Månedsarkiv: august 2016

Meningen med livet m.m

Hej verden.

Dette indlæg bliver meget tilfældigt, da jeg har flere ting jeg føler for at få ud, men forhåbentlig ender det godt.

 

I søndags sad jeg i toget og filosoferede over de forskellige former for træthed/udmattelse. Jeg er nået frem til, at der findes fire forskellige former, opdelt i to hovedkategorier; fysisk udmattelse og psykisk udmattelse. (Ja, jeg har stadig lidt for meget fritid).

Fysisk udmattelse/træthed:

  1. Negativ udmattelse, der opstår fordi man har presset sin krop til at præstere meget mere, end man er vant til. Dette resulterer i fysisk smerte. Hvis udmattelsen er forårsaget af, at nogen har presset en til at være meget fysisk aktiv (fx idrætslærere, der elsker at få eleverne til at lide for selv at kunne fremstå som autoriteter med magt), så vil udmattelsen føles endnu mere negativ. Generelt vil jeg mene, at den negative fysiske udmattelse opstår, når man er blevet presset meget mere end optimalt (hvis man fx tager ud for at løbe 10 kilometer uden nogensinde at have løbet før eller at være i form).
  2. Positiv udmattelse, der opstår, når man har præsteret noget fysisk, som var udmattende, men på en god måde, da man ikke gjorde mere, end man var i stand til. Det kræver stadig restitution, men i mindre grad, i det at man ikke har nedbrudt sin krop på en negativ måde. Et eksempel er, når jeg går fra sommerhuset til Fjellerup og tilbage igen via stranden. Jeg er træt, når turen er slut, men jeg kommer mig relativt hurtigt igen, da det ikke er en voldsomt hård tur.

Psykisk udmattelse/træthed:

3. Negativ udmattelse, der er opstået på baggrund af en for stor mængde af (hovedsageligt) negative/på anden måde overvældende stimuli. Alle mennesker har hver deres grænse for, hvor mange belastninger de kan håndtere i deres liv på et givent tidspunkt. Dette afhænger af mange faktorer, fx om der i den seneste periode er sket noget, der har været med til at øge ens generelle stressniveau. Hvis der er det, skal der som regel en mindre mængde stimuli til, før man føler sig overstimuleret på en dårlig måde. Dette leder så til en negativ psykisk udmattelse, og hvis det fortsætter sådan i længere tid, ender det oftest meget dårligt og fører til mere stress og diverse konsekvenser heraf.

4. Positiv udmattelse, der er opstået på baggrund af mange indtryk, som man har fået indenfor en kortere periode. Mængden af de indtryk, som man kan bearbejde uden at opnå psykisk udmattelse er individuel, da det afhænger af, hvad ens optimale stimulationsniveau (OSN) er. Desuden spiller andre faktorer, som fx ens generelle sindstilstand, situation og stressniveau, også ind for, hvornår man vil opleve, at man føler sig udmattet.
Et eksempel på den gode psykiske udmattelse var den dag, hvor jeg blev student og jeg fik mere opmærksomhed end jeg har fået i hele mit liv til sammen (sådan føltes det i hvert fald). Det var nok den mest positive dag nogensinde på mange måder, og da dagen var slut og jeg var alene igen, brugte min hjerne stort set hele natten på at bearbejde alt det, der var sket, fordi jeg hele dagen var blevet bombarderet med nye indtryk. Desuden havde jeg det virkelig godt med mig selv den dag og følte, at jeg var nået dertil, hvor alt til sidst endte godt.
Konsekvensen af den positive psykiske udmattelse kan være, at man ender med at opleve en gennemgribende tomhedsfølelse, når alle indtrykkene er aftaget og man igen har tid til at mærke sig selv. Dette forsvinder dog (som regel) igen, når man har fået slappet lidt af.

img_20160813_111859.jpg

Så hvor vil jeg hen med alt dette?

Der er forskellige former for træthed, men selvom ordet “træt” i sig selv er meget negativt ladet, så er det langt fra altid en dårlig ting at være træt. For hvis man aldrig når til et punkt, hvor man er træt, så ved man jo heller ikke hvad ens optimale stimulationsniveau er, hverken på det fysiske eller psykiske plan.

