Månedsarkiv: juli 2016

Livets små glæder

Der er ny forskning, der viser, at vi bliver gladere af at tage på små eventyr i hverdagen (her burde jeg indsætte en kilde, men da jeg holder ferie nægter jeg at gøre det, og desuden er dette ikke en videnskabelig artikel (hvilket der nok ikke hersker den store tvivl om, hvis man er fast læser af min blog)). Det kan fx være noget så simpelt som at gå en anden rute, end man plejer, så man oplever noget, som man ikke har oplevet 1000 gange før og kommer fri fra hverdagens rutiner og restriktioner.
Det er et godt eksempel på, at det er de simple ting, der kan gøre os glade. Og at glæde ikke nødvendigvis er svær at opnå. Du behøver ikke at bruge hele din opsparing på at rejse til Asien for at finde dig selv og glæden – du kan i stedet gå en anden vej, når du skal hjem fra arbejde en onsdag eftermiddag, eller du kan cykle en tur bare fordi, at du har lyst til at gøre det.

DSC_0408

Det er som om, at vi har en tendens til at glemme at lytte efter, hvad vi egentlig har lyst til, i takt med at vi bliver voksne. Vi tror, at det er vigtigere at gøre det fornuftige og det, der kan give os succes på den ene eller anden måde, i stedet for at give os selv tid til at tage på eventyr og have det sjovt bare fordi, at vi kan. Vi tror, at det handler om at gøre alt så hurtigt som muligt, når det i virkeligheden handler om slet ikke at tænke over tiden. Tiden er alligevel en illusion, så hvorfor give den så meget magt?

DSC_0419

Tilbage til det, jeg forsøger at nå frem til: Det er ofte de simple ting, der gør os glade. Det er en af de ting, som jeg har lært i løbet af min meget lange ferie. Først var jeg sikker på, at jeg var nødt til at gøre noget helt vildt, fx at tage til Finland (det lyder muligvis ikke helt vildt) for at få noget ud af min ferie. Men så var jeg på en cykeltur med min mor i sidste uge i området omkring sommerhuset. Og imens jeg cyklede rundt lidt udenfor Nørager på en smal landevej, jeg ikke vidste eksisterede, med 1 kg hakket oksekød, frosne kyllingelår, et salathoved og insektgift i min taske, indså jeg, at det ikke behøver at være kompliceret for at være godt.
Det føltes som om, at vi havde al tid i verden, og vi havde ikke planlagt ret meget på forhånd (udover at vi skulle købe en form for kød og noget mælk). Vi cyklede en omvej for at komme til Nørager købmand, og på vejen besluttede vi at køre ind og gå en tur ved et stort fredet naturområde, vi mange gange havde kørt forbi i bil, men aldrig havde set. Derefter købte vi ind, og efter det begav vi os ud for at finde en keramik forretning, som vi længe havde villet besøge. Det var så langt ude på landet, som man kan komme, og den landlige idyl var ikke til at tage fejl af. Vi købte keramik og snakkede med keramikerens meget kraftigt byggede kat (den var enorm). Så cyklede vi hjemad, og var ikke helt sikre på, hvor vi skulle hen. Vi prøvede os frem, og kom ned ad en smal markvej, hvor vi mødte nogle ældre mennesker der sagde “Goddaw”, hvilket var interessant, da den slags normalt aldrig sker. Der er noget skide fedt over folk der har en kraftig dialekt.
Nåh, men vi endte med at finde hjem igen, og alt var godt. Da vi kom hjem spiste vi hjemmelavet jordbærkage og læste, og det var en utroligt simpel dag. Og jeg tror, at det er derfor, at den var så god. Der skete ikke en milliard ting på én gang, og vi skulle ikke skynde os. Det var ligesom at tage på et eventyr, og det er altså noget andet at cykle frem for at køre i bil. Når jeg cykler, får jeg en følelse af frihed, for der er noget specielt over at kunne transportere sig selv forskellige steder hen uden at være afhængig af noget eller nogen.

DSC_0441

Min pointe med alt dette er, at det, der udefra kan opfattes som en lille og ubetydelig oplevelse, kan være det, der gør dig gladest. Og at det på alle måder er muligt at opleve noget nyt, selvom man holder ferie i et område, man allerede kender, sammen med folk, man allerede kender. Det er længe siden, at jeg sidst har cyklet en tur med min mor, og når vi har cyklet sammen før, har det været for at komme hjem fra arbejde eller generelt at komme fra A til B. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde bare har cyklet en tur for sjov før, udover da jeg lige havde lært at cykle, men det er fandme længe siden, så det tæller ikke.
Jeg tror, at vi alle har brug for at tage på små eventyr i hverdagen. For så ville vi måske se verden fra en anden side og gøre det, vi har lyst til i stedet for at bilde os selv ind, at alt handler om succes, penge, karriere og andre trivielle ting.

