når du fryser

de siger
at jeg skal skynde mig
at der ikke er tid
til alle de solnedgange
de siger
at jeg består af tal
der er for høje
og for lave
de siger
at jeg slapper for meget af
at jeg bruger min tid
på de forkerte ting
de siger
at det handler om resultater
at kina ånder os i nakken
at jeg må løbe hurtigere
de siger
at jeg skal være mig selv
den bedste version
af mig selv
de siger
at alt kan forbedres
at jeg skal finde mig selv et sted i asien
jeg er aldrig nok
de siger
at vi har brug for flere mennesker
flere kommende lønslaver
de siger
at ansvaret er mit
at jeg er skabt til reproduktion
hvem skal ellers føre verden videre
men jeg vil ikke
være mere end mig selv
de siger
at jeg burde tale mere
de siger
at jeg må råbe højere
hvis jeg vil høres
men hvad nu
hvis jeg kun vil høres
af mig selv
de siger
at jeg er en halvdel
der skal være hel
men jeg er ikke skabt
for nogen anden
end mig selv
jeg er mere
end en klump kød
jeg er mere
end de kan se
mere end tal
mere end ord
jeg er mere
end nok
jeg er en helhed
lavet af mig selv
til mig selv
jeg er alt det
du ikke kan se
jeg er stormvejret
der holder dig vågen
jeg er vandet
der holder dig i live
jeg er ordene
du hvisker
til dig selv
når du fryser
om natten
jeg er her
jeg er mere
jeg er alt

En tanke om “når du fryser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.