Det farlige er, hvis man ikke lytter til sin krop, når den signalerer, at den er udmattet. For hvis man ikke giver sig selv hvile, så er det dømt til at gå galt på et tidspunkt.

dsc_0677.jpg

Jeg tror på, at man er nødt til at finde ud af, hvad der dræner en for energi, og hvad der giver en energi (hovedsageligt på den lange bane). Fx giver det mig energi at få motion, at spise groft brød, at læse gode bøger, at terrorisere omgivelserne med at spille guitar/ukulele, at male og at se andre folk være glade.

dsc_0260.jpg

Men mest af alt giver det mig energi at bruge tid sammen med de rigtige mennesker. Dem, der ikke dræner mig for energi. Dem, jeg kan slappe så meget af med, at jeg nogen gange er ved at falde i søvn (hvilket er positivt, da det beviser, at jeg i hvert fald ikke føler mig stresset). Mennesker, som jeg kan have dybe samtaler om livet, religion og politik med, men som jeg også kan være sammen med, uden at føle, at vi konstant skal sige en masse. Mennesker, der ikke får mig til at føle mig udmattet på en negativ måde.

Jeg tror, at det er vigtigt at prioritere sin tid rigtigt, og bruge den sammen med de rigtige mennesker (og nogle gange bruge tiden med sig selv, da det også er nødvendigt). “Happiness is only real when shared”, lyder et af de smarte citater, og efter længere tids overvejelse er jeg nået frem til, at jeg er enig. For idet at man deler sin egen glæde med andre, så bliver de også glade (forhåbentlig), og det at kunne være glad på andres vegne er vel det, som det hele virkeligt handler om. Selv at føle sig glad og lettet, fordi det går godt for nogen, man holder af, som om, at det var én selv.

Her på det seneste har jeg diskuteret meningen med livet med flere af mine yndlingsmennesker. De har sagt ting som “at være et godt menneske” og “at have det godt”. Jeg tror, at meningen med det hele er at bruge sin tid på det, der gør en glad og ikke at stoppe sig selv i at gøre ting, der potentielt kunne føre til noget godt.

(Den overordnede mening med livet vil jeg dog stadig mene er hundehvalpe).

image-0-02-01-c6ba0d9b9b06720c7679aec84a9a311ba89a6082b2e39e0ccc09b8fcd8c0cc2b-v.jpg

Så ja, det jeg forsøger at sige er, at man skal gøre det, der er godt for en, og at man ikke skal spilde sin tid på folk, der suger energien ud af en (eller man skal for så vidt muligt forsøge at undgå at bruge for meget tid sammen med de folk). For tiden kan hurtigt gå til spilde, hvis vi ikke bruger den fornuftigt.

Dette blev meget forvirrende og måske lidt for dybt, men jeg håber, at I kunne håndtere det.

Hyg jer.

/A

 

 

Forfærdelige ting – den officielle liste

Hej verden. Mit største problem lige nu, er at jeg har tre forskellige indlæg, jeg gerne vil skrive, og at jeg realistisk set kun har tid til at skrive ét, hvilket vil sige, at jeg er nødt til at prioritere.

Valget står imellem:

1.  Et meget overentusiastisk indlæg omhandlende den glade følelse man får indeni, når det går godt for nogen man holder af.

2. En socialrealistisk beretning om overlevelsesturen i mandags, hvor min bror og jeg cyklede 16 km, gik 15 km på stranden + 5 ekstra kilometer, fordi jeg insisterede på at vi skulle tage en “smutvej”.

3.  Sidst men ikke mindst et indlæg jeg længe har ønsket at skrive, nemlig den officielle liste over alle de ting jeg hader/virkeligt ikke kan lide/ikke synes om.