DSC_0413 (1)

Jeg er af den overbevisning, at livet er mere simpelt end man skulle tro. Og jeg tror, at de fleste problemer opstår, fordi vi bilder os selv ind, at det hele er meget mere kompliceret, end det egentlig er. Dybest set handler det om at gøre det, der gør en glad, bruge tid med de mennesker, der gør en glad, sige nej til det/dem, der suger energien ud af en uden at give noget godt tilbage og at turde at være ærlig overfor sig selv og andre omkring hvordan man har det. Det handler om at læse gode bøger, drikke store mængder te, gå en spontan tur uden at kende målet. Det handler om at kunne være alene og at kunne være sammen med andre, og at have gode mennesker i sit liv og værdsætte dem, og det handler om hundehvalpe og andre små dyreunger (ja, det er meningen med livet).

 

Hyg jer.

/A

Op, hvor du ikke kan bunde

dsc_0320.jpg

Stejle trapper. Nogle gange går der lang tid, hvor du ingen af dem møder. Du glemmer næsten, at de eksisterer. Andre gange bliver du mødt af en stejl trappe, så snart du slår øjnene op om morgenen, og den ene stejle trappe afløser den anden.

Du ved, at du er nødt til at gå op ad trappen. Du ved, at den ikke bliver mindre stejl, uanset hvor meget tid du bruger på at ønske det. Du ved, at der er en sandsynlighed for, at den ikke vil kunne bære dig. Du ville ønske, at du havde modet til at gå hele vejen op. At du bare kunne gøre det uden at tænke over det. At du kunne gå op ad trappen, skridt for skridt, indtil du når toppen og kan ånde lettet op, fordi du igen har sikker grund under fødderne og kan nyde udsigten og solen, der skinner på dig – lige indtil det går op for dig, at du på et tidspunkt er nødt til at gå ned igen. Ned ad den stejle trappe, med trappetrin så smalle, at der kun er plads til halvdelen af din fod. Trappetrin, du ikke stoler på, for hvad nu, hvis de ikke fører dig i sikkerhed? Dine fødder bærer nu hele ansvaret for at få dig ned igen, men hvad nu, hvis du snubler på vejen? Hvad nu, hvis dine fødder ikke lystrer?
Alt det tænker du på, imens du står og ser op ad trappen og hører de andre snakke om den flotte udsigt, der er på toppen. De spørger, om du ikke kommer med derop. De siger, at trappen ikke er farlig, at udsigten er det hele værd. Du tror ikke på dem, selvom de aldrig plejer at lyve. Du spørger dig selv om, hvad du egentlig er bange for: frygter du at komme derop, hvor du ikke længere kan mærke jorden under dine fødder, eller frygter du at falde, når du er på vej ned igen?

Du trækker vejret ind og tager det første skridt. Alt du ved, er at du skal opad, skridt for skridt. Op, hvor du ikke kan bunde. For der er en udsigt deroppe, som du ikke kan drømme dig til – en udsigt, du ikke kan nøjes med at se billeder af og høre om.
Måske snubler du på vejen ned – hvem ved, måske lander du et helt andet sted, end der, hvor du startede.
Måske opdager du, når du kan se hele udsigten, at der er bedre veje, du nu kan gå. Veje, der fører til nye steder, der ser mere indbydende ud end det sted, du kom fra. Eller måske opdager du, at du allerede er på vej i den helt rigtige retning. Måske finder du ud af, at den kringlede vej i virkeligheden er den mest direkte vej til det mål, der er dit.
Hvis du ikke går op ad trappen, finder du aldrig ud af det. Og hvis du aldrig går op, kommer du heller aldrig ned igen.

dsc_0515.jpg

 

I onsdags gik jeg op ad den stejle trappe på ovenstående billede. Det tog mig nogle minutter at tage mig sammen til det, og jeg stod først i et stykke tid og sagde/tænkte “nej nej nej nej, jeg gør det ikke, jeg kan ikke, jeg vil ikke, jeg er ligeglad med udsigten, jeg tør ikke”. (Jeg kan virkeligt ikke lide stejle trapper). Jeg havde lyst til at løbe min vej og lade som om, at trappen ikke eksisterede. Alligevel fik jeg til sidst taget det første skridt opad. Og da jeg først havde gjort det, gik det hurtigere med at tage flere skridt. Til sidst var jeg nået til toppen uden at falde ned, og selvom jeg hadede det i situationen, så var jeg glad for, at jeg fik set udsigten og at jeg kom helt derop, hvor der ikke var flere trapper at gå op ad. Hvor den eneste vej var ned. Jeg kunne se den vej vi havde gået for at komme dertil, og det hele så anderledes ud set oppefra. Jeg følte mig distanceret fra alt det, der få øjeblikke før havde været hele min virkelighed, for nu så jeg det fra en ny vinkel.

