pasta med salt

du er lyset
mørket
det gode og det onde
i krig mod dig selv
du er alting
ingenting
du er natten
dagen
du er sommeren
vinteren
snevejret
og stormen
du er solens stråler
der vækker dig selv
en morgen i august
her går du rundt og tror
at du finder dig selv
i dem med brune øjne
men når nætterne er lange
og regnen banker på
der er alle alene
og du har kun dig selv
at varme dig på
du beder dem holde om dig
men de køler dig ned
en for en
skal jeg forklare dig
om hypotermi
her er et par tørre sokker
du må være din egen radiator
hvis du vil se
når solen vender hjem
du trækker vejret
endnu
for her er luft
og ingen hænder
omkring din hals
du spørger dig selv
hvorfor er det ikke
altid sådan her
der kommer en dag
hvor du må forstå
du er den eneste
der kan genopstå
de spørger dig
hvorfor du går denne vej
de spørger
om ikke du er træt
af stenene på din vej
om ikke du vil gå
i samlet flok
et fælles mål
en fælles takt
men de ved ikke
hvem du flygter fra
de ser ikke
at du flygter med dig selv
fra dig selv
vejen er din egen nu
stranden er din
for her er du den eneste
du kan vinke til
du danser
når du koger pasta
glæden banker på døren
og stormer ind
hver aften til spisetid
i smiler
griner med øjnene
synger til solen står op
du drømmer
om dig selv
og når du vågner
har du mere end nok
alt du vil
er at sidde her
her finder du dig selv
uden at søge
du leder ikke længere
for du er lavet af minder
og her har du alt
skoven
stranden
pasta med salt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.