universet har også hemmeligheder

jeg var en anden
da jeg sidst vaskede hår
i morgen vil jeg prøve den nye shampoo
hvem bliver jeg mon
 dsc_1124.jpg
fuglene fløj i en ny retning
dagen startede og sluttede med havregrød
er på afvænning
fra alt det jeg kunne lide
for det gode er det bedstes største fjende
uafhængighed
jeg er min egen ven
så meget tid til at høre på mig selv
endeløse dialoger
frostvejret er kommet til byen
min cykel er flad
og bussen bliver afskaffet
hvad nytter det at tænke mere
næste år er jeg alligevel en anden
 dsc_0414.jpg
jeg giver slip i dag
og i morgen går jeg videre
ud i verden
der er så langt derud
må have pumpet den cykel
cykelpumpen ligger i en anden kommune
leder og leder
finder den ikke
men bliver ved med at lede
hvorfor er det så svært
at spørge om hjælp
læs mine tanker
kan i ikke se
at jeg mangler noget essentielt
 img_20141213_150209.jpg
tænk på universet
vi er ubetydelige
set i en bred kontekst
men uden os
stoffet vi er gjort af
var der ikke noget
vi har noget til fælles
sammen er vi ubetydelige
sammen er vi alt det
vi er gjort af
tænk på stjernerne
galakserne
der er meget
vi ikke har set endnu
 image-45335c642ae589b794030babb901f6c9afcd6554220c006b5d478cb03383decb-v.jpg
har du fundet balancen
så kom med
kig derop
sluk lyset
se i mørke
det er her
det sker
universet har også hemmeligheder

En tanke om “universet har også hemmeligheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.