Da jeg har utroligt meget fritid, har jeg tænkt på, at det hele måske er meget mere simpelt, end jeg hidtil har troet. Det handler om at gå op ad trappen – i det rigtige tempo – også selvom man ikke ved, hvad der venter på toppen, og man ikke tør at gå ned igen. Det handler om at gøre det, der giver en mulighed for at se det hele fra en ny vinkel, for jeg tror på, at det er godt at komme derop, hvor man føler sig distanceret fra sin egen virkelighed. Hvordan skulle man ellers kunne vide, om man er på vej i den rigtige retning?

Trappen kan symbolisere mange ting, men det, jeg vil frem til, er at man intet opnår ved at blive stående nedenfor den og ønske, at man var en person, der turde at gå op ad den. I stedet skal man tage det første skridt og langsomt bevæge sig op – eller hurtigere, hvis man føler for det.
Det er fint at klamre sig til rækværket, det essentielle er, at du kommer op. For når du er kommet op, er du også nødt til at komme ned igen og måske er det meget lettere, når du ved, hvor du skal hen bagefter.

dsc_0307.jpg

Hvad stopper dig fra at gå op ad trappen?

Det kan I lige tænke lidt over.

/A

 

 

Fysisk aktivitet og fornyet energi

Hej verden.

Jeg har været aktiv i dag!!! (chok-afsløring, hvem havde forventet, at det skulle ske)

Det er hovedsageligt min bror, der er skyld i det (sådan er det ofte). Jeg var i et ret dårligt humør i starten af dagen, da jeg blev ramt af den velkendte tomhedsfølelse imens jeg børstede tænder. Jeg tænkte over livet og indså, at jeg i dag har haft ferie i 5 uger, og har udrettet utroligt lidt. Udover at bruge tid sammen med flere forskellige hyggelige mennesker nogle af dagene, så føler jeg ikke, at jeg rigtigt har fået gjort noget. (Hvilket er løgn, hvis jeg lavede en liste over alt det, jeg har oplevet/lavet i ferien, ville den sikkert blive meget længere end forventet). Faktum er, at jeg ikke føler, at jeg rigtigt har lavet noget den sidste uges tid efter jeg er kommet tilbage til sommerhuset. Jo, vi har haft gæster tre gange, jeg har cyklet nogle ture og været i Nørager mange gange, plus jeg har været i Jem & Fix, Harald Nyborg, Bauhaus, Lidl, og på hele to genbrugsstationer(læs: lossepladser) med min far igår. Det er dog ikke nogle særligt vilde ting, som jeg har lavet, sammenlignet med alle de folk, der er på ferie i udlandet og som oplever alt muligt interessant og får spændende mad. (Ja, jeg ved godt, at jeg ikke skal sammenligne mit liv med andres, men nogen gange er det svært at lade være med det, jeg er ikke det perfekte menneske (endnu en chok-afsløring))

Det, jeg forsøger at nå frem til, er at jeg følte mig vildt rastløs, irriteret, magtesløs, ynkelig, frustreret, trist og opgivende (det er måske en overdrivelse, men noget i den stil). Og det jeg havde brug for, var ikke at nogen skulle komme og sige “ihh, hvor er det også synd og træls”, nej, det jeg havde brug for var at komme ud på en 12 kilometers gåtur imens det skiftevis regnede, haglede og solen skinnede en smule. Det hjalp virkeligt på mit humør at gøre noget aktivt og ikke bare at sidde og vente på, at nogen skulle underholde mig, eller at jeg pludselig skulle blive inspireret til at udtænke noget meget filosofisk og nyskabende.
Men det er stadig takket være min bror, at jeg kom afsted, da det generelt er sjovest at gå sådan en tur sammen med andre (hvis de ellers har nogenlunde det samme gangtempo som jeg selv har).
Så vi gik til Fjellerup via stranden og tilbage igen, og vi var også i Fjellerup Bageri, hvilket var en ny oplevelse. Vi købte et franskbrød og nogle kager, og på forunderlig vis overlevede kagerne hjemturen. Jeg giver min taske skylden for det, den er fantastisk til alle formål. Desuden blev vi gennemblødte pga. regnen, men det var egentlig meget sjovt, så det gjorde ikke noget. Mine sko blev også gennemblødte, hvilket primært skyldtes regnen, men også at vi var nødt til at springe over noget vand på stranden, da der ikke var nogen vej udenom. Det gik næsten godt, jeg giver min benlængde skylden for, at det ikke lykkedes helt.

Faktum er, at jeg havde en god og oplevelsesrig tur, og at det gav mig et fornyet overskud, så jeg fik også hjulpet med at lave aftensmad, og så fik jeg ENDELIG færdiglæst min bog om diagnosesamfundet, efter at have været igang med den i tre måneder. Det er en god følelse, da jeg har læst så få bøger i år sammenlignet med sidste år (jeg har læst 29 bøger i år, sidste år på dette tidspunkt mener jeg, at jeg havde læst 65, hvilket også var ret voldsomt). Men jeg har indset, at det ikke handler om antallet af bøger, det vigtige er, at jeg læser noget, som jeg får noget ud af, og som jeg nyder at læse. Og selvom bogen var lang og indeholdt en del nye og svære ord, så har jeg nydt at læse den, når jeg har haft tid og overskud, så hurra for det.