Da jeg lige pt er sulten og træt, er valget ikke så svært, så her kommer den officielle liste over alt det, der er forfærdeligt og træls: (skynd jer at lukke dette vindue ned, hvis I ønsker at bevare jeres gode sommerhumør, og kom tilbage engang i januar hvor alt alligevel er mørkt og trist)

  • Oliven.
  • Madspild.
  • Føtex.
  • Når jeg selv forårsager madspild.
  • Temperaturer over 25 grader (jeg bliver sur, fjendtlig og meget nærtagende).
  • Dårlig popmusik der intet indhold har (de fleste kan nok regne ud, at jeg særligt hentyder til Rasmus Seebach og Medina)
  • Dårlig journalistik (fx havde Berlingske en artikel den anden dag, der handlede om, at Medina skulle giftes. Nu er jeg stoppet med at læse Berlingske)
    (Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget imod Medina eller Rasmus Seebach som mennesker, da jeg ikke kender dem, de er udelukkende på denne liste fordi jeg synes, at deres musik er forfærdelig).
  • At høre radio om morgenen (især når det er P4, P5, P1, P2, Radio Alfa, Radio ABC eller hvilken som helst anden radiokanal, der har irriterende radioværter med alt for insisterende stemmer og dårlig musik, som de spiller igen og igen) (P1 er med på listen, da det kræver for meget hjerneaktivitet at lytte til deres udsendelser, og om morgenen skal det ikke være sådan)
  • Materialisme i overdreven grad.
  • Folk der råber/skriger.
  • Forældre, der mener, at de ikke behøver at opdrage deres børn og lære dem at tage hensyn til andre mennesker.
  • Det faktum, at Linse Kesslers selvbiografi er blevet en bestseller og at teenagere ønsker at få hendes autograf.
  • At være løbet tør for æg.
  • Buræg.
  • Bøger, der slet ikke er lige så gode som alle mulige folk siger, at de er.

wpid-d7694450-d3f6-41fa-8c4e-8be876650ee0.jpg

(Ja, jeg synes, at Frankenstein er opreklameret, jeg læste den primært for at kunne fremstå sofistikeret)

  • Dyremishandling/menneskemishandling af enhver art.
  • Manipulerende og beregnende mennesker.
  • Folk, der smider skrald på gaden/andre steder (jeg hader dem ikke som mennesker, jeg hader deres adfærd, da der aldrig er en god grund til at smide sit skrald nogle andre steder end i en skraldespand).
  • Når gulerødderne er rådne.
  • Når bussen/toget er fyldt med mennesker overalt.
  • Det faktum, at jeg ikke kan se bagsiden af mit hoved, medmindre jeg tager billeder af det (det afholder mig dog ikke fra at klippe mig selv).
  • At jeg er dårlig til at være minimalist i praksis (dette vil man finde ud af, hvis man tager mig med i Søstrene Grene/ser mit lager af ting, som jeg engang får brug for/mit gulv generelt)
  • At jeg ikke kan redde verden.
  • Folk, der opfører sig dårligt.
  • At der er folk, som jeg ser alt for sjældent i forhold til, hvor hyggelige de er at være sammen med.
  • Når planer forbliver halve og aldrig bliver til noget.
  • Når min frisure sidder dårligt (hvilket sker meget ofte)
    received_10209791702770560.jpeg
    (Et eksempel på en dårlig hårdag)

received_10209791707690683.jpeg

(Endnu et eksempel, der til gengæld beviser, at man godt kan have det sjovt selvom ens frisure er helt ad helvede til)

