uden atomkernerne
isotoperne
hvor var vi så nu
godmorgen
farvel igen
nåh
hold da helt op
det er hvad der sker
når man går ud i verden
smørbagte kærnemælkshorn
chokolademousse
smarte gryderetter
en anledning til at rydde op
den årlige rengøring
søvnmangel
evig nedtælling
i dine øjne finder jeg hjem
hvordan sætter jeg tiden på pause
skovture
træernes sang
havet fortalte os mere
end vi forstod
slagregn
ingen somre varer ved
huskede kun dagene med høj sol
stiv kuling fra vest
vi ledte efter regnbuen
hver dag
fødderne blev kolde
glemte at tænde varmeapparatet
hvordan spoler jeg tiden frem
huskede først paraplyen
da det var for sent
bladene blev gule
fløj væk
blev kørt over af en bybus
omringede mig
jeg er så langt væk
støvregn
dag efter nat
hvorfor regner det kun på mig
hold nu op
dans i regnen
med dine nye støvler
nej ellers tak
jeg bliver forkølet af det her
læder har ikke godt af vand
fladmaste kærnemælkshorn
fra fakta
hvem gider at bage dem selv
udkogt broccoli
vitaminerne hældte jeg i vasken
ordene gav genklang i stuen
årstiderne skiftede den aften
da jeg vågnede havde hækken en anden farve
sats ikke på fortiden
en dag behøver ingen vente mere
og tænk sig
der kommer andre somre
et indendørs bål
ved midnat
en pludselig trang til snobrød
forkullede og rå
verden sover
stjernehimlen
klarere end før
er jeg den eneste
der ønsker mere af det
jeg har her
i stearinlysenes skær
med mig selv
en snorkende hund
ord
natteblæsten synger i træerne
i morgen er græsset gult
tænk sig at nyde det
jeg frygtede mest
november
hvis jeg behandler dig bedre
vil du så være min ven
distance
tager afstand
fra mig selv
nu ved jeg
hvor jeg tog hen
stearinlysene brændte ud
godt jeg får en time ekstra imorgen
er færdig med at være en undskyldning for mig selv
nu rydder jeg op
for min egen skyld
tæller ikke ned mere
der er altid nogen
der har en federe blender end du selv har
Relateret