Efter aftensmaden var jeg på en cykeltur på 10 km, hvilket gik godt, jeg hyggede mig med at høre The Beatles, synge med og se på landskabet. Jeg er desuden nået frem til, at jeg er kommet i bedre form, hvilket skyldes, at min nye cykel er vildt hård at køre på, så det er jo meget positivt.

Konklusion: Fysisk aktivitet er godt, så hvis man føler sig dvask og træt, så er det bare med at komme ud ad døren og ud i verden. Og disse sange er gode:

I morgen skal vi vist i Mols Bjerge og torsdag skal vi nok til Grenaa, så jeg kommer til at opleve noget, der involverer andet end bare at sidde/stå.

Hyg jer.

/A

At prioritere – om minimalisme og en reol

Hej verden. For en gangs skyld føler jeg mig inspireret til at skrive et ordentligt blogindlæg, så her kommer det (trommehvirvel)

Vi havde gæster i dag (uhh, jeg har været social, sikke en begivenhed), og de var umiddelbart nogle meget hyggelige mennesker (jeg kendte dem ikke i forvejen). De virkede meget minimalistiske og genbrugsorienterede, og lavede mange af deres ting selv osv., hvilket jeg godt kunne lide. (Grunden til, at de var der, var at de skulle købe en reol, som stod i vores sommerhus da vi overtog det, men som vi ikke har brug for eller har lyst til at beholde). Så det var meget positivt, at den kunne få et nyt liv, og at de var meget begejstrede for at overtage den.
Det var alt sammen meget minimalistisk, og det fik mig til at tænke på, om jeg selv gør nok for at leve minimalistisk og i overensstemmelse med mine ideologier (nu bliver det dybt).
Jeg er nået frem til, at jeg selv synes, at det går meget godt. Jeg er ikke en hardcore minimalist, der kun ejer fem ting og en tandbørste og kun går i genbrugsbutikker. Jeg kunne muligvis også smide flere ting ud, end jeg pt gør, og blive bedre til først at anskaffe mig ting, når jeg rent faktisk har brug for dem (mit gulv er pt fyldt op med kasser med fade, skåle, tallerkener, bestik, en (meget kraftfuld) stavblender, og div. andre ting, jeg engang får brug for, når jeg skal flytte hjemmefra). På den anden side kan det være rart at have et “lager” af ting, som jeg ved, at jeg alligevel får brug for på et tidspunkt, da jeg så sparer tid og energi senere (og muligvis også penge). Fx har jeg utroligt mange fiskeolie-kapsler derhjemme (uha, hvor interessant), fordi jeg tager fiskeolie hver dag, og at jeg forventer at blive ved med det (da jeg ikke spiser andet fisk end fiskefrikadeller/fiskefilleter fordi jeg på det punkt er som et kræsent 9-årigt barn). Så på et tidspunkt købte jeg otte glas med fiskeoliekapsler, hvilket virkede voldsomt, men jeg har været glad for det sidenhen, da det har betydet, at jeg har kunnet undgå at skulle tage ud i samfundet for at købe det.
Hvad er din pointe, tænker I så, og det skal jeg sige jer. Min pointe er, at det i nogle tilfælde kan være rart at have mere end man har brug for (i situationen), da man så har noget at bruge af senere. Man kan jo sige, at det også er minimalistisk at spare tid, energi og penge, hvilket man kan gøre ved fx at købe stort ind ad de ting, man alligevel har brug for.
Man kunne også mene, at det ikke er særligt minimalistisk at have flere ting, end man skal bruge på det pågældende tidspunkt, men det afhænger af, hvilket perspektiv man ser det fra. For mig at se, er man ikke mere af en “rigtig” minimalist, bare fordi man udadtil ikke har ret mange ting og er god til at genbruge osv. Jeg tror mere på, at minimalisme er en følelse, og da følelser er utroligt subjektive, så burde man ikke skulle gøre noget bestemt rent adfærdsmæssigt for at gøre sig fortjent til at kalde sig minimalist, da man er minimalist, så snart, at man har en følelse af at være det. Der er mange forskellige tilgange til det, og efter min mening er ingen af dem mere rigtige end andre.