  • Inaktivitet.
  • Når folk/medierne omtaler “Harry Potter and the Cursed Child” som en roman, når det SLET IKKE er en roman men derimod et drama.
    img_20160807_172938.jpg
  • Når Kalle er et helvede (dette sker også ofte, dog ikke så meget mere)
  • For meget æblekage (jeg er klar over, at jeg er meget priviligeret, når jeg kan skrive det på denne liste).
  • Uvished.
  • Terror.
  • Fordomsfuldhed/når folk danner deres mening om noget baseret på fordomme.
  • Storcentre.
  • Færgen imellem Hirtshals og Larvik/Kristiansand, særligt pga. restauranten og den meget voldsomme buffet samt den store menneskemængde, der alle spiser sammen i ét meget stort lokale (jeg har mine grunde, som vi ikke skal komme ind på her).
  • Det faktum, at konfirmationsforberedelsestimerne (et langt og muligvis ikke-eksisterende ord) er en del af skoledagen, og at man forventes at deltage uden at blive spurgt, hvorvidt man har lyst eller ej. Det burde være en frivillig aktivitet, som man kunne gå til efter skoletid, hvis man ønsker det.
  • Folkeskolereformen, særligt de dårlige arbejdsforhold som lærerne lider under (det er selvfølgelig ikke alt, der er dårligt ved reformen, men det meste).
  • Når besparelser bliver kaldt for “inklusion”, for at få det til at lyde som om, at det er meget ideelt, at der er 30 elever i hver klasse, én lærer, mange der har det svært og nogle, der har det for “let”. Ja, alle mennesker er lige meget værd, og ens udfordringer definerer ikke, hvem man er, men det betyder ikke, at vi fx skal glemme alt om de forskellige læringsstile, og insistere på at alle skal lære alting på den samme måde. På den måde er der ingen, eller i hvert fald meget få, der når zonen for nærmeste udvikling (som ifølge psykologen Lev Vygotskij er der, man skal befinde sig, for at kunne lære optimalt), da dette ikke kan lade sig gøre, hvis én lærer skal undervise 30 forskellige børn, der alle befinder sig i forskellige “zoner” rent læringsmæssigt.
  • Når folk smider cigaretskodder/skrald  i HF’s vandbassin (eller hvad man ellers vil kalde det), så pedellerne er nødt til at gå rundt nede i det for at rense det. (Ja, dette irriterer mig stadig selvom jeg ikke længere går på skolen).
    wpid-dsc_2212.jpg
    (Jeg tog billedet en aften sidste år, hvor alle var gået hjem og jeg nød min meget tørre aftensmad i stilhed)
  • Det faktum, at min familie ikke er enige med mig i, at mine bukser med huller i er vildt fede/seje/hvad man ellers siger.
    dsc_0689.jpg
  • Det faktum, at jeg kun har haft disse bukser på ÈN gang ude i samfundet, hvilket var en dag, hvor vi skulle i XL Byg og Kvickly. Det er trist.
  • Når folk/samfundet mener, at de kan tillade sig at fortælle mig, at jeg helt sikkert kommer til at ændre mening og nok skal komme til at ønske mig at få børn når jeg engang bliver 30 og “det biologiske ur begynder at tikke”. AAARRRRRHHH!!!! Bare fordi jeg “kun” er 20 betyder det ikke, at jeg ikke er kvalificeret til at have mine egne meninger om, hvad jeg ønsker at gøre med min krop/mit liv.
  • Når folk lader halvt spiste kiks (eller det der er værre) ligge i børnebiblioteket i det område, hvor man IKKE må spise.
  • At jeg har en tendens til at tænke alt for meget over alting.
  • At alle toiletter ikke er kønsneutrale (endnu).
  • At nogle mener, at svinekød er en dansk værdi.
  • Dengang min mor sagde, at “Beautiful Day” af U2 var “noget larm” og bad mig om at skrue ned.
  • Forskelsbehandling i alle former, uanset om det er pga. køn, hudfarve, religion, seksualitet, eller andre ting, som får folk til at behandle andre dårligt.
  • Det faktum, at jeg skal ud ad døren om 20 minutter og stadig mangler at gøre alt muligt, fordi jeg har brugt tiden på at lave dette indlæg færdigt.

DSC_0918

Det var alt for nu, jeg kommer nok i tanke om 50 ting andre ting i løbet af dagen (jeg skal være sammen med Iris, og vi ender ofte med at bruge mange timer på at kritisere samfundet og snakke om alt det, vi ville gøre anderledes, hvis vi bestemte).

Jeg håber, at I alle har det godt, og hvis ikke, så tag et glas vand, træk vejret og så er alt nok bedre imorgen.

/A

Tilfældigheder

Hej verden.

Jeg føler for at skrive et dybt og filosofisk indlæg, så her kommer det (måske):

dsc_0527.jpg

Engang troede jeg på, at der altid var en grund til at ting skete, og at der altid var noget brugbart, som man kunne lære af den situation man var i. At der var en grund til, at man kom ud for forskellige nederlag, og at der var en grund til det, når noget gik godt. Jeg troede på, at der var en mening med de ting, der skete, og at det måtte betyde noget, hvis der skete et eller andet.

Men så blev jeg ældre og Pelle (vores gamle hund) døde, og uanset hvor meget jeg tænkte over det, kunne jeg ikke se en mening  med det. Det eneste jeg nåede frem til var, at det var det bedste for den, da den var syg, men jeg lærte ingenting af det, udover at livet er uretfærdigt.

I dag er det præcis et år siden, at den blev aflivet, og jeg kan stadig ikke se nogen mening med det.
Når alt kommer til alt, er der jo ikke en mening med noget som helst. Jo, hvis vi aktivt vælger at tro på, at der er en mening, så er der måske en mening, men det har stadig kun den mening, som vi selv tillægger det.

I stedet er jeg begyndt at tro på tilfældigheder.

Det hele er så tilfældigt. Universet opstod ved et tilfælde, og det samme gjorde jorden og al dens liv. Der var ingen mening med det (ja, jeg er ateist og nihilist, hvis nogen skulle være i tvivl). Det er et tilfælde, at vi allesammen eksisterer, og det er (mere eller mindre) tilfældigt hvor længe vi hver især kommer til at eksistere. Det er et tilfælde, at jeg eksisterer. Hvis min mor ikke havde taget sig sammen til at banke på min fars dør for 25 år siden for at invitere ham i biografen og bede om et glas vand, så havde jeg med (meget) stor sandsynlighed ikke eksisteret. (Tak til min mor for det).

dsc_0545.jpg

Mit liv er blevet som det er (primært) på grund af tilfældigheder. Ja, der har også være nogle aktive valg/fravalg involveret, men når alt kommer til alt, har jeg ingen indflydelse haft på de fleste ting. Og jeg tror på, at det er alle de små ting i livet, som vi ellers har en tendens til at overse, der med tiden gør os til dem, vi er.

Der er fx masser af de mennesker, der er kommet til at betyde meget for mig, som jeg har mødt ved et tilfælde. Nogen gange har det været så tilfældigt, at jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på det, da der egentlig var større sandsynlighed for, at jeg aldrig ville have mødt dem. For eksempel var det meget tilfældigt at jeg mødte Iris (og andre fra HF/en masse mennesker generelt). Hvis jeg havde taget nogle andre fag på mit første HF år, så var der mange folk, jeg nok bare ville have gået forbi på gangene på skolen uden nogensinde at kende. Og på den anden side, er der nogle, jeg ikke er kommet til at kende, fordi jeg tilfældigvis tog nogle andre valg.

DSC_0985

Jeg tror ikke på skæbnen. Jeg tror ikke på, at nogen har forudbestemt hvad der skal ske og ikke skal ske i mit liv eller for verden generelt. Til gengæld tror jeg på tilfældigheder og held. Og jeg tror på, at vi selv er med til at bestemme, hvordan vores virkelighed ser ud. Måske ikke på alle punkter, men på mange. Vi kan i hvert fald selv vælge, hvilken tilgang vi ønsker at have til forskellige ting, også selvom vi sjældent kan styre, hvad der sker. Og nogle gange er det en fordel ikke at have kontrol over noget, for når alt kommer til alt er det oftest de uforudsete ting, der er de bedste (og til tider de værste).

Jeg tror på, at ting og hændelser har den mening, vi tillægger dem. Jeg tror på, at vi selv er ansvarlige for at give vores liv mening og at finde ud af, hvad (og hvem) der gør os glade. For i sidste ende kan andre mennesker ikke gøre os glade, hvis vi ikke selv tager et ansvar.

img_20160731_180508.jpg

Mit liv er tilfældigt, og jeg tror kun, at det er en god ting.

blogger-image-973898689

wpid-wp-1439044322354.jpeg

(Pelle)

Nej, der er ikke en mening med alle de forfærdelige ting, der sker. Nogen gange må vi sige farvel til noget/nogen, som vi virkeligt ikke har lyst til at sige farvel til. Og selvom det virker forkert, går livet videre. Solen bliver ved med at skinne (eller det bliver ved med at regne) og radioen bliver ved med at spille de samme sange. Og selvom det hele virker meningsløst og uretfærdigt, så finder du med tiden ud af, at fremtiden indeholder nye og gode ting. Det kan aldrig erstatte det, du har mistet, og det skal det heller ikke. Men med tiden bliver du glad igen, og måske får du en ny hund, der kan minde dig om, at livet fortsætter, selv når et hundeliv er afsluttet.

wpid-wp-1439390637893.jpeg

wpid-wp-1439390707563.jpeg

🙂

Dette indlæg endte med at blive mere dybt og tragisk end jeg havde planlagt, men jeg havde et behov for at få det ud.

Hyg jer.

/A