De sidste sommerdage

Hej verden.

I min tidligere yndlingsbog (en af de mange), er der en person, der er dødeligt syg, og som slutningen nærmer sig, får han det kun værre og værre og alt er noget pis. Men en dag vågner han op, og har det mindre forfærdeligt end normalt uden at det giver mening. Ingen forstår det, og ved ikke hvad de skal tro, for det er jo dumt at få for høje forhåbninger til noget som helst i den situation. Han ved det ikke selv, men den dag ender med at blive “Den Sidste Gode Dag”, inden det for alvor begynder at gå ned ad bakke og aldrig op ad igen. Otte dage senere dør han af kræft.

Men han bruger den sidste gode dag på at være sammen med de mennesker han holder af og at gøre en af de ting, han gerne vil nå, inden det er slut. Hans stemme lyder normal igen, og hans øjne lyser af liv. For sidste gang, inden det så er slut.

(Jeg følte for at starte dette indlæg på en dramatisk måde).
Sådan er det også med sommeren. Det var helt ad helvede til i en lang periode (jeg synes egentlig, at det var en fantastisk sommer, men det var måske af andre grunde end vejret), og nu hvor vi alle ved, at det er slut og det i teorien er efterår, kommer der så en/flere gode dage, der virker som sommerdage, selvom de ikke er det. Vi tør ikke at forvente noget af bare frygt for at blive skuffede, men alligevel tager vi shorts på/undlader at have bukser på. Vi bruger pauserne i skolen/på arbejdet til at skynde os ud for at mærke solens stråler mod vores hud og visualisere, at vi sidder på en sydhavsø med en fancy drink og høje palmer omkring os, med udsigt til det azurblå hav, som solen reflekteres i, imens vi ikke har andre bekymringer, end om vi skal have pizza eller en meget stor bøf til aftensmad.
På dage som disse, når man lige at tænke, at alt er godt, og at det varer for evigt, for man kan slet ikke forestille sig, at solen om en måned begynder altid at gå ned klokken 17 eller før, og at der går over et halvt år, før man igen kan sidde udenfor om aftenen og spise. Vi ved alle godt, at sommeren er igang med at dø (for i år), og at denne dag med stor sandsynlighed har været den sidste “sommerdag” for nu, og vi kan mærke, at det hurtigere bliver koldt om aftenen, og at vi skal sige farvel, men selvom vi ved det, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke vil være i sorg, når solen er dækket af skyer og det regner, hagler og sner så meget, at vi er sikre på, at den aldrig kommer tilbage igen.

(Et forsøg på dramatisk billedsprog).

Problemet med Den Sidste Gode Dag er, at vi aldrig kan være sikre på, hvornår den kommer/om den overhovedet kommer. Så hvad kan man lære af det?

Det ved jeg ikke. Måske, at det handler om at nyde det imens man kan, og ikke tænke for meget på, at bladene snart falder af træerne, og at vejene snart vil være dækket af et tykt lag sne/brunt sjask, der bliver liggende indtil marts og ser træls ud. Måske handler det bare om at nyde det imens man har det og gøre de ting, man ikke fik gjort i løbet af den “rigtige” sommer (som fx at sidde ude og få noget sol, jeg brugte primært sommeren på at sidde under halvtaget og betragte/lytte til slagregnen der blev ved og ved). Og måske handler det bare om at huske de øjeblikke, hvor man ønsker, at tiden vil gå i stå, og man ikke skal andet end bare at have det godt og gøre det man har lyst til. For det er de øjeblikke, og mindet derom, der får os igennem vinteren og de svære, mørke tider.

img_20160731_180508.jpg

Eller noget i den stil.

Jeg har nydt denne uges gode vejr. Det har givet mig mere energi at få sollys, og det har mindet mig om sommeren, som var lang og god og begivenhedsrig (og samtidig meget kedelig i perioder). En sommer, jeg husker for cykelturene til de små byer tæt på sommerhuset og for oplevelserne i lokalområdet sammen med min familie. En sommer, jeg husker for alt det, jeg fik malet, både billeder og fodlister, og den musik, som vi hørte dag ud og dag ind (primært The Beatles), fordi jeg insisterede på, at vi ikke skulle høre Radio Alfa (en forfærdelig kanal). En sommer, jeg husker for de sidste rigtige arbejdsdage og at føle mig gammel og på vej mod noget nyt. En sommer, der startede med, at jeg afsluttede en uddannelse, og sluttede med, at jeg startede på en ny uddannelse (for at gøre det rigtigt forvirrende). En sommer, der fik mig til at føle, at jeg er på vej i den rigtige retning.

2016 er et af de bedre år.

received_10209791707690683.jpeg

Hyg jer.
//A

5 tanker om “De sidste sommerdage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.