image-90952dba72754847a412909e71064fb966fd225affa26b466bfab581d4284b31-v.jpg

Fx er min ven Iris minimalist (ja, hun har hjernevasket mig til også at gå ind for minimalisme), og hun er utroligt god til at smide ting ud (give dem væk til genbrug), når hun vurderer, at hun ikke længere har brug for dem. Fx rydder hun ofte ud i sine bøger og giver dem, som hun ikke har lyst til at læse igen, væk til andre (hvilket er kommet mig til gode flere gange). Det har jeg også selv gjort med flere bøger, men det har primært været bøger, jeg har hadet inderligt, og som jeg har haft lyst til at smide ud af vinduet (hvilket jeg selvfølgelig ikke kan få mig selv til, det vil jo være spild af papir og materiale). For nogle måneder siden gav jeg omkring 20 bøger til min ven Irene og hendes søskende (det var ikke alle bøgerne, jeg hadede, men jeg havde ikke lyst til at beholde dem, da de ikke var noget for mig). Det gjorde både hende og hendes familie glade, og det gjorde også mig glad, da jeg var kommet af med nogle ting, som jeg ikke skulle bruge længere, og at de havde fået et nyt liv, fordi de kunne bruges af nogle andre.
Det er noget af det, jeg bedst kan lide ved den minimalistiske tankegang – at man sorterer noget fra, enten for at give plads til noget nyt, eller for at give det til nogle andre, der har mere brug for det, end man selv har.

Minimalisme kan dog også være andre ting (efter min mening). Det handler ikke kun om at rydde ud i sine ting; det handler også om, at rydde ud i sit eget hoved og tænke over, hvad man egentlig bruger sin tid på. Jeg tror personligt på, at det er godt at have en minimalistisk tilgang til de fleste ting, da det i længden er alt for overvældende, hvis man har for “meget” af alting. Det kan fx være, at man følger 1200 personer på Twitter, og at det egentlig bare suger energien ud af en, fordi man ikke kan tage stilling til, hvad de allesammen skriver. Så er det en god idé at rydde ud. For selvom det ikke er fysiske ting, så kræver det i en eller anden grad stadig noget af en. Det er bl.a. også derfor, at jeg aktivt har valgt at slette masser af Facebook-venner (jeg har vist 74 nu, engang havde jeg nok 200). Der er ingen grund til, at jeg bruger tid på at læse om alt muligt ligegyldigt, som nogle folk jeg engang kendte lidt går rundt og laver, hvis jeg aldrig har tænkt mig at snakke med dem igen. Ikke, at jeg er ligeglad med hvordan andre har det, men Facebook giver alligevel ikke et godt billede af, hvordan vi egentlig har det, det er alt for overfladisk. Så mit princip er, at jeg er venner med de folk, som jeg har en eller anden form for relation til, og som jeg kan forestille mig at hilse på på gaden og snakke med (selvom jeg også kan finde på at lade som om, at jeg ikke eksisterer, hvis jeg ikke lige kan overskue social interaktion).

Tilbage til det, jeg egentlig forsøger at nå frem til: Man må vælge, hvad man bruger sin energi på, blandt andet hvilke mennesker man bruger sin tid på. I den seneste periode har jeg følt, at jeg har brugt min tid sammen med nogle gode mennesker, hvilket har været utrolig rart. Det har mindet mig om, hvor stor en forskel det gør, om jeg er sammen med folk der giver mig god energi, frem for folk der suger energien ud af mig (hvilket der kan være mange grunde til), og det er også minimalisme, efter min mening; at prioritere det gode og frasortere det andet, da der ikke er plads til alting.

dsc_0485.jpg

Og hvorfor ikke benytte lejligheden til at slutte af med et inspirerende citat, der meget kort og præcist siger det, jeg nu har brugt 1235 ord på at forsøge at nå frem til.

Hyg jer.

/A

 

Minder og andre tilfældige ting

Jeg er en person, der altid har haft en tendens til enten at tænke for meget på fortiden eller fremtiden og nogen gange begge dele på én gang. Det resulterer ofte i, at jeg spilder min tid på enten at bekymre mig om noget, der højst sandsynligt ikke engang kommer til at blive et reelt problem, eller at jeg overtænker noget, der tidligere er sket, og som jeg alligevel ikke kan ændre på. Dette gør jeg særligt, hvis jeg har lidt for meget fritid, og det er netop hvad jeg har i øjeblikket. Min hjerne er ét stort tomrum, da jeg ikke længere skal huske på, hvordan man finder molarmassen af et stof, eller hvad modernismen som periode er kendetegnet ved (det betyder dog ikke, at jeg har tænkt mig at glemme det). Min pointe er, at jeg pt er et frit menneske, der selv står for at udfylde min tid med noget konstruktivt. Dette går nogen gange fint, andre gange ender det derimod med, at jeg bruger flere timer på at tænke over noget, der fx skete i 2008, også selvom det ikke engang er særligt interessant. Min hjerne giver ikke altid mening.

