Hurra

Hej verden.

Det ord, jeg bruger mest for tiden og som er mest bemærkelsesværdigt, er “hurra”. Jeg både skriver og siger det mange gange om dagen, dog afhængig af mit humør (måske ikke så overraskende). Men jeg er begyndt at gøre det uden at tænke over det, uanset hvem jeg er sammen med, så det skaber nogle interessante situationer nogle gange.

I dag har jeg tænkt/sagt/skrevet hurra mange gange af flere grunde. For det første havde jeg min første eksamen i formiddags, og jeg er meget tilfreds med resultatet, selvom jeg følte mig lidt presset i starten (det var en tre-timers hjemme-eksamen, hvor vi havde tre timer til at skrive højst tre sider som besvarelse af ét spørgsmål, hvilket derefter skulle uploades til et fancy system inden tiden udløb). Emnet var videnskabsteori, og jeg var glad. Derefter gik jeg med Kalle, spiste middagsmad og så en bagevideo. Så forsøgte jeg at sætte mit hår, hvilket for en gangs skyld gik godt. Hurra. Efter det cyklede jeg ind til byen, hvor jeg skulle mødes med R & R (Rebekka og Randi, mine venner fra 10. klasse, som jeg ikke havde set i 15 måneder). Og det var SÅ GODT!! Vi endte med at være på café sammen i næsten fire timer og snakke og hygge os. Vi fik nachos og drak derefter kaffe hele to gange, da vi blev enige om, at vi ikke havde noget bedre at tage os til.

dsc_0341.jpg

Det var en virkeligt god eftermiddag, da det for det første bare var rart at se dem igen og at vores planer rent faktisk blev ført ud i livet. For det andet føltes det som en stor lettelse at mærke, at der er nogle ting, der ikke har ændret sig i løbet af de fire år, vi har været venner.

Vores venskab er ikke som det var i 10. klasse, og vi ser ikke hinanden så ofte, men det gør ikke venskabet mindre gyldigt eller mindre vigtigt. Der er noget befriende over at have nogle venner, som bliver ved med at være der, selvom jeg ikke ser dem fast hver uge/måned. Venskaber, der ikke dør ud, selvom vi ikke får dem plejet (ligesom min kaktus Lars-Kirsten, der bliver ved med at leve, fordi den skal vandes utroligt sjældent). Det er sgu rart midt i en kaotisk verden, hvor jeg nogle gange føler mig bombarderet af nye ting, det påkræves, at jeg tager stilling til.

Ja, selvfølgelig har vi alle ændret os, men, som jeg ser på det, kun i en naturlig og positiv retning, der langt fra betyder, at vores venskab ikke kan eksistere længere. Vi er alle tre blevet ældre, men at se dem igen mindede mig om mit 16-årige jeg. Mit 16-årige jeg, som stadig er, og altid være være, en del af mig. Og der var noget fantastisk over at mærke mit 16-årige jeg, og for en stund glemme alt om, hvor gamle vi er nu og bare drikke kaffe, hygge mig, grine og snakke om alt det, der betyder noget, og alt det, der ikke rigtigt gør.

dsc_0339.jpg

“Der er bare nogle ting, der slet ikke har ændret sig”, sagde Rebekka og jeg indså, at jeg nynnede imens jeg drak min kaffe. Ja, nogle ting har slet ikke ændret sig. Jeg har altid haft en vane med ubevidst at nynne, særligt når jeg spiser (hvis det smager godt eller jeg generelt bare har det godt, hvilket jeg oftest har, når jeg spiser), og alle plejede altid at synes, at det var vildt hyggeligt.
Så ja, jeg nynner stadig når jeg spiser eller drikker kaffe (det var sgu også en god kaffe, jeg fik for en gangs skyld en cappuccino, da jeg allerede havde fået en almindelig sort kaffe, og følte for at leve livet lidt).

dsc_0343.jpg

Så hurra. En vildt god dag. Jeg er et sted i mit liv, hvor der sker så meget nyt, særligt på uni, og derfor var det virkeligt befriende at være sammen med R & R, da de minder mig om den person, jeg engang var, og til dels stadig er. Desuden er det fantastisk at kunne være helt mig selv i andres selskab og bare at kunne snakke om alt muligt i flere timer uden at løbe tør for emner.
Jeg føler mig genforenet med mit 16-årige jeg, og det gør mig glad. Der var så meget, jeg ikke vidste dengang, selvom jeg troede det modsatte, og at tænke tilbage på det er hyggeligt. (Jeg tror stadig, at jeg ved det hele, selvom jeg om fem år muligvis vil indse, at mit 20-årige jeg intet vidste).

dsc_0329.jpg

(Ja, jeg fik malet i weekenden (dvs. natten mellem lørdag og søndag, hvor jeg malede indtil klokken 1), og resultatet gjorde mig glad (processen gjorde også)).

image-0-02-01-7b8e7a6ba772c1555944800b4316aa0636e27ff77399c07ffeef0ae44e25c533-v.jpg

Så for at konkludere:

Hurra.

// A

 

3 tanker om “Hurra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.