Tralalalalala

Hej verden.

I dag var jeg til mundtlig dansk eksamen, og før jeg afslører noget, så vil jeg først pointere, at det var en vildt hyggelig oplevelse, jeg var egentligt ikke nervøs (det forsvandt efter vi så to afsnit af Drengene Fra Angora i går, det var effektivt, før det havde jeg diverse humørsvingninger, men skidt pyt). Jeg lå ikke vågen i nat og tog det generelt meget roligt. Før jeg skulle ind gik jeg rundt og så eftertænksom ud og forsøgte at have et kropssprog der sagde “jeg er selvsikker, jeg kan alt”, og det virkede ret godt (medmindre det var en placebo-effekt). Nåh men jeg var utroligt selvsikker, det sker altid til eksamener, det er vældig interessant at opleve indefra, at jeg kan være så udadvendt og frisk og sige så meget på så kort tid. Jeg trak to digte, det ene var fra Romantikken, og det andet var modernistisk, og jeg skulle så sammenligne dem osv., hvilket gik utrolig godt, min hjerne fungerede fantastisk, så jeg brugte 50 minutter på det, og så var jeg klar. Min lærer virkede meget glad for at se mig, og censor var vildt flink, så ja, det udviklede sig til en hyggelig samtale omkring digtene og perioderne, og det lykkedes mig at få perspektiveret til Helle Helle, hvilket var meget vigtigt for mig, jeg elsker Helle Helle. Nåh, men til sidst havde de ikke mere at spørge om, og så kom jeg ud og ventede i ca. et minut, og kom derefter ind og fik at vide, at det var rigtig godt, og at jeg havde fået et 12 tal, (tralalalalalalala). Og noget med, at jeg havde et stort kendskab til perioderne, og at jeg havde analyseret digtene rigtig godt selvom de var svære (hvilket jeg ikke havde opdaget, jeg havde bare tænkt, at det var nogle gode digte). Så sagde jeg noget i retning af “Nææh hvor godt!!” og så nogenlunde sådan her ud:

dsc_0252.jpg

(hvis man ser bort fra glasset, så var det noget i den retning). Så begyndte de at spørge interesseret ind til, hvad jeg skulle bruge det til (altså HF) hvor jeg så sagde, at jeg ville læse psykologi, og så sagde de, at det var da betryggende at vide, og så smilede de, og så tog jeg mine ting og sagde farvel og tak og gik ud. Så havde jeg samtaler med hele to mennesker som jeg umiddelbart ikke har snakket med før, de var begge nervøse, og jeg gav dem noget moralsk opbakning og fik sagt noget dybt noget i retning af “Du skal bare tænke på, at du skal vise det, du har lært i løbet af året, og så går det nok og de er flinke” (hvilket muligvis ikke er specielt dybt, men jeg tror, at det virkede). Det er også noget af det jeg godt kan lide ved eksamen; jeg kommer til at tale med alle mulige folk, som jeg ikke kender, og finder ud af, at jeg sagtens kan finde ud af at være social (en ting min hjerne har det med at glemme), så hurra for det.
Eksamen er generelt noget jeg ret godt kan lide, specielt mundtlige eksamener, da det (næsten) altid giver mig en følelse af, at jeg kan alt i verden (hvilket jeg selvfølgelig ikke kan, men det er alligevel rart at føle det). Desuden er det også en anerkendelse af, at jeg har lært noget i løbet af året, og at jeg har været disciplineret og alt det. Generelt er det bare rart at føle, at jeg har gjort mit bedste og at blive anerkendt for det.

Generelt har det været en vildt god dag, efter min eksamen ringede jeg til min mor, der blev ligeså begejstret som hun altid bliver
Jeg er nået frem til, at den anerkendelse jeg får af min familie/venner/folk, der oprigtigt ønsker det bedste for mig (fx mødte jeg børnebibliotekaren som jeg har torsdags-vagt med, i morges på vej til skolen (dvs. at jeg cyklede forbi hende med 25 km/t og lige nåede at sige hej, og hun derefter råbte “Held og lykke!” og jeg råbte “TAK!”) er noget af det mest betydningsfulde. Det er generelt bare rart at føle, at der er folk der går op i, hvordan jeg har det, og som ønsker mig det bedste.
Jeg har generelt tænkt en del over anerkendelse på det sidste, bl.a. i forbindelse med alle de historier der har været om folk (hovedsageligt kvinder), der uploader billeder af deres “uperfekte” kroppe for “at vise, at man også kan være pæn selvom man ikke vejer 50 kg”. Jeg skrev om dette i et indlæg fra sidste uge, men kort sagt er problemet med dette IKKE, at folk uploader billeder af deres, kroppe, det skal de da endelig gøre, men problemet er, at det, efter min mening, hovedsageligt medvirker til et endnu større fokus på kroppen og hvad der er rigtigt/forkert, når man gør det på denne måde, hvilket er helt malplaceret, hvis man ønsker at få alle til at føle sig tilpasse i deres kroppe. I det, at man føler, at man er nødt til at skrive en lang/kort tekst under billedet, der forklarer, hvor glad man er for sin krop, og hvor ligeglad man er med andres meninger, så bliver det meget selvmodsigende, da man vel lægger billedet op for at få anerkendelse fra folk, og fordi man går op i, hvad de mener om en (hvilket er ok, vi har alle brug for anerkendelse, men så skal man ikke forsøge at camouflere det og lade som om, at man er ligeglad med det). Generelt er jeg træt af den tendens der er til, at det er vores kroppe vi ønsker, at andre skal rose/anerkende frem for vores personligheder, som forhåbentlig er vigtigere. Desuden er jeg nået frem til, at man får det bedre i sin krop, hvis man har det godt med den person, man er, og at man generelt bliver mere ligeglad med, hvad andre mener, hvis man ser indad istedet, og tager billeder af naturen i stedet for at tage billeder af sig selv, dog er det positivt hvis man formår at finde en balancegang imellem de to ting.

For at afrunde dette:

Det har været en god dag, det er et godt liv og alt det, det er rart at få anerkendelse, men der er forskel på, hvordan man får den anerkendelse. Fx har jeg ikke skrevet noget på Facebook om hvordan det gik, da jeg umiddelbart ikke har følt et behov for det, da jeg selv har det godt med, hvordan det gik, og at det vigtigste har været at mærke, hvor glad min familie er for det, og at det reddede min bedstemors dag, da jeg ringede til hende og fortalte om det (min farmor blev også glad, bare til info).

Nåh, det var nok om mig, nu vil jeg ud i naturen.

/A

En tanke om “Tralalalalala

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.