blogger-image-973898689
Dog er jeg nået frem til, at det nogen gange kan være fint at se tilbage i tiden og lade nostalgien få frit løb (hvis man ikke har bedre ting at tage sig til). Så det bedste at gøre i den situation er at lave en playliste med en masse sange, der minder en om forskellige oplevelser/mennesker/steder, høre alle sangene, og skrive et blogindlæg om det, man er kommet til at tænke på (da folk jo helt sikkert er interesserede i at læse om en masse tilfældige ting og blive udsat for alt fra dødsmetal til jazz)
Ja, det er så det, jeg har tænkt mig at gøre nu, så her kommer en masse sange samt nogle dybe tanker (eller generelt bare en masse ligegyldige detaljer) herom:

  1. Viva La Vida – Coldplay
    Denne sang minder mig om vores sommerferie i Norge i 2008. Det skyldes primært, at jeg på det tidspunkt i mit liv (jeg var 12) udelukkende lyttede til Nephew og Coldplay, fordi det var det, jeg bedst kunne lide. Jeg kan huske, at jeg hørte Viva La Vida lige da vi var ankommet til vores hytte og gik rundt og undersøgte den. Jeg husker det som om, at jeg havde det ret godt på det tidspunkt, så det er et godt minde.
  2. Set Fire To the Rain – Adele
    Denne sang minder mig også om Norge 2008, da den blev spillet i radioen stort set hver dag, da den var ret ny på det tidspunkt. (Nogle vil måske betegne den som “årets sommerhit”, men det nægter jeg at gøre)
  3. Fix You – Coldplay
    Af en eller anden grund minder denne sang mig om toiletbygningen på Hegedal Strandcamping (jeg ved ikke hvorfor, og tror ikke, at der er nogen, der ønsker, at det skal uddybes). Desuden var det en af de første sange jeg nogensinde har downloadet (det var dengang i de gode gamle dage, hvor Spotify ikke eksisterede).
  4. 100 Years – Nephew
    Denne sang minder mig om at være 10-11 år og være meget begejstret for alt, der handlede om Nephew.
  5. Luka – Suzanne Vega
    Min far spillede denne sang for længe siden og forklarede mig hvad den handlede om (det er nok 8-9 år siden), og jeg kan huske, at jeg syntes, at det var helt forfærdeligt trist (det synes jeg stadigvæk).
  6. Lyse Nætter – Alberte Winding
    Endnu en sang, som min far har hørt igennem mange år, og som jeg nok hørte første gang da jeg var omkring 7-8 år gammel. Generelt minder al Alberte Windings musik mig om søndage da min bror og jeg var yngre, og vi var derhjemme og intet bestemt skulle nå. Muligvis minder den mig generelt om min barndom.

    IMAG5379
    (
    Et tilfældigt billede fra dengang for to år siden, hvor mit værelse var pænt)

  1. Alt Hvad Hun Ville Var At Danse – Tina Dickow
    Når jeg hører denne sang nu, minder det mig om oplevelsen af at høre den første gang, og følelsen af, at det gav mening på en eller anden måde.
  2. Goldhawk Road – Tina Dickow
    Denne sang minder mig om en campingplads i München, som vi var på i 2012. Den minder mig også lidt om campingpladsens toiletbygning (jeg husker den bygning foruroligende tydeligt).
  3. En Kort En Lång – Lisa Nilsson
    En sang, der minder mig om 10. klasse og den periode, hvor jeg var stor tilhænger af svensk musik (det er jeg i teorien stadigvæk, dog hører jeg det sjældnere nu).
  4. I Don’t Feel Like Dancin’ – Scissor Sisters
    Da vi allesammen var 10 år yngre, hørte vi ofte den sang, når vi var hos min farmor og farfar, og så dansede vi rundt til den i stuen og havde det sjovt. Det er længe siden at vi stoppede med det.
  5. Engle – Magtens Korridorer
    Endnu en sang, der minder mig om at være hos min farmor og farfar. Det er nogle år siden, at min mor og farmor kom til at snakke om, at de begge to godt kunne lide den sang, og så sagde jeg, at det kunne jeg også, og så tænkte jeg på, at det da var interessant, at folk fra tre generationer kunne lide den samme sang, og om den fik os til at tænke på vidt forskellige ting, eller det samme.
  6. Fields Of Gold – Eva Cassidy
    Jeg kan huske, at jeg hørte Eva Cassidy da jeg var omkring 9 eller 10 på en nytårsaften, hvor jeg forsøgte at holde mig vågen (årstallet husker jeg for en gangs skyld ikke). Og at jeg var meget forfærdet over, at hun var død i så ung en alder (hun døde som 33 årig af kræft). Tak til min far for at introducere mig til god musik med indhold, dybde og alt det gode.
  7. I’m Gonna Be (500 Miles)
    En sang, der minder mig om 10. klasse og at føle, at det går godt, og at kunne lide min klasse (hvilket var en begivenhed i sig selv).
    wpid-wp-1437332394262.jpeg
  8. Beautiful Day – U2
    Jeg hørte denne sang utroligt meget i slutningen af 10. klasse af mange forskellige grunde, kort sagt er den bare fantastisk. Den minder mig om at tage 1’eren op til skolen og filosofere over livet og bekymre mig om fremtiden.
  9. The Best – Tina Turner
    Denne sang minder mig om en person, jeg engang var venner med, men som jeg mistede kontakten med, da vedkommende flyttede væk og jeg med tiden indså, at vi ikke havde vildt meget til fælles. Så det er en sang, der giver mig en lidt ambivalent følelse, da den både minder mig om venskab, om at skulle sige farvel til folk, forandring og dårlig samvittighed (over ikke at gøre mere for at bevare venskabet).
  10. Jotunheimsfærden – Svartsot
  11. Nemesis – Arch Enemy

    Begge ovenstående sange er hvad jeg vil kendetegne som dødsmetal. Det er noget tid siden, at jeg sidst har lyttet til det, men i 10. klasse havde jeg en periode, hvor jeg hørte masser af dødsmetal (hvilket primært var fordi, at jeg havde en idé om, at det var sejt). (Også fordi, at forsangeren i Arch Enemy er en kvinde, hvilket man ikke skulle tro, når man hører dem).
    Jeg kan huske, at vi en dag var 3-4 personer der blev inde i klassen, imens de andre var gået hen for at se skolefodbold, og så satte jeg og en anden os til at høre dødsmetal, hvilket var en kort fornøjelse, da de andre ikke syntes, at det var skide fedt (jeg kan sådan set godt forstå dem, men jeg hyggede mig).
  12. Fallen – Volbeat
    Denne sang minder mig om at vente på bussen om morgenen og at tænke over livet.
  13. To The End Of the Earth – Keane
    Jeg kan huske, at jeg havde været til tysk terminsprøve i midten af december 2013, og så hørte jeg denne sang imens jeg gik hjem fra busstoppestedet. Derefter gik jeg hjem og begravede mig selv i tæpper i sofaen.
  14. Leaving This Place – Vonder & Bloom
    Da jeg cyklede op til HF, da jeg lige var startet der, hørte jeg ofte denne sang, så det er primært det, den minder mig om (generelt minder den mig om at cykle forbi Rema 1000)
  15. På Vej – Magtens Korridorer
    Denne sang minder mig om et tidspunkt, hvor jeg stod og ventede på at blive hentet af min far ved Randers Busterminal. Det var aften, og jeg mener, at jeg lige havde været til Open By Night med Randi (det er så også den sidste gang, at jeg var til Open By Night, ikke pga. Randi, hun er flink, men det var den dag, jeg indså, at der INGEN gode grunde er til at købe tøj kl 22 om aftenen sammen med masser af desperate tilbudshungrende mennesker).
  16. Happy Home – Lukas Graham
    En sang, der minder mig om mange forskellige ting, som jeg ikke har tænkt mig at udpensle her, men generelt får den mig til at tænke på, at vi skal værdsætte det vi har, imens vi har det.
  17. The Flood – Take That
    Da vi var i Norge i 2015, var min bror og jeg ude at sejle på en fjord, der lå ud for vores hytte, og imens vi sejlede hørte vi den sang og følte os i ét med naturen. Det var en god ferie.
    wpid-wp-1437332290382.jpeg
  18. Saturday Sun – Nick Drake
    Denne sang minder mig om at cykle til Ørum Kirke for at sidde og se på udsigten og filosofere over diverse ting.
    blogger-image-1745181402
  19. Someone To Watch Over Me – Blossom Dearie
    En sang, som jeg hørte hjemme ved Rebekka på et tidspunkt i 10. klasse, og som derfor minder mig om hende og hendes meget afslappende og bløde sofa. (Når jeg hører den nu, bliver jeg dog en smule irriteret, da den er en anelse desperat, i det at den handler om en kvinde, der mener, at hun har brug for en mand for at kunne klare sig i livet. Det er en stor gang pis).
  20. America – Imagine Dragons
    Denne sang minder mig om Norge 2014 og at se landskabet bevæge sig forbi i hastig fart.
  21. Come On Eileen – Dexys Midnight Runners
    Denne sang minder mig om turen til Mallorca med min far. Jeg hørte den om morgenen, når jeg børstede tænder osv. (Spændende, ikke?)
  22.  Night Bus – Lucy Rose
    Da vi skulle køre fra Tel Aviv til Jerusalem blev vi fanget i myldretidstrafikken, så turen endte med at tage tre gange så lang tid som planlagt. Derfor besluttede vi at høre musik, og vi hørte bl.a. denne sang. Den minder mig om at se på landskabet og at tænke på, hvad der venter.

    dsc_4615.jpg

  23. A Sky Full Of Stars – Coldplay
    En sang, der minder mig om maj 2014 og en utroligt dårlig film, som jeg så i biografen sammen med en person, jeg engang var venner med. (Primært fordi, at jeg i den periode hørte den sang en del)
  24. Solitaire – Carpenters
    Denne sang minder mig om at gå ned ad Gl. Hobrovej (fordi jeg hørte den engang, da jeg gik der) og at føle, at jeg var igang med at udforske et nyt område (man må nogen gange tage til takke med de små ting her i livet).
  25. Mein Herz Brennt – Rammstein
    En sang, som jeg hørte for første gang i starten af december 2012. Den minder mig om at stå i haven midt i sneen og sms’e imens jeg ventede på, at vi skulle et eller andet sted hen.
  26. Something In The Way – Nirvana
    Af en eller anden grund minder denne sang mig om at være på arbejde og sætte fagbøger op i bibliotekets kælder.
  27. Fast Car – Tracy Chapman
    En sang, som jeg kunne tale om i timevis, og som minder mig om at cykle hjem fra HF og den uge, hvor jeg skulle lave otte kemirapporter og hørte den sang utroligt meget for at undgå at blive stresset (jeg tror nok, at det virkede).
  28. Hunger Strike – Temple of The Dog
    En sang, der minder mig om at gå fra HF og ned til byen i februar og marts 2014 (det gjorde jeg en del på det tidspunkt).
  29. I Will Survive – Gloria Gaynor
    En sang, der minder mig om min KS-gruppe fra mit første år på HF, særligt den dag, hvor vi havde trukket vores eksamens emne og gik igang med at lave vores synopsis (det endte så med, at vi sad og hørte musik, bl.a. den sang, og jeg mindes også, at vi havde en længere samtale omkring køer (en i min gruppe var uddannet landmand, så hun vidste en del)).

Nu har jeg brugt fire timer på dette indlæg, så det må være nok for nu.

blogger-image-1410524082

Hyg jer

/A

Mangelfulde filosofiske tanker og inspirerende citater

Hej verden.

Jeg har nu brugt tre timer i dag og i går på at skrive starten på et indlæg, som jeg af en eller anden grund ikke føler for at skrive lige nu, så nu starter jeg et nyt (da det jo altid er en fantastisk idé at give op).

Jeg har haft en god uge, hvor jeg har oplevet ting og brugt masser af penge på offentlig transport, økologiske æg fra fritgående høns og selleri (som jeg i den forbindelse fandt ud af, at jeg hader). Har desuden købt nye sokker og grøntsagsbuillon. Jeg har også været social op til flere gange, vasket utroligt meget op og forsøgt at læse i min bog om diagnosesamfundet, som jeg stadig ikke er færdig med (jeg har været igang med at læse den siden april, og når det endelig lykkes, så nyder jeg at læse den, da den indeholder masser af fancy akademiske ord som fx “normativitet”, “patologisk” m.m).

dsc_0248.jpgDerudover har jeg været i Nørager hele tre gange, spillet kort med min far og diskuteret diverse retoriske spørgsmål.

Jeg ved ikke lige, hvilke filosofiske konklusioner der kan drages ud fra alt det, men da jeg føler for at skrive noget dybt, så kommer her nogle dybe/gode citater, som jeg godt kan lide (jeg kan ikke huske kilden på dem alle):

“Remember, it’s your job to look for something cool in everyone you meet; it’s not their job to show you”

“If act one in life is about finding yourself, then act two is about finding everyone else”
-Hold Me Closer, David Levithan

“It does not do to dwell on dreams and forget to live. Remember that”
-Harry Potter, J.K Rowling

“It is not our abilities that show what we truly are. It is our choices”
Harry Potter, J.K Rowling

“Be a filter, not a sponge”
-The Perks of Being a Wallflower, Stephen Chbosky

“I would die for you. But I won’t live for you”
-The Perks of Being a Wallflower, Stephen Chbosky

“Always be a little kinder than you have to”
-Wonder, R.J Palacio

All he wanted was to get home quickly and then sit down and be quiet”
-The Great Gatsby, F. Scott Fitzgerald

“There is no confusion like the confusion of a simple mind”
-The Great Gatsby, F. Scott Fitzgerald

“She isn’t actually gone at all; she’s singing in the trees”
-Walk Two Moons, Sharon Chreech

“That’s the whole trouble. You can’t ever find a place that is nice and quiet, because there isn’t any”
-The Catcher in the Rye, J.D Sallinger

“My philosophy has always been to trust someone until they let me down”

“Remember the rain”
-Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe (en fantastisk bog med en fjollet titel), Benjamin Alire Saenz

Words were different when they lived inside you”
-Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe, Benjamin Alire Saenz

I don’t wish to meet people. They disgust me. Increasingly so. But I must have milk”
-Doppler, Erlend Loe

dsc_0524.jpg

“It is such a mysterious place, the land of tears”
-The Little Prince, Antoine de Saint-Exupéry

Words are the source of misunderstandings”
-The Little Prince, Antoine de Saint-Exupéry

The thing that is important is the thing that is not seen”
-The Little Prince, Antoine de Saint-Exupéry

 

Se, nu endte det alligevel med at blive dybt (det synes jeg i det mindste selv)

Hyg jer

/A