som graf:

Hvor y-aksen angiver “succes i livet” viser x-aksen tiden.

Nåh, nu må det være nok. Jeg ved ikke, hvad pointen er med dette, men det kan I jo selv tænke jer frem til.

Hyg jer – og husk vanterne.

//A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.