En gåtur | Tilbage Til Naturen #2

Hej verden.

I dag var jeg på en gåtur ved stranden. Jeg gik omkring 11 km og det var uden tvivl den bedste (og længste) gåtur, jeg har været på i år (høhø). Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har gået en længere tur på stranden alene, men det er muligvis et halvt år siden. Alle de gange, jeg har været der siden, har jeg været sammen med mange forskellige mennesker, og det har været nogle gode gåture, men det er noget andet at gå alene. Der er en større følelse af frihed forbundet med det, og der er noget tiltalende over at kunne gå og betragte vandet uden at blive forstyrret af andet end nogle måger.

Det var en virkeligt god tur, og landskabet var bare så pænt, at jeg konstant gik rundt med den samme følelse, som jeg har, hvis jeg ser på en solnedgang. Også selvom, at jeg har været der masser af gange før og ved, hvordan alting ser ud. For på mange måder ser alt helt anderledes ud nu, end da jeg gik der sidst. Årstiden er en anden nu, både bogstaveligt talt men også på det symbolske plan. Da jeg så hvordan vinteren har sat sin spor, var det meget tydeligt, at sommeren er forbi, og at alting er noget andet nu end for et halvt år siden. For stedet er det samme, men lyset er anderledes, og der er skygger, der ikke var dengang. Og der er skygger, der engang var der, som ikke er der nu.

Flere gange var jeg nødt til at hoppe over et vandløb for at komme frem, og der var noget hyggeligt over det. Noget “se mig, jeg kan sagtens det her, for jeg har gode støvler og er ikke bange for at falde”. Det gav mig en følelse af, at jeg brugte min tid på det helt rigtige. Og det mindede mig om, at der er nogle vandløb, som jeg selv er ansvarlig for at hoppe over, hvis jeg vil videre på turen.

Jeg mødte omkring tre mennesker, og jeg hilste på dem alle sammen (ja, er det ikke flot).
Dog har jeg fundet ud af, at jeg har en tendens til at hilse ved at give et utroligt kunstigt smil til folk i et sekund og derefter kigge væk. Det er lidt i retning af dette:

Hvilket vel stadigvæk er bedre end ikke at hilse overhovedet. Håber jeg.

I øvrigt tog jeg ovenstående billede med næsen torsdag i sidste uge. Jeg ved ikke hvorfor, da det muligvis er et af de mest deprimerende motiver nogensinde (Hansen Møbler, en forretning der aldrig er nogen mennesker i, når jeg kommer forbi). Og selve billedet er heller ikke godt, så spørgsmålet er, hvorfor jeg alligevel føler et behov for at lægge det ud på internettet.

Jeg kan ikke længere huske, hvad min pointe er med dette indlæg (det er snart midnat, og jeg er gammel og træt), så nu indsætter jeg bare tilfældige billeder, som jeg synes er hyggelige.

(Dette billede ser utroligt opstillet ud, hvilket det faktisk ikke er, jeg var ikke engang klar over, at det blev taget, men sådan er det i disse Instagram-tider.

(Der er noget forfærdeligt over dette på mange måder, men jeg er fan af det faktum, at mit outfit og borddugen matcher, det er underholdende (jeg trænger muligvis til mere social interaktion, hvis dét kan underholde mig).

(Iris og en dør, som hun selv mener, er den flotteste i Randers)

(Genforening og fancy kaffe, det var en god dag).

(Da vi havde det gamle toilet til at stå i haven i sommerhuset i flere uger, det var både deprimerende og sjovt).

(En hare).

(Et rådyr (og en hund)).

(Dengang i starten af julen, hvor jeg havde overskud til den slags kreative udfoldelser).

Nåh, nu må det være nok. Jeg er igang med at høre en playliste på Spotify, der hedder “Life Sucks”, og jeg synes faktisk, at den er ret god. Jeg tager tager det som et tegn på, at jeg skal gå i seng nu.

 

Hyg jer.

//A

 

2 tanker om “En gåtur | Tilbage Til Naturen #2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.