Æblesæson

Hej verden.

Her kommer en novelle, jeg skrev for et år siden, og som jeg netop har redigeret, da jeg egentlig meget godt kan lide den.
Hyg jer.

//A

DSC_0987

 

Hun havde sat sig for at bage en æblekage, det var jo æblesæson.
En rigtig æblekage, som hendes bedstemor altid havde lavet den. Hun elskede at bage den æblekage, specielt fordi den ikke skulle bages i ovnen eller bages i det hele taget.
Det eneste, der blev krævet af hende var en skål, æblemos, æblekagerasp og fløde. Alt sammen nede fra brugsen. Hjemlig hygge med kun tre ingredienser.
I dagens anledning havde hun glemt at købe æblekagerasp. Hvordan det kunne lade sig gøre, begreb hun ikke. Hun rodede skabe og skuffer igennem. Tænk sig at glemme et af hovedelementerne, en af de helt essentielle ingredienser. Verden var af lave.
I skabet fandt hun krukken med den almindelige rasp, det burde da kunne fungere med den. Når hun tænkte over det, kunne hun egentlig ikke komme i tanke om, hvad den store forskel skulle være på de to typer rasp. Var det ikke bare den samme type, rasp var vel nu og engang rasp. Hun blev enig med sig selv om, at det nok var med æblekagerasp som det var med lørdagskylling. I bund og grund var det en helt almindelig kylling, der lige så godt kunne have heddet tirsdagskylling, og den kunne også spises om mandagen.
Der var ingen grund til at rette sig efter den slags markedsføringsteknikker, det var der i hvert fald ikke, den holdning stod hun fast på.

Hun havde glemt om bedstemor også plejede at komme rasp i bunden af skålen før laget med æblemos. Hvordan plejede det nu at se ud, hun kunne slet ikke se det for sit indre øje. Hun hældte al æblemosen i på én gang og huskede, at der skulle have været rasp imellem lagene, sådan plejede det jo at være. Hun hældte noget ud på toppen og rørte det rundt i mosen med en pastaske. Det burde give nogenlunde samme resultat, smagen ville vel blive den samme, det var hun ret sikker på.
Så skulle fløden piskes. Hun indså efter store overvejelser, at hun ikke havde noget piskeris, hvor det var blevet af måtte guderne vide. Hun hældte en halv liter fløde ned i en plasticpose. Hun holdt fast om den og begyndte at ryste den, og så var der pludselig fløde på både loft, gulv og hænder, hun skulle have taget det forklæde på, der var jo en grund til, at hun havde fået det i julegave dengang. Men det tørrede vel på et tidspunkt, det var alt hun havde at håbe på, tro kan flytte bjerge, som man siger.
Hun bandt omhyggeligt en knude på posen og placerede den sirligt på bordet, hvilede hænderne lidt, tørrede fløde af ansigtet, hendes hår blev vådere og vådere, flere flødeuheld var hun uinteresseret i.
Så skulle der rystes. Hun rystede og rystede, hun forestillede sig at være med i et orkester bestående af mindst hundrede mennesker, der stod og rystede store indkøbsposer nede fra brugsen med flere liter fløde i. Det gav en god lyd, den var beroligende. Hun glemte helt, at hun eksisterede et kort øjeblik, hun stod med lukkede øjne og rystede posen indtil den gode lyd forsvandt. Da hun så vendte tilbage til virkeligheden så hun, at fløden var helt fast, den var i den grad til den overpiskede side. Hvis hun havde været med i Den Store Bagedyst ville Mette Blomsterberg helt afgjort have skreget af hende for at være så uopmærksom, når hun arbejdede med fløde. Sikke et jammerligt resultat, hvor skulle du skamme dig, det er fandme en ommer, det ville Mette sige. Det var et spørgsmål om sekunder, når man rystede fløde, det kunne gå galt så hurtigt, man kunne miste alt det, man sekunder inden havde værdsat så meget og glædet sig over. Man kunne aldrig være sikker på udfaldet, selv de mest rutinerede bagere kunne fejle når det kom til flødepiskning, det var sikkert også sket for Mette selv, hun tiede bare stille med det.
Man var nødt til at have en vis disciplin, hvis man ville lykkes med sin fløde, hun var ikke helt sikker på, at hun havde de personlighedstræk, det krævede.
Det var vel et spørgsmål om øvelse og tilvænning, ligesom at cykle og lære at bruge internettet, hun ejede hverken cykel eller computer.

Da det kom til stykket, var fløden ikke så mislykket, som hun først havde troet, kun det i kanterne var ikke som det skulle være, men ingen er perfekte, hun skulle ikke have så store forventninger til sig selv, det havde hendes mor altid sagt. Hun skrabede de små smørstykker op med en ske og lagde dem til side. Resten af fløden, det der ikke var blevet hårdt, var blevet meget flydende. Det var interessant hvordan fløde på den måde kunne skifte konsistens så hurtigt og så konsekvent. Der var ingen vej tilbage, når man først havde rystet smør. En tilstandsforms ændring i praksis, det var jo hverdagskemi hun stod med her. Meget af væsken trak ned i æblemosen, de flotte lag forsvandt. Det hele var en stor blanding af rasp, æblemos, fløde og kernemælk fra den kærning af smør, som hun lige havde foretaget, helt umotiveret. Spændende som man fik noget helt andet, end man havde bedt om, dagen kunne udvikle sig i en helt andet retning end forventet.
Hun kunne ikke huske, om æblekagen skulle i køleskabet, hun var bange for, at det ville få hele massen til at stivne, så hun lod den stå på bordet.
Hun gik tilbage i stuen, hvor fjernsynet var i fuld gang med at vise et program om blåhvaler, det blev afbrudt hvert tolvte minut af reklamer, der varede præcis fjorten minutter. Måske hun skulle anskaffe sig det strygejern, kvinden i reklamen havde erhvervet sig, hun fortalte i flere minutter om hendes forøgede livskvalitet, nu kunne hun klare strygearbejdet meget hurtigere og havde fået fornyet tid og energi til at tage sig af familien.
Et juleønske.
Hun ventede på gæsterne, hun ventede i timevis.
Hun måtte have glemt at invitere dem, hun kunne slet ikke huske, hvem der skulle komme. Måske var de forulykket på vejen, man hørte jo så meget, om det der skete ude på den vej.
Æblekagen var ellers blevet så god, det var en skam, at de ikke fik den at smage.
Hun smurte sig en krydderbolle med det smør, hun selv havde produceret. Tænk sig, et uventet hjemmemejeri.
I morgen ville hun tørre fløde af loftet og ringe til det nummer, hun stadig kunne huske, æblekagen måtte ikke gå til spilde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.