Hej verden.

Her er nogle tilståelser:

-Jeg har ikke læst noget studierelevant siden tirsdag (til gengæld har jeg genlæst nogle noveller af Helle Helle af den simple grund, at jeg elsker Helle Helle).

-Jeg har indtaget enorme mængder af småkager i denne uge dette år.

-Jeg er forelsket i vores nye højtaler fra B&O. Den højtaler har fået mig til at indse glæden ved god lyd. Det er ikke til at forklare, hvis man ikke har oplevet det selv. Hvis jeg nogensinde skulle indgå i et ægteskab, så skulle det fandme være med den højtaler – vi fuldender hinanden.

-Jeg har (stadig) et voldsomt misbrug af Pepsi Max (hvilket jeg holder hemmeligt for alle dem, der ikke tilhører den inderste omgangskreds).

-Jeg har en hemmelig svaghed for Nickelback, og det har jeg haft i mange år. Jeg vil gå så langt som at sige, at der er flere af deres sange, som jeg elsker, selvom jeg normalt ikke indrømmer det (da jeg forsøger at fremstå mere sofistikeret, end jeg er). (Dog er der også nogle af deres sange, der er langt ude og har forfærdelige tekster, og så er der selvfølgelig dem, der er gode på trods af, at de har forfærdelige tekster).

-Jeg er begyndt at gense Friends for 11. gang (sådan cirka). Også selvom jeg altid siger til folk, at jeg ikke ser tv-serier.

-Jeg kan meget bedre lide Randers end Aarhus (hvilket jeg ikke snakker for højt om, når jeg er på uni). (Selvom jeg godt kan lide Trøjborg og er misundelig på en fra 3. semester, der har en virkeligt pænt indrettet lejlighed der).

-Jeg vil hellere skrive digte end jobansøgninger. Hvis det fortsætter sådan, kan jeg måske gøre mig forhåbninger om at blive rig efter min død.

-I dag skulle både min far og jeg læse til eksamen, så i stedet for at gøre det, tog vi ind til byen og købte nisser og julepynt til sommerhuset, chokolade og gaver, spiste frokost et fancy sted og drak kaffe.

Og jeg har det FANTASTISK med det hele!! (Også mit hemmelige misbrug, det gør mig glad).

Jeg har holdt to spontane fridage både igår og idag. Ikke fordi det stod i min kalender, og heller ikke fordi, at jeg er ved at gå ned med stress eller fordi, at jeg synes, mit studie er kedeligt. Hvorfor så, hvorfor, FORTÆL OS HVORFOR, tænker den engagerede læser. Og jeg skal sige jer hvorfor:

Fordi jeg havde LYST til at holde fri – i går da jeg stod op, kunne jeg bare mærke, at jeg havde lyst til at bruge en time (dvs. to timer) på at spise morgenmad og høre musik og drikke te. Derefter havde jeg lyst til at gå en tur, og så havde jeg lyst til at støvsuge huset, imens jeg hørte høj musik og nød det faktum, at ingen var hjemme. Så pakkede jeg gaver ind i tre timer og følte mig en smule forræderisk, da jeg teknisk set er imod gavepapir (jeg plejer at bruge avispapir eller indkøbsposer, det er jo ikke for ingenting, at jeg er medlem af Alternativet). Men i år følte jeg for at skade miljøet og bruge 10-15 meter gavepapir på at pakke alt muligt ind, som jeg har købt til folk. Og resultatet gjorde min indre æstetiker lykkelig.

(Hej, jeg går ind for minimalisme og genbrug, i hvert fald det meste af året).
Hele indpaknings-seancen mindede mig om, hvor fantastisk jeg er til at købe julegaver (ja, nu roser jeg mig selv IGEN) og hvor hyggeligt det er. Jeg foretog dog nogle mindre omjusteringer, da jeg havde lagt store planer for tre måneder siden, som jeg ikke føler for at føre ud i livet nu, selvom det kunne have været underholdende. Men det er meget bedre, som det er nu.

I dag havde jeg som sagt tænkt mig, at jeg skulle læse, men så annoncerede min far, at han skulle ind til byen, og så fik jeg lyst til at tage med, da jeg føler, at det er længe siden, at vi reelt har lavet noget sammen. Og nogen gange er et eventyr i Randers C alt det, et menneske har brug for (det var ikke et af de mest sindsoprivende eventyr, men alligevel; det involverede god kaffe og spaghetti carbonara, der rent faktisk var lavet på den RIGTIGE måde, uha).

Der skal være tid til at tage på eventyr i hverdagen (selvom det teknisk set er lørdag). For hvis jeg skal have det godt, har jeg langt om længe indset og fået implementeret, at det er nødvendigt at tage på eventyr i hverdagen nogen gange. Og andre gange er det nødvendigt bare at gøre ingenting – jeg har brug for de dage, hvor jeg ikke skal forlade huset (medmindre jeg har lyst) og bare kan være mig selv uden at skulle forholde mig til tusinde forskellige mennesker. Jeg har brug for at tage mig tiden til at trække vejret og mærke efter, om jeg har det godt, og om jeg bruger min tid på det rigtige. Og det kræver, at jeg er i stand til at træde et skridt tilbage og ikke løbe rundt og have travlt hele tiden. Det indså jeg på den brutale måde, da det ellers netop havde været min taktik de første 5-6 uger på uni. Der var SÅ meget, jeg ikke vidste i august (og der er stadig meget, jeg ikke ved). Nu har jeg lært, at der ikke kommer noget godt ud af at tro, at jeg skal alting på én gang. Og jeg har fået sagt farvel til de ting, der stressede mig mere, end de gavnede.

Jeg prioriterer anderledes nu. I de seneste 6-7 uger har jeg prioriteret mig selv højere end de fleste andre ting. Det har betydet, at jeg endelig er begyndt at føle, at jeg kan følge med i mit eget liv, hvilket er en fantastisk følelse. Det betyder også, at jeg oftere oplever flow og tager mig selv i at tænke/sige “uhhhh, det er skide fedt at lære om den integrative begrebsramme, hurra”. Og at jeg føler, at jeg faktisk har overskud til det, jeg er igang med, hvilket er virkeligt rart.

Min pointe er, at jeg er nødt til at prioritere mig selv højere end mit studie, for hvis jeg nedprioriterer mig selv, ender jeg med at blive en forfærdelig studerende, der hverken er glad eller i flow. Og hvordan fanden skal jeg blive en god psykolog, hvis jeg nedprioriterer mig selv?

Det hele er en balancegang, men jeg vil personligt hellere have det godt indeni, have tid til at se på solnedgangene og høre musik, der gør min sjæl glad, end jeg vil have perfekte noter til alle tekster på pensum. For ellers glemmer jeg mig selv, og hvis jeg glemmer mig selv, kan jeg jo ikke hjælpe andre med at finde sig selv.

Jeg vil have tid til at gøre det, jeg har lyst til at gøre, og jeg vil lade mig selv være til stede i det, jeg gør, imens jeg gør det.

Jeg vil have tid til at føle mig fri. Og jeg gider slet ikke at tænke over, om jeg har tid, for det er jeg nødt til at have tid til.

En af grundene til, at jeg elskede november så meget var, at jeg for første gang siden august begyndte at føle, at jeg har fået balance i mit liv igen. November vil jeg huske for at være måneden, hvor jeg for alvor sagde farvel og tak til det, der ikke gav mig god energi, og i stedet tog mig tid til at gøre det, der gør mig glad.
Jeg vil huske november for solnedgangene, de kolde solskinsdage, gåturene med mig selv og Kalle, skoven, cykelturene hjem i slagregn, at drikke lakridste og at deltage i diverse sociale arrangementer og rent faktisk have overskud til det.

Jeg vil huske november som en måned, hvor jeg begyndte at sige ja til de rigtige ting.

Og hvem ved, hvad jeg vil huske december for.

Nu skal vi fejre det faktum, at min bror har skudt tre edderfugle i dag, da han var på havjagt. Dvs. at vi skal spise aftensmad (færdigtformede hakkebøffer med bløde løg) foran fjernsynet imens vi ser Rambo (man må jo udnytte de muligheder man har til at se voldelige film af tvivlsom kvalitet)

Rettelse: Vi valgte at se julekalender i stedet for (også af tvivlsom kvalitet), da min bror mente, at han havde oplevet tilstrækkeligt med skuddramaer for i dag.

Hyg jer.

/A

Hov, vent, her er nogle